Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hjardemål og Madsbøl Klitplantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Hjardemål og Madsbøl Klitplantage.

De to skove ligger i forlængelse af hinanden ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Hjardemål Klitplantage ligger syd og vest for landsbyen Hjardemål Klit. Madsbøl Klitplantage ligger helt ud til kysten nord for Hjardemål Klitplantage. Plantagerne har deres største udstrækning øst til vest.

Hjardemål Klitplantage deles i en østlig og en vestlig del af Klitvejen, som er den samlende vejforbindelse mellem skovene i området og udgør den sydøstlige afgræsning af Madsbøl klitplantage.

Arealerne til Hjardemål Klitplantage er primært erhvervet i perioden 1911-1920. Sidenhen er der løbende erhvervet yderligere arealer helt frem til 1988. Den vestlige del af Madsbøl Klitplantage blev erhvervet og tilplantet i perioden 1894-1898. Den østlige del blev erhvervet i 1931-1932.

Der er ret ensartede højdeforhold i hele området, bortses fra arealer med gamle vandreklitter, som når op til 23-27 m.o.h. Inden tilplantning er der især i Hjardemål Klitplantage udført omfattende dræningsarbejder. De mange grøfter samler sig mod vest og løber gennem Vullum sø og videre gennem Kløv å til Limfjorden. Omfanget af afvandingsgrøfter i Madsbøl Klitplantage er ikke nær så stort, som de er i Hjardemål Klitplantage. I Madsbøl Klitplantage er der gravet nogle få grøfter, der hver for sig leder vandet ud mod havet, hvor det især i vinterhalvåret stuver sig op og danner en del større områder med lavvandede søer. Drænvandet kan ikke løbe i mellem klitterne langs standen eller under klitterne via rørledninger som det kunne tidligere.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Hjardemål og Madsbøl klitplantager prioriteres natur og landskab. Naturværdierne er især tilknyttet indre heder og moser. Der er et væsentligt potentiale for at øge naturindholdet ved at skabe sammenhæng mellem de store arealer med klithede langs kysten ved rydning af ældre bjergfyrbevoksninger. Skovdriften er relativt ekstensiv. Området appellerer til den stille naturgæst og udgør en væsentlig trædesten for flere gennemgående regionale rekreative ruter.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Overgangszone 15-1 vestlig del:

  • I den vestlige del af Madsbøl Klitplantage,i yderste bælte  indenfor kystklitterne, i afdeling 1191a, 1192a, 1193a og 1194a påbegyndes konvertering af bjergfyr til klithede. Udviklingen og arbejdsmetode evalueres efterfølgende.

Udenfor overgangszonen:

  • I den østlige del af Madsbøl Klitplantage, afdeling 1205 og 1206 undersøges, hvorvidt der i forbindelse med Natura 2000-planen er mulighed for at genskabe naturområder, der overgår til klithede.
  • I Hjardemål Klitplantage, afdeling 1157b 5,1 ha og 1158b 4,3 ha foretages rydning af sitkagran  mhp udvikling til klithede eller mose.

Følgende tiltag gennemføres i den anden del af planperioden:

  • Landbrugsareal i Hjardemål Klitplantage, afdeling 1180a konverteres ved udløb af kontrakten til naturareal.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

De store sammenhængende klitheder langs kysten er – også internationalt set – en sjælden og enestående naturtype. Det har derfor meget stor prioritet at pleje og bevare klithederne og – hvor det er muligt – skabe større sammenhæng imellem dem. Madsbøl Klitplantage er i sin tid plantet meget nær ved kysten, og det bevirker, at den bryder sammenhængen i klithederne.

Derfor planlægges på længere sigt at rydde den yderste nordvestlige, kystnære del af Madsbøl Klitplantage for at skabe sammenhæng i klithederne øst og vest for skoven. Arealerne langs Madsbøl Rende bevares som en åben korridor i skoven. Madsbøl Klitplantages østlige del bevares sammen med Hjardemål Klitplantage som skovbevokset i hele sin udstrækning. Der er ikke umiddelbart biologiske eller landskabsmæssige forhold, som betinger større rydninger. Dette udelukker ikke, at der skabes åbne naturtyper i skovene, hvor der er grundlag for det f.eks. hvor den naturlige hydrologi genskabes.

De langsigtede prioriteringer og planer for Madsbøl Klitplantage knytter sig til de områder, der er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag.

Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede og hvor der er udpeget en skovudviklingstype i overgangszonerne. I Madsbøl Klitplantage veksler skovprocenten meget i de forskellige områder fra 15 til 50 %.  Tiltag der gennemføres i overgangszonerne i løbet af planperiode er beskrevet nedenfor. Generelt er målsætningen af skabe en glidende overgang fra de ryddede områder til den bagved eller omkringliggende skov.

Rydninger langs kysten igangsættes således at indgrebene retter sig imod at skabe sammenhæng til de åbne naturtyper. I den først del af planperioden ryddes ca. 20 ha bjergfyr i den vestlige del. Arealet udvikles til klithede. Der er tale om en forsøgsmæssig tilgang med henblik på at vurdere, hvorvidt den øgede landskabelige og biologiske værdi, der kan opnås ved massive rydninger opvejer den store ressourceindsats det vil kræve at rydde den nuværende bevoksning og fastholde denne tilstand.

I den østlige del af klitplantagen i afdeling 1207 og 1205 undersøges hvorvidt, der i forbindelse med Natura 2000-planen er mulighed for at genskabe naturområder,  med klithede.

Udenfor overgangszonen, i Hjardemål Klitplantage, ryddes ca. 9,5 ha sitkagran i afdeling 1157b og 1158b, og arealet udvikles til klithede eller mose afhængig af de hydrologiske forhold. Grøfter i området er lukket som en del af afværgeforanstaltninger i forbindelse med etablering af det nationale testcenter for vindmøller. De pågældende bevoksninger vil derfor alt andet lige ikke kunne trives i den vandmættede jordbund, hvorfor værdierne realiseres ved først kommende lejlighed.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Madsbøl Klitplantage kan findes her

undefined
Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hjardemål og Madsbøl klitplantager ligger på næringsfattig, sandet jordbund, skovdriften er ekstensiv og store arealer er dækket af bjergfyrbevoksninger. Med enkelte undtagelser er det derfor de nåletræsprægede, mere robuste skovudviklingstyper, der tages i anvendelse.

Hjardemål Plantage er måske den klitplantage, som har det største tilbageværende sammenhængende areal med den oprindeligt plantede bjergfyr, 120 ha heraf er i forbindelse med udarbejdelse af sidste driftsplan i 2004 udlagt som skovudviklingstype 94 urørt skov. Med en gradvis tilbagevenden til naturlige hydrologiske forhold vil området udvikle sig til at stykke spændende nordjysk skovnatur, hvor naturens processer får frie tøjler og en højere biodiversitet kan opnås.

Målet med skovdriften på de øvrige arealer er naturnær skovdrift, også med henblik på udvikling af en højere biodiversitet. Fremadrettet øges stabiliteten ved at indplante især skovfyr men også østrigsk fyr, ædelgran og lærk m.fl. Skovbryn etableres med hårdføre, hjemmehørende buske i blanding med eg, skovfyr, lærk og østrigsk fyr m.fl.

Dernæst er målet at øge graden af selvforyngelse, så man fremover undgår større udgifter til kulturarbejder. Dette søges opnået ved at indplante træarter, der forynger velvilligt for eksempel ædelgran, hvor det er muligt. Birk forekommer og vil blive brugt aktivt i den naturnære skovdrift.

Med en begrænset udrensning og en hugst, der tager sigte mod en stabil og vedvarende skov, vil det være muligt at opretholde en både spændende og varieret skov med forholdsvis mange træarter uden at foretage væsentlig indplantning. Fokus vil være det enkelte træ og ikke som tidligere større arealer domineret af renafdrifter og efterfølgende tilplantninger med store omkostninger til følge.

En mindre del af de eksisterende bjergfyrbevoksninger i Hjardemål Klitplantage bevares i drift som skovudviklingstype 82,bjergfyr. Meget store arealer udlægges som type 81,skovfyr med birk og gran, mens type 52,sitkagran med fyr og løvtræ anvendes på de lidt mere beskyttede og produktive arealer. Endelig er der ganske små arealer i skovens østlige og mest beskyttede del, som udlægges til udviklingstype 71 ædelgran og bøg og 23 eg med skovfyr og lærk.

Mod vest i Madsbøl Klitplantage fastholdes mange af de store arealer med bjergfyr fremadrettet som skovudviklingstype 82 bjergfyr. Skovens centrale dele, hvor der også i dag findes varierede nåletræsbevoksninger, udlægges som skovudviklingstype 81 skovfyr med birk og gran.

undefined
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen at bevare og forbedre betingelserne for de sjældne og plejekrævende arter der findes i området, navnlig de to dagsommerfugle hedepletvinge og ensianblåfugl. Dette skal ske gennem pleje og diverse andre tiltag, der øger arternes chancer for overlevelse.

Der fokuseres i planperioden dels på udvikling af naturværdierne på de arealer, der er ryddet som led i etableringen af det nationale testcenter for vindmøller. Derudover er der fokus på genopretning af klithede gennem implementering af tiltag i landskabsplanen og ophør med landbrugsdrift på lysåbne arealer i skoven, som mulige virkemidler til at udvikle naturværdier både på lysåbne arealer i skoven og skabe sammenhæng til de store naturområder langs kysten nord, øst og vest for skovarealerne. Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturarealer og udvikle naturværdierne på de arealer, der er ryddet for skov i forrige planperiode i overgangszonerne.

Der er i den løbende pleje fokus på at moser og åbne arealer i skoven plejes ved rydning, græsning eller slåning. Arealerne langs Madsbøl Rende bevares som en åben korridor i skoven.

Konkret konverteres et enkelt landbrugsareal på ca. 4 ha til naturareal og udvikling mod mere artsrig natur ved et årligt slet eller gennem afgræsning ved forpagtningskontraktens ophør.

Der er udarbejdet en samlet plan for, hvorledes naturplejen skal tilrettelægges på testcenter arealerne i sammenhæng med de arealer, der er beliggende i Østerild Klitplantage. Implementeringsplanen kan findes her.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Bevaringen af kulturminderne i området skal fortsat sikres, herunder resterne af de første forsøgsplantninger i Thy.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Det er målsætningen at de to klitplantager fortsat skal være et sted, hvor man kan finde stilhed og ensomhed. De eksisterende friluftsmæssige faciliteter i områder understøtter denne målsætning og udbygges ikke i planperioden.

Der er udlagt fire små facilitetszoner omfattende de eksisterende faciliteter. Det omfatter overnatningspladserne i Madsbøl Klitplantage; Den primitive overnatningsplads med shelter i afdeling 1197e og spejderpladsen i afdeling 1194fI Hjaldemål Klitplantage omfatter facilitetszonerne parkeringspladsen med udsigtstårn i afdeling 1155m og parkeringsplads med bord og bænke i afdeling 1172f.

Der er udlagt en større stillezone i den østlige del af Hjaldemål Klitplantage i sammenhæng med en større stillezone i Østerild Plantage af hensyn til hjortevildtet og med henblik på at fremme oplevelsesmuligheden, når dyrene fouragere i området.

undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Hjardemål og Madsbøl Klitplantager ligger på hævet stenalderhavbund, som er mere eller mindre overføget af flyvesand. De tykkeste flyvesandslag ligger i den østlige ende af Madsbøl Klitplantage ved Brøndskær Bakker, hvor klittoppene når en højde på 23 meter over havet. Jordbunden består af sand og grus. I Hjardemål Klitplantage er grundvandet generelt højtliggende.

2.2 Landskab

Hjardemål og Madsbøl klitplantager ligger på hævet havbund, på den store flyvesandsslette mellem landsbyen Hjardemål og Lild Klitplantage, hvor landskabet veksler mellem store klitplantager og store åbne klitheder. Madsbøl Klitplantage ligger meget tæt på havet med et bånd af lave havklitter i den vestlige del, mens både Hjardemål og Madsbøl klitplantager har partier med højere indlandsklitter. Lige sydvest for Hjardemål Klitplantage ligger Vullum Sø, en lavvandet klitsø, der ved landvinding er reduceret til omkring ¼ af dens oprindelige udstrækning. De nordligste møllepladser i det Nationale Testcenter for store Vindmøller ligger med tilhørende målemaster og lysmast i Hjardemål Klitplantage og dominerer den del af landskabet.

Skovene er relativt gamle plantager etableret med massiv tilplantning med bjergfyr og andre nåletræarter. På de lave klitsletter især i Hjardemål Klitplantage er der forud for tilplantning etableret grøftesystemer, med vandafledning bl.a. til Vullum Sø.

Området afgrænses mod nord af Vigsø Bugt, mod vest af Vullum Sø, mod syd af Hjardemål By og Østerild Klitplantage, og mod øst af Lild Klitplantage og private landbrugs- og naturarealer. Kun mindre biveje går gennem områderne, der ligger afsondret fra større bebyggelser, sommerhusområder og erhvervsvirksomheder bortset fra vindmølletestcentret.

2.3 Skoven

Hjardemål og Madsbøl klitplantager er domineret af nåletræ, især fyrrearter og sitkagran. Skovene bærer præg af store, ensartede bevoksningsflader. Foryngelser er overvejende sket i form af renafdrifter og kultivering med én eller få træarter. I de sidste femten år er der sket en udvikling hen imod mere variation, især ved plantning af mere løvtræ, primært eg, ligesom naturlig foryngelse er udnyttet, hvor det er muligt. Forårsnattefrost en vækstbegrænsende faktor i hele området.

I den østlige del af Madsbøl Klitplantage er kun få arealer forynget på grund af skovens forholdsvis unge alder.

Derudover kan nævnes at der er et højt vildttryk i skovene og de lysåbne arealer, især kronvildtet er med til at holde områder plejet og lysåbent til gavn for den biologiske diversitet. Der er ingen bevoksninger med pyntegrønt i skovene.

I forhold til det nationale testcenter for vindmøller kan nævnes, at der i Hjardemål Klitplantage er etableret små bevoksninger med diverse hjemmehørende buske, tiltag der er foretaget af hensyn til flagermus i skoven. Desuden kan nævnes, at der også som afværgeforanstaltning er bevaret egebevoksninger ude i det ellers ryddede vindfelt vest for vindmøllerne. Hensigten er, at de skal have lov til at udvikle sig som egekrat og indgå som et naturligt element i konverteringen af arealerne til klithede, se evt. implementeringsplanen for testcentrets arealer på styrelsens hjemmeside.

I den centrale del af Hjaldemål Klitplantage e der ved sidste driftsplan udlagt et større område med urørt skov.

undefined
Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Naturværdierne er primært tilknyttet indre heder, moser og gamle agre. I Madsbøl Klitplantage er der en stor andel indre heder. Hederne plejes ved rydning af uønsket opvækst og visse steder gennem ekstensiv afgræsning med kreaturer ved bortforpagtning.

Af særlige arter, kan nævnes:

  • Insekter:  Hedepletvinge, ensianblåfugl, engblåfugl, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, markperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge, seksplettet køllesværmer, smalrandet humlebisværmer, svalehale, violetrandet ildfugl, spættet bredpande, kommabredpande, gulplettet bjørn, hede-takspinder, grøn mosaikguldsmed, baltisk mosaikguldsmed, moshumle, lille bærtæge.
  • Padder: Strandtudse, butsnudet frø.
  • Planter: Vårpotentil, klokkeensian, klitrose, bjergbregne, almindelig ulvefod, femradet ulvefod,
  • Svampe og laver: Grønfodet trævlhat, olivenbrun farvetunge, skive-sejporesvamp,
  • Fugle: Trane, lærkefalk, hedelærke, natravn, rødrygget tornskade, plettet rørvagtel, tinksmedPattedyr: hare

Den optimale ynglebiotop for lærkefalken består af ældre, lysåben løv- eller nåleskov. Der ligger derfor et stort potentiale i at holde skovarealerne åbne og skabe skovlysninger – også til glæde for flere af sommerfuglearterne. For at skabe optimale vækstvilkår specifikt for hedepletvinge er det vigtigt at skabe gode vækstforhold for djævelsbid, at skabe læ og adgang for solen – samtidigt. Derudover en artsrig flora med blomster, som hedepletvinge og de mange andre sommerfuglearter, der er registreret i området, kan søge nektar i. Flere af arterne kræver en lav vegetation på næringsfattig jord.

Der er som nævnt en stor fast bestand af hjortevildt i skovene, som også benytter de åbne arealer til fouragering og dermed bidrager til naturplejen.

Der er lavet mange afværgeforanstaltninger i Hjardemål og Østerild Klitplantager i forbindelse med etablering af testcentret for fremtidens vindmøller. Der er bl.a. blevet fældet små 245 ha skov. Disse arealer vil blive konverteret til lysåben klithede med naturligt højtstående grundvand for området.

2.5 Kulturmiljø

Da området var dækket af hav i oldtiden, findes der ingen egentlige fortidsminder i skovene. I Hustomter og gamle hjulspor findes mange steder. I  bevoksningen i afd. 1140c på Harboslette står dele tilbage af sandflugtskommissær Thagaards første forsøgsplantninger tilbage fra 1816 – et af i alt 8 forsøg på at dæmpe sandflugten i området ved træplantning.

2.6 Friluftsliv

De to skovområder giver mulighed for at færdes i fred og ro langt fra larm og uro. Skovene er velegnet til dem, der ønsker at bevæge sig på egen hånd.  Der findes ikke afmærkede vandreruter i skovene bortset fra vandreruten "Vestkyststien", som passerer Madsbøl Klitplantage langs redningsvejen ved kysten. 

Cykelruten "Vestkyststien" , national cykelrute nr. 1 går igennem Hjardemål Klitplantage og fortsætter videre ad Klitvejen langs sydkanten af Madsbøl Klitplantage. Plantørvej, der går fra Klitvejen til havet ved Madsbøl Rende, er åben for offentlig bilkørsel. Området ved Madsbøl Rende, hvor der er anlagt parkeringsplads, er benyttet til badning og som udflugtsmål.

Lidt vest for Klitvejen i Hjardemål Klitplantage findes et udsigts- og fugletårn med kig ud over testcentret og en parkeringsplads med borde og bænke. Lidt længere nordpå findes en branddam med frit fiskeri og en parkeringsplads med borde og bænk. Der er frit fiskeri i den lille dam ved Klitvejen i afdeling afd. 1172. I den sydlige udkant af Madsbøl Klitplantage findes en primitiv overnatningsplads med shelter. Nær Plantørvej findes desuden en spejderplads med bålplads.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Kun nogle få hektar af det sydvestligste hjørne af Natura 2000-område nr. 44, ”Lild Strand og Lild Strandkær” indgår i de arealer, der er omfattet af denne områdeplan.

Udpegningsgrundlaget indeholder 11 naturtyper, hvor klitnaturen er de vigtigste naturtyper. Området er en vigtig lokalitet for en række sjældne planter, bl.a. thygøgeurt og de rødliste-arter; hjertelæbe, skotsk lostilk, strand-snerle og bjerg-mangeløv.

Se Natura 2000-plan for nr. 44 ”Lild Strand og Lild Strandkær” her.
Se Natura 2000-plejeplan for nr. 44 ”Lild Strand og Lild Strandkær” her.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Hjardemål og Madsbøl klitplantager er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Klitvejens forløb gennem Hjardemål Klitplantage er udpeget som kulturhistorisk interesseområde nr. 14 ”Glæde og Klitvejen”. Inden for de kulturhistoriske interesseområder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er fredning på nogle af de arealer, der indgår i denne områdeplan, Fredningen  Hjardemål Klit, reg.nr. 02275.10 samt arealfredning, Nissekær, reg.nr. 02275.08.

3.5 Drikkevandsinteresser

Hele Hjardemål Klitplantage og den sydlige del af Madsbøl Klitplantage er udlagt som område med drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i de to klitplantager.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien i Hjardemål eller Madsbøl klitplantager.

3.8 Frøavlsbevoksninger, forsøgsarealer og genbevaring

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i Hjardemål og Madsbøl klitplantager.

3.9 Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

72

Hjardemål Plantage

1148

a

BJF

13,8

 

 

72

Hjardemål Plantage

1154

a

BJF

9,4

 

 

72

Hjardemål Plantage

1154

b

SLE

8,8

 

 

72

Hjardemål Plantage

1154

e

1,4

 

 

72

Hjardemål Plantage

1154

f

SGR

3,1

 

 

72

Hjardemål Plantage

1155

a

BJF

62,4

 

 

72

Hjardemål Plantage

1155

e

SGR

2,3

 

 

72

Hjardemål Plantage

1155

l

SGR

5,2

 

 

72

Hjardemål Plantage

1155

n

SKF

1,4

 

 

72

Hjardemål Plantage

1156

a

BJF

9,6

 

 

72

Hjardemål Plantage

1157

a

BJF

12,1

 

 

72

Hjardemål Plantage

1157

c

SGR

0,5