Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lild Klitplantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Lild Klitplantage. Der er udarbejdet en særskilt områdeplan for de store klitheder mellem plantagen og havet samt for Bulbjerg-Troldsting området. Se områdeplanen ”Lild Klit”.

Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet og Lund Fjord. Mod sydvest grænser plantagen op til hedearealer nordøst for Madsbøl Klitplantage, og mod øst til Vr. Thorup Plantage. Plantagen omgives mod syd af private naturarealer, sommerhusområder og ekstensivt dyrkede landbrugsarealer. Plantagen omgiver fiskerlejet Lild Strand mod nord, og gården Myrup ligger som en privatejet enklave i den vestlige del af plantagen.

Landskabet er et slettelandskab med afblæsningsflader og klitformationer. Lavtliggende områder er afvandet ved store gennemgående grøfter. Der findes en del søer, hvoraf flere er kunstige - etableret dels ved gravning og dels ved sløjfning af mindre grøfter. Plantagens nordlige del strækker sig langs den offentlige vej helt ud til Lild Strand. Den hindrer  udsynet langs kysten og deler klithedearealerne i to. Parabelklitten – Mortens Bakke – ligger dels skjult inde i plantagen dels åben og friholdt for opvækst.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

undefined

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det vil fortsat være en målsætning at bevare og udbygge naturværdierne i skoven, særligt med fokus på at skabe bedre sammenhæng mellem naturarealerne i den nordlige del og en gradvis rydning og tilbagetrækning af plantagen i særlige klitområder. Dermed udvikles også de landskabelige værdier.

Friluftslivet prioriteres højt idet området er velbesøgt både af lokale og turister, særligt cykelturister.

Det er generelt målsætningen at forøge indholdet af løvtræ og skabe variation i bevoksningsstrukturen i de primært ensartede nåletræsbevoksninger, så plantagen udvikles til at blive mere varieret og robust i overensstemmelse med principperne for naturnær skovdrift og samtidig en varieret og spændende skov for de besøgende at færdes i.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6, samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Overgangszone 15-2:

  • Der foretages en gradvis rydning/ tilbagetrækning af skoven i klitområdet i afd. 1353d,2,7 ha. Der er tale om rydning af fransk bjergfyr for at fremhæve markante klitter.
  • Afdeling 1350e vestlig del, 1,9 ha rydning af bjergfyr udvikling til klithede
  • Afdeling 1350d 6,2 ha. Rydning af fransk bjergfyr, skovfyr bevares. Plejes efterfølgende til klithede, da det er Natura 2000.
  • Afdeling 1553 b sydlig del,7,7 ha. Der skal ske en generel pleje i form af rydning af stor opvækst, grupper af ældre østrigsk fyr og krybende ege bevares.

Nedenstående tiltag gennemføres over to etaper i løbet af planperioden.

Overgangszone 15-2:

  • Afdeling 1351b, 1 ha rydning af contortafyr og hvidgran, skovfyr bevares. Udvikling til klithede.

Følgende tiltag gennemføres i anden del af planperioden:

Overgangszone 15-2:

  • Afdeling 1361b sydlig del ,4,2 ha rydning af opvækst af skovfyr.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Målet er at bevare de åbne områder med heder, klitter og moser, samt at genoprette åbne områder, så de eksisterende udvides og der skabes visuelle sammenhænge mellem flere åbne områder. Det skovlandskab, som herved fremkommer - åbne klitter midt i skoven, hedeområder og vådområder i kontrast til tætte skovområder og lysåben skov - vil have stor landskabelig vværdi og vil samtidig være værdifuldt for den friluftsmæssige benyttelse af området.

 

De langsigtede prioriteringer og planer knytter sig især til to områder. Skovområdet umiddelbart syd for Lild Strand bevares som beskyttelse for bebyggelsen, men skovtypen ændres til lysåben skov med hjemmehørende træarter som skovfyr, eg og birk. Området har stor friluftsmæssig betydning for beboere og turister i Lild Strand. De nordlige bevoksninger, som blandt andet rummer Mortens Bakker mellem Lild Strandvej og Bulbjergvej ryddes på sigt i takt med bevoksningernes hugstmodenhed.

Disse områder er udpeget som landskabelige overgangszoner, dvs. områder som har et betydeligt naturmæssigt og landskabeligt potentiale. Der er udarbejdet en mere detaljeret beskrivelse af de pågældende overgangszoner og målsætninger i nedenstående bilag. Tiltag der gennemføres i overgangszonerne i løbet af planperiode er beskrevet nedenfor. Samlet set ryddes ca. 13 ha plantage som udvikles til klithede ved en fortsættelse af de tiltag, som blev igangsat i sidste planperiode.

Der foretages en gradvis rydning/ tilbagetrækning af plantagen i klitområder ved rydning af 2,7 ha fransk bjergfyr for at fremhæve markante klitter. Området udvikles til klithede. Indsats med at skabe bedre sammenhæng mellem naturarealerne i den nordlige del fortsættes ved rydning af ca. 9 ha plantage. Arealerne udvikles mod klithede.

Derudover videreføres plejeindsatsen af åbne hedeområder i plantagen ved rydning af opvækst på ca. 12 ha hede.

Bilag med beskrivelse af den fremtidige drift af overgangszoneareler i Lild Klitplantage kan findes her

undefined
Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel. Den løvtrædominerede udviklingstype 23 eg med skovfyr og lærk anvendes især på de mest beskyttede arealer i plantagens sydkant. Skovudviklingstype 81,skovfyr med birk og gran vil dække plantagens centrale dele og vil udgøre næsten halvdelen af det samlede bevoksede areal. Den lidt mere produktionsorienterede skovudviklingstype 52,sitkagran med fyr og løvtræ dækker især områder i plantagens nordvestlige del. Fugtige områder er udlagt som type 41,Birk med skovfyr og gran.

Et areal på knapt 46 ha ved Sevel Klit, afd. 1305 i sydvest er udlagt som type 94,urørt skov. Arealet er bevokset med bjergfyr fra 1947, yngre plantninger af sitkagran og rødel samt skovfyr og fransk bjergfyr.. I bjergfyrren har der stort set ikke været foretaget forstlige indgreb. Arealet er meget fugtigt ud mod nordvest. Der er en stor grøft som afvander den vestlige del. Grøften er et levn fra dengang engen i naboafdelingen blev drevet intensivt.

Det fremgik af sidste driftsplan at grøften skulle lukkes ved overgangen til urørt skov. Lukningen ville betyde, at det vestligste hjørne vil blive meget vådt. I dag står der ofte vand i lavningerne i våde perioder. Beliggenheden ud mod åbne heder betyder, at der ikke vil ske tilførsel af frø. Arealet vil derfor udvikle sig med de arter som er til stede. Men lukningen af grøften vil også betyde oversvømmelse af de hedearealer, som ligger nordvest for plantagen. Hvilket er problematisk idet arealet er levested for den endemiske thy-gøgeurt. Af hensyn til bevarelse og sikring af de botaniske interesser på de lysåbnearealer, lukkes grøften i den urørte skov derfor ikke alligevel.

I forbindelse med revisionen af driftsplanen justeres grænserne for de udlagte skovudviklingstyper på tre lokaliteter. Det omfatter arealer, hvor bevoksningerne enten er ryddet i sidste planperiode, eller ryddes i løbet af indeværende periode, som led i implementeringen af landskabsplanen. Arealerne overgår til klithede. Konkret justeres skovudviklingstyperne i afdelingerne 1350, 1353, 1377 og 1378.

undefined
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målet at sikre og udvikle naturværdierne i plantagen og på de tilgrænsende åbne arealer. På lang sigt er det målet, at skabe bedre sammenhæng mellem naturarealerne i den nordlige del.

Der fokuseres i planperioden på nye tiltag med på rydninger af både selvsåninger og etablerede bevoksninger i plantagens nordlige rand. Herved øges det åbne areal og der skabes en bedre sammenhæng til de mange, allerede eksisterende, lysninger i plantagens nordlige del som led i implementeringen af landskabsplanen.

Dertil kommer den løbende pleje med henblik på at sikre de eksisterende naturarealer og udvikle naturværdierne på de arealer, der er ryddet for skov i sidste planperiode i overgangszonerne.

Den løbende pleje består primært af græsning og rydning af selvsåninger af nåletræ. I løbet af planperioden undersøg mulighed for at udvide de eksisterende græsningsarealer på hederne således at græsningen bliver mere ekstensiv.

Indsæt hyperlink med følgende tekst:Bilag med mere præcise beskrivelser af målsætninger og plejebehov for de enkelte lysåbne arealer i Lild Klitplantage kan findes her.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Gamle bosteder i plantagen holdes åbne og ryddede.

Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Den helt store publikumsmagnet i området er Bulbjerg, som hvert år har omkring 120.000

besøgende. Det fremgår dog også af den nuværende anvendelse af områderne, at det ikke kun er Bulbjerg og de store åbne klitheder som trækker, men den samlede mosaik af plantager, klitter, strand og udsigter, kort sagt storheden og variationen. Faciliteterne ligger primært i den østlige del af skoven mellem Lild og Bulbjerg

Den nordligste del af plantagen ud mod Lild Strand er igennem mange år flere steder underplantet med eg, blandt andet for at øge skovens friluftsmæssige værdi op mod ”byen” og sommerhusområdet, samt for at øge naturindholdet i skoven.

Der er udlagt 7 mindre facilitetszoner og én større.

De omfatter:

  • Tre større parkeringspladser: Afdeling 1352b/1351e sydøst for Lild Strand, 1355f ved Mortens Bakker og afdeling 1374c mod sydøst.
  • To shelterpladser i plantagens sydøstlige hjørne hhv. afdeling 1372b og 1376g med tilknytning til cykelruten.
  • Et udsigtstårn i afdeling 1357f.
  • En hundeskov i afdeling 1355abcde.

Der er udlagt en større stillezone i plantagens sydvestlige hjørne. Denne del af plantagen er meget lidt benyttet. Denne del udgør i sammenhæng med stillezonen på de tilgrænsende hedearealer en meget stor sammenhængende stillezone, der både omfatter hede- og skovområder.  Udpegningenunderstøtter dels fuglelivet på heden, som er sårbare overfor forstyrrelser, og sikrer opholdsarealer til krondyr inde i plantagen.    

De øvrige arealer, der er omfattet af denne områdebeskrivelse er friluftszone.

Eksisterende faciliteter i form af hundeskov, overnatningspladser, udsigtstårn og rastepladser vedligeholdes løbende. Menvandreruten i Rotbøl nedlægges i løbet af planperioden, da den er meget lidt benyttet. Der etableres en ny sti fra  Bulbjerg ind igennem V. Thorup Plantage og retur via Troldsting . Projektet er nærmere beskrevet i afsnit 1.6 i områdeplanen for V. Thorup Plantage.

undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Lild Klitplantage ligger i sin fulde udstrækning på hævet stenalderhavbund. Helt mod øst ved Bulbjerg og Troldsting rejser sig stenalderhavets gamle kystskrænter. Generelt er terrænet fladt, men de store flader brydes af klitformationer, blandt andet ved Store Videbakke og Mortens Bakker. Jordbunden er fattig, men varierer noget. De bedste partier finder man i området syd for Vandetvej samt sydøst for Græsbølstenen.

2.2 Landskab

Lild Klitplantage ligger som Hjardemål og Madsbøl klitplantager på hævet havbund, på den store flyvesandsslette fra Hjardemål til Lild klitplantager, hvor landskabet veksler mellem store klitplantager og store åbne klitheder. Langs havet ligger et bælte af lave kystklitter, mens kun den sydvestlige del af plantagen og den centrale del ved Mortens Bakker har større klitformationer.

Plantagen er en relativ ung plantage etableret med mange forskellige nåletræarter, men som følge af de dårlige jordbundsforhold kun med et begrænset islæt af løvtræ. Der er etableret gennemgående grøftesystemer og etableret flere kunstige søer i plantagen. Ved Rotbøl i plantagens sydlige del er et nyere skovrejsningsområde.

Plantagen er mod nord og nordvest omgivet af et bredt bælte af klitter og klithede med bl.a. Lild Klit og Lild Strandkær, mod vest af store klitheder grænsende til Madsbøl Klitplantage, mod syd af landbrugsarealer og mod øst af den markante kalknude Bulbjerg, der med højdepunkter på 47 og 57 m rejser sig markant i kontrast til det flade slettelandskab. Gennem plantagen går fra syd til nord vejen til det tidligere fiskersamfund Lild Strand og et større sommerhusområde tæt på plantagen.  

2.3 Skoven

Lild Klitplantage er en af de yngste klitplantager, idet den først er etableret fra 1930 og fremefter.

Den næringsfattige jordbund og den høje grundvandstand begrænser valget af træarter, så der findes mest nåletræ i plantagen. Flere steder er der dog med succes plantet løvtræer langs veje og spor.

På grund af plantagens unge alder har almindelig bjergfyr stort set ikke været anvendt. I stedet har fransk bjergfyr været det foretrukne 1. generations træ. Træarten har mange steder udviklet sig flot og har fungeret optimalt som en stabil skærm over mange kulturer af sitkagran. De fleste skærme er nu afviklet, og tilbage findes nogle enkelte utyndede bevoksninger. På den ringeste jordbund findes der ekstensiv skovdrift med skovfyr og contortafyr, mens der på den lidt bedre bund er indbragt løvtræer i grupper.

I 1995 blev Lild Plantage mod syd udvidet med arealer fra ejendommen Rotbølgård, afd. 1335 og samtidig blev et tidligere landbrugsareal i plantagen inddraget i skovrejsningen. Det tilkøbte skovrejsningsområde udgør ca. 56 ha.

undefined
Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

I Lild Klitplantage findes der mindre heder og mange mindre søer og vandhuller, dels i området ved Søvej og Granvej og især i skovrejsningsområdet Rotbøl. I flere af søerne er der et rigt insekt-, padde- og fiskeliv med gedde, skalle, aborre og suder. Natravnen yngler ved Mortensbakker.

Plantagen giver takket være sin størrelse og øde områder gode levesteder for store dyr som krondyr, dådyr, rådyr og grævling. Derudover findes der egern, ilder, mår, lækat og ræv. Odderen ses også af og til i de fugtige områder.

Af særlige arter kan der nævnes:

  • Fugle: Grønspætte, stor flagspætte, natravn
  • Insekter: Herkulesmyre, fyrre-træsmuldsvirreflue,
  • Pattedyr: Odder og bæver
  • Planter: Syl-firling, almindelig ulvefod, dansk rundbælg, klit-øjentrøst, plettet kongepen,
  • Svampe og laver: Bæltet korkpigsvamp, mose-rørhat og skive-sejporesvamp.

Af fugle skal især fremhæves grønspætte og flagspætte som ses i de ældre bevoksninger.Almindelig ravn yngler her også. Rovfuglene er mest repræsenteret ved musvåge, spurvehøg og duehøg, men sjældnere arter som tårnfalk, blå kærhøg ses også. Tranen findes i området.

I 2015 ankom bæveren til Lild og etablerede fem dæmninger i Senå. Bæveren er en god naturplejer, der danner lysåbne og våde områder. Bæveren er dog senere trafikdræbt.

Til fordel for den truede herkulesmyrer er det vigtigt med åbne skovbryn og blanding af forskellige træarter. Det sidste er dog svært pga. jordbundforholdene i dette område, men det er dog lykkes at plante løvtræer langs vejene, som måske kan vise sig at være en fordel for myren.

Hedearealerne inde i skoven plejes primært ved afgræsning.

2.5 Kulturmiljø

Spredt i plantagen findes flere spor af tidligere bosættelser. Omkring Myrup, Nørklit og Græsbøl har der været bosættelser op til 1930´erne. Egentlige fredede fortidsminder findes ikke i plantagen, da området var dækket af hav i oldtiden.

2.6 Friluftsliv

Plantagen besøges af nogle af de mange, som gæster Bulbjerg. I plantagen er afmærket 2 vandreture og , rideruter, og etableret flere bålpladser, overnatningspladser, en hundeskov samt et udsigtstårn.

Den regionale cykelrute "Vestkyststien" løber igennem plantagen.

Miniguiden ”Bulbjerg og den digitale naturguide af samme navn ” beskriver plantagen og de tilbud, der findes for

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Den østlige del af Lild Klitplantage er omfattet af Natura-2000 område 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg”. Udpegningsgrundlaget udgøres af 36 naturtyper samt en lang række arter. Området er et af de vigtigste vandfuglelokaliteter i landet.

Se Natura 2000-plan for nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Lild Klitplantage er beliggende i Thisted Kommune. Hele området er ifølge gældende kommuneplan landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Den østligste del af plantagen er geologisk interesseområde. I det område, må derfor ikke gennemføres projekter, som ødelægger eller slører de særlige geologiske interesser.

Området er også biologisk interesseområde, hvilket betyder at der ikke må gennemføres projekter, der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

Lild Klitplantagen er beliggende i kulturhistorisk interesseområde nr. 6. Inden for de særlige kulturhistoriske interesseområder, kulturarvsarealerog de beskyttelsesværdige landsbymiljøer skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bør ikke finde sted.

Lild Klitplantage er stilleområde. Områder, der er udpeget som mørke- og stille områder og deres omgivelser bør friholdes for tekniske anlæg og aktiviteter, der støjer eller udsender lys. 

3.4 Fredninger og vildtreservater

Den østlige del af Lild Klitplantage er omfattet af tre fredninger.

Et lille hjørne af arealerne nærmest Lild Strand og ved Bulbjerg Huse er omfattet af ”Lild Klit” fredningen, reg.nr. 02275.01, FN-kendelse af 02/07 1955. Den sydøstlige del, græsende op til Vester Thorup Plantage, er omfattet af fredningen ”Harkens Bakke”, reg.nr. 02275.09, FN-kendelse af 02/07 1955.  Formålet med fredningen er at sikre de store sammenhængende klitlandskaber, der findes i området. Fredningen er i princippet en status-quo fredning. Dog må der stadig føres de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af sandflugt.

Se fredningskendelsen ”Lild Klit”, reg.nr. 02275.01, FN-kendelse af 02/07 1955 her
Se fredningskendelsen ”Harkens Bakke”, reg. nr. 02275.09, FN-kendelse af 02/07 1955 her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den sydlige halvdel af Lild Plantage har almindelige drikkevandsinteresser. Resten af plantagen er uden drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er udlagt arealer i medfør af Naturskovsstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Eksisterende frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer fremgår af nedenstående tabel

Frøavl og forsøg:

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

81

Lild

1326

A

COF

6,7

FSL 1980

 

 

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger

3.9 Anden urørt skov

Tabellen viser anden urørt skov som ligger uden for naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

 

Litra

Træart

Areal

Formål

Kode

81

Lild Plantage, vestlige del

1304

b

FBF

14,9

 

 

81

Lild Plantage, vestlige del

1305

a

BJF

31,4

 

 

81

Lild Plantage, vestlige del

1305

b

SGR

3,4

 

 

81

Lild Plantage, vestlige del

1305

c

COF

1,8

 

 

81

Lild Plantage, vestlige del

1305

d

ÆGR

1,3