Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bredkær Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Bredkær Plantage, der er beliggende vest for Tingskoven mellem Brovst og Fjerritslev.

Plantagen består af to separate parceller med landbrugsjord imellem. Øst for plantagen findes et privat skovrejsningsområde. På alle andre sider er der landbrugsjord. Statens opkøb af arealet, som er på 37 ha, skete i 1950. Tilplantningen skete i årene umiddelbart efter.

En del af Slette Å’s øvre løb er kanallagt og løber igennem plantagen. Plantagen ligger i en lavning i morænelandskabet.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Bredkær Plantage prioriteres som noget helt særligt områdets funktion som kerneområde for krondyr. Det er målsætningen at forbedre området som kerneområde for krondyr, hvorved særligt de skovdriftsmæssige prioriteringer nedtones. Krondyrene bliver de bærende naturplejere på arealerne og vil gennem deres færdsel og fouragering medvirke til en øget grad af dynamik og udvikling af mindre skovlysninger.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

  • Afdeling 1942a. Rydning af hugstmoden sitkagran (20-30 stk.).Dermed etableres en lille skovlysning som krondyrene holder åbent fremadrettet.
  • Afdeling 1942c. Skovkulturen langs vejen kommer ikke. Arealet fastholdes fremadrettet som skovlysning.
  • Afdeling 1943b. Mislykket skovkultur som holdes lysåben af krondyr fremadrettet.
  • Afdeling 1943a (del af). Mislykket skovkultur som holdes lysåben af krondyr, men der fastholdes skovbryn af hensyn til kronvildtet.
  • Afdeling 1941f. Mislykket skovkultur som holdes lysåben af krondyr.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Skovområdet fremstår i dag meget ensartet. Det er målsætningen at skabe en større landskabelig diversitet dels ved at etablere mindre skovlysninger på steder, hvor træerne ikke kan gro på grund af frost og højt grundvand og nedbidning af krondyr, dels ved fortsat at introducere mere løvtræ.   

Som led i ovenstående målsætning konverteres ca. 2,5 ha af det skovbevoksede areal til mindre lysåbne arealer i skoven i løbet af de første 5-6 år. Størstedelen er mindre arealer, hvor tilplantningen af forskellige grunde kun er lykkedes delvist. Disse huller i kulturarealerne forsøges ikke gentilplantet fremadrettet og vil udvides på sigt. Derudover ryddes en mindre bevoksning med hugstmoden rødgran, idet ophør med vedligehold af nogle grøfter vil gøre arealet meget fugtigt og dermed uegnet til skovdrift. Arealet udvikles til lysåbent naturareal. Samme mønster vil på sigt gentage sig i hele afdeling 1940, som er et skovareal på ca. 20 ha. I takt med at bevoksningerne delvist går i opløsning genplantes ikke, men arealet overgår til naturlig tilgroning, og de våde partier vil ligge som små skovlysninger.

undefined

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det er målsætningen at skovdriften tilpasses arealets primære funktion som kerneområde for krondyr og udviklingen af en højere grad af løvtræ. Udvikling af mindre lysåbne arealer understøttes ved at undlade genkultivering af tidligere delvist mislykkede tilplantninger. Arealerne forynges ved spontane selvforyngelser og der er særlig fokus på at understøtte det løvtræ, der indfinder sig, selvom det bliver svært med krondyrenes særlige forkærlighed for netop løvtræ.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort over skovudviklingstyper i Bredkær Plantage.

Den løvtrædominerede skovudviklingstype 41,birk med skovfyr og gran udgør mere end 76 % af arealet. Resten dækkes af skovudviklingstype 52,sitkagran med fyr og løvtræ.

undefined
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. Der er i særlig grad fokus på at understøtte og etablere små skovlysninger og i større grad lade den naturlige hydrologi råde. 

De mange grøfter vedligeholdes ikke fremadrettet. Men af hensyn til vandafledning fra naboarealer lukkes større vandførende grøfter ikke aktivt, og der kan komme krav om oprensning.

Krondyrene spiller en meget aktiv rolle i den fremtidige naturforvaltning på arealer. Deres massive færdsel bidrager blandt andet til at grøftesystemet hurtigere nedbrydes. Deres slid på træerne i form af skrælning af bark og fouragering på nye skud, betyder at de medvirker til at skoven enten holdes nede eller bryder sammen på de lokaliteter, hvor træerne har dårlige vækstmuligheder. Der vil som konsekvens heraf i årene frem opstå små lysåbne partier, som ikke gentilplantes. De udvikles til små skovlysninger, der på sigt vil få en højere biodiversitet end den granbevoksning de afløser.

I planperioden overgår ca. 2,5 ha fra skovbevokset til lysåbent naturareal.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen fortidsminder på arealerne.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Arealet fastholdes som krondyr-kerneområde med minimal forstyrrelse. Der findes ikke nogen friluftsmæssige faciliteter, og der er heller ikke planer om at etablere nogen i den kommende planperiode. Iagttagelse af krondyrene vil fortsat være mest optimalt fra naboarealerne og fra parkeringsfaciliteter ved hovedvejen nord for plantagen.. Hele plantagen udlægges af samme grund også som stillezone. Stillezone er områder hvor der i udgangspunktet ikke gives tilladelse til arrangementer. Her er mulighed for at opleve en form for uberørt natur. Krondyrene er hèr og andre steder meget sårbar overfor forstyrrelser.

undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Bredkær Plantage ligger egentlig på moræneplateauet, men her udgøres underlaget af en lavning i morænen, der er opfyldt med smeltevandssand og dynd. Visse steder findes et tyndt tørvelag under sandlaget. Grundvandet står højt på arealet.

2.2 Landskab

Bredkær Plantage er et nyere plantet skovområde, som ligger i nogenlunde lige stor afstand til Nordsøen og Limfjorden i et stort morænelandskab, som er domineret af landbrugsarealer og den nærliggende privatejede Tingskoven.  Plantagen er etableret i en sænkning i landskabet, og gennemløbes af Slette Å.

Beliggenheden i en sænkning betyder, at der er etableret grøfter i plantagen og flere bevoksninger i den massivt tilplantede skov er præget af højtliggende grundvand.

2.3 Skoven

De mest begrænsende faktorer for vækstmulighederne er nattefrost, høj grundvandsstand og i særklasse de mange krondyr, der året rundt opholder sig i plantagen. De første tilplantninger var med contortafyr og fransk bjergfyr, og her viser contortafyr ikke overraskende gode resultater. Sitkagran har ikke været brugt tidligere, men de senere kultiveringer viser gode muligheder for træarten. Løvtræ er ikke brugt som hovedtræart, men især eg er de seneste år indplantet med succes. Skovfyrren står stabilt på arealerne på trods af de grundvandsnære, sivbevoksede jorder og er oplagt som naturnær træart.

De mange egetræsbælter, der er anlagt mod nord og vest, viser en fin udvikling. Dog er skrælning af krondyrene et problem, men der vil kunne etableres fine skovfyr/egebevoksninger med indslag af sitkagran og til nød contortafyrbevoksninger i den naturnære drift. El og ask er forsøgt uden det fornødne held, og lokaliteten indbyder ikke til eksperimenter med andre træarter.

2.4 Natur

Plantagen er krondyr-kerneområde med flere brunstpladser og udgør sammen med det private skovrejsningsområde og Tingskoven et meget vigtigt refugium for krondyr. Men den tætte bestand af krondyr medfører skrælningsskader og vildtbid af mange træarter, og selv unge sitkagraner bides. Krondyrene er på den måde i stand til at holde dele af plantagen fri for træopvækst og har på den måde skabt mindre lysninger i en ellers komplet tilplantet plantage.

Der er ingen arter af særlig interesse registreret i Bredkær Plantage. Plantagen gennemløbes af Slette Å, der dog på denne strækning udgør en gravet kanal.

2.5 Kulturmiljø

Der er ingen synlige fortidsminder på arealet.

2.6 Friluftsliv

Der er ingen friluftsfaciliteter i plantagen. Der kommer heller ikke publikum hver dag i plantagen, men i forbindelse med kronvildtets brunst besøges plantagen af publikum, der vil opleve hjortens fascinerende brunstbrøl. Det sker oftest fra parkeringspladsen på Aalborgvej nord for skoven, da rudlerne tit står frit fremme på markerne mellem plantagen og hovedvejen. Krondyrene kan også iagttages fra hovedvejen, når de fouragerer på markerne uden for brunsttiden. Områdets mange jægere nyder godt af den store bestand af krondyr, og der er megen jagtlig aktivitet knyttet til naboarealerne.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Bredkær Plantage er ikke omfattet af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter ingen  arealer med § 3.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Bredkær Plantage er beliggende i Jammerbugt Kommune. Største del af området er, ifølge gældende kommuneplan udpeget som særligt værdifuldt landskab. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der findes ingen fredninger på arealet.

3.5 Drikkevandsinteresser

Bredkær Plantage ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer…