Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fosdal og Langdal plantager

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Fosdal- og Langdal Plantager samt Egebjerg.

Området er beliggende mellem byerne Tranum og Hjortdal. Det ligger på et højt moræneplateau, som mod nord afgrænses af den stejle stenalderkystskrænt, Lien, med højder på op til 60 meter. De tilstødende arealer er overvejende landbrugsarealer samt by- og sommerhusområder..

Området rummer store landskabelige værdier, særligt kystskrænten Lien, hvis visuelle oplevelse bliver yderligere forstærket af plantagerne og de skarpt indskårne erosionskløfter ’Fosdalen’, ’Langdalen’ og ’Nøddedalen’ samt en række mindre sidedale. Også de to højdedrag ’Koen’ og ’Kalven’, er imponerende.

Selve Fosdalen er erhvervet i 1902 i forbindelse med én af landets første fredningssager. Plantagens øvrige arealer er derefter opkøbt i flere omgange startende i 1909. Med års mellemrum er opkøbene fortsat helt frem til 1965. Tilplantningen er således sket over mange år.

Langdal Plantage blev anlagt af det daværende Hjørring Amt i 1901-1903. I 1930 kom plantagen i privat eje. Staten blev først ejer af plantagen i 1964.

Umiddelbart syd for Fosdal og Langdal Plantager ligger Egebjerg, et areal på godt 7,5 ha. Egebjerg er et kuperet hedeareal, med det højeste punkt liggende ca. 60 meter over havet. Arealet prydes af flere gravhøje. Den vestlige del af arealet er lettere tilgroet med forskellig træopvækst, især selvsåninger af eg og bævreasp, som er med til at give arealet karakter af naturskov. Egebjerg er et markant landskabeligt element i området.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Langdal og Fosdal plantager prioriteres særligt natur og landskab højt. Samtidigt er området rigt på fortidsminder og besøges af et stigende antal mennesker året rundt.

Det er målsætningen, at landskabet og ikke mindst den markante kystskrænt skal tydeliggøres ved at friholde skrænten for bevoksning og i større omfang indføre afgræsning af de mange sidedale og vældområder. Længere inde i plantagen indhegnes og afgræsses markante landskaber f.eks. Lilledalens bakkepartier og Ingeborgs Bakker ved Lerup Kirke. I Svenstrup Kær deltager Naturstyrelsen i Life Rigkær med bl.a. genslyngning af Svenstrup Å og lukning af grøfter til forbedring af den naturlige hydrologi.  

Friluftslivet, der historisk været centreret omkring selve Fosdalen vil i den kommende planperiode have fokus på nye ruteforløb i partnerskab med foreninger og andre med interesse for området. Der er et stort potentiale for nye stiforløb med højt naturindhold og Naturstyrelsen har et ønske om at understøtte disse initiativer.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Tiltag til iværksættelse inden for 1. del af planperioden – prioritet 1.

Tidligere planteskoleareal, nu slået slette, SLE i afd. 1760a udvikles ved udpining til hede og overdrev og kan om muligt indgå i nabohegningen og bortforpagtes til afgræsning.

I afd. 1756 a etableres trædesten for sommerfuglen hedepletvinge (arten er registreret i 2013 på lokaliteten) ved målrettede plejetiltag for fremme af djævelsbidforekomster.

Tiltag til iværksættelse inden for 2. del af planperioden – prioritet 2.

De to højdedrag Koen og Kalven  i afd. 1897 og 1892 ryddes ved træernes omdriftsalder jf. fredningskendelsen af landskabelige hensyn. Muligvis foretages dele af indgrebet først i den efterfølgende planperiode p.g.a. forskellig omdriftalder og træhøjde.

Pyntegrøntbevoksning i af 1889e ryddes ved omdriftsalder eller ophør som klippebevoksning og udvikles over tid til overdrev. Muligvis udfases klippebevoksningen først i efterfølgende planperiode, da der kan forudses en lang periode med klip af pyntegrønt af høj kvalitet.

Landbrugsarealer i omdrift (AGE i afd 1889a og 1746a overgår til slette. Tidligere landbrugsjord og planteskoleareal med potentiale for udvikling af overdrev.

Tiltag til iværksættelse i planperioden, hvis der kan opnås finansiering hertil – prioritet 3

I forbindelse med projektet LIFE-Rigkær undersøges, hvorvidt ældre pilekrat i afdeling 1765b bør ryddes for at gendanne lysåben natur med rigkærsflora. Skal ses i sammnehæng med de øvrige rydninger i området og i lyset af, at ældre pilekrat også rummer stor biodiversitet. I samme forbindelse undersøges muligheden for at lede vand fra  kildevæld i Fosdalen ind over p-pladsen i afd. 1765e til et genslynget forløb af Svenstrup Å. Tiltaget er også en del af LIFE-Rigkær og beskrevet i projektmaterialet.

Restaurering af 2 søer i afdelingerne 1735 c og 1731 og j forudsat tilladelse opnås hertil for at opnå bedre vandkvalitet og skabe bedre randbiotoper.

Opdatering af udstillingen i Naturcenter Fosdalen.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Fortsat gennemførelse af bestemmelserne i fredningskendelsen om rydning  i Langdal Plantage:

Ved Baunehøje fortsættes indsatsen med at skabe sammenhæng mellem højene ved at tynde kraftigt og trække trægrænserne væk fra oldtidshøjene.

Udsigtskiler ved Højvej i afd. 1872b 1875b skal holdes lysåben af hensyn til udsigtsmuligheder fra Baunehøje. Det vil sige, at store træer, der hindrer udsigten løbende fældes. Det samme gælder for udsigten mod øst fra Baunehøje i afd. 1881b.

Koen og Kalven skal ryddes,afdeling1897 og 1892 ved omdriftsalder i løbet af planperioden eller næstfølgende planperiode. Arealerne må ikke gentilplantes.

Juletræsbevoksningen i afdeling 1889e fortsætter som klippebevoksning i hele planperioden. Herefter udfases den som klippebevoksning og arealet udvikles til overdrev med nærhed til naboarealerne.

undefined

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Fosdalen: Over en årrække vil det være muligt helt at udfase sitka, da arealer med træarten nu er stærkt formindsket og de mere interessante træarter vil langsomt overtage arealerne. Sitka vil dermed have udspillet sin rolle i plantagen og kun være til stede i det naturnære skovbrug som et mindre indslag, der procentuelt vil fylde langt langt mindre og oftest kun er ønsket i kulturfasen som hurtigløber og ammetræ for andre mere og spændende træarter.

Langdalen: Bag skrænten på de lavtliggende arealer mod syd findes rigtigt gode vækstforhold og fine bevoksninger af rødgran og ædelgran og her kan der bygges videre på ædelgran i cyklisk omdrift og løvtræindslag i den naturnære skovdrift. På de højereliggende arealer vil det tage længere tid at indføre naturnær skovdrift, men bag værnskoven vil der være fine muligheder for at supplere de meget ”rene” bevoksninger af ædelgran med f.eks. bøg, mens de mellemaldrende sitkabevoksninger må afvente optimum og afdrift.

undefined
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I samarbejde med Jammerbugt kommune gennemføres en række tiltag til styrkelse af rigkærene nedenfor Lienskrænten ved Svenstrup Kær. Naturstyrelsen deltager med en række mindre indsatser:  Forbedring af naturlig hydrologi ved lukning af grøft..Eventuel rydning af pilekrat for at give mulighed for udvikling af lysåbne arter i rigkær.  Det rene kildevand fra Fosdalen  ledes ind over pilekrat/eng og ud i Svenstrup Å. Genslyngning af dele af Svenstrup Å. Beslutning om gennemførelse afventer resultatet og et forprojekt.

Afdeling 1746a og afdeling 1889a AGE er bortforpagtet, der må ikke gødskes og der på ikke jordbearbejdes af hensyn til fortidsminder. Ændres til SLE. F) 1760a. gl planteskole udlægges til SLE udvikles til naturareal på sigt. Det skal udpines. Lige nu slås det en gang om året.  Arealet hegnes med i omkringliggende hegning hvis muligt for at forbedre plejen.

AGE i afdeling 1701a og 1760b fastholdes som AGE da de er aflastningsarealer for hjortevildtet.

Hedearealet i afdeling 1756 plejes som en trædesten for sommerfuglen hedepletvinge ved at fremme djævelsbid som er eneste værtsplante for overvintrende larver af arten. Hedepletvinge er observeret på lokaliteten i 2013.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der fortsættes med at skabe lysåben skov ved forstærket tynding i afd. 1881a, skovfyr, der rummer 7 gravhøje, så der visuelt skabes sammenhæng mellem gravhøjene. Den største af gravhøjene, Baunehøj, er Hanherreds højeste punkt 83 m o. h.

Den nuværende pleje fortsættes i planperioden.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Fosdal Naturcenter har en permanent udstilling om egnens natur og kultur. Den ønskes opdateres i løbet af planperioden.

Facilitetszoner i Langdalen

Parkeringsplads med skiltning ved den tidligere skovridergård i afd. 1881a

Parkeringsplads med skiltning, hundeskov og bordebænke i  afd. 1896e

Naturlegeplads med toilet i afd. 1896f.

Shelter i afd. 1893a.

Facilitetszoner i Fosdal

Festplads , bålplads, borde/bænke  syd for Fosdalen i afd. 1763a

Parkeringsplads nord for Fosdalen med skiltning og borde/bænke i afd. 1765d

Parkeringsplads med skiltning og borde/bænke i afd. 1765e

Naturcenter Fosdalen

Hingelbjerg er facilitetszone

Selve Fosdalen er friluftszone, mens resten af Fosdal Plantage er stillezone.  Desuden er der friluftszone i hele Langdalen, der er meget benyttet til friluftsliv.

undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Området ligger på Svinkløv-Fjerritslev-Tranum moræneøen. Jordbunden består overvejende af morænesand og –grus. I erosionskløfterne Langdalen, Fosdalen, og Nøddedalen blottes, ved erosion, smeltevandssand og –grus. På de gamle hedearealer findes flere eksempler på dannelse af allag. Området er stort set uden indvirkning af flyvesand.

2.2 Landskab

Områdets helt dominerende landskabselement er stenalderhavets kystskrænt Lien, der strækker sig fra Svinkløv i øst og som er mest markant ved Fosdalen og Langdalen plantager med højder på op til 60 meter. De to plantager adskiller sig fra de øvrige plantager, ved kun at være etableret på og ovenfor kystskrænten, mens det marine forland ligger næsten åbent hen. Kystskrænten er gennembrudt af stejle erosionskløfter, nogle med mindre vandløb i bunden.

I modsætning til klitplantagerne er Fosdal og Langdal Plantager overvejende plantet på sandet og gruset jordbund, der forud for tilplantning havde karakter af overdrev og hede. På begge sider af Fosdalvej findes endnu overdrevslandskaber og mindre hedelandskaber, hvilket bl.a. ses ved Ingeborgs Bakker og Rødland Hede. Særligt i Fosdal Plantage findes mange grupper af oldtidshøje, der ligger markant i landskabet og i skovlysninger. Fra højgruppen Baunehøje (84 meter o.h.) i Langdal Plantage er etableret udsigtskiler, hvorfra det er muligt både at se Vesterhavet 3.5 km nord for plantagen og Limfjorden mod syd. Som et led i en nylig fredning af de nordlige dele af området er i øvrigt foretaget en række mindre rydninger af bevoksninger for at fremhæve, især de nordvendte skrænter og kløfter.

Området er mod vest, syd og øst hovedsagligt omgivet af private landbrugsarealer. Mod øst grænser Langdal Plantage op til landsbyen Tranum, sommerhusområder og privat skov. Landevejen mellem Hjortdal og Tranum gennemskærer Fosdal Plantage. Fosdalvej mellem Øster Svenstrup og Kystvejen afgrænser Fosdalen mod vest og er den primære adgangsvej til plantagerne.

2.3 Skoven

Inden tilplantningen har området været forblæst og hedejorderne udpint. Mindre områder i den østlige ende af Langdalen er præget af egentlig sandflugt. Mulighederne for skovdyrkning spænder fra det sublime til typisk hedeskovbrug pga. topografien, nærheden til havet og sandlagets tykkelse.Plantagerne har dog generelt gode vækstforhold, men begrænses visse steder af allag. Bjergfyr er brugt som pionertræart og er enten blevet iblandet andre nåletræarter eller hurtigt blevet afløst af andre og mere produktive træarter.

Specielt ædelgran trives og fremviser fine eksempler på cyklisk drift med tætte selvforyngelser. Sitkagran har tidligere vist stor vækstevne og god sundhedstilstand, men dette har ændret sig i de senere år. Væksten er stadig god, men bevoksningerne har været præget af store barkbilleangreb/micansangreb. I lyset af det og i forbindelse med overgang til naturnær skovdrift omlægges flere af  sitkagranbevoksningerne til kulturarealer med  bøg og ædelgran.

Der er flere eksempler på ældre bøg langs veje og spor, og det har for 50 – 60 år siden været kutyme, at plante randene med bøg og selve arealerne med sitka. Dette har vist sig at være en stor gevinst i de situationer hvor micans har angrebet sitkaen, da bøgen her har indrammet de nye kulturarealer og skabt et skovklima på de ellers store afdriftsflader.

Det er tydeligt, at hvis bøgen plantes på de lidt mere udpinte jorder har den det svært, mens potentialet er stort på de bedste lokaliteter. Flere steder kommer den rigtig fint med selvsået sitkagran, som udrenses når de bliver for dominerende. Bøg selvforynger sig ligeledes under ædelgran, mens eg selvsår sig villigt på hede- og overdrevsarealerne.

Plantagerne har haft og har til en hvis grad stadig, store indslag af flere lidt anderledes og forskellige nåletræarter. Det gælder blandt andet arter som grandis, Abies veitchii, tsuga, douglas, nobilis, nordmannsgran og omorika. Den østlige del af Langdal Plantage stod således flot med mange imponerende bevoksninger indtil stormen i 1981 væltede halvdelen af bevoksningerne og alle de store træer. Ved gentilplantningen blev der igen brugt forskellige arter af nåletræ, men denne gang med et betydeligt islæt af løvtræ.

Der er ca. 40 ha pyntegrøntbevoksninger, der tidligere blev drevet i intensiv produktion. Disse afvikles løbende, hvorefter de på de gode jorder konverteres til bøg/ædelgran og dermed indgår i den naturnære skovdrift.

Ved indgangen til selve Fosdalen på skræntarealet vest for dalen, i afdeling 1765d findes en lille parcel med urørt egeskov og -krat, som formodentlig er oprindelig på stedet.

I de lave områder på det ellers lysåbne Egebjerg, findes en del selvsået træopvækst af eg og bævreasp. Hvor der er selvsået eg, har denne visse steder karakter af naturskov.

undefined
Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Af områdets naturarealer må først og fremmest nævnes erosionskløfterne Fosdalen, Langdalen og Nøddedalen, som skærer sig ind i morænebakkerne fra stenalderkystskrænten Lien. Fosdalen var afgræsset indtil området blev fredet, hvorefter græsningen ophørte og dalen groede til i krat og skov. Dalsiderne rummer en udpeget urørt, naturlig skovvegetation med oprindeligt egekrat længst mod syd nær Vor Frue Kilde, samt i øvrigt eg, bævreasp og hassel. Ahorn, som ikke er naturligt forekommende på egnene overtager imidlertid flere områder. Dalbunden rummer en kilde, der bliver til en lille bæk og flere små, og endnu lysåbne vældområder. Øverst på dalens østside er der mere mager bund grundet flyvesand. Her er den oprindelige hede nu dækket af store enekrat med især bævreasp, eg og gedeblad. Enerne kan forudses at ville blive overskygget og forsvinde på længere sigt.  

Langdalen er øverst en smal, tør kløft med naturlig selvsået skov af især hassel. Nederst mod Lien vider kløften sig ud, og dens bund bliver vældpræget. Dette område har været åbent og græsset ind til for ca. 25 år siden og rummede bestande af purpurgøgeurt, kildeformen af alm. syre og rundfinnet radeløv.

Nøddedalens sider er domineret af gammel, naturlig hasselskov med spredte overstandere af bævreasp, og med hyld og pil i de fugtige dele. Bevoksningen er sandsynligvis urørt, hvis ikke før så siden fredningen i 1956.

Drevelsig (370b) er en lille dal med birkemose og pilekrat samt en lille bæk.

I området findes flere hedearealer, heriblandt Egebjerg, som ligger syd for Langdal og Fosdal Plantager. Arealet er et værdifuldt naturområde med markante oldtidshøje og en vid udsigt over det omgivende landskab. Arealet huser en del mindre biotoper, der alle har stor værdi for både flora og fauna.

De to bakkedrag, der adskilles af Lilledal, og som er inddraget i den nye Lien, Fosdalen og Sandmosen fredning, er et af områdets smukkeste hedearealer. Arealet blev hegnet i 2015 og plejen vil fremover udføres af kreaturer eller heste. På den vestlige del af heden, omkring oldtidshøjen, er et markant islæt af hønsebær.

Rødland Hede er åben med spredte ener og dværgbuskdomineret vegetation, samt en fin bestand af guldblomme og skorsonér. Lidt syd for Rødland Hede findes et egekrat (afd. 371f), som har været stævnet omkring år 1980, men som nu består af ca. 5 meter høje, mangestammede ege. 

Ingeborgs Bakker er et varieret område bestående af hede og overdrev med gravhøje,

selvgroet krat, mose og tidligere ager udlagt til ekstensivt, vedvarende græs. Store dele af arealet rummer artsrig træ- og buskvegetation og bundfloraen er ligeledes varieret med mange hede- og

overdrevsarter. Et par mindre mosepartier bidrager til artsrigdommen. Hele området er hegnet i 2014 og hegningen er lagt sammen med et naboareal tilhørende Bakkegården. Der er forsøgsvis indført vintergræsning til gavn for biodiversiteten i området.

Gåden er et lavtliggende område med selvsået birkeskov, overvejende på tørvebund. Skoven har sandsynligvis udviklet sig stort set uden indgreb, siden den oprindelige engdrift i området ophørte omkring 2. verdenskrig og der ses stadig rester af ihjelskyggede ene under birkene. Centralt i området findes et lille, lysåbent parti med særpræget vegetation af bl.a. bukkeblad og vibefedt.

Grævling er meget almindelig og finder her ideelle forhold. Ravnen yngler i området, mens nattergalen er et særkende for Fosdalen.

Af særlige arter for området kan nævnes:

  • Planter: linnæa, bakke-gøgelilje, benbræk, guldblomme, rundfinnet radeløv, skør bægerbregne, almindelig, otteradet og femradet ulvefod og bjergbregne.
  • Sommerfugle: Ensianblåfugl, hedepletvinge, engblåfugl, okkergul pletvinge, spættet bredpande, violetrandet ildfugl, metalvinge og natsommerfuglen skovbjørn.
  • Andre insekter:  lille bærtæge,  og brun bjørnesvirreflue.
  • Svampe: Fløjls-mælkehat, krusblad, Amanita olivaceogrisea (en art svamp), finskællet parasolhat, gråhåret rødblad, kødfarvet grenkølle, peber-koralsvamp, pigsporet trævlhat, prægtig mælkehat, purpur-voksporesvamp, Ramaria suecica (en art svamp), skællet kødpigsvamp, sorthvid skørhat, trompetkølle, tæge-rødblad, vellugtende læderpigsvamp, vifteblad, violetbrun duftpigsvamp, Amanita olivaceogrisea (en art svamp), gråbrun parasolhat, pile-mælkehat, silke-parasolhat, sorthvid skørhat og tæge-rødblad.
  • Laver: Gulhvid rensdyrlav og spættet bægerlav.
  • Pattedyr: Hare
  • Fugle: Hedelærke, natravn og rørhøg.
  • Padder og krybdyr: Butsnudet frø.

Guldblommen lever der, hvor heden er brændt af, eller hvor lyngen på anden måde er hæmmet, idet den ikke er konkurrencedygtig overfor lyng. Rundfinnet radeløv er en art på den danske gulliste, som trues af nedrivning af diger, opgravning og indsamling samt tilgroning af levesteder. Svampen krusblad er ligeledes truet, men dette skyldes manglende voksesteder, som primært udgøres af dødt ved, især bøge- og hasseltræer. Der ligger derfor et stort potentiale i forbedringen af levesteder for disse arter.

Ensian blåfugl foretrækker fugtige hedeområder.

2.5 Kulturmiljø

Plantagerne rummer et væld af fortidsminder, som vidner om et område der har haft stor tiltrækningskraft og dermed stor forhistorisk aktivitet. I den vestlige del af området findes flere oldtidsveje, de såkaldte hulveje, der har ført til Lerup Kirke og det store kildemarked ved Fosdalen, der ophørte for mange hundrede år siden. Et markant anlæg af højryggede agre findes på Rødland Hede og langt ind i de nærmest liggende bevoksninger. De højryggede agre har fået et løft formidlingsmæssigt med hjælp fra Kulturstyrelsen og benævnes som nogle af Danmarks mest markante af sin slags.

Bronzealderhøje ses overalt i området og tætheden er særdeles stor. På Korsbakken ligger 6 på rad, den højeste heraf er Lerup Baunehøj og i Langdal Plantage ligger 7 på hinanden følgende høje, hvoraf den højeste er Baunehøj. Desuden findes flere stensætninger og hulsten spredt rundt i området.

I afd. 1889a i Fosdal Plantage, der blev tilkøbt i 1982, findes en stenalderboplads.

2.6 Friluftsliv

Området er et af de mest besøgte skovområder hos Naturstyrelsen Thy.

Der er udgivet en folder om Fosdal og Langdal Plantager, indeholdende kort og afmærkede vandreruter. Der findes en  digital naturguide med samme navn på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hovedparten af friluftsfaciliteterne findes i områdets østlige del. Fra p-pladsen ved Tranum og ved den nu nedlagte skovridergård Langdalen går således afmærkede vandreruter, som benyttes flittigt. Ved Tranum er der ligeledes anlagt en velbesøgt skovlegeplads og i tilknytning hertil er der opført et toilet. Ved p-pladsen i den nordøstlige del findes en indhegnet hundeskov, som benyttes i stor stil.

Naturcenter Fosdalen, som ligger syd for selve Fosdalen, drives i fællesskab med Jammerbugt kommune. I Naturcenteret er der indrettet en udstilling, som fortæller om geologien, naturen og kulturhistorien i og omkring Fosdalen. Her er desuden kommunalt drevet naturskole med overnatningsmuligheder.

De nye forløb af Hærvejen i Nordjylland har en flot anlagt rute gennem Fosdalen, Nøddedalen og Langdalen Plantager.

Ved Egebjerg er der adgang til arealet fra den nærliggende p-plads. Arealet skal opleves uforstyrret, hvorfor der ikke er opsat faciliteter. I samarbejde med Jammerbugt Kommune er der imidlertid anlagt et stiforløb med tilhørende shelterplads. Egebjerg indgår i stiforløbets rute, som går forbi Janum Kjøt (meget stor vandreblok/sten fra istiden), og Egebjergs mange gravhøje og udsigter er dermed blevet kendt for en bredere kreds.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Den nordligste del af området er en del af Natura 2000-område nr. 21 ”Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien”.

Udpegningsgrundlaget udgøres af 25 naturtyper hvoraf store dele er klittyper der er knyttet til det marine forland. Derudover er der værdifulde overdrev knyttet til indlandskystskrænten Lien, med dertilhørende flora, bl.a. hollandsk hullæbe, sand-frøstjerne, thy-gøgeurt, sump-hullæbe, purpurgøgeurt, otteradet ulvefod, rundfinnet radeløv og skør bægerbregne
På udpegningsgrundlaget findes også sommerfuglearten Hedepletvinge.

Se Natura 2000-plan for nr. 21 ” Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien” her
Se Natura 2000-plejeplan for nr. 21 ” Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 overdrev og hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Området er beliggende i Jammerbugt Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, udpeget som særligt værdifuldt landskab. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.

Den nordlige del af Fosdal og Langdal Plantager er desuden udpeget som uforstyrret landskab.

De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt

Størstedelen af Fosdal og Langdal Plantager er udpeget som geologisk interesseområde og hovedparten af Langdal Plantage er samtidigt geologisk beskyttelsesområde. De geologiske beskyttelsesområder skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skov­tilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende de karakteristika, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder. I de geologiske interesse­områder, der ikke er omfattet af de geologiske beskyttelsesområder, skal anlæg og lignende af ovennævnte karakter indpasses, så det ikke tilslører eller ødelægger de landskabelige træk eller de geologiske karakteristika.

Størstedelen af Fosdal Plantage og hele Egebjerg er udpeget som områder med værdifuldt kulturmiljø. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Fosdalen og den nordlige del af Langdal Plantage med Lien og selve Langdalen incl. de bagvedliggende bevoksninger, er omfattet af fredningen ”Lien, Fosdalen og Sandmosen”, reg.nr. 08061.00, Fredningsnævnet for Nordjyllands Amt

Formålet med fredningen er at bevare, pleje og genoprette de landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og kulturgeografiske værdier i området som et sammenhængende, åbent kystlandskab.

Fredningen foreskriver en række rydninger og plejetiltag samt  r mulighed for at anlægge trampesti forløb samt visse naturgenopretningsprojekter.

Se fredningskendelse her

Egebjerg er omfattet af fredningen ”Egebjerg Oldtidshøje”, reg. nr. 02740.01, Overfredningsnævnets kendelse af 01/10/1962.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, som har til formål at bevare området i dets daværende naturtilstand og sikre offentlighedens adgang til arealet. Selvsået træopvækst må fjernes af det offentlige.

3.5 Drikkevandsinteresser

Fosdal og Langdal Plantager samt Egebjerg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Fosdalen: Fosdalen rummer distriktets eneste udpegning af urørt skov efter Naturskovsstrategien (1994). 

Naturskovsstrategi:

Skov nr.

Navn

 

Litra

Anv

Årg.

Areal

Formål

92

Fosdal Plantage

1765

d

Eg

1937

2

Urørt skov

92

Fosdal Plantage

1765

a

KRT

 

17,7

Urørt skov

Tabel: Oversigt over udpegede naturskovarealer

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Der er proveniensforsøg i afdeling 1718b og 1720.

Der er demonstrationsflade vedrørende naturnær skovdrift i afdeling 1724b.

Frøavl og forsøg:

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

92

Fosdal Plantage

1718

 

B

2,2

ÆGR

 

 

92

Fosdal Plantage

1720

 

B

1,3

SGR

 

 

92

Fosdal Plantage

1724

 

b

2,3

SGR

 

 

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger

3.9 Øvrige udpegninger

Enheden udlejede tidligere 27 sommerhusgrunde og et areal til kiosk ved Tranum Strand. I dag er en stor del af sommerhusgrundene afhændet og der er 3 grunde tilbage, som  fortsat ønskes afhændet..

Sommerhusgrundene er beliggende på fredskovpligtige arealer og nogle er desuden omfattet af klitfredning og naturfredning.

3.10 Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

92

Fosdal Plantage

1728

a

SGR

7,9

Urørt skov

 

92

Fosdal Plantage

1732

a

ÆGR

4,9

Urørt skov