Skævinge og Gørløse skove

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter skovrejsningsområderne Skævinge Skov og Gørløse Skov samt Æbelholt Klosterruin.

1.1a Overordnede målsætninger

I skovrejsningsområderne prioriteres særligt drikkevandsinteresserne højt.

Da skovrejsningsområderne omfatter landskabeligt interessante områder, naturværdier og potentielt betydelige rekreative værdier, skal der tilstræbes en passende balance mellem de forskellige hensyn.

Skovrejsningen er et meget langsigtet projekt, hvor det ikke umiddelbart kan forudses, hvilke arealer, der vil blive erhvervet indenfor driftsplanens 15-års periode. Derfor har denne områdeplan form af mere overordnede rammer.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Inden for de næste par år planlægges tilplantninger.

I Skævinge Skov: På Bjerggården tilplantes ca. 15 ha og der anlægges en hundeskov. På Tjærebyvej anlægges et afkomsforsøg med asketræer fra udpegede modertræer med god sundhedstilstand. Forsøgsanlægget er et led i bestræbelserne på at sikre askens overlevelse i Europa.

På Skovlunde anlægges et forsøg med vildtvenlige kulturmetoder i form af såningskulturer. På Skovbakkevej tilplantes 1,5 ha med eg.

I Gørløse skov tilplantes et areal på ca. 4,5 ha på Kurreholmvej med eg.

skævinge mv. 1)større ændringer

Kortet viser de mest markante ændringer. Den pink og blå markering viser afgrænsningen for skovrejsningsområderne.

1.2 Landskabsplan

Inden for skovrejsningsområdet etableres der er mosaik af skovbevoksede arealer afvekslende med lysåbne arealer. Der plantes ny skov med hjemmehørende træarter og buske primært løvtræ således at begge skove på sigt bliver løvtræsdominerede, og der udlægges arealer til lysåbne områder.

Der tilplantes primært på de højere liggende områder, mens lavere liggende arealer udlægges til græsning og vådområder. Hvor det er hensigtsmæssigt genskabes en naturlig hydrologi, så der visse steder vil opstå vådområder eller vandhuller.

Tilplantningen tilrettelægges så markante landskabstræk forbliver synlige og så udsigter bevares.

Der skal i takt med erhvervelse af arealer udarbejdes planer for de to skovrejsningsområderne: Skævinge og Gørløse skove. Det sker i dialog med Hillerød Kommune, borgere bl.a. naboer og grønne organisationer. På langt sigt skal mellem 50% og 70% af arealerne være skovbevoksede. De øvrige arealer vil blive lysåbne overdrevs- og engarealer som slås eller afgræsses, samt vådområder.

Der er planlagt et skovrejsningsareal på henholdsvis ca. 400 ha og 900 ha for Gørløse og Skævinge skove. Områdeafgrænsningerne forventes at blive justeret i forhold til den ny grundvandskortlægning. For de allerede erhvervede ejendomme blandt andet Lønsgård, der kommer til at ligge inden for Skævinge Skov, skal der gennemføres tilplantning og etablering af græsningsarealer mm.

Æbelholt Klosterruin skal fortsat primært være et lysåbent område med ruinen og klosterhaven som det mest centrale.

skævinge mv 2) landskab

Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Skovrejsningsområderne har generelt gode vækstmuligheder for løvtræ. Arealerne, som nu tilhører Naturstyrelsen, er derfor udlagt til skovudviklingstyper domineret af bøg og eg. På lavereliggende arealer vil med tiden desuden opstå aske-ellemoser.

Ved tilplantningen anvendes pionertræarter som hjælpetræer for hurtigt at etablere et skovklima på arealerne. Disse plantes enten som en forkultur eller som ammetræer. Forkulturer plantes nogle år inden den kommende hovedtræart indplantes på arealet. Ammetræer plantes samtidig med hovedtræarten. Som hjælpetræarter anvendes oftest rødel, lærk og poppel. Hjælpetræerne høstes som første afgrøde fra den nye skov efter 10-15 år. Det har vist sig at være nødvendigt at hegne mange af arealerne for at beskytte hovedtræarterne (især bøg, eg og lind) mod vildtet. Her er det især råvildtet der forårsager skade på træerne.

Det forventes at også kommende arealer, der erhverves til skovrejsning i området primært vil blive udlagt til bøge- og ege-dominerede skovudviklingstyper, men også aske-elleskov vil kunne forekomme. Da der i etableringsfasen i vid udstrækning anvendes hårdføre hjælpetræarter kommer der til at gå en årrække, inden bøg og eg bliver dominerende træarter.

skævinge mv 3) skovplan

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Naturplejeindsatsen i de kommende år vil have karakter af at skabe muligheder for, at naturen kan genindfinde sig på de tidligere dyrkede jorder. Herunder ikke mindst at genoprette naturlig hydrologi, hvor dette kan lade sig gøre. Naturstyrelsens arealer ligger endnu i stor udstrækning som isolerede "småøer" i det dyrkede landskab, hvor eventuelle ændringer af de hydrologiske forhold skal tage vidtstrakte hensyn til naboers ret til at kunne aflede vand fra deres opstrøms arealer.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Arealet med ruinerne af Æbelholt Kloster er områdets mest markante fortidsminde.

Plejen af ruinterrænet ved Æbelholt omlægges i starten af perioden, idet området konverteres til en græsklædt overflade, som det kendes fra Naturstyrelsens øvrige kloster- og slotsruiner i Nordsjælland og generelt i landet. Formidlingen i selve området søges moderniseret.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Skævinge Skovs arealer tæt op til Skævinge by og arealerne lige vest for Hillerød-bydelen Ullerød forventes med tiden at kunne blive attraktive, rekreative områder. Arealerne nærmest Hillerød og nærmest Skævinge er derfor udlagt som facilitetzoner.

På lokalt initiativ er der påbegyndt et arbejde med udbygning af faciliteter i "Skævinge Byskov", som forventes at blive en realitet i planperioden. Ved Bjerggården nær Hillerød anlægges en hundeskov.

De øvrige skov- og naturarealer i området, der skal danne rammen om fremtidens Skævinge Skov og Gørløse Skov, er udlagt til Friluftszone.

Da disse skovområder endnu ikke er færdigtilplantet, forventes det, at de kommende friluftsfaciliteter planlægges i samarbejde med lokale borgergrupper og kommunen.

Hillerød Kommune har visioner for et sammenhængende stiforløb i kommunens vestlige område. Det er vigtigt, at placering af friluftsfaciliteter i de enkelte skove koordineres i en samlet plan for både de kommende skovrejsningsarealer og de nærliggende, eksisterende skove, f.eks. Lyngby Skov og Freerslev Hegn. Det er i denne forbindelse en væsentlig udfordring, at nye arealer kommer til i det omfang og den rækkefølge ejendomme bliver udbudt til salg på tidspunkter, hvor der er penge til erhvervelse.

Det er også en udfordring for planlægning af friluftslivet, at områderne vil indeholde større og mindre privatejede arealer, hvor reglerne for publikums adgang til færdsel og ophold afviger fra reglerne for de offentligt ejede arealer.

Æbelholt Klosterruin er udlagt til facilitetszone. Der formidles via skilt og der påtænkes udvidet med audioguide.

Der afholdes årligt et middelaldermarked ved ruinen.

skævinge mv 4) friluftsliv
Kortet viser planen for inddeling af skovene i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

1.7 Skovrejsning

Skovrejsningen sker i samarbejde med Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, (tidligere Københavns Energi A/S, KE) der er involveret i finansieringen af arealerhvervelserne. Naturstyrelsen står for tilplantningen og den videre drift og er ejer af de statslige skovrejsningsarealer.

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området ligger sydvest for Hillerød, mellem Hillerød, Meløse, Skævinge og Gørløse.

Området omfatter Naturstyrelsens arealer i og ved skovrejsningsområderne Skævinge Skov og Gørløse Skov. Det er planen, at begge skove skal udvides i takt med, at der kommer arealer til salg inden for interesseområdet – under forudsætning af, at der på det pågældende tidspunkt er midler til erhvervelse.

skævinge 5)nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter og douglas

Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Total

Skævinge og Gørløse skove

21,6

12,0

0,7

14,9

23,5

0,8

219,3

292,7

Tabel: Skovarealer og ikke skovbevoksede arealer.

Areal i hektar

Søer og vandløb

Eng

Krat

Slette

Ager

Andet

 

Skævinge og Gørløse skove

0,1

21,3

0,7

2,6

192,2

2,5

219,3

 Tabel: Lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer.

2.2 Jordbundsforhold

Skovrejsningsområderne ligger i et morænelandskab, som i det nordlige delområde (Skævinge Skov) er kuperet og stedvis med dødispræg og i det sydlige delområde (Gørløse Skov) er mere fladt.

Jordbunden er i næsten hele området lerblandet sand vekslende med sandblandet ler.

I den sydlige del af Gørløse Skov er der dog arealer med moræneler.

Generelt er området velegnet til dyrkning af løvtræ.

2.3 Landskab

Skovrejsningsområderne ligger i landbrugsland, og der er ikke andre større skove i nærheden.

I skovrejsningsområderne har private lodsejere også mulighed for at rejse skov og opnå tilskud hertil.

Skævinge Skov ligger umiddelbart nordøst for Skævinge og sydvest for Hillerød.

Skoven ligger i et kuperet morænelandskab primært med landbrugsarealer. I 2005 blev de første ca. 14 af i alt 31 ha tilplantet ved ejendommen Skovlunde mellem Meløse Industrikvarter og Æbelholt Klosterruin. I 2010 blev et areal på 6 ha lige nordøst for Skævinge Byskov tilplantet.

Til Skævinge Skov er netop overført 150 ha fra ejendommen Lønsgård, der tidligere var forsøgsgård under Plantedirektoratet. Lønsgård ligger i et vigtigt område for grundvandsindvinding (Æbelholt Kildeplads) tæt ved Hillerød.Hillerød Kommune har bidraget med ca. 22 ha kommunalt ejet jord i projektområdet i 2011.

Gørløse Skov ligger øst for Gørløse i et forholdsvis fladt og ret lavtliggende område.

Mod øst grænser Gørløse Skov op mod Attemosen, som er et lavbundsareal og mod nord mod jernbanen. Havelse Å løber gennem området. Inden for interesseområdet Gørløse Skov ligger en svæveflyveplads.

Æbelholt Klosterruin ligger sydøst for Arresø og umiddelbart vest for Hillerød i et relativt åbent fladt agerlandskab, der er dannet som en plan moræneflade. Nord for ruinen løber Æbelholt Å og mod øst og syd findes industriarealer. Klosterområdet domineres i nogen udstrækning af vejudfletninger mod syd. Miljøministeriets område omfatter udelukkende klosterruinen.

2.4 Skoven

Ud fra jordbundsforholdene og den hidtidige anvendelse til landbrug vurderes det at arealerne vil være særdeles velegnede til skovdyrkning.

2.5 Natur

De arealer, der er erhvervet til skovrejsning er generelt drænet og dyrket landbrugsjord. Områdets naturindhold er derfor som udgangspunkt begrænset. Det skønnes dog, at det ved genopretning af naturlig hydrologi og etablering af skov med lysåbne naturområder vil være muligt med tiden at opnå et varieret naturindhold.

2.6 Kulturmiljø

Skovrejsningsområderne rummer nogle få, registrerede gravhøje. Ingen af disse ligger dog på Naturstyrelsens arealer.

Æbelholt Klosterruin er de synlige rester af det, der i middelalderen var nordens største augustinerkloster. Klosteret blev omkring 1175 anlagt på foranledning af Bisp Absalon og den kendte franske abbed Sankt Vilhelm anlagde på stedet både kloster, skole, herberg for fattige og hospital. Der er stærke indicier på, at der omkring det nuværende klosterområde har været et større middelalderligt byområde.

Klosteret blev nedlagt i forbindelse med reformationen 1536 og har som andre nedlagte klostre i tiden derefter tjent som "stenbrud" til såvel kongelige som andre byggerier. Området var en årrække næsten helt usynligt, inden det 1930’erne blev udgravet. Ved udgravningerne blev der afdækket omkring 1000 skeletter.

Klosterområdet drives i dag i fællesskab: Nationalmuseet ejer bygningen hvori Æbelholt klostermuseum ligger. Den daglige drift varetages af Folkemuseet fra Hillerød, som ved hjælp af frivillige driver en lille klosterhave. I museumsbygningen udstilles en samling skeletdele som tilhører Medicinhistorisk samling. Selve ruinterrænet ejes og administreres af Naturstyrelsen som varetager det meste af plejen dog således at Kulturstyrelsens restaureringsafdeling passer de murede ruiner og også den anden pleje aftales.

Folkemuseet afholder årligt klostermarked midt i juni måned omkring Sankt Vilhelms Festdag.

2.7 Friluftsliv

Skævinge Skov ligger meget bynært, og har et højt besøgstal. Skoven benyttes primært af gående, da skoven er så lille, at færdsel på cykel eller til hest ikke er særlig relevant. I skovens nordlige ende er der en grillplads. I den sydlige ende af skoven findes et åbent areal, som er et vigtigt rekreativt element i skoven.

Gørløse Skov er en meget ung skov, der endnu ikke benyttes særligt til friluftsformål. Gode adgangsforhold er et centralt element i den rekreative udnyttelse af skovrejsningsområdet.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen dele af området er udpeget som Natura 2000 område.

3.2 §3 områder

Området omfatter kun små arealer med §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Hele området ligger i Hillerød Kommune.

Hele området ligger i landzone.

I Skævinge Skovrejsningsområdet er et par mindre arealer omfattet af kommuneplanrammer.

En lille del af Skovlundegård indgår i ramme 16E1 "Meløse erhverv", der udlægger areal til " Erhvervsformål, virksomhedsklasse 1-4 såsom industri, lager-, værksteds- og servicevirksomhed."

Et lille areal sydvestligst, som ligger helt inde i Skævinge by, er omfattet af ramme 13B9 "Skævinge, Bombakken", som udlægger areal til " Åben-lav og tæt-lav bolig."

Et par mindre arealer østligt i Gørløse Skovrejsningsområdet er omfattet af hhv. kommuneplanramme 7F2 Attemosen, der udlægger areal til "Fritidsformål, naturområde" med bestemmelse at "Området må ikke bebygges eller ændre karakter. Området fastholdes i landzone." og kommuneplanramme 20F1 Langebjerg Mose, der udlægger areal til "Rekreative formål, naturområde" med bestemmelse at " Der må kun opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets drift og anvendelse til rekreative formål. Området er omfattet af naturgenopretningsplan. Området fastholdes i landzone.".

Et lille areal vestligt i Gørløse Skov er omfattet af kommuneplanramme 14F2 Gørløse spejderområder, der udlægger areal til " Fritidsformål, fritidsaktiviteter, spejderhytte." med bestemmelse at " Der må kun opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets drift og anvendelse til rekreative formål. Området fastholdes i landzone.".

3.4 Fredninger og vildtreservater

Ingen dele af området er omfattet af naturfredning.

Der er ikke vildtreservat i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Området er ikke omfattet af råstofplaner.

3.7 Naturskovsstrategien

Området er ikke omfattet af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er en frøavlsplantage med æbleroser på Tjærebyvej.

Der er på Lønsgård anlagt en samling af douglasgranprovenienser fra hele træartens oprindelige udbredelsesområde i Nordamerika (fra British Colombia til Mexico):

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

kode

308

Skævinge Skov

3007

b

DGR

23.5

Provenienssamling

-