Krogerup Dageløkke og Laveskov

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter fire mindre skove og en række strandarealer, der ligger langs Nordsjællands Øresundskyst: Krogerup Skovene, Dageløkke Skov, Lave Skov og Egebæksvang.

1a Overordnede målsætninger

Skovene ligger som grønne enklaver på den tætbebyggede strækning fra Nivå til Helsingør.

I området prioriteres hensynet til befolknings friluftsliv og de landskabelige værdier derfor særligt højt.

Samtidig er der tale om frodige løvskove, hvor produktion af træ kan kombineres med hensynene til friluftslivet og til landskabet og de naturmæssige værdier og dermed kan prioriteres ret højt uden at komme i konflikt med disse.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Det vigtigste tiltag er at ager ved Krogerup overgår til græs med spredte træer.

1 større ændringer
Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Skovene i området er meget centrale landskabselementer og udgør væsentlige dele af de grønne kiler langs Øresundskysten. Skovene skal fortsat være løvtræsdominerede skove og de eksisterende lysåbne naturområder bevares.

I Egebæksvang Skov sikres det åbne vandløb, Egebækken, et frit forløb gennem skoven. De lysåbne naturområder bevares som mose- og engarealer. Græsningen opretholdes så vidt muligt på Store Egebæks Mose sydligt i skoven.

Krogerup Skovene og landbrugsarealer omkring Krogerup Skovene ved Krogerup Avlsgård og Planteavlsstationen bevares som vigtige elementer i det flotte, herregårdsprægede landskab med skovbryn, græsarealer og agerjord. Der udlægges et større areal mellem Krogerup Skov og Frederiksborgvej til en græsslette, der med tiden kan udvikle sig i retning af overdrev med spredte krat og bredkronede træer. Arealet skal afgræsses eller drives med høslæt (afd. 4727).

I Dageløkke Skov bevares forholdsvis store lysåbne arealer som lysninger i skoven. Sletten i den sydøstlige del ved Bopladsen (afd. 4765) tilstræbes udviklet i retning af et overdrevsareal.

Stejlepladserne og strandarealerne fastholdes som lysåbne arealer med lav vegetation .

2 Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I Krogerup skovene trives bøg, eg, ask og ær særdeles godt.

Kalvehave, Kirkeskov, Hejreskov og Babylone er derfor udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. Holmeskov er udpeget til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg. I områdets nordlige del findes et lille, fugtigt skovområde kaldet Dyremosen. Dette område er udpeget til skovudviklingstype 31 Ask og rødel.

Dageløkke Skov er i 1992-1995 etableret ved skovrejsning på god, tidligere landbrugsjord, der er velegnet til løvtræ.

Den nordlige del af området er udpeget til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg mens det sydlige areal er udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. I området findes åbne arealer og en lille sø.

Lave Skov er frodig og dyrkningsforholdene for løvtræ er gode. Skoven er øst for Kystbanen udpeget til skovudviklingstype 21 Eg med ask og avnbøg og vest for kystbanen til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær. Skoven forventes forynget naturnært ved gruppevis lysning for den etablerede foryngelse.

Der tages store publikumsmæssige hensyn i forbindelse med driften. Den gamle kystskrænt i skovens østlige del drives i plukhugst. Her findes over 200 år gamle bøge, der skal bevares længst muligt.

Egebæksvang er en løvskov med gode dyrkningsmuligheder. Jorden er næringsrig og der er gode muligheder for naturlig foryngelse. Skoven er udpeget til skovudviklingstype 12 Bøg med ask og ær.

Den parklignende, lysstillede skovbræmme langs skellet til naboparcellerne ved Strandvejen plejes med henblik på at udvikle spredtstående, bredkronede træer. De gamle eges sundhedstilstand i dette område vurderes løbende, og nye ege (evt. heistere) plantes til erstatning for gamle træer, der må fældes af hensyn til sikkerheden. Dette gælder både området nord og syd for Egebækken.

Selve skoven i Egebæksvang skal ikke udvikles mod et parklignende udseende, men behandles som skov. Dette sker ved forsigtig gruppevis lysning for den etablerede foryngelse. Endvidere tilstræbes det at fremme indblandingstræarter i de ret ensartede bøgebevoksninger.

3 Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

De åbne landbrugsarealer omkring Krogerup Højskole er bortforpagtet.

De gamle planteskolearealer omkring Planteavlsstationen drives i vedvarende græs, der plejes med slåning, slæt eller græsning i det omfang, de ikke bruges til frøavlsbevoksninger, genbevaring og lignende.

I planperioden skal den fremtidige anvendelse af de tidligere planteskolearealer omkring Planteavlsstationen afklares.

Stejlepladserne nord for Lave Skov vedligeholdes ved slåning.

I den sydlige ende af Egebæksvang findes et større sammenhængende moseområde kaldet Store- og Lille Egebæks Mose. Disse arealer er udpeget til skovudviklingstype 93 skoveng og plejes ved græsning eller slæt.

Stejlepladserne langs Øresundskysten nord for Egebæksvang plejes med henblik på at fastholde præget af strandenge.

Indsatsen mod invasive arter opretholdes og søges udvidet for så vidt gælder de kystnære arealer.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Generelt vil der i området blive arbejdet med fortidsmindernes pleje og fremtræden i landskabet. Der skal ske en særlig indsats med henblik på registrering og synliggørelse af fortidsminder eller agersystemer, som måske nok er kendt, men ikke er registreret i de moderne registranter.

De frivilligt drevne tiltag navnlig omkring stejlepladsernes drift og vedligeholdelse af gamle fiskerredskaber søges understøttet og eventuelt udviklet.

Ligeledes vil der ske en indsats med henblik på at fremme de landskabelige kvaliteter, der synliggør landskabets kulturhistorie. Primært på de kystnære arealer og på de fredede arealer ved Krogerup, som søges gennemgået med henblik på en evt. indsats til understøttelse af fredningsformålene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I Krogerup skovene udlægges Kirkeskov og Hejreskov til facilitetszone, da områderne bruges intensivt af publikum. Et område omkring den gamle Planteavlsstation udlægges til facilitetszone med henblik på mulighed for at etablere publikumsanlæg i forbindelse med de igangværende naturskole- og klimaplanteskole-aktiviteter i området. Der vil ske en udbygning af friluftslivsmuligheder i området omkring den gamle Planteavlsstation i takt med at samarbejdet med Fredensborg kommune udvikles.

Udpegningen til hundeskov reduceres, så det fremover kun er Kalvehave skov nord for Krogerupvej og Babyloneskov, der er hundeskov.

Den øvrige del af Krogerup skovene samt Babylone skov udlægges til friluftszone.

I Dageløkke skov udlægges hele skoven til facilitetszone, da publikumsfaciliteterne er spredt i alle del af skoven, og skoven bliver intensivt benyttet af publikum. Lejrpladsen i den vestlige del af skoven opretholdes. Hundeskoven i Dageløkke skov opretholdes.

Den østlige del af Lave Skov bevares som hundeskov. De nuværende friluftsfaciliteter som MTB-spor og kystnær overnatningsplads opretholdes.

Laveskov øst for Ny Strandvej, som er den mest benyttede del af skoven, samt arealet vest for jernbanen, der ligger i sammenhæng med Dageløkke Skov, udlægges til facilitetszone. Arealet mellem jernbanen og Ny Strandvej udlægges til friluftszone

Egebæksvang øst for jernbanen udlægges til facilitetszone. Den del af skoven, som ligger vest for jernbanen bliver friluftszone. Egebæksvang vil fortsat være udlagt som hundeskov. Shelterpladsen og grillpladsen i den sydlige ende af skoven (afd. 4477) opretholdes.

På strandarealerne nord for Egebæksvang begrænses jolleoplæg til området omkring Kongevasen.

4 Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Planteavlsstationen

Statsskovenes Planteavlsstation, som tidligere producerede skovtræer i egen planteskole, havde til huse i den vestlige del af Krogerupområdet. Stedet bruges nu til forædling af skovtræfrø. Arealerne kan i det omfang naturfredningen giver mulighed for det, anvendes til frøavlsbevoksninger, genbevaring og lignende.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Krogerup Skovene er en samling af 6 mindre skovområder, nemlig Holmeskov, Kalvehave, Dyremosen, Kirkeskov, Hejreskov og Babyloneskov. Skovene ligger omkring den tidligere herregård Krogerup, hvis hovedbygning nu er højskole.

Babylone Skov ligger ud til Humlebæk Strandvejen og Øresund.

Hejre Skov grænser direkte op til Louisiana Museum og gennemskæres af Kystbanen.

Kalvehave og Kirkeskov danner en sammenhængende skov. Kalvehave er den nordligste af Krogerup Skovene og Kirkeskov ligger umiddelbart vest for Krogerup.

Holmeskov ligger vestligst.

Skovene er frodige løvskove med bøg, eg, ask og ær som hovedtræarter. Der er store landbrugsarealer og andre ikke skovbevoksede arealer omkring Krogerup Avlsgård og Planteavlsstationen.

Dageløkke Skov er resultatet af et skovrejsningsprojekt fra perioden 1992-1995 og omfatter to mindre skovområder, hvoraf det ene ligger op til Laveskov. Skoven ligger nord for Hørsholm og sydvest for landsbyen Dageløkke.

Skoven består overvejende af bøg og eg men også ask, lærk og skovfyr er repræsenteret. Endvidere er der indplantet forskellige danske buske. Ved skovens etablering er anlagt en del åbne sletter og overdrev.

Lave Skov og stejlepladserne ligger ved Øresundskysten mellem Nivå og Sletten. Skoven gennemskæres af Kystbanen og Ny Strandvej. Stejlepladserne er 3 mindre stejlepladser syd og sydvest for Sletten Havn. Skoven består overvejende af bøg og eg, men også ask og ær er repræsenteret.

Egebæksvang er en lille kystnær løvskov i Espergærde syd for Helsingør. Skoven er frodig og rummer arealer med bøg, ask og ær. I skovens sydlige del findes et større mose- og overdrevsareal kaldet Store Made (Store og Lille Egebæks Mose). Til Egebæksvang hører et strandareal der - hovedsagelig på vandsiden af Strandvejen strækker sig næsten 2 km i retning mod Helsingør. Dette areal omfatter Snekkersten Havn.

5 Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Krogerup Dageløkke og Laveskov

134,3

59,1

51,3

5,6

1,1

0,4

1,3

217,1

470,2

 Tabel: Skovarealer og ikke skovbevoksede arealer.

Areal i hektar

Søer og vandløb

Eng

Strandbred

Over-drev

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

I alt

Krogerup Dageløkke og Laveskov

3,8

10,6

2,5

9,9

9,9

8,1

124,1

6,6

41,6

217,1

 Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

2.2 Jordbundsforhold

I Krogerup Skovene består jordbunden overvejende af smeltevandsgrus og moræneler, men også smeltevandssand og ferskvandstørv findes i området. Arealet, der er et bakket morænelandskab, falder 23 m. fra det vestligste til det østligste punkt. I den centrale og nordlige del, som udgør hovedparten af det skovbevoksede areal, findes eg, hvor moræneler dominer, og bøg på steder med smeltevandsgrus og god vandbevægelse.

Dageløkke Skov ligger i et morænelandskab. Centralt består jordbunden af moræneler omkranset af ferskvandstørv. Den centrale del virker i højere grad til at have god vandbevægelse set i forhold til de øvrige arealer, som består dels af sø på østsiden, og dels af yderligere lavbund.

Lave Skovs arealer øst for Kystbanen udgøres primært af næringsrigt moræneler, med et antal fugtige lavbundsarealer bestående af ferskvandstørv. Terrænet falder jævnt mod sydøst til den gamle kystlinje. Gode dyrkningsforhold. Vest for Kystbanen består jordbunden primært af smeltevandsler, uden voldsomme konturer og i større grad højtliggende tørbundsarealer. I Lave Skov er der et stort kalkindhold i jordbundens øvre lag

I Egebæksvang består jordbunden primært af dybgrundet morænejord, med smeltevandsgrus og smeltevandssand. Terrænet skråner jævnt ud mod Øresund indtil en linje, hvor en stejl skrænt markerer stenalderhavets kystlinje. I skoven er der en del vådbundsarealer, som ligger på arealer med forekomst af ferskvandstørv. Det mest markante lavbundsareal er Store- og Lille Egebæks Mose i skovens sydlige del.

2.3 Landskab

Området omfatter en række skove, der ligger meget kystnært mellem Helsingør og Nivå, samt strandarealer langs Øresundskysten.

Skovene ligger i de grønne kiler i det i øvrigt meget udbyggede, tæt beboede Øresundsområde.

Dermed udgør skovene meget centrale landskabselementer i området og er meget bynære skove. Nogle af skovene går helt ud til Øresundskysten.

Området består af kystnær moræneslette med betydelig bymæssig bebyggelse, der gennemskæres af adskillige store veje og jernbaner. Terrænet er forholdsvis jævnt og hælder mod øst mod Øresund.

Egebæksvang er en lille, kystnær løvskov umiddelbart syd for Helsingør mellem Snekkersten og Espergærde. Mellem skoven og Øresund ligger Strandvejen og en smal bræmme af huse.

Mod nordvest ligger Kystbanen og både mod nordøst og sydvest støder skoven helt op til bymæssige bebyggelse.

Skoven rummer en række forskellige biotoper og en relativt stor del af skoven er vådområde og engareal. Vandløbet Egebækken løber i vest-østlig retning gennem skoven og udmunder i Øresund. Der er flere vandhuller i skoven bl.a. Salamanderdammene. Store Egebæks Mose og Lille Egebæks Mose er større engområder og vigtige landskabselementer i den lille skov. E n lysåben bræmme med spredte gamle træer er etableret nedenfor litorinaskrænten i den østlige del af skoven ud mod Strandvejen.

Nord for Egebæksvang ligger næsten 2 km strandarealer, herunder gamle stejlepladser og arealet med Snekkersten Havn, der er udlejet til Fonden Snekkersten Havn.

Krogerup Skovene er betegnelsen for en samling mindre skove, der ligger omkring Krogerup Højskole ved Humlebæk. Krogerup skovene er næsten udelukkende løvskove.

Omkring Krogerup Skovene findes en del agerjord, som giver stedet en karakter af herregårdslandskab.

Krogerup Avlsgård og Planteavlsstationen med tilhørende landbrugsarealer omkring disse to ejendomme udgør sammen med Krogerup Skovene en markant grøn kile nord for Humlebæk.

Dageløkke Skov består af to mindre skovområder. Det ene område ligger i sammenhæng med Lave Skov vest for Kystbanen umiddelbart nord for Niverød. Det andet skovområde ligger længere mod nordvest og grænser umiddelbart op til Niverød Kongevej.

Dageløkke Skov er ung løvskov med store lysåbne arealer.

Lave Skov er en lille løvskov tæt på Øresund mellem Nivå i syd og Sletten i nord.

På den gamle kystskrænt syd for Sletten står nogle meget gamle bøgetræer.

Stejlepladserne er tre små, lysåbne, kystnære arealer syd og sydvest for Sletten Havn.

Arealet ved stejlepladserne er marint forland og ligger næsten i niveau med Øresund.

2.4 Skoven

Krogerupskovene er frodige løvskove hvor bøg og eg er dominerende med indslag af ær, ask og lærk . I Kirkeskoven findes en mindre sitkagranbevoksning.

Bøgebevoksningerne lader sig relativt let forynge naturligt. Her accepteres indblanding af ær under foryngelsen, men træarten forventes afviklet på sigt til fordel for bøgen. Indblanding af andre løvtræarter fremmes.

Gamle ege og bøge forsøges bevaret længst muligt, dog under hensyn til publikums sikkerhed ved færdsel i skovene.

Dageløkke Skov er etableret ved skovrejsning i perioden 1992-1995 og har allerede opnået et vist skovpræg. Efter kulturetablering og kulturpleje er det nu de første udrensninger, der er aktuelle i de kommende år. Nogle udrensninger er allerede gennemført. Ved etableringen af skoven er der i de fleste bevoksninger indplantet andre træarter end den kommende hovedtræart, f.eks. er der indplantet skovfyr i egekultur og indplantet lind i bøgekultur. Ved fremtidige udrensninger er det vigtigt at pleje bevoksningerne så denne indblanding bevares.

De åbne slettearealer plejes ved græsning eller høslæt.

Lave Skov er en frodig og kystnær løvskov domineret af bøg og eg, men der er også bevoksninger af ær og ask.. Her er gode muligheder for en naturlig foryngelse ved gruppevis lysning i bevoksningerne.

I Egebæksvang trives bøg, eg, ask og ær fortrinligt. Bøgen kan forynges naturligt ved forsigtig gruppevis lysning for foryngelsen. I nogle bøgebevoksninger findes indblanding af ær. Denne indblanding forventes på længere sigt afviklet til fordel for bøgen. Eventuel indblanding af andre træarter i disse bevoksninger fremmes.

6 Særlig beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Krogerup Skov: Skoven omfatter 3 mindre områder med naturskovsarealer drevet i plukhugstdrift. Det drejer sig om et mindre område i skovens sydlige del afd.4712 bevokset med gamle bøge og ege samt en ældre bøgebevoksning afd.4714 mellem Kystbanen og Strandvejen. Det sidste område omfatter den fredede Babylone Skov.

Landbrugsarealerne omkring Krogerup Avlsgård er bortforpagtet til et økologisk landbrug.

De lysåbne arealer omkring den tidligere Planteavlsstation samt stejlepladsen ved Babylone Skov plejes ved slåning. Græsarealet på den gamle planteskolejord afd. 4727 plejes ved høslæt.

Det offentlige vandløb Humlebækken løber gennem Krogerup Skov.

Naturstyrelsen Nordsjælland har igennem flere år bekæmpet forekomster af kæmpebjørneklo i området i og omkring Dyremosen. Bestanden er nu reduceret væsentligt, men bekæmpelsen fortsætter.

I Dageløkke Skovs nordlige del findes en lille sø. Skovens lysåbne arealer plejes ved græsning og slåning. Der har tidligere været store forekomster af kæmpebjørneklo – særligt i området syd for naboarealet Krogemose. Bestandene er nu reduceret meget, og bekæmpelsen fortsætter.

I Lave Skov findes der på grund af det stort kalkindhold i jordbundens øvre lag en særlig flora, blandt andet flere orkidearter.

Stejlepladserne Peder Mads, Solbakken og Sandvangen plejes ved slåning. For stejlepladsen ved Solbakken, har Naturstyrelsen indgået aftale med naboerne om plejen af bevoksningen omkring stejlepladsen.

I Egebæksvang findes et lille naturskovsareal af gamle skovæbler, eg og slåen ved Egebæks Mose.

Store- og Lille Egebæks Mose i skovens sydlige del er centrale områder i forbindelse med naturplejen. Store Egebæks Mose plejes ved græsning med kreaturer. Naturstyrelsen har her en græsningsaftale med kogræsserforeningen "Kodriverne".

Lille Egebæks Mose er noget mere fugtig, og her er den tidligere afgræsning med heste indstillet. Nu plejes dette område ved slåning.

Egebækken løber igennem Egebæksvang. I samarbejde med det tidligere Frederiksborg Amt gennemførte Naturstyrelsen Nordsjælland i 2001 et naturgenopretningsprojekt af Egebækken. Projektet havde til formål at forbedre opgangsmulighederne for laksefisk i Egebækken. Spærringer og styrt blev fjernet og afløst af nye stryg og der blev udlagt store sten og gydegrus. Der blev senere konstateret opgang af ørreder i vandløbet.

Egebækken gennem Egebæksvang er i dag et offentligt vandløb.

Naturstyrelsen Nordsjælland har tidligere etableret en lysstilling af den ældre løvtræ-bevoksningen i skovens sydlige del mellem den tidligere havskrænt og naboejendommene langs Strandvejen. Området plejes ved slåning, så bevoksningens lysåbne præg bevares. De gamle ege langs Strandstien både nord og syd for Egebækken bevares længst muligt. De gamle egetræer, der må fældes af sikkerhedsmæssige hensyn, fornyes ved plantning af hejstere (større, omskolede planter).

Stejlepladserne langs Øresundskysten fra Espergærde til Snekkersten plejes ved slåning i samarbejde med Stejlepladsgruppen. I den forbindelse bekæmpes den invasive plante japansk pileurt.

2.6 Kulturmiljø

Egnen omkring Krogerup fik en særlig udvikling fra midten af 1600 tallet og de følgende par hundrede år, hvor Krogerup udviklede sig til et gods. Krogerup dukker op i historien omkring 1600, hvor den ejes af fogeden i Kronborg. I 1656 blev gården overtaget af Hans Rostgaard, som giftede sig med datteren på Krogerup og købte sig fri af de andre arvinger.

Hans Rostgaard, som var bondesøn fra Slesvig, havde tjent under Christian IV og her arbejdet sig op i graderne til han i 1656 blev udnævnt til ridefoged over Kronborg Len.

Under svenskekrigene 1658-60 indlagde han sig fortjenester ved at skaffe forsyninger til Frederik III, som sad i det belejrede København, og ved sammen med Lorens Tuxen og Henrik Gerner at gøre forsøg på at tilbageerobre Kronborg fra den svenske besættelsesstyrke.

I 1661 belønnede Kongen ham med et kongeligt skøde på Krogerup til "evindelig ejendom" for sig og sine arvinger, adelig frihed, embedet som fiskemester i Kronborg og dertil livrente. I løbet af de næste ti år samlede han yderligere en snes gårde under Krogerup, som derved blev et gods.

På egnen er der sat flere mindesmærker til hans ære, og også uden for området bærer flere steder hans navn. Eksempelvis står Rostgaards sten i Danstrup Hegn og markerer beretningen om en dristig flugt fra svenskerne. Og i Esrum Lund nær Tingbakken står Rostgaards Bøge med beretningen om at Rostgaard tidligt indså nødvendigheden af at plante nye træer efter århundreders udplyndring af skovene.

I 1700 angreb den svenske konge Karl XII Sjælland nord for København og startede dermed, hvad der skulle blive den "Store Nordiske Krig". Ved stranden ud for Krogerup og Tibberup er vandet så dybt, at de svenske orlogsskibe kunne gå så tæt under kysten, at de kunne beskyde det sparsomme danske kystforsvar og efter et meget kraftigt angreb 4. august lykkedes det svenskerne at etablere et brohoved her. I løbet af nogle dage blev der landsat omkring 15.000 svenske soldater. Egnen og i særdeleshed Krogerup led store skader ved dette angreb og svenskernes efterfølgende ophold.

Som adelsgård fik Krogerup et barokhaveanlæg, som strækker sine akser ud i landskabet. Og som for andre barokke anlæg ses efterfølgende ændringer i retning af engelsk landskabshave i tiden op imod 1800 tallet. Ud over synlige rester af disse anlæg har der siden Rostgaards tid været en tradition med plantning af fremmede træer og buske.

I 1942 blev Krogerup erhvervet af Statens Jordlovsudvalg.

Statsskovenes Planteavlsstation blev ved sin oprettelse i 1947 placeret på Krogerups Jorder og hovedbygningen blev i 1946 folkehøjskole.

Naturfredningen Kelleris Kystkilen har som et af sine formål at bevare de betydelige kulturhistoriske værdier.

Babylone Skov som ligger helt ud mod kysten rummer 3 store langdysser og rester af et skanseanlæg. Skoven har ifølge overleveringen fået sit noget ejendommelige navn efter en folkefest først i 1800-tallet hvor Krogerups frue ved syet af al denne folklore udbryder "Vore Herre bevares, sikken et Babylon!".

På strandengen nord for havnen står et tjærelad som passes i samarbejde med lokale.

Lave Skov rummer enkelte gravhøje fra bronzealderen. I området kaldt "Bopladser" er der gjort fund fra enkeltgravskulturen. Nord for skoven mod Sletten Havn ligger stejlepladserne Peder Mads Strand og Solbakken samt et mindre areal lige syd for havnen der har været anvendt i forbindelse med fiskeri.

Egebæksvang har som navnet antyder en fortid som vang. Skoven ved Egebækken blev i 1715 udlagt til stutteri- og høvang og blev i den forbindelse hegnet ind. Navnet "Vangemandens Indelukke" vest for kystbanen minder ligeledes om anvendelsen som stutterivang.

Terrænet gennem skoven falder mere end 20 meter på ca. 750 meter, og tre dæmningsanlæg midt i skoven vidner om anvendelse af Egebækken til mølledrift.

I starten af 1900-tallet blev et gårdanlæg, som menes at stamme fra 1500- eller 1600-tallet, udgravet og dækket til igen. Navnet Gårdsletten kan stamme herfra, idet stedet ligger under Hvidestensvej øst herfor.

Et langstrakt åbent areal langs husrækken mod strandvejen østligt i skoven rummer en række flotte egetræer, hvoraf en del sydligt i skoven er fredede. Her findes også et stykke brolagt vej, som var del af den gamle strandvej.

Ved foden af Hvidestensvej står Grundlovsstenen som tidligere har heddet Hvide Sten og Håbets Sten. Frederik d. VI havde 28. maj 1831 indført danske stænderforsamlinger i hele landet som konsekvens af spillet om de danske besiddelser i Nordtyskland. Indførelsen af disse stænderforsamlinger fik betydning for det vågnende politiske liv i enevældens sidste årtier.

Der blev årligt holdt politiske folkemøder på stedet fra stenen blev rejst i 1842. Vedtagelse af grundloven og afskaffelsen af enevælden d. 5. juni 1849 blev markeret ved indhugning af denne dato i stenen og folkemøderne blev flyttet fra 28. maj til 5. juni. Grundlovsfester og folkemøder har siden med skiftende intensitet været afholdt på stedet.

På en af stenene som omkranser grundlovsstenen menes at være skåltegn fra sten- eller bronzealder, men der er der dog uenighed om hvorvidt der er tale om skåltegn.

2.7 Friluftsliv

Krogerup skovene er intensivt benyttet af publikum. Især området omkring Krogerup Avlsgård har et stort antal besøgende. Bygninger og de åbne arealer er forpagtet til firmaet Årstiderne, og stedet er udgangspunkt for mange forskellige aktiviteter i relation til natur og grøntsagsproduktion. Skolehaveprojektet "Haver til maver" har ca. 10.000 årligt besøgende.

Skovene er hundeskov og bruges meget til hundeluftning. Der er dog en konflikt mellem luftning af løse hunde i forbindelse med arealer med skolehaver og grøntsagsproduktion.

Babylone skov og Humlebæk stejleplads benyttes ligeledes intensivt benyttet af publikum, og er med sin placering tæt på Louisiana Museum, et vigtigt rekreativt område.

Dageløkke Skov er en intensivt benyttet publikumsskov, som især bruges af hundeluftere, kondiløbere samt de lokale skoler. De besøgende kommer især fra byområdet lige syd for skoven.

I Dageløkke skov er der i samarbejde med Fredensborg Kommune etableret flere virtuelle friluftsmuligheder bl.a. en virtuel legeplads, som kan benyttes med mobiltelefon.

I den vestlige del af skoven findes en shelter. Skoven er udpeget til hundeskov.

Lave Skov er med sin bynære og kystnære beliggenhed en meget benyttet skov. I samarbejde med Fredensborg kommune er anlagt et ca. 5 km lang mountainbike-spor. I det nordøstlige hjørne af skoven findes en kystnær overnatningsplads. Det mest besøgte sted er Peder Mads Strand, som ligger umiddelbart nord for Lave skov. Den del af skoven, som ligger øst for Strandvejen, er udlagt til hundeskov.

Egebæksvang er intensivt benyttet af publikum, og er med sin meget bynære og kystnære beliggenhed tæt på Espergærde og Snekkersten et yndet udflugtsmål. Skoven er udlagt til hundeskov, og bruges intensivt til dette formål.

I den sydlige del af skoven er placeret en lejrplads og en grillplads. I den nordlige ende af skoven er anlagt et sundhedsspor og i skoven er opsat "find vej-pæle". I skoven er anlagt en ca. 5 km løberute.

I den nordlige ende af skoven tæt på Skotterup er etableret en kystnær overnatningsplads.

Nord for Egebæksvang skov har Naturstyrelsen et ca. 1,8 km langt strandareal inkl. Snekkersten havn. Syd for Egebæksvang skov ligger to strandarealer henholdsvis Kirkestranden og Espergærde Strand. Alle disse strandarealer er meget væsentlige publikumsarealer med en meget intensiv sommerbenyttelse. I Øresund umiddelbart nordfor Snekkersten havn er etableret en snorkelsti i samarbejde med Øresunds Akvarium.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af området er udpeget som Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter især arealer med §3 eng og overdrev. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Krogerupskovene, Laveskov og Dageløkke Skov ligger i Fredensborg Kommune.

Egebæksvang ligger i Helsingør Kommune.

Krogerupskovene, Laveskov og Dageløkke Skov samt hovedparten af Egebæksvang ligger i landzone. Strandarealerne i Helsingør Kommune ligger næsten alle i byzone, det samme gælder to mindre arealer af Egebæksvang, nemlig et areal sydligst i skoven, der er udlejet til rensningsanlæg, samt et mindre skovareal syd for Mørdrupvej.

Hovedparten af arealerne i Fredensborg Kommune er udlagt som "jordbrugsområde i landområdet". Krogerup Skovene ligger i kommuneplanramme LJ05, Laveskov og hovedparten af Dageløkke Skov ligger i ramme LJ06, den østligste del af Dageløkke dog i ramme LR04 (rekreativt område).

Babyloneskov, Humlebæk Stejleplads, Hejreskoven øst for jernbanen, Sletten Stejleplads og Peder Mads Strand er udlagt som "rekreativt grønt område" i hhv. ramme HR01, HR03, HR06 og HR07.

Peder Mads Strand og Sletten Stejleplads er omfattet af lokalplan H19 for Sletten, der rummer bestemmelser om bevaring af de grønne områder i daværende form og udstrækning. Babyloneskov, Humlebæk Stejleplads og Hejreskoven øst for jernbanen er omfattet af byplanvedtægt I for Humlebæk Nord, der i princippet rummer samme bestemmelser for Naturstyrelsens arealer, som naturfredningskendelsen.

Den del af Egebæksvang, der er udlejet til rensningsanlæg er i kommuneplanramme 3.T1 udlagt til Teknisk anlæg. Dette areal er omfattet af lokalplan 3.12 "Sydkystens renseanlæg", der fastlægger rammerne for anlæggets udformning og størrelse.

Strandarealerne nord og syd for Espergærde havn (Kirkestranden og Espergærde Strand), Snekkersten Havn og Strandarealerne ved Helsingørs Sydkyst er i rammerne hhv. 3.F3, 3.F4, 1.F71 og 1.F75 udlagt som rekreativt område. Strandarealerne, men ikke havnen, er omfattet af lokalplan 1.122 for "Det gamle Snekkersten", der primært fastlægger rammer for bebyggelse og udlægger strandarealerne til offentlige formål.

Areal vest for Strandvejen i Snekkersten ligger i område 1.B70 helårsboliger, dog med bemærkning om at de eksisterende grønne områder skal fastholdes og forbedres med henblik på forbedring af deres rekreative funktion.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Kirkestranden nord for Espergærde havn er omfattet af fredningen "Espergærde Strand", reg.nr. 00100.00, Deklaration af 18/1 1922.

Formålet med fredningen er at bevare udsigten fra Strandvejen til Øresund.

Fredningen er en status quo-fredning. Der er forbud mod yderligere bebyggelse og tilplantning, men tilladelse til at arealet kan benyttes som stejleplads for fiskerne i Espergærde.

Se deklarationen her.

En del gamle løvtræer i østranden af Egebæksvang er omfattet af fredningen "Egebæksvang", reg.nr. 00271.00, FN-kendelse af 1/7 1930. Fredningen omfattede oprindeligt 12 ege, en mangestammet bøg og en birk. Efterfølgende er der af hensyn til publikums sikkerhed meddelt dispensationer til fældning af birken og to ege samt til kraftig beskæring af bøgen.

Se kendelsen her.

Krogerupområdet er omfattet af fredningen "Kelleris Kystkilen", reg.nr. 08005.00, NKN-kendelse af 30/7 2008. Fredningen omfatter dog ikke de gamle skovarealer, Kirkeskoven, Kalvehave og Hejreskoven, der ligger som enklaver i det fredede område.

Formålet med fredningen er at bevare det åbne "herregårdslandskab" mellem Humlebæk og Espergærde og holde det fri for yderligere bymæssig udvikling.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning. Skovarealer, alléer, levende hegn, markskel, vandhuller, diger og enkeltstående træer skal bevares. Genplantning skal ske med løvtræer.

Der er forbud mod ny bebyggelse og restriktioner på ændringer af eksisterende bebyggelse, udstykning, tilplantning, nye markskel, terrænreguleringer, faste anlæg, nye veje og stier, henlæg af affald. Fredningen rummer herunder forbud mod master, vindmøller, sportsanlæg og parkeringspladser, teltning m.m.

Dyrkede marker må benyttes som hidtil. Der er særbestemmelser, der giver mulighed for fortsat drift af Planteavlsstationen.

Se kendelsen her.

Egebæksvang grænser mod vest op til arealer omfattet af fredningen "Rørtang Kystkilen", reg.nr. 07925.00, NKN-kendelse af 26/10 2000. Det fredede areal danner landskabelig forbindelse mellem Egebæksvang og Danstrup Hegn.

Formålet med fredningen er at bevare udsigterne og at forbedre offentlighedens adgangsmuligheder.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning. Der er forbud mod bebyggelse, tilplantning også med juletræer, terrænreguleringer og anlæg af nye veje og stier..

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Egebæksvang, det meste af Dageløkke Skov og den vestlige del af Krogerupskovene ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Strandarealerne nord for Egebæksvang ligger i område uden drikkevandsinteresser. Resten af området ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget arealer med urørt skov eller græsningsskov efter naturskovsstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Området ligger omkring det der tidligere var Statsskovenes Planteavlsstation, hvilket afspejler sig i for områdets størrelse relativt store arealer med frøavlsbevoksninger.

Der er udlagt en demonstrationsprøveflade for skovudviklingstype 12 (Bøg med ask og ær) i Egebæksvang Skov.

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

kode

826

Egebæksvang Skov

4481

b

ÆR

2.11

SUT-demoflade

SUT 12

852

Krogerup Skovene

4703

a

EG

5.05

Frøavlsbevoksning

Udvalgte plustræer

852

Krogerup Skovene

4728

a

AAN

2.73

Genetik

Klonsamling

852

Krogerup Skovene

4728

b

LÆR

1.07

Frøavlsbevoksning

Frøavl

852

Krogerup Skovene

4736

a

PSK

12.22

Genetik

Klonsamling & frøanlæg

852

Krogerup Skovene

4737

a

AAN

3.89

Genetik

Klonsamling

852

Krogerup Skovene

4738

a

AAN

7.65

Genetik

Klonsamling

852

Krogerup Skovene

4738

b

ASK

1.54

Frøavlsbevoksning

Frøavl

854

Dageløkke Skov

4763

e

KRT

0.92

Frøavlsbevoksning

Frøavl

854

Dageløkke Skov

4764

c

BØG

5.44

Frøavlsbevoksning

Frøavl