Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær.

Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær er indbyrdes adskilt af en ca. 1 kilometer smal bræmme bestående af landbrugsarealer og lysåbne naturarealer. Grundet plantagernes mange ligheder beskrives de i nærværende områdeplan, som et samlet område, hvor Tømmerby Kær indgår i beskrivelserne af områdets nordlige del.

Klitplantagerne ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Den sydlige og østlige afgrænsning er Aalborgvej og engene ned mod Tømmerby Fjord og Vesløs Vejle. Mod nord og vest grænser området op til landbrugsarealer samt Korsø- og Hjardemål Klitplantager. Området gennemskæres af Gl. Aalborgvej.

Tilplantningen af Østerild Klitplantage startede i 1889 med det formål at stoppe sandflugten. De sidste store tilplantninger fandt sted i 1940´erne længst mod vest. Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950.

Klitplantagerne består af et forholdsvist ensartede, lukkede skovområder, beliggende på hævet stenalderhavbund overføget med sand og med enkelte klitrimmer. Undtagelsen er et område i den østlige del af Østerild Klitplantage mellem Tovsig Sø og Vesløs Huse, som ligger på moræne fra sidste istid.

Det gennemgående mønster i området er forholdsvis lige veje og ensaldrende bevoksninger med ensartede, visuelle oplevelsesmuligheder. Næsten overalt i klitplantagerne er der høj grundvandsstand, dog mest udtalt i nord og vest, hvor der inden plantning er udført omfattende dræningsarbejder. De mange grøfter samler sig og løber i Limfjorden. Mellem bevoksningerne er der flere åbne områder med heder, overdrev, enge, søer og kær mm., som er med til at bryde monotonien og bidrage med en oplevelsesmæssig værdi.

Østerild Klitplantage er hjemsted for det nationale testcenter for fremtidens vindmøller. Der er planer om at udvide testcentret med to standpladser mod syd, så centeret kommer op på i alt ni standpladser.

undefined
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

undefined

 

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabsværdierne i Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær er begrænsede. Naturen har højere prioritet end skovdriften. Målet er skabe større biodiversitet i området, samtidig med at der drives bæredygtigt skovbrug.

En varieret natur med skov og lysåbne arealer er desuden en friluftsmæssig attraktion. Samtidig tiltrækker testcentret mange besøgende, der vil få en øget tilstrømning, når drifts- og besøgscentret indvies i 2017.

Skovdriften er karakteriseret ved, at der er en rimelig god produktionsskov i den østlige del og at der er potentiale i den vestlige. Der er samtidig potentiale for at øge naturværdierne og dermed øget biodiversitet i hele området. Der er allerede mange værdier knyttet til de små lysåbne naturarealer inde i klitplantagerne, og ved at binde dem sammen får man etableret naturlige og stabile overgange mellem de forskellige naturtyper. Der er samtidigt et stort potentiale for at øge biodiversiten på de ryddede arealer til testcenter.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Planen om at udvide det nationale testcenter for store vindmøller med yderligere 2 pladser mod syd forventes at medføre et behov for rydning af skov inden for 2-km vindfeltet.

Område i afdeling 1071 er udlagt til råstofindvinding i den regionale råstofplan og kan benyttes hertil om ønsket, såfremt der opstår mulighed herfor.

Der etableres naturpleje på de til testcenteret ryddede skovarealer, afd. 1013, 1015, 1016, 1017 og 2020 m.fl. ved opsætning af kreaturhegn, dog således at områder overlades til græsning for vildtbestanden i området.

Mosen Krotags Vand genoprettes som våd mose.

To mindre landbrugsarealer omlægges til slette med henblik på udvikling til hede og overdrev. Det drejer sig om afd. 1051d og 1062b.

En mindre og meget fugtig englod, afd. 1090f udlægges til fri succession, da området ikke kan plejes som eng på grund af de fysiske forhold.

Mindre lysåbne arealer lige syd for Tovsigvej plejes maskinelt.

Klitdynamik søges øges i 2 større områder vest og nord for testcenteret. Virkemidlet er kronvildt på den frie vildtbane, som gennem deres tråd påvirker vegetationen. Forvaltningstiltag skal tilse at kronvildt får den fornødne ro, så det vil opholde sig i længere tid i områderne.

Indenfor den 2. halvdel af planperioden, år 7-15 gennemføres nedenstående tiltag:

Mulighederne for at etablere et større sammenhængende areal til græsningsskov, der kan omfatte afdelingerne: 1102-1110, undersøges.

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

I Tømmerby Kær, afdelingerne 1281-85 undersøges muligheden for at etablere et større sammenhænge græsningsprojekt med både skov- og lysåbne arealer.

Udvidelse af skyttecentret i partnerskab med områdets jagtorganisationer.

undefined

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her

1.2 Landskabsplan

Der planlægges rydning af skovbevoksede arealer i Østerild Klitplantage, hvis det nationale testcenter for fremtidens vindmøller skal udvides med to nye standpladser mod syd ned mod Gl. Aalborgvej. Dele af afdeling 1071 kan desuden ryddes, såfremt de udpegede råstofforekomster ønskes udnyttet. En udvidelse af det nationale testcenter som aftalt af forligskredsen kan dog medføre, at planen alligevel ikke kan effektueres.

Klitplantagernes ydre grænser vil forblive, hvor de er i dag, og de landskabelige forandringer vil skulle søges i en ændret skovstruktur, samt i mindre udvidelser af lysåbne arealer samtidig med at der skabes naturlig sammenhæng og overgang mellem dem og den omkringliggende skov:

I Tømmerby Kær planlægges ikke rydning af større arealer, som er skovbevoksede i dag. Heder og moser i klitplantagen bevares åbne. Ved kraftig hugst i kanten af de skovbevoksede arealer kan en jævn overgang fra de skovbevoksede arealer til de lysåbne naturtyper medvirke til at der skabes bedre og mere naturlige sammenhæng i området.

undefined

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de

øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. De fleste træarter forynger sig villigt, og der er et godt grundlag for naturnær skovdrift. Især ædelgran forynger sig gerne og vil derfor være et vigtigt element i konverteringen til det naturnære skovbrug.

Målet er at øge stabiliteten og robustheden ved at indplante stabile og fremtidssikre træarter, herunder ædelgran, bøg, skovfyr, østrigsk fyr og lærk m.fl. Skovbryn etableres med hårdføre, hjemmehørende buske i blanding med eg, skovfyr, lærk og østrigsk fyr m.fl.

Dernæst er målet at øge graden af selvforyngelse. Birk forekommer over alt og vil blive brugt aktivt i konverteringen til naturnært skovbrug. Med en begrænset udrensning og en svag hugst, der tager sigte mod vedvarende skov, vil det være muligt at opretholde en både spændende og varieret skov med mange forskellige træarter uden at skulle foretage de helt store indplantninger/investeringer.

Der er etableret store områder med skovfyr efter 1. generations bjergfyr. Disse områder, især mod vest søges opretholdt for at styrke stabiliteten ved at tynde, så skovfyren vedbliver at være det stabiliserende element i den naturnære drevne skov. Områder med sitkagran i monokultur, der enten er blevet eller vil blive fældet, vil blive tilplantet med det formål at øge stabiliteten samtidig med at der indplantes mere ædelgran og løvtræer mv.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyper i Østerild Plantage. De nåletræsdominerede skovudviklingstyper 81,skovfyr, birk og gran, og 52, sitkagran med løvtræ og birk, optager henholdsvis 54 og 30 % af skovarealerne. Det drejer sig ikke mindst om de store skovflader på den lave bund i nord og vest.

På den gode skovjord mellem Tovsig og Vesløs Huse anvendes skovudviklingstyperne 71, ædelgran og bøg og 14, bøg og gran. Den lysåbne type 23, eg med skovfyr og lærk bruges i den bynære og meget benyttede del af skoven nord for Østerild By, samt langs Gl. Aalborgvej og i mindre rande og udkantsområder.

Alle skovbevoksede arealer i Tømmerby Kær udlægges som skovudviklingstype 81, skovfyr med birk og gran. Især skovfyr og birk vil kunne trives på den næringsfattige og ofte vandlidende og

frosthærgede bund, hvilket formentlig bliver endnu mere udtalt, når grøftesystemerne ikke længere vedligeholdes. Samtidig er det en skovudviklingstype, der med sin lyse karakter danner en god og naturlig overgang til de mange moser og hedesletter der er i området.

Klippegrønt og juletræer er udfaset i begge klitplantager.

undefined
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Arealerne ved testcentret udvikles til lysåbne arealer med fokus på biologisk mangfoldighed. Pleje sker i form af afgræsning med husdyr og områdets bestande af hjortevildt.

Mosen Krotags Vand genoprettes som våd mose ved lukning af grøft. Området overgår til fri succession.

Der har tidligere været små afgræssede fenner lige syd for Tovsigvej, men da de er svære at holde afgræsset med husdyr, vil de bl.a. blive plejet med afpudsning og græsset af områdets bestand af hjortevildt.

Engen i afdeling 1090f udlægges også til fri succession mod naturligt pile- og ellekrat, der potentielt kan højne biodiversiteten.

Afdeling 1051 og 1062 med landbrugsjord omlægges begge til slette. Afdeling 1051 vil blive afgræsset med husdyr. Afdeling 1062 vil også blive afgræsset med dyr, når den eksisterende kontrakt udløber.

Der udarbejdes et undersøgelsesprojekt med henblik på etablering af græsningsskov omkring Tovsig Sø med henblik på bl.a. at sammenbinde mindre græssede områder til et større område. I planlægningen skal der tages hensyn til publikums anvendelse af området.

I selve Tømmerby Kær bevares og genoprettes de lysåbne områder ved yderligere rydning af nåletræ og pil. Om muligt etableres der græsning på arealerne, afd. 1281-1285.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Østerild klitplantage er relativt velbesøgt, særligt omkring landsbyerne Østerild og Vesløs samt Tovsig Sø og testcenterområdet. I Østerild Plantage er det målsætningen at udvikle oplevelsesmulighederne både af testcenteret samt områdets dyreliv primært. Tømmerby Kær fastholdes som naturområde uden særlige faciliteter for friluftslivet.

Der er udlagt syv facilitetszoner i Østerild Plantage primært med udgangspunkt i eksisterende faciliteter. Det drejer sig om:

A)    Legeplads og hundeskov i afd. 1057a, 1058a-f, og 1059a-c

B)    Shelter i afd. 1089k

C)    Tovsig Sø, bålplads i afd. 1105g

D)    Skyttecentret i afd. 1050d og g

E)     To udsigtstårne i afd. 1022a og 1028a

F)     Drifts- og besøgscenter i afd. 1073a

Med henblik på at skabe mulighed for at opleve kronvildt i den nyetablerede natur omkring testcentret etableres en større stillezone vest for kabellinjen gennem Østerild Plantage. Stillezonen understøttes af to udsigtstårne placeret langs kabellinjen. I sammenhæng hertil udlægges hele det nordøstlige område omfattende Tømmerby Kær samt området mellem Tovsig Sø og Gl. Ålborgvej også som stillezone.

Den øvrige del af området er udlagt som friluftszone.

Testcentret tiltrækker rigtigt mange besøgene. Der etableres et besøgscenter og en administrationsbygning ved testcentret med henblik på at formidle testcentret og den omgivende natur. I tillæg hertil etableres en ny vandrerute fra besøgscentret rundt i plantagen i løbet af den første del af planperioden. Der etableres eventuelt en sti mellem Østerild by og besøgscentret for testcentret i samarbejde med borgergrupper fra Østerild.

Naturlegepladsen i afdeling 1057 udfases med mindre der er lokal opbakning og medfinansiering til fremadrettet tilsyn og vedligehold.

Der planlægges etableret en udvidelse/renovering af skyttecentret i løbet af planperioden.

undefined
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssigs benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Langt hovedparten af området ligger på hævet stenalderhavbund.Undtagelsen er et område i den østlige del af plantagen mellem Tovsig Sø og Vesløs Huse, som ligger på moræne fra sidste istid. Morænens sammensætning varierer, men længst mod syd er der stiv blåler i under to meters dybde. Hele området er overføget af flyvesand, som ligger i lag af varierende dybde. Nær Østerild er der systemer af strandvolde fra stenalderhavets kyst og på en linje langs Gl. Aalborg Landevej er der flere større parabelklitter. Store dele af området er kraftigt grøftet grundet den høje grundvandsstand.

2.2 Landskab

Klitplantagernes beliggenhed relativt langt fra Vesterhavet og ud for en nordvendt kyst har betydet, at der kun er få og lave klitdannelser, hvorfor området fremstår som forholdsvist fladt.

Østerild Klitplantage er delvist gennemskåret af det Nationale Testcenter for store Vindmøller i nord-sydgående retning. Både plantagens størrelse, de syv høje vindmøller og tilknyttede måle- og lysmaster gør, at området fremtræder meget markant i landskabet. Højspændingsledningen som tidligere var en ret markant del af Østerild Klitplantage er kabellagt, som følge af etablering af testcentret for vindmøller.

Området afgrænses mod vest af Østerild, landbrugsarealer samt Korsø- og Hjardemål Klitplantager. Mod syd og øst er området domineret af lavtliggende landbrugsarealer mod De Vestlige Vejler, Østerild Fjord, Arup Vejle og Tømmerby Fjord. Mod nord ligger et bælte af private landbrugsarealer og heder. Både den tidligere og nuværende hovedvej A11 til Aalborg går henholdsvis gennem og langs med området, ligesom den tidligere banestrækning Thisted-Fjerritslev løber i sydkanten – nu som cykelsti.

2.3 Skoven

Det har været nødvendigt at foretage omfattende grøftning for at kunne tilplante de lavtliggende klithedeområder med høj grundvandsstand, hvorpå plantagerne blev etableret. Ud over højtliggende grundvand er området præget af dårlige jordbundsforhold og forårsnattefrost, hvorfor klitplantagerne generelt fremtræder som typiske klitplantager, men uden den massive vindpåvirkning, som ses på skovene langs de vestvendte kyster.

På de grundvandsnære arealer i den nord- og vestlige del af området, er skoven domineret af nåletræarter primært sitkagran, ædelgran, contortafyr og skovfyr. Valget af nåletræarter skyldes bl.a. nattefrosten, som er en vækstbegrænsende faktor og som gør det vanskeligt at etablere løvtræ uden skærm. Der er foretaget ret omfattende hugster efter barkbilleangreb (micans) i den vestlige del af området og mange bevoksninger med sitkagran er blevet fældet. I den vestlige del af Østerild Klitplantage er der senere etableret flere områder med løvtræer, for at skærme den bagvedliggende skov mod vinden. Tømmerby Kær er endnu så ung, at der ikke har været nykulturer i nævneværdigt omfang.

I den sydøstlige del af området er der gode vækstforhold. Her er der kun et tyndt sandlag over den frodige morænejord. Stort set alle træarter klarer sig godt, og der er en forholdsvis varieret plantage med indslag af løvtræ.

I forhold til det nationale testcenter for vindmøller er der etableret små skovrydninger og bevoksninger med diverse hjemmehørende buske. Begge tiltag er foretaget af hensyn til flagermus i området. Desuden kan nævnes, at der som afværgeforanstaltning er bevaret egebevoksninger ude i det ellers ryddede vindfelt vest for vindmøllerne. Hensigten er, at de skal have lov til at udvikle sig som egekrat og indgå som et naturligt element i konverteringen mod klithede, se evt. implementeringsplanen for testcentrets arealer på Naturstyrelsens hjemmeside.

I afdeling 1096a findes en bevoksning med ældre skovfyr, som står administrativt urørt.

undefined
Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Området er varieret og består af talrige små naturområder i form af både klitheder, enge, overdrev, moser, søer og kær. Flere af de lysåbne naturtyper er botanisk værdifulde og rummer flere interessante og sjældne arter. Dette gælder blandt andet for Stensig, som rummer bestande af liden ulvefod, liden soldug og tvepibet lobelie. Birkemosen ved Oscar Jacobsens Sø rummer koralrod, spæd mælkeurt og hjertebladet fliglæbe, og ved mosen ved Klastrup Dam vokser sump-hullæbe, plettet gøgeurt og maj-gøgeurt.

Af særlige arter for området, kan desuden nævnes:

  • Planter:, almindelig ulvefod, femradet ulvefod, ,  smal urnekapsel, liden vintergrøn, tredelt egebregne, almindelig tørvemos, brodspids-tørvemos, udspærret tørvemos, frynset tørvemos, bjergbregne og guldskæl-mangeløvSvampe: Blodrød skørhat, Blålig korkpigsvamp, Brungul rødblad, Kakao-tåreblad, Knudret kulsnegl, Mørk læderpigsvamp, Mørkviolet slørhat, Rød birke-rørhat, Småskællet kødpigsvamp, Sortrandet skærmhat og vellugtende læderpigsvamp
  • Laver: Hede-rensdyrlav
  • Insekter: Spættet bredpande, argusblåfugl, engblåfugl, ensianblåfugl, klitperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge, violetrandet ildfugl, Metalvinge, seksplettet køllesværmer og kæruld-græsugle
  • Fugle: Hedelærke, natravn, rødrygget tornskade, rørdrum, havørn og trane
  • Pattedyr: Odder, ilder, skovmår og hare. Der er kun fundet få flagermus i området og der er kun få flagermus i det nordlige Thy. Der er småbestande af f,eks. damflagermus og vandflagermus i Østerild Plantage.Der er desuden observeret ti arter af flagermus i området.

Naturtyperne plejes ved høslæt, slåning eller græsning og hovedparten af arealerne har været plejet kontinuerligt igennem mange år. Landstinget, Folketinget og Mølbæks Ager er eksempelvis enge, som siden 1988 har været drevet med traditionelt høslæt, hvilket har givet dem en enestående flora. Landstinget har for eksempel mere end 5.000 eksemplarer af plettet gøgeurt.

Sjældne dagsommerfugle som klitperlemorsommerfugl og ensianblåfugl er afhængige af en vegetation, som ikke overstiger 30 cm i højden. Disse arter vil derfor profiterer af den lave vegetation, som findes på de plejede lysåbne naturtyper og langs testcentervejen, som holdes lysåben ved rydning af opvækst. Herudover skaber de lysåbne områder fødegrundlag for områdets hjortedyr.

I Østerild Klitplantage har der siden 2015 været ynglende havørn. I Tømmerby Kær yngler traner både i åbne og tilgroede moser samt til tider i mindre skovmoser. Der er i området foretaget udvidelser af eksisterende moser, for at sammenbinde områdets mange lavtliggende arealer, til fordel for blandt andet tranerne og andre arter af flora og fauna, som er knyttet til vådområder.

Etableringen af det nationale testcenter for fremtidens vindmøller indebar, at der fra 2011 blev fældet ca. 245 ha skov i Østerild og Hjardemål Klitplantager.

I forbindelse med etableringen af det nationale testcenter blev leveforhold for birkemusen vurderet til at være god. Dette skyldes at musens hovedkrav var opfyldt i form af tørre overvintringssteder i opgravede ”klitter” ved de nye søer, områder med grov og langhåret vegetation, samt stor variation i fugtig og tørre partier. I Østerild lægges vægt på en ekstensiv græsning af hovedsageligt krondyr. Hvilket også gavner birkemusen.

2.5 Kulturmiljø

Hovedparten af området var i oldtiden dækket af hav, hvorfor der ikke findes mange fortidsminder. I områdets sydlige og østlige del er der registreret en række bronzealderhøje. Gærhøj i afdeling1081e er en køkkenmødding fra forhistorisk tid. En lignende køkkenmødding er registreret i afdeling 1080a, men den kan ikke påvises.

I forbindelse med etablering af testcentret blev der foretaget arkæologiske udgravninger inden påbegyndelsen af selve anlægsarbejdet. Et enkelt sted, under godt én meter flyvesand,blev der fundet grøfter, et mylder af fodspor fra kvæg samt menneskeskabte diger bygget af græs- og lyngtørv. Digerne og dyresporene tyder på, at området har været benyttet som overdrev til græssende kvæg, men at de formentlig er forladt som et resultat af sandfygningen.

I syd langs med Aalborgvej ligger den nedlagte Thisted-Fjerritslev jernbane. Rastepladsen ved den sydlige ende af Stationsvej er det gamle Tovsig trinbræt. Tovsig gamle skole er i dag et privatejet sommerhus. En endnu ældre skole har ligget, hvor parkeringspladsen ved Tovsig Sø er i dag. Af den er der i dag kun et jorddige tilbage. Hustomter, hjulspor og hulveje findes desuden spredt rundt om i området.

2.6 Friluftsliv

Den sydlige del af området er bynært for landsbyen Østerild. Desuden er der et forholdsvist stort besøg af ikke organiserede skovgæster fra Thisted, Hanstholm og Fjerritslev i hundeskoven, omkring Tovsig Sø samt Testcentret. I den nordlige del af området er der kun få besøgende og ingen friluftsfaciliteter. Området rummer derfor gode muligheder for en stille naturoplevelse.

I 2006 blev der indrettet en ny skovlegeplads lige nord for Østerild By. Den primitive lejrplads ved

Mikkels Hus er godt besøgt især tidligt på sommeren. Der er udgivet en vandretursfolder for Østerild Klitplantage, som giver en kort beskrivelse af området og indeholder fire afmærkede vandreture. De afmærkede vandreture bruges flittigt især om foråret og efteråret. Der er tradition for, at Hjerteforeningen afholder et motionsløb hvert år i maj. Til dette løb kommer der gerne mellem 150 og 200 motionister.

Klastrup dam er åben for fiskeri, men ikke meget besøgt. Det er derimod Tovsig Sø, hvor der ligeledes er frit fiskeri. Fiskeri er ikke tilladt i de øvrige søer og damme i området. I områdets vestlige del ligger Nordthy Flugtskydningscenter med lerdue- og riffelbane. Samme sted arrangeres der kurser i dressur af hunde.

Der er i forbindelse med etablering af det nationale testcenter opstillet to udsigtstårne, hvorfra der er et godt udsyn udover området og fremtidens vindmøller. Der er etableret parkeringsplads i nærheden af begge udsigtstårne. Rideruten i skovens sydlige del er blevet ændret som følge af etableringen af testcentret. I den forbindelse blev ruten koblet sammen med rideruten ude langs kysten mellem Hanstholm og Bulbjerg. Den nedlagte Thisted-Fjerritslev jernbane er i dag en del af den regionale cykelrute ”Nordthyruten” mellem Thisted og Bulbjerg.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

De syd- og østligste hjørner af området er en del af Natura 2000-område nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg”.

Udpegningsgrundlaget udgøres af 36 naturtyper samt en lang række arter. Området er en af de vigtigste vandfuglelokaliteter i landet.

Se Natura 2000-plan for nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 16 ”Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3mose, hede og overdrev.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær er beliggende i Thisted Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, landskabeligt interesseområde. Byggeri og anlægsarbejde i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås.

Området er ligeledes biologisk interesseområde, hvilket betyder, at der ikke må gennemføres projekter der tilsidesætter beskyttelseshensyn i de biologiske interesseområder.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der findes ingen fredninger eller vildtreservater i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den centrale del af Østerild Klitplantage og den vestlige del af Tømmerby Kær ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. De resterende arealer ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

Østerild Vandværk har drikkevandsboringer i afdeling 1102a.

3.6 Råstofplaner

Dele af afdeling 1051 nær Klastrup, samt dele af afdelingerne 1056, 1066, 1067, 1068, 1071, 1072 og 1073 vest for Testcentervej er udlagt som råstofområder. Derudover er området mellem Østerild Klitplantage og Tømmerby Kær samt de sydligste dele af afdeling 1284, 1285 og 1290 i Tømmerby Kær, ligeledes udpeget som råstofområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udpeget arealer i medfør af naturskovsstrategien i Østerild Klitplantage eller Tømmerby Kær.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Østerild: Der findes en picea-samling i afd. 1030a og en frøavlsbevoksninger for henholdsvis tjørn, klitrose og contortafyr i afd. 1050.