Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hanstholm Byplantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Hanstholm Byplantage.

Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset areal, er etableret i 50´erne i et samarbejde mellem Klitvæsenet og Udvalget angående administration af statens arealer ved Hirtshals og arealerne har indtil årsskiftet 2001-2002 været ejet af Trafikministeriet, og Thy skovdistrikt har stået for driften siden etableringen, men i forbindelse med trafikministeriets planer om at afhænde statshavnen og tilstødende arealer blev det besluttet, at Skov og Naturstyrelsen skulle overtage skoven og naturarealerne (kystskrænterne), i alt 129 ha.

undefined
Kort tekst:Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer: Eksemplificeret ved Vestjylland

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Hanstholm Byplantage prioriteres særligt friluftsliv og rekreation højt som følge af plantagens bynære beliggenhed. Omkring Hanstholm Fyr og ved Dokumentationscentret for 2. verdenskrig kommer mange turister, men i øvrigt anvendes plantagen især til daglig rekreation og motion. Plantagen giver byen en landskabelig afgrænsning ovenfor de markante kystskrænter mod havn og industriområde på det flade forland.

Skoven har primær funktion som værnskov for byen og blev tilmed plantet for at sløre områdets mange bunkers fra 2. verdenskrig. Skoven udvikles gennem hugst til en mere lysåben skov med hugst til fordel for indplantede løvtæer under nåletræsskærm og for større landskabstræer. Naturindhold i den forholdsvis unge plantage er lavt, men højt på de tidligere kystskrænter, der har karakter af kalkoverdrev.

1.1b Planlagte tiltag

Der er  planlagt 1 konkret tiltag til iværksættelse indenfor planensførstkommende 6 års periode.

I 2016-17 er minkfarmene fjernet fra skoven. På størstedelen af arealet etableres i partnerskab med borgergrupper i Hanstholm en fælled med mulighed for større arrangement, leg og ophold. I forbindelse hermed kan etableres shelter i en bunker og andre indretninger til friluftsliv.

undefined

Kort tekst:Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Byplantagen vil også i fremtiden være et fremtrædende landskabselement i Hanstholm. Over tid vil nåleskovspræget blive afløst af forblæste løvtræer med stor variation i væksten alt efter vindeksponering og sandlagets tykkelse. Hvor der er læ og god jord i rodzonen, vil der kunne udvikle sig højstammetskov. Skrænterne og overdrevsarealerne skal bevares ubevoksede.

Der er små, spredte lysninger rundt omkring i skoven. De små lysninger fastholdes. Ved Minkfarmen laves en detailplan efter bygningerne er ryddet i 2016/17. Arealet er fredskovspligtigt. En del af arealet beplantes med hjemmehørende arter som bøg, indre bryn med buske, mens et større centralt område efter ønske fra borgergrupper udlægges som en stor græsbevokset fælled.

undefined

Kort tekst:Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet med skovdriften i Hanstholm Byplantage er at skabe en naturnær, løvtræspræget varig skov, med stor rekreativ værdi. Hertil kommer, at plantagen skal give læ til Danmarks mest forblæste by.

Skovudviklingstype er udelukkende den løvtrædominerede type 14, bøg og gran. De få skovbevoksede arealer indgår i den langsigtede målsætning om naturnær skovdrift, og planerne for skovudviklingen fremgår af nedenstående kort og tabel. Nåletræsbevoksningerne vil over en årrække blive konverteret til mere lysåbne og løvtræsdominerede skovtyper. Når der opstår huller i nåletræsbevoksningerne vil der genkultiveres med især bøg, men også andre løvtræarter kan anvendes.

undefined
Kort tekst:Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Gennemførelsen af den naturnære skovdrift vil sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. De åbne arealer plejes, i overensstemmelse med målsætninger og plejebehov. Specielt bør der fokuseres på de åbne kalkskrænter og græsning bør sikres her og på de åbne fælleder i byen. Et landbrugsareal i omdrift, AGE i afdeling 920h ændres til slette, SLE til udvikling mod overdrev. Et tilsvarende areal er omlagt i afd. 907d og overgår til SLE ved kontraktophør. Formålet er at lave en buffer til overdrevet på skrænten.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

De kulturhistoriske værdier i byplantagen beskyttes og plejes løbende.

Specielt bør det sikres, i samarbejde med Museumscenter Hanstholm, at de mange bunkers fra 2.

Verdenskrig sikres og bevares for eftertiden. De mange bunkers og de øvrige rester af Hanstholm-fæstningen fra 2. verdenskrig skal fortsat være tilgængelige, dog ikke inde i anlæggene, med mindre det er forbundet med fare..

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de rekreative og friluftsmæssige værdier i et samarbejde med de

lokale brugere. Samtidig skal det sikres, at friluftsfaciliteterne også tiltrækker de mange turister,

som hvert år er på rejse gennem Hanstholm.

Der er ønske om at anvende arealerne omkring fyret mere fleksibelt, således at de kan anvendes til friluftsmæssige formål i forbindelse med arrangementerne omkring fyret.,

"Minkområdet" er fjernet i 2016/17 og arealet udlægges til rekreative formål. Der er mulighed for at indrette primitiv overnatning i områdets underjordiske bunker.

Facilitetszoner:

A)    Område ved Hanstholm Fyr med handicapsti, område til modelsvævefly, fælled ved  kirken.

B)    Dokumentationscenter for 2. verdenskrig med ammunitions-togbane, p-pladser og vandreruter

C)    Nordatlantens kultur, skultpur have, trappe ned til vejen.

D)    Parkeringsplads ved udsigtspunktet over havnen, nord for Hotel Hanstholm

Resten er friluftszone

undefined
Kort tekst:Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Kalk fra undergrunden og moræneaflejringer fra istiden er i byplantagen dækket af flyvesandslag af varierende tykkelse, hvorfor vækstforholdene er meget varierede.

2.2 Landskab

Hanstholmen er en højderyg som strækker sig fra Hanstholm i vest til Vigsø i øst. I stenalderen lå Hanstholmen som en ø i Littorinahavet, og de stejle kystskrænter ses fortsat tydeligt på alle sider af holmen. Hanstholmen er en del af Thistedstrukturen, og knudens kalkbjergarter fra Danien-perioden er presset op af en underliggende salthorst

På den vestlige del af holmen ligger plantagen som et grønt bånd mellem Hanstholm by og den

gamle stenalderkystskrænt, havnen og havet. Plantagen er med den udsatte beliggenhed stærkt præget af vestenvinden. Landskabet er sammensat af mange elementer: fiskerihavn, høje markante kystskrænter, der gennemskæres af vejanlæg, klitpartier med og uden beplantning, oprindeligt bymiljø med åbne fælleder, moderne parcelhusbyggeri og butikscentre. Mod sydvest rejser det markante Hanstholm Fyr sig 65 m over havet.

2.3 Skoven

Hanstholm Byplantage er anlagt med det formål at tilplante de tyske fæstningsanlæg, at skabe læ for byen samt at iværksætte samfundsnyttige beskæftigelsesarbejder.

Det langsigtede mål med træartssammensætningen er en skov domineret af længelevende danske løvtræer med nåletræsindblanding. Grundet skovens udsatte placering blev skoven imidlertid anlagt med fransk bjergfyr og østrigsk fyr. For at nå det langsigtede mål, er der derfor sket en gradvis indplantning med løvtræ og almindelig ædelgran    

når fyrretræerne har nået en højde, hvor de er i stand til at yde læ. Indplantningen af løvtræ sker med arter som bøg, eg,  ask, ær, spidsløn, hvidtjørn m.m. Efterhånden som løvtræerne vokser op, bliver fyrretræerne taget ud af plantagen, men konverteringen fra fyrreskov til løvskov er en langvarig proces.

Minkfarmene i den nordligste del af plantagen er fjernet i 2016 og17 og enheden vil i samråd med Hanstholms borgere, tage stilling til fremtidig beplantning og benyttelse som rekreativt areal.

undefined
Kort tekst:Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Naturindholdet i Hanstholm Byplantage findes primært på de åbne arealer og på de stejle skrænter med overdrevs- og hedenatur.

Hanstholm Byplantage rummer en delvist bevaret klithedeflora på et spændende, kuperet terræn, med indslag af mange karakterplanter fra denne naturtype. Af særlig interesse skal fremhæves arter som:

  • Planter: Alm. engelsød, bølget bunke, hedelyng, krybende pil, liden skjaller, revling, sandstar og smalbladet høgeurt.
  • Svampe: Den rødlistede svamp Orangegylden Vokshat er fundet på de åbne arealer i Hanstholm Byplantage.

Området rummer også karakterplanter for overdrev, og kalkskrænterne har en helt speciel flora med arter som:

  • Planter: Dunet vejbred, bakketidsel, lav tidsel, blodrød storkenæb, skavgræs og blågrøn star.

I den sydlige del af området, findes en række bynære græsarealer, med status af slette, der holdes åbne ved afgræsning. Ligeledes græsses slettearealer i den nordlige del af området i sammenhæng med kommunalt ejede skræntarealer. Hegning og græsning er sket som led i 2 Life-Nature-projekter støttet af EU.

Plantagen omkring fyret og kolonihaverne er et kendt sted for iagttagelse og ringmærkning af sjældne trækfugle. Bestanden af råvildt er voksende og der ses ofte spor efter kronvildt på gennemrejse. Ved fyrhaven er der et fund af den rødlistede dagsommerfugl Klitperlemorsommerfugl og svampen Engnonnehat.

Ved minkfarmen ses regelmæssigt den sjældne træk- og ynglefugl karmindompap.

2.5 Kulturmiljø

Der findes ingen fredede fortidsminder i plantagen, men overalt i plantagen ses et stort antal af Atlantvoldens bunkers. Disse bunkers udgjorde hovedparten af Batteri Hanstholm, som er Nordeuropas største forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. I den nordlige del af plantagen ligger Museumscenter Hanstholm, Danmarks største dokumentationscenter fra 2. Verdenskrig.. Museet består af en 3.000 kvadratmeter stor museumsbunker, der under krigen rummede en af de fire 38 cm kanoner. Ved bunkeren er der opført en ny udstillingsbygning på arealer ejet af Naturstyrelsen, der rummer udstillinger om de mennesker der levede i og omkring bunkeren samt om de våben, der blev brugt i Atlantvolden.  

Hanstholm Fyr blev anlagt i 1843 og elektrificeret i 1889. Det var Danmarks første, og i en periode verdens kraftigste, linsefyr. Fyret fungerer fortsat, men bygningerne  er istandsat og indrettet til at formidle mødet mellem kunst og natur under titlen Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Fyret ejes af Thisted Kommune, mens Naturstyrelsen forvalter arealerne omkring det, og der samarbejdes om områdets brug.

Hanstholm Kunstforening har anlagt skulpturhaven – ”Havhaven” – nord for Hanstholm Hotel og råder over kunstbygningen, der er en tidligere informationsbygning fra anlæg af Hanstholm Havn.

2.6 Friluftsliv

Hanstholm Byplantage giver læ for et bysamfund, anlagt på Danmarks mest forblæste sted, og har derfor stor betydning ikke blot for friluftslivet, men for hele områdets befolkning. Plantagen har desuden stor betydning, som nærrekreativt område for Hanstholms indbyggere og turister. Området rummer ret få faciliteter i forhold til det  store antal besøgende -

Museumscenter Hanstholm gæstes af mere end 50.000 om året. Fra Hanstholmens vestside gennem byplantagen er der etableret en afmærket sti, der fortsætter til Vigsø. Der har været etableret en skovlegeplads, som er nedlagt som følge af hærværk.. Toiletbygningen på Helshagevej, i afd. 906b ejes og drives af Thisted Kommune.

Vandretursfolderen, "Hanstholmen" fortæller blandt andet om byplantagen. En digital naturguide med samme nævn kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hanstholm Byplantages sydvestvendte samt nordvendte skrænter er en del af Natura 2000-område nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knude, Nors Sø og Vandet Sø”.

Udpegningsgrundlaget indeholder 21 naturtyper, hvor især de store sammenhængende klitlandskaber og kalkrige skrænter er vigtige naturtyper med dertilhørende plante- og dyreliv. 

De kalkrige kystskrænter sikrer en veludviklet overdrevsvegetation, hvor flere sjældne og endemiske planter er at finde.

Se Natura 2000-plan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Hanstholmknuden, Nors Sø og Vandet sø her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 24 ”Hanstholm Reservatet, Nors Sø og Vandet sø her

3.2 § 3 områder

Området omfatter arealer med § 3hede og overdrev.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Hanstholm Byplantage er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Hele området er geologisk interesseområde og der må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller sløre de særlige geologiske interesser.

Området er ligeledes biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Størstedelen af Hanstholm Byplantage er omfattet af kulturhistorisk interesseområde nr. 11 ’Hansted’.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hanstholm Byplantages sydvestvendte skrænter er omfattet af fredningen ”Hanstedreservatet”, reg.nr. 05005.00, OFN-kendelse af 22/06 1972.

Formålet med fredningen er at sikre de videnskabelige og landskabelige interesseområder i Hanstholm Vildtreservat.

Fredningen er i princippet en status-quo fredning. Naturfredningsrådet, nu Naturstyrelsen kan dispensere til særlig kørsel med motoriseret fartøj samt til naturpleje på området, som medvirker til bevaring af den allerede eksisterende naturtilstand.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ingen drikkevandsinteresser i området.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Frøavl og forsøg: Eksempel fra Nordsjælland

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

53

Hanstholm Byplantage

901

b

BØG

11,8

53

Hanstholm Byplantage

905

a

FBF

9,2

53

Hanstholm Byplantage

905

d

UKU

0,5


Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger

Evt. øvrige udpegninger