Legind Vejle

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Legind Vejle og et mindre vejanlæg samt rester af et gammel færgelejeanlæg ved fjorden syd for Sallingsundbroen. Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af rute 26.

Søen fremstår meget markant i landskabet, dels fra Legindvejle-broen, som løber henover den østlige del på syv bropiller og dels fra de omkringliggende højdedrag.

Den genoprettede sø blev indviet den 16. september 1991. Der er tale om et relativt teknisk anlæg, hvor søens vandspejl ligger i kote 0,34 DVR90. For at fastholde vandspejlet i denne kote og for at undgå indtrængen af saltvand fra Limfjorden, blev der i 1991 anlagt et udløbsbygværk med en sluse, som lukker ved højvande i Limfjorden. Den tidligere pumpestation ved udløbet blev bevaret og træder kun i funktion, når slusen lukker og vandstanden i søen er over kote 0,39 DVR90.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Ved Legind Vejle prioriteres naturplejen af de lysåbne arealer; våd eng, mose og sø højt i samspil med friluftsliv og landskab. Der er særlig fokus på at sikre og udvikle områdets betydelige forekomst af varieret rigkærsflora. Med Morsøs største turistattraktion Feriepark Jesperhus som direkte nabo udgør friluftslivet og områdets særlige landskabelige oplevelsesmuligheder, ligeledes et prioriteret indsatsområde.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ikke planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor planperioden.

Vandplanerne foreskriver, at der skal ske forbedringer af vandmiljøet i Legind Sø. En række målinger viser for høje værdier for fosfor. Tilførslen af fosfor skal nedbringes med 100 kg/år. Morsø Kommune har i 2014 - 2016 arbejdet med et forslag med genslyngning af tilløbene til søen, herunder nedlæggelse af pumpestationen ved Trælborg Grøft. En forundersøgelse er gennemført.

Desuden er der problemer med udokumenterede overløb fra spildevandssystemet ved Fredsø/Lødderup og Fårup rensningsanlæg, hvilket kan være hovedårsagen til søens dårlige tilstand.

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

De landskabelige værdier sikres i deres nuværende tilstand  i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne og det lysåbne sølandskab bevares.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det skovbevoksede areal udgør en mindre skovebevokset holm af yngre bøg iblandet østrigsk fyr og skovfyr. Arealet er udlagt med skovudviklingstypen 14,bøg med gran.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i og omkring Legind Sø særligt områdets veludviklede og variere rigkærsflora. Der er i den løbende pleje fokus på græsning og rydning af selvsåede pilekrat. Det er målsætningen at størsteparten af eng arealerne afgræsses. Hvor de stedlige fugtighedsforhold ikke muliggør afgræsning foretages en årlig afslåning maskinelt, dette er dog også problematisk og dyrt. Der foretages i planperioden en prioriteret afvejning af plejeindsatsen afhængig af naturværdierne blandt andet flere arter af gøgeurt. Dermed defineres på hvilke arealer  afgræsning og afpudsning prioriteres fremadrettet, og hvor der vil ske tilgroning med tagrør.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Kulturhistorien omkring afvanding af Legind Sø benyttes i formidlingen.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her

1.6 Friluftsliv

Det er målet at sikre og udvikle de friluftsmæssige værdier i et samarbejde med brugerne. Afvejninger af beskyttelse contra benyttelse skal sikre det rige fugleliv mod forstyrrelser. Nordsiden friholdes fortsat for nye publikumsfaciliteter af hensyn til fuglelivet og odder

Der er udlagt en facilitetszone omfattende parkeringspladsen med bord/bænkesæt samt en handicapsti på sydsiden af søen og trappen op til campingpladsen.  Den øvrige del af arealet ved Legind Vejle er udlagt som stillezone. Vejanlægget syd for Sallingsundbroen er udlagt som friluftszone.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Jordbundforholdene i Legind Sø består yderst mod Limfjorden af grovsandet jord. De laveste områder i søen består af humus på gytjeaflejringer og humus på sandunderlag. De tilgrænsende arealer er domineret af ler og sand.

2.2 Landskab

Legind Vejle var tilbage i stenalderen en fjordvig ud til Sallingsund, der senere blev afsnøret som følge af landhævning og dannelse af strandvolde. Vejlen ligger i øvrigt omgivet af et kuperet morænelandskab, hvor særligt Søbakkerne mod syd rejser sig i kontrast til vådområdet. I 1800- tallet var vejlen en ca. 7 ha stor sø omgivet af mose- og engarealer med grøfter som drænede ned mod søen. Mod fjorden var der etableret dige og vejanlæg. Landskabet blev igen ændret i 1926, hvor der blev etableret et pumpelag, så jorden kunne afvandes og dyrkes.

I dag er Legind Sø langt større end før landvindingsprojektet, dels fordi dyrkningen har medført sætninger af tørvejorden, men også fordi det er valgt at etablere søen med et afløbsstryg i kote 0,34 m DVR90. Søen har et opland på 6 km2, som består af dyrkede arealer, mindre bymæssig bebyggelse (den sydvestlige del af Nykøbing) og naturarealer. Mod fjorden afgrænses søen og de omgivende enge af højbroen med rute 26 og den lokale Legindvej.  Mod nord er søen omgivet af landbrugsarealer mens den sydlige afgræsning er Legind Bjerge med plantagen af samme navn. Mod syd ligger også Feriepark Jesperhus med campingplads lige ud til søen. Langs sydøstsiden af søen er etableret et stiforløb til campingpladsen.

Under ekstreme højvandsituationer i Limfjorden kan vandstanden blive så høj, at vandet løber over Sallingsundvej og ind i Legind Sø. I 2016 har Morsø Kommune etableret en cykelsti på vestsiden af vejen og et afværgedige på østsiden, som skal forhindre disse indløb.

2.3 Skoven

Der er en meget lille skovbevoksning ud mod Vildsundvej, som består af en blanding af bøg, østrigsk fyr og skovfyr. Bevoksningen ligger uden drift og huser en hejrekoloni.

2.4 Natur

Legind Sø blev gendannet i 1991 og på de omgivende enge har der siden udviklet sig til en karakteristisk eng-, mose- og rørsumpvegetation. I den lavvandede sø findes en forholdsvis veludbredt undervandsvegetation, der domineres af vand-pileurt og liden vandaks.

Den mest værdifulde vegetation findes nord for Legind Å før udløbet i Legind Sø. Her ses en særdeles artsrig rigkærvegetation med flere kalkelskende arter. Ind imellem forekommer også en fattigkærspræget vegetation med bl.a. sphagnum-puder og smalbladet kæruld.

Af særlige arter for Legind Vejle, kan nævnes:

• Planter: Eng-troldurt, leverurt, spydpil, maj gøgeurt, vinget perikon.
• Fugle: Der indvandrede mange forskellige fuglearter ved søens etablering. Det høje antal af ynglefugle er dog aftagende nu.Af særlige arter kan nævnes Rørhøg, sivsanger, dobbeltbekkasin, hættemåge (koloni), bomlærke, vandrikse, gøg, kærsanger, toppet lappedykker, knopsvane, vibe, grønbenet rørhøne, blishøne og rørspurv.
• Pattedyr: Odder kan ses i Legind Vejle, og der er hare på randarealerne.
• Svampe: På de kreaturafgræssede arealer ses den sjældne Skarlagen-Vokshat.

Søen er lavvandet med en middeldybde på ca. 0,6 m og en maksimumsdybde på ca. 1,2 m i den østlige del af søen. Søen har en hurtig vandudskiftning med en gennemsnitlig opholdstid på 18 døgn. Uden om pumpestationen er anlagt et stryg som faunapassage.

Søen er meget næringsstof belastet. Der er registreret brodbladet vandaks i den sydlige ende af Legind Sø – en art, der normalt er karakteristisk for klarvandede søer. Denne art er truet af eutrofiering og manglende vandløbsvedligeholdelse.

Naturplejen består af græsning. Men græsning er flere steder en udfordring, da der er meget vådt. For at undgå at de vådere arealer gror til med tagrør eller springer i krat, foretages der en mekanisk afpudsning af de arealer der ikke kan afgræsses tilstrækkeligt.

2.5 Kulturmiljø

Legind Sø fortæller historien om indvundet land, som gives tilbage til naturen. I 1923-26 fik de lokale lodsejere gennemført en afvanding af vejlen – dog ikke uden protest fra nogle af morsingboerne, som satte pris på søen. Der blev bygget en høj vindmølle (vindrose), som trak en vandsnegl på 1,5 m i diameter. Legind Å blev rettet ud, og vandet blev pumpet op over et ny anlagt dige, der beskyttede vejlen mod højvande i Limfjorden. Fra 1955 foregik pumpningen ved hjælp af en elpumpe.

Afvandingen med vandsnegl bød på store vanskeligheder. Først med elpumpen blev afvandingen effektiv, men efterhånden satte jorden sig og nogle dræn holdt op med at virke. Sidst i 1980´erne var under 10 % af vejlen opdyrket. Resten var eng, krat og rørsump. Den landbrugsmæssige værdi var beskeden i forhold til de naturværdier, der er genskabt med den nye sø.

2.6 Friluftsliv

Søen er bynær og omgivet af Feriepark Jesperhus Alene på campingpladsen er der 200.000-300.000 overnatninger/år. Området benyttes i stigende grad til naturvejledning. Der findes en parkeringsplads med borde og bænke samt en handicapsti på sydsiden af søen. En trappe giver adgang fra campingpladsen til stien. Nordsiden er friholdt for publikumsfaciliteter. Vedligehold af stien på diget og trappen op til campingpladsen udgør de primære stedlige vedligeholdelsesudgifter.

I 2016 har Morsø Kommune anlagt en ny cykelsti der forbinder Nykøbing By, Leginds Sø, Jesperhus og Legind Bjerge. Naturstyrelsen har afstået arealer (0,2 ha) til formålet.

Færdsel og fiskeri er ikke tilladt på søen af hensyn til fuglelivet. Det er tilladt at fiske fra fiskebroen.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Legind Vejle er ikke en del af et Natura 2000-område.

3.2 § 3 områder  

Området omfatter især store arealer med § 3 sø. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Legind Vejle er beliggende i Morsø Kommune. Området er ifølge gældende kommuneplan udpeget som natur kerneområde. I kerneområderne må kun ske forandringer, som forbedrer naturtilstanden. Indgreb, som forbedrer offentlighedens muligheder for at opleve naturen kan dog finde sted, såfremt det ikke påvirker naturtilstanden og dyreliv i negativ retning. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i kerneområderne eller således, at det kommer til at påvirke disse, hvis det indebærer en forringelse af enten de eksisterende naturmæssige værdier eller de potentielle naturmæssige muligheder, der ligger til grund for udpegningen. Anlæg, som er nødvendige i forbindelse med naturpleje, kan dog etableres under hensyntagen til områdets kvaliteter.

Legind Vejle er også udpeget som økologisk forbindelseslinje. I og i tilknytning til de økologiske forbindelser må ikke etableres nye anlæg eller nyt byggeri, som reducerer områdernes eksisterende kvalitet eller potentiale som økologisk spredningskorridorer.

Arealet ligger i et landskabeligt beskyttelsesområde. Anlæg og nyt byggeri kan kun placeres i de landskabelige beskyttelsesområder eller således, at det kommer til at påvirke disse, såfremt karakteren, de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstanden ikke påvirkes i negativ retning eller forstyrres. Ændret arealanvendelse i det åbne land, såsom skovrejsning, byggeri o. lign., samt udvikling af områderne kan kun finde sted, såfremt det vil styrke områdets karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Undtaget herfra er dog områder, som indgår i den regionale råstofplan.

Arealet ligger i et geologisk interesseområde. Indenfor de lokale geologiske interesseområder, skal hensynet til de lokale geologiske bevaringsværdier foretages i forhold til kommunes sagsbehandling og planlægning.

Arealet ligger i et område med særlig kulturmiljø. Inden for de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer, skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den østlige del af Legind Vejle er omfattet af fredningen ”Legind Bjerge, Højris”, reg. nr. 5400.00, OFN-kendelse af 16/06 1975. Formålet med fredningen er sikring af områdets landskabelige, arkæologiske, historiske, topografiske og naturvidenskabelige interesser.  Området er i princippet en status quo-fredning, men indretning af parkeringspladser i forbindelse med eksisterende vej er tilladt.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Legind Vejle ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.