Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvidbjerg Klitplantage

Beskrivelse

Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i Sydthy. Plantagen ligger vest for Ove Sø. Mod nordvest og sydvest er plantagen omgivet af store hedearealer Stenbjerg- og Lyngby heder, der er beskrevet i særskilte områdebeskrivelser. Tilplantningen af Hvidbjerg Klitplantage er påbegyndt i 1892. Arealerne er opkøbt af flere gange og efterfølgende tilplantet med nåletræer, især bjergfyr. "Græstørvsarealet" (afd. 165) er et areal på 2,7 ha, som blev eksproprieret fra en lokal landmand efter krigen, fordi han havde solgt græstørv fra arealet til tyskerne. Arealet er tilplantet i 1958/59. Hvidbjerg Klitplantage er stærkt præget af sandflugten, der har hærget egnen især i 1400-1700-tallet. Sandflugten er stoppet ved Ove Sø, der formodentlig er en del af en tunneldal fra sidste istid, tidligere med afløb til havet gennem Istrup. I plantagen er Stenalderhavets kystlinje meget vanskelig at fastlægge, da sandflugten har sløret det gamle morænelandskab. Kystlinjen har formentlig gået fra Istrups vestlige del, nord om den tilplantede del af Hvidbjerg Klitplantage (afd. 103), krydsende Lyngbyvej omtrent ved vandværket og derefter sydøstpå mod Holden Sø. I plantagen ses mange af de karakteristiske parabelklitter. Klitterne når på Lille Tyvbakke en højde på 39 meter over havet. Lejrbakke og Uglbjerge ligger i 34 meter. Sletternes niveau er 16 - 20 meter over havet. Per Madsens Kær, i den østlige del af plantagen, er en sø på knap 4 ha (afd. 128 a). Dæmningen/forbindelsesvejen mellem Niels Antons Kær og Per Madsens Kær, der er anlagt i 1927, har bevirket, at søen er permanent og holder vand hele året. Kun i ekstremt tørre år kan den være udtørret (1975, 1976, 1992). Narkosak Sø og Uglkær Sø er kunstige søer, der er anlagt i 1977 og 1978.

undefined
 Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer: Tabel: skovarealer 

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabet omkring og i Hvidbjerg Klitplantage prioriteret højt for at sikre og synliggøre det karakteristiske sandflugtslandskab med parabelklitter og særlige udsigtspunkter. Landskabet rummer også et potentiale for at genskabe mere naturlige våde lokaliteter og dermed øge naturværdierne, hvilket også vægtes højt. Der vil fortsat være en målsætning om at bevare, forbedre og sammenbinde naturværdierne i skoven ved rydning af plantage med fokus på den flora og fauna, der knytter sig til de lysåbne arealer.

Det er generelt målsætningen at forøge indholdet af løvtræ og skabe variation i bevoksningsstrukturen i de primært ensartede nåletræsbevoksninger, så plantagen udvikles til at blive mere varieret og robust i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift, og samtidig en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er økonomisk mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Overgangszone 4-2, Sydlig del:

  • Grøfter er lukket, men afdækkes yderligere inde i terrænet i den urørte del (afdeling 151) med henblik på at forbedre naturtilstanden.
  • Afd. 152 c, (16,6 ha) BJF fra 1917. Ca. 1 ha i det sydvestlig hjørne ryddes og overgår til HED/KLI. Lige øst for, ved Københavnerskoven fældes ca. 3 ha døende BJF og genkultiveres med  SKF, ØSF, BIR og lidt EG.
  • Afd. 153 f og e (5,52 ha) SGR fra 1957 og 1978 er i kraftig opløsning som følge af forhøjet grundvandsstand. Ca. 2 ha mod syd ryddes og overgår til MOS. Grøfter i området tildækkes og ved samme lejlighed tildækkes grøfterne på hedearealerne i afd. 89 b. Ca. 2 ha fældes og genkultiveres med SKF/ØSF/EF/BIR/buske.

Overgangszone 3-2 Ø:

  • Afd. 125 e (2,1 ha) fældes og der gentilplantes med ØSF (ca. 0,5 ha) på de højere partier mod vest
  • Afd. 126 a (6,4 ha) ryddes og der kan på de højere og meget kuperede partier mod nord som genkultiveres med ØSF og SKF (ca. 1 ha)

Overgangszone 3-2 V:

  • Afd. 132 a, b og c (13,7 ha) vandstanden søges hævet gennem grøfteopstemning og grøftesløjfning på areal, der blev ryddet i forrige planperiode

Overgangszone 3-2 M:

  • Afd. 134 b, c, d, g og 135 c, d, g, e (ca. 15 ha) værdifuldt træ fældes, grøftelukning og overgang til naturlig succession -- evt. indplantning af fugttålende træarter - SKF, PIL, BIR, REL m.v.

Uden for overgangszonen:

  • Der arbejdes på at lave en COF fri zone i det sydøstlige hjørne. (afdelingerne 140-142, 156-164)
  • Afd. 163b og c. De hydrologiske forhold forbedres i området af hensyn til at udvikle/fremme naturtilstanden i bevoksninger af birk og eg som er registreret som gamle bevaringsværdige bevoksninger (nøglebiotop).

Nedenstående tiltag gennemføres over to etaper i løbet af planperioden.

Overgangszone 4-2, Nordlig del:

  • Rydning af bjergfyrbevoksning ved Marklit Sande i afdeling 101a (nordlig del og mindre del syd for søen) og 101d (7 ha). Gl. skovfyr og østrigsfyr bevares. Overgår til KLI/HED
  • Rydning af del af bjergfyrbevoksning i afdeling 101a (vestlig del på høje partier), (4 ha). Gl. skovfyr og østrigsfyr bevares. Genkultiveres med SKF og lidt ØSF
  • Afd. 102 a 24,5 ha BJF 1927. Ca. 6 ha fortrinsvis døende BJF ryddes og genkultiveres i planperioden til en lysåben skovtype med SKF, ØSF, BIR og lidt EG.
  • Afd. 104 a 17,6 ha BJF 1927. Ca. 5 ha fortrinsvis døende BJF ryddes og genkultiveres i planperioden til en lysåben skovtype med SKF, ØSF, BIR og lidt EG.

Følgende tiltag gennemføres i den anden del af planperioden:

Overgangszone 3-2 V:

  • COF/FBF i afdeling 121c (1,4 ha) og dele af 121d (2,1 ha) ryddes. I det omfang der er økonomisk mulighed herfor holdes arealet ryddet bland andet for at fremme udsigten fra udsigtsbakken i afd. 121 b, alternativt ligger det til naturlig succession.

Overgangszone 3-2 M:

  • Afd.124 a (11,5 ha) værdifuldt træ ryddes, grøftelukning og overgang til naturlig succession, evt. indplantning af fugttålende træarter - SKF, PIL, BIR, REL m.v.

Overgangszone 4-2 S:

  • Afd. 148 a og f 27,1 ha BJF 1917. Døende partier ryddes og genkultiveres med SKF, BIR og lidt ØSF/EG (6 ha)

Uden for overgangszonen:

  • 6 landbrugsarealer (afdelingerne 137a, 139a, 142, 144a) konverteres til naturarealer og udvikling mod højere biodiversitetsindhold ved et årligt slet eller gennem afgræsning.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Hvidbjerg Klitplantage er anlagt i et karakteristisk flyvesandshærget landskab med et indre klitbælte på hævet havbund og sandoverføget morænelandskab. Klittopografien er fremherskende.

Hovedparten af de bevoksede arealer skal også på lang sigt være skov, men mod nord og syd skal de biologiske og landskabelige værdier prioriteres højest. Områderne rummer allerede mange, både små og større, åbne eller tyndt bevoksede partier, hvor vegetationen i bunden domineres af klithedens arter. De lysåbne partier bør fastholdes og udbygges, gerne i større sammenhænge under lysåben skærm af skovfyr og løvtræarter med ”savanneagtigt” præg, således at områderne kommer til at danne en jævn og naturlig overgang fra de helt åbne klitheder til den mere lukkede plantage. Genopretning af den naturlige hydrologi er ligeledes et væsentligt element i den langsigtede landskabsudvikling, som bidrager til at genskabe det våde element i landskabet, og dermed nye levesteder for den der til knyttede flora og fauna.

Der arbejdes i landskabsplanen også med gradueringer af bevoksningsgraden på de arealer, der fremadrettet skal være skovbevoksede og hvor der er udpeget en skovudviklingstype. I Hvidbjerg Klitplantage veksler skovprocenten meget i de forskellige områder fra 25-50 % i området mellem Røddekær og Jens Butiks hul helt op til 75-90 % ved Store- og Lille Sivikær.

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig til de områder der er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonerne i løbet af planperiode er beskrevet nedenfor.

I planperioden ryddes der ca. 78 ha skov, primært ældre bjergfyr, contortafyr og sitkagran i overgangszonerne, herunder fugtige partier, hvor den naturlige hydrologi evt. kan holde uønsket opvækst borte. Af det ryddede areal på 78 ha genkultiveres ca. 28 ha primært med skovfyr, eg, birk og østrigsk fyr. 22 ha udlægges til naturlig tilgroning, da det ikke vil være økonomisk muligt at holde arealerne ryddede og dermed udvikle lysåben natur.

De resterende 28 ha udvikles mod lysåbne naturtyper, heraf ca. 18 ha til klithede på de tørre partier og hedemose på de vådere partier. Den naturlige hydrologi forbedres aktivt ved sløjfning af grøfter på ca. 10 ha, hvor skoven ryddes og arealerne udvikles mod mose, hvis de bliver tilstrækkeligt våde alternativt mod klithede.

Ovenstående tiltag fordeler sig tidsmæssigt lidt forskudt i planperioden:

Der foretages indledningsvist rydning af 47 ha plantage i løbet af de første 5-6 år, derefter yderligere rydning af 31 ha plantage i den sidste del af planperioden.

Der foretages genkultivering af 12 ha skov i løbet af de første 5-6 år, derefter genkultivering af de resterende 12 ha i den sidste del af planperioden.

Der etableres således grundlag for udvikling af hede/hedemose på arealer, der ikke genkultiveres efter rydning på i alt 15 ha i løbet af de første 5-6 år af planperioden og yderligere 9 ha i den sidste del af planperioden.

Hydrologi projekterne, med rydning af plantage til lysåben natur og aktiv sløjfning af grøfter rydning, afvikles på 7 ha i af de første 5-6 år af planperioden og 3 ha i den sidste del af planperioden.

Derudover gennemføres yderligere en række hydrologi projekter i løbet af de første 5-6 år. Den naturlige hydrologi forbedres på ca. 3 ha i den urørte skov ved yderligere sløjfning af grøfter. Og den naturlige hydrologi genoprettes i et område på 13,7 ha, der er ryddet i sidste planperiode.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Hvidbjerg Klitplantage kan findes her (pdf)

undefined
 Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

På længere sigt – mindst en trægeneration - vil Hvidbjerg Klitplantage udvikle sig i retning af naturnært dyrkede blandingsbevoksninger med mere lysåbne skovtyper og en øget løvtræandel. Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær træproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der i øvrigt forvaltes på arealerne.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper (SUT) i klitplantagen. Den løvtrædominerede udviklingstype 23 (Eg med skovfyr og lærk) og skovudviklingstype 71 (Ædelgran og bøg) dominerer den østlige del af plantagen. SUT 71 udvides lidt grundet de jordbundsmæssige forhold. På den magre jord mod vest er det typerne 52 (Sitkagran og fyr med løvtræ), 81 (Skovfyr, birk og rødgran) samt 82 (Bjergfyr), der er udlagt.

Syd for Lyngbyvejen er der udlagt 92 ha urørt skov, SUT 94. Den overvejende del af arealerne er bevokset med bjergfyr, som er plantet omkring 1917. Den nordvestligste del af området er bevokset med contortafyr, fransk bjergfyr og sitkagran. I den nordøstligste del er der mindre sitkagran- og ædelgranbevoksninger. Det meste af arealet ligger ret højt, og der er således kun få grøfter i området. I den sydlige del af afd. 151 sløjfes grøfterne  i løbet af de første 5-6 år af planperioden, som en del af implementeringen af landskabsplanen. Dermed genskabes den naturlige hydrologi og det udnyttes til at fremme variationen. Arealet forventes på sigt at udvikle sig til en mosaik af forskellige skovtyper præget af de træarter, der trives på de enkelte lokaliteter. De højere beliggende arealer forventes altid at have en relativ høj andel bjergfyr. De øvrige arealer vil afhængig af boniteten etablere sig med forskellige træarter - fra ædelgran/sitkagran blandinger til områder med sitkagran/contortafyr. Den sydlige del af afdeling 151 forventes at blive relativ fugtig med åbne områder og områder bevokset med birk/skovfyr m.v. Arealet bør inden overgang til urørt skov i 2017 gennemgå en sanering for contortafyr. Det er nok ikke realistisk at eliminere al contortafyr i den nordvestlige del, men de fleste andre steder bør contortafyr fjernes.

Der arbejdes på at lave en zone, som er fri for contortafyr i det sydøstlige hjørne af skoven (afdelingerne 140-142, 156-164).

Der er i forbindelse med revision af driftsplanen foretaget enkelte indre justeringer af skovudviklingstyperne. I den vestlige del af afdeling 157 ændres skovudviklingstypen fra 52 (Sitkagran og fyr med løvtræ) til 71 (Ædelgran og bøg), da det giver en bedre sammenhæng og passer bedre med jordbundsforholdene.

Langs cykelstien (afdeling 295) ændres den langsigtede målsætning fra ubevokset  og dermed uden skovudviklingstype til en kombination, hvor der på delstrækninger langs cykelstien både sikres indsigt og udkig til heden mod vest og på andre delstrækninger sikres en forstyrrelsesmæssig barriere i form af skovbevoksninger ind mod hedeområdet mod vest, hvor der er særlige fuglebeskyttelsesinteresser i yngletiden. Området udlægges med skovudviklingstypen 52 (Sitkagran og fyr med løvtræ) og dermed fremadrettet skovbevokset. Skovprocenten justeres således at indkig og skjul til og fra cykelstien opnås.

undefined
 Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen. På lang sigt er det målet, at skabe større sammenhæng mellem de mest isolerede naturtyper i plantagen.

Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med rydninger af etablerede bevoksninger samt genskabelse af den naturlige hydrologi og ophør med landbrugsdrift på de lysåbne arealer i skoven, som mulige virkemidler til at udvikle naturværdier både på lysåbne og skovbevoksede arealer. Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturarealer og udvikle naturværdierne på de arealer, der er ryddet for skov i forrige planperiode i overgangszonerne.

Den løbende pleje består primært af græsning og rydning af selvsåninger af nåletræ.

Bilag med mere præcise beskrivelser af målsætninger og plejebehov for de enkelte lysåbne arealer i Hvidbjerg Klitplantage kan findes her

Der er i driftsplanen særlig fokus på forbedring af den naturlige hydrologi i løbet af de første 5-6 år af planperioden, dels gennem implementering af tiltag i landskabsplanen dels ved gennemførelse af en række yderligere genopretningstiltag. De hydrologiske forhold forbedres i afdeling 163b og c af hensyn til at udvikle/fremme naturtilstanden i bevoksninger af birk og eg, som er registreret som gamle bevaringsværdige bevoksninger med birk og eg. Som led i implementeringen af landskabsplanen lukkes de resterende grøfter i urørte skov (afdeling 151) med henblik på at forbedre naturtilstanden.

Seks landbrugsarealer (afdelingerne 137a, 139a, 142, 144a) omfattende 12 ha konverteres til naturarealer og udvikling mod mere artsrig natur ved et årligt slet eller gennem afgræsning.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

De fredede gravhøje plejes løbende efter behov med henblik på at nå en stabil plejetilstand, hvor højene står helt uden træer eller kun har enkelte udvalgte træer, og hvor et kronetag skaber skygge og minimerer ny opvækst på højene.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i samspil med brugerne.

Eksisterende P- og rastepladser samt vandrestier vedligeholdes løbende, så de fremtræder indbydende. Eventuelle nye faciliteter placeres under hensyntagen til naturmæssige interesser.

Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at opleve områdets stilhed og fornemmelsen af uberørthed.

Der er udlagt 8 mindre facilitetszoner i plantagen omfattende:

  • Badesøen kaldet ”Per Madsens kær” i afdeling 128, som er velbesøgt om sommeren af egnens børnefamilier og den nærliggende parkeringsplads.
  • Skyde- og riffelbanerne i afdeling 108 og 110.
  • Den primitive overnatningsplads med shelter i afdeling 142
  • To parkeringspladser langs Kystvejen i hhv. afdeling 128 og 160 og en i afdeling 147 ved Lyngbyvej/Store Brandlinie.

Eksisterende udsigtstårne udfases, hvis ikke der er ekstern finansiering til renovering. I modsat fald prioriteres bevarelse af "Nakorsaktårnet" ved Nakorsakvej (afd. 126). De eksisterende tre tårne er af samme grund ikke udlagt som facilitetszoner.  Handicapstien nedlægges, da den ikke benyttes  og desuden er nedslidt og vil skulle have ny belægning for fremadrettet at kunne leve op til standard som handikacsti.,

Der er udlagt stillezone i området med urørt skov afdeling 151-154. Afdelingerne, der ligger op til Stenbjerg Hede mod nord, som er stillezone (119, 120, 101-104 og 295), er også udlagt som stillezone af hensyn til fuglelivet på heden og for at skabe ro for oplevelse af krondyr i hedeområderne øst for redningsvejen.  

Den øvrige del af skoven er friluftzone.

undefined
 Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jorden i plantagen er mest frugtbar i den østlige og sydlige del, hvor istidsaflejringer ofte nås i 1-2 meters dybde under flyvesandet. Der er store variationer i tykkelsen på muldlaget.

De vestligste dele af plantagen består af mere eller mindre sandoverføgen hævet stenalderhavbund.

2.2 Landskab

Hvidbjerg Klitplantage er en gammel plantage og karakteriseret af en høj bevoksningsgrad og relativt få åbne naturområder. Gennem de senere år er der dog etableret flere åbne arealer og dermed mere variation i plantagen. Tilplantningen begyndte i 1892, men arealerne er opkøbt af flere gang og tilplantet især med bjergfyr. Den tidligere kystskrænt mod Littorinahavet løber gennem plantagen, men er svær at erkende som følge af sandflugt.

Den midterste del af plantagen er overvejende plantet på flyvesandssletter på hævet havbund. Topografien er flad, dog afbrudt af enkelte rimmer og afblæsningsflader med fugtige partier. Området er stærkt grøftet og indeholder en række mindre vådområder bl.a. Røddekær og Store og Lille Sivikær. Mod øst ligger den delvist opdæmmede sø Per Madsens Kær, der er et meget benyttet bade- og udflugtssted. Hvor der er sket en foryngelse, er denne sket med især contortafyr og sitkagran., men også eg er senest indbragt i den østlige del.

De øvrige dele af plantagen er plantet i et landskab domineret af indlandsklitter beliggende både på overføgen moræne og hævet havbund. Kun i den østligste del er sandlagt under to meters dybde og giver mulighed for udvikling af mere varieret skov. Mange klitpartier er fortsat bevoksede med bjergfyr, mens de lavere partier mellem klitterne er forynget med sitkagran og forskellige fyrrearter. Men her finder man også alm. ædelgran, bøg og eg. Omkring skovløberboligen Hvidbjerghus, der tidligere var plantørbolig, er en række tidligere tjenestejorder, der sammen med nyere rydninger til hede, klit og mose er med til at give øget variation i den ellers massivt beplantede skov.

2.3 Skoven

Hvidbjerg Klitplantage er domineret af nåletræer, især bjergfyr, contortafyr og sitkagran. Plantagen

bærer præg af, at de fleste foryngelser er sket i form af renafdrift, og at kultivering er sket med én eller ganske få træarter. Igennem de senere år er en del arealer forynget med løvtræ, hovedsagelig eg og bøg. I de østligste dele af plantagen er der mange steder gode vækstforhold. Indblandet ædelgran og løvtræ giver her et godt grundlag for naturnære dyrkningsformer.

Længere mod vest på den hævede havbund/moræne med tykt flyvesandslag er vækstforholdene

undefined
 Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Ud over de biologiske værdier der knytter sig til den etablerede nåleskov er der 7 interessante områder med  §3 status inden for selve plantagen

1) Uglkjær. Næringsfattig sø med spredt bestand af den rødlistede græsart fin bunke langs

2) Røddekjær. Mosaik af hedekær, klokkelynghede og tør græshede med enkelte lave klitpartier. Arealet er udvidet en del i de senere år og der er potentiale for at etablere mere naturlig hydrologi ved lukning af grøfter.

3) Nakorsak Sø. Hirsestarsamfund omkring søen. Vandstanden bør ikke hæves for meget, idet dette måske kan skade plantesamfundene.

4) Niels Antons Kjær. Kreaturgræsset eng med fugtig lavning i midten og en lille paddedam i

5) Per Madsens Kjær. En lavvandet lobeliesø, som er omgivet af værdifuld hedekærsvegetation.

6) Holden Sø. Tidligere lobeliesø, som er blevet tiltagende brunvandet.

7) Mindre hedestykker i plantagen, der enten er oprindelig hede eller fremkommet efter nye rydninger.

Flora og fauna indeholder flere særlige og plejekrævende arter. Specielt floraen indeholder mange planter fra den oprindelige klithede. Samtidigt med er arter, som kendes fra den nordiske nåleskov, efterhånden ved at indfinde sig. Af særlige arter kan nævnes:

  • Planter: Bjerg dunbregne, alm. ulvefod, skov-padderok, strudsevinge, linnæa, smalbladet pindsvineknop, tvepibet lobelie, svømmende sumpskærm, gulgrøn brasenføde, liden og langbladet soldug, pilledrager
  • Svampe: Pigsporet trævlhat
  • Insekter: Smalrandet humlebisværmer, bjerg-svirreflue, citronbjørn, moserandøje, okkergul pletvinge,   violetrandet ildfugl
  • Fugle: Trane, natravn, duehøg
  • Pattedyr: Birkemus, ilder og odder

Engarealerne græsses, og der ryddes opvækst på de oprindelige heder flere steder i plantagen. Ryddede arealer får lov at ligge hen til fri succession, imens andre områder bliver tilplantet.

Der er potentiale for udvikling af natur i Store Sivikær. Det er en fordel for en lang række af arter at holde nogle områder lysåbne i skovene. En art som bjerg-svirreflue er i kraftig tilbagegang og er kun fundet i Nordjylland og Nordsjælland, ved nåletræsplantager. Gruppen af svirrefluer har ofte brug for gamle løvtræer og lysninger i skoven. En lang række af plantearterne er afhængige af fugtige til våde områder og derfor har man flere steder lavet grøftelukning og genskabt den naturlige hydrologi. I Lille Sivikær er der i sidste planperiode igangsat et naturgenopretningsprojekt omkring rydning af træbevoksning, grøftelukning og hævning af vandstanden.

2.5 Kulturmiljø

Der findes 17 registrerede bronzealderhøje i Hvidbjerg Klitplantage. Nogle er dog så tilsandede, at de vanskeligt kan erkendes. Sandflugten har hærget voldsomt på egnen. I 1555 hedder det således i en præsteindberetning, at "Hvidbjerg sogns marker er meget fordærvede af sandflugt", og i 1571 skriver præsten, at "Sandet haver fordærvet størsteparten af sognet". Fra præsteindberetningerne ved vi desuden, at gårdene Troldbo og Svankier allerede blev ødelagt af sandflugten omkring 1427. Senere forsvandt gårde som Skarnpuds, Hjørringgård, Duell og hele landsbyen Alstrup. Nord for Hvidbjerghus indikerer stednavne som Duelbak og Alstrup sande at nogle af gårdene har ligget her.

Københavnerskoven er betegnelsen for et område omkring afd. 152 e, som er opkaldt efter sandflugtskommisær C. C. Andresen. Ved Holmesøvej er der opsat en mindesten for C. C. Andresen, som var født på Lolland, men uddannet i København. I perioden 1838- 1851 var alle offentlige plantningstiltag i klitområderne skrinlagt, som følge af dårlige resultater hidtil, men C. C. Andresen fortsatte imidlertid med forsøgsplantninger for egne midler. Københavnerskoven er et af de steder, hvor C. C. Andresen har haft en forsøgsplantning.

2.6 Friluftsliv

Der er udarbejdet digital naturguide og en trykt miniguide for ”Klitplantagerne i Sydthy”.

Der er fem afmærkede vandreture i Hvidbjerg Klitplantage. Cykelruten "Vestkyststien" passerer gennem Hvidbjerg Klitplantage. Den tilhørende vandrerute følger Redningsvejen gennem Lyngby vest for plantagen.

Om sommeren bruges Per Madsens kær til badning af egnens børnefamilier. Der er en primitiv overnatningsplads med shelter ved Ryesgårdsvej i "den gamle planteskole" (afd. 142 h).

Der er tre udsigtstårne i plantagen. "Ingeniørtårnet" ved Tuskærvej (afd. 113), "Nakorsaktårnet" ved Nakorsakvej (afd. 126) og "Tårnet ved Lejbak" ved Lyngbyvej (afd. 148).

Den gennemgående riderute langs Vestkysten går gennem Hvidbjerg Klitplantage. Endvidere benyttes plantagen af ryttere  og en privat udbyder af rideture afholder ture i plantagen. Der er en flugtskydningsbane, Sydthy Flugtskydningscenter samt en militær riffelskydningsbane i den nordlige del af plantagen ved Tuskærvej og Sorte Kroghvej.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Hvidbjerg Klitplantage er ikke en del af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og Nationalpark udpegning

Hvidbjerg Klitplantage er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.
Den vestligste- og sydvestlige del af Hvidbjerg Klitplantage er stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke og stilleområder og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 

Hvidbjerg Klitplantage indgår i Nationalpark Thy og er omfattet af Bekendtgørelsen om Nationalpark Thy. Området er heri omfattet af planlægningszone 1, der fastlægger, at der ikke må udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområde samt at der ikke må anlægges nye større vejanlæg eller andre trafikanlæg. Der må ligeledes ikke foretages råstofindvinding eller planlægges for høje anlæg.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Områder i den nordligste del af Hvidbjerg Klitplantage er omfattet af fredningen ”Lillehav”, reg. nr. 02275.06, FN-kendelsen 02/07 1955. Formålet med fredningen er, at bevare klitlandskabet. Fredningen er en status quo-fredning, således er bebyggelse, beplantning, opdyrkning og andre landskabelige ændringer i området forbudt.

Se fredningskendelsen her

Den sydlige del af Hvidbjerg Klitplantage er omfattet af fredningen ” Lyngby - Flade Sø”, reg. nr. 05487.00, OFN-kendelse af 26/04 1976. Formålet med fredningen er, at sikre de landskabelige og videnskabeligt værdifulde værdier i klitområdet mod aktuelle sommerhusudstykningsplaner. Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for at etablere parkeringspladser med skiltning, toiletfaciliteter o. lign, samt rekreative stier. Der er forbud mod bebyggelse og terrænreguleringer.

Se fredningskendelsen her

3.5 Drikkevandsinteresser

Hvidbjerg Klitplantage ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Vandværket der forsyner Lyngby ligger ved Vandværksvej tæt ved Lyngbyvej.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ikke anlagt registrerede forsøg i plantagen.

3.9 Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien

3.9 Anden urørt skov

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

14

Hvidbjerg Plantage

151

a

BJF

9,1

14

Hvidbjerg Plantage

151

b

FBF

4,1

14

Hvidbjerg Plantage

151

c

SGR

1,4

14

Hvidbjerg Plantage

151

d

COF

3,1

14

Hvidbjerg Plantage

151

e

COF

2,8

14

Hvidbjerg Plantage

151

f

EG

0,8

14

Hvidbjerg Plantage

151

g

COF

1,2

14

Hvidbjerg Plantage

151

h

SGR

3

14

Hvidbjerg Plantage

151

k

COF

1,9

14

Hvidbjerg Plantage

152

c

BJF

15,8

14

Hvidbjerg Plantage

153

d

BJF

11,6

14

Hvidbjerg Plantage

154

a

BJF

28,5

14

Hvidbjerg Plantage

154

b

SGR

3,2

14

Hvidbjerg Plantage

154

c

SGR

1,2

14

Hvidbjerg Plantage

154

d

ÆGR

1,1

14

Hvidbjerg Plantage

154

f

COF

1,6

14

Hvidbjerg Plantage

154

j

COF

3

14

Hvidbjerg Plantage

154

j

HED

3