Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hedearealer mellem Hvidbjerg og Stenbjerg

Beskrivelse

Denne områdebeskrivelse omfatter hede- og klitarealer mellem Hvidbjerg og Stenbjerg plantager.

Hedearealerne ligger nordvest for Hvidbjerg Klitplantage, mellem Lyngby og Stenbjerg. Mod vest afgrænses området af privatejede hedearealer og Vesterhavet. Arealerne ligger på hævet havbund overlejret med flyvesand, med karakteristiske parabel-klitter og lave partier.

Klithedelandskabet er storslået. Der er åbne vidder så langt øjet rækker. Arealerne er domineret af parabelklitter, med øst-vestgående klitrimmer og lavtliggende arealer med lavvandede søer og sletter, i en mosaik af naturtyper. De omkringliggende plantager, der afgrænser klitheden, er flere steder plantet ud på afblæsningsfladen.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Tabel: skovarealer 

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Hedearealerne er fredet med henblik på at sikre klithedens landskabelige værdier og omfattet af Natura 2000. Der lægges vægt på en udvikling for og beskyttelsen af de arter og plantesamfund, der danner baggrund for Natura 2000 udpegningen. Den løbende naturpleje prioriteres derfor særligt højt med henblik på at bevare klitlandskabets unikke karakteristika og forbedre lokaliteten for trane, stor regnspove, tinksmed og andre vadefugle, som foretrækker lav vegetation og naturlig hydrologi ved raste- og yngleområder.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt tre tiltag til iværksættelse i løbet af planperioden. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Overgangszone 4-3:

  • Rydning af 1 ha af bjergfyrbevoksningen i afd. 290e på østsiden af Hvidbjerge. Området udlægges til naturlig succession.
  • Rydning af rynket rose, da denne invasive art er særlig dominerende i dette område. Derfor er der planlagt rydning med biorotor flere steder langs med kysten i forbindelse med et større naturprojekt, LIFE Redcoha.
  • Tiltagene for den rynkede rose er samtidig tiltag for at øge klitdynamikken.
  • Derudover er der planlagt lukning af grøfter, også i forbindelse med LIFE Redcoha. Den naturlige hydrologi genoprettes i et større område i den vestlige del af Stenbjerg, vest for redningsvejen. Derudover i et område i den sydlige del af Natura 2000 område nr.43, ved Hvidbjerg Sande

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Den nuværende karakter af åben klithede med lave partier skal bevares, og arealerne skal friholdes for opvækst af nåletræer. Der tilstræbes på længere sigt en mere naturlig overgang mellem klithederne, plantagerne og det åbne landbrugsland.

Som led i ovenstående målsætningen ryddes i løbet af planperioden 1 ha ældre bjergfyr i afdeling 290e på østsiden af Hvidbjerge.

undefined

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Afdeling 293a var tidligere contortafyr og er nu ryddet og konverteret til hede, så der er indkig til landskabet mod vest fra cykelruten på Istrupvej. Afdeling 290e bevares som skovbevokset og udlægges med skovudviklingstype 82,bjergfyr.

undefined
Kort tekst:Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det overordnede mål er at sikre og udvikle naturværdierne på heden, i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne og med henblik på at opnå og vedligeholde en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. De rydninger af skovbevoksninger og selvsåede nåletræer, der blev foretaget under LIFE-projektet i 2001-2005 følges op, og gentilgroning hindres gennem oprykning af opvækst, afbrænding og evt. græsning. Foryngelse af klitheden gennem afbrænding af lyng og revling har høj prioritet. Vedligeholdelse og forbedring af den naturlige hydrologi, og forbedring af forholdene for padder, såsom strandtudse og spidssnudet frø, har ligeledes højt prioriteret. Det forventes, at adgangsforbuddet i fuglenes yngletid vil blive fastholdt.

Den løbende pleje de enkelte driftsområder på heden er omfattende og nærmere beskrevet i en plejeplan for området, der er udarbejdet i forbindelse med den forrige driftsplan. Plejeplanen indeholder mere præcise beskrivelser af målsætninger, plejebehov og plejetiltag for den løbende pleje i de enkelte driftsområder.

Plejeplanen for hedearealer mellem Hvidbjerg og Stenbjerg kan ses her

Den løbende pleje fremgår desuden af nedenstående bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag.

Afdeling 290e er i plejeplanen sat til rydning og udvikling mod klithede. Dette ændres med denne driftsplan, som beskrevet under afsnittet om naturnær skovdrift, 1.3. for at sikre bl.a. krondyrene et tilholdssted og udgangspunkt for pleje af de vest for liggende klitheder.

Som led i den løbende pleje vil der ved afbrænding på forsøgsbasis foretages afbrænding til hav, omfattende havklitten. Dermed opnås muligvis en højere grad af dynamik med arealer med blottet sand, hvilket eksempelvis tilgodeser markfirben.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Ikke relevant. Redningsvejen bevares i den oprindelige tilstand, som den er i nu – d.v.s. som to sandede hjulspor uden befæstelse og som oversvømmes på de lave partier visse dele af året. Udover arbejdskørsel er færdsel kun tilladt til fods.

1.6 Friluftsliv

Det er målet fortsat at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Samtidig er områdets udprægede karakter af uberørthed og storslåethed vigtige elementer at bevare. Det meget begrænsede antal afmærkede stier i området er med til at sikre dette. Samtidig kan området tilbyde en unik oplevelse af stilhed og oprindelighed, som i stigende grad efterspørges af publikum.

Friluftszoneringen følger Redningsvejens forløb. Hedeområderne øst for Redningsvejen er udlagt som stillezone, da der af hensyn til fuglelivet er adgangsforbud i fuglenes yngletid.

Hedeområderne vest for Redningsvejen er udlagt som friluftszone i sammenhæng med zoneringen på de tilstødende arealer og udgør dermed en del af en sammenhængende friluftszone på Naturstyrelsens arealer, som er beliggende mellem kysten og redningsvejen fra Flade Sø i syd til Hanstholm Knuden i nord.

Redningsvejen er facilitetszone

undefined
 Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Der er ikke foretaget jordbundsundersøgelser på heden i forbindelse med driftsplanlægningen.

2.2 Landskab

Mod Vesterhavet strækker sig fra syd til nord et bælte af havklitter, der består af flyvesand på hævet havbund. Klitbæltet er markant med høje klitpartier og flere steder stejle profiler mod stranden forårsaget af havets erosion på strækningen. Bortset fra overgangen mellem kyst og klit er landskabet præget af tæt bevoksede klitter med kun lidt naturlig dynamik, der kan betragtes som en trussel mod landskabets naturlige processer og dannelse. På stranden bl.a. nord for Lyngby ligger bunkers fra 2. verdenskrig, der fortæller hvor meget kysten er rykket tilbage, idet bunkers typisk blev placeret højt i kystklitten. Nord for Lyngby ligger et stort kystnært område med sommerhuse på store parceller, der bryder det ellers stort set uberørte havklitbælte.

Længere mod øst skifter landskabet karakter til en bred flyvesandsslette, der afgrænses mod øst af Hvidbjerg og Stenbjerg plantager. Flere steder er de vestlige dele af plantagerne ryddet til fordel for genskabelse af klitheden og skovkanten rykket mod øst. Topografien er flad, dog afbrudt af enkelte klitrimmer. På afblæsningsfladerne ligger  moser, vandhuller og søer, hvoraf nogle er temporære.

Landskabets skala er meget stor, og den menneskelige påvirkning begrænset. Adgang til området er begrænset til Redningsvejen, der fra syd først er god grusvej, men ændrer karakter til et sandet hjulspor i den nordlige del af området. For at fremhæve landskabet og fremme klithedernes biodiversitet er der særligt fra 2001 foretaget betydelige rydninger af både skovplantninger og selvsået opvækst af nåletræer. Tilgroning skal fortsat forhindres ved rydning af nåletræ. Manglende dynamik er en generel trussel i klitnaturtyperne, men svær at imødegå uden massive indgreb. Den øgede bestand af krondyr vil dog bidrage til dynamikken.

2.3 Skoven

Der er kun nogle få skovbevoksninger mod øst med bjergfyr.

undefined
 Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Klitterne og klithedernes naturindhold er af stor, national såvel som international betydning. Dele af området er omfattet af en fredningskendelse fra 1955, og hele arealet indgår i Natura2000-område nr. 43. De vidstrakte sammenhængende klitheder med revling anses for værende af særlig stor betydning, ligesom de lavvandede, næringsfattige lobeliesøer er højt prioriterede. Af særlige arter kan nævnes:

  • Planter: Hjertelæbe, tvepibet lobelie, kortsporet blærerod, fin bunke, dværgsiv, strandbo, alm. ulvefod, smalbladet pindsvineknop, klokke-ensian
  • Insekter: Smalrandet humlebisværmer, bjergsvirreflue, sand-løgsvirreflue, klitperlemorsommerfugl
  • Fugle: Trane, stor regnspove, tinksmed, sortstrubet bynkefugl, rødrygget tornskade
  • Pattedyr: Odder, birkemus
  • Padder: Strandtudse spidssnudet frø , stor vandsalamander Krybdyr: Markfirben

De næringsfattige søer med strandbo er i forholdsvis god stand. Forbedringer af forholdene for spove, trane, tinksmed, strandstudse og spidssnudet frø, sker ved dannelse af naturlig hydrologi potentielt ved lukning af grøfter. Klithedearealerne er truet af tilgroning med selvsåede nåletræer, der spreder sig fra plantagerne og små holme i klitterne. Der er derfor foretaget en række rydninger imellem Hvidbjerg og Stenbjerg.

Mosaik af fugtige og tørre områder skaber gode vækstforhold for en række af hedens flora og fauna.

Smalrandet humlebisværmer lever på overdrev, skovlysninger, enge og heder med en blomsterrig flora. Flere af disse forhold er til stede.

2.5 Kulturmiljø

Efter reformationen i 1536 var alle sognepræster forpligtigede til jævnligt at indberette sognets tilstand, og der findes præsteindberetninger om sandflugtens hærgen i Hvidbjerg sogn helt tilbage fra 1555 og 1571. Store områder blev lagt øde på grund af sandflugten, og først omkring 1800 blev der udviklet metoder til at standse den. På klithederne ved Hvidbjerg er der ikke registreret gravhøje eller andre fortidsminder.

2.6 Friluftsliv

Området er omfattet af Mini Guiden ”Klitplantagerne i Sydthy” og  en digital naturguide med samme navn, hvilken også omfatter hedearealerne mellem Hvidbjerg og Stenbjerg plantager ligesom. Vestkyststiens vandrerute, som går fra Agger til Bulbjerg og følger den gamle redningsvej gennem klithederne og plantagerne, går gennem området. Vestkyststiens cykelrute ligger øst for heden langs Istrupvej. Der er ikke andre afmærkede ruter gennem heden, og arealerne er ikke meget benyttede til friluftsliv. Dog besøges heden i august-september af mange bærplukkere, der er på jagt efter mosebøllebær, sortebær fra revling og tranebær. Store dele af området er lukket for færdsel i fuglenes yngleperiode 1. april – 15. juli.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hedeområderne mellem Hvidbjerg og Stenbjerg, er en del af Natura 2000-område nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg”.
I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt området grå/grønne klitter og klitheder.

Se Natura 2000-plan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 43 ”Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3hede.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og Nationalpark udpegning

Hedeområderne mellem Hvidbjerg og Stenbjerg er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Redningsvejen Stenbjerg-Lyngby-Lodbjerg, der løber gennem hedeområderne ved Hvidbjerg Plantages nordligste del, er kulturhistorisk interesseområde nr. 6. Inden for de særlige kulturhistoriske interesseområder, kulturarvsarealerog de beskyttelsesværdige landsbymiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted.

Den vestligste- og sydvestlige del af hedeområderne mellem Hvidbjerg og Stenbjerg er i kommuneplanen udpeget som stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stilleområder og deres omgivelser,  bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 

Hedeområderne mellem Hvidbjerg og Stenbjerg indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde, samt at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke foretages råstofindvinding.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hedeområderne mellem Hvidbjerg og Stenbjerg er omfattet af fredningen ”Lillehav”, reg. nr. 02275.06, FN-kendelse af 02/07 1955. Formålet med fredningen er, at bevare klitlandskabet.
Fredningen er en status quo-fredning, således er bebyggelse, beplantning, opdyrkning og andre landskabelige ændringer i området forbudt.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Den sydøstlige del af hedeområderne mellem Hvidbjerg og Stenbjerg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Den resterende del af arealet, undtaget et mindre område i den nordvestligste del, er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke anlagt registrerede forsøg i plantagen.