Svinkløv Plantage

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter Svinkløv Plantage og Hingelbjerg.

Svinkløv Plantage ligger nord for Fjerritslev mellem Slette Strand og Grønne Strand. Den nordlige afgrænsning er Jammerbugten. Mod syd grænser plantagen op til et større sommerhusområde og et hede- og overdrevsareal. Hedeområderne i Svinkløv Plantage ligger som en bræmme om selve plantagen i den nordlige og nordvestlige del.

Der er to asfaltveje gennem plantagen. Den ene er Svinkløvvej, der deler plantagen i en østlig og en vestlig del. Den anden er Slette Å vej, der løber øst-vest fra Slette Strand til Svinkløv Badehotel. Statens opkøb af arealer påbegyndtes i 1884, og tilplantningen var stort set tilendebragt i 1910.

Hingelbjerge er et lille areal på 3.2. ha med parkeringsplads og et græsningsareal, der kan udvikle sig til overdrev. Området er oprindeligt overdraget fra fredningsplanudvalgene som en trædesten for offentligheden til det fredede område Hingelbjerge.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer:

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Svinkløv Plantage prioriteres særligt natur og landskab højt, men også friluftlivet.

Den markante kystskrænt mod nord og vest friholdes for opvækst og afgræsses, så flora og fauna tilgodeses bedst muligt. Samtidigt fremhæves det flotte landskab, og det geologiske fænomen med hvide ”klove” ved Svinklovene genopstår.

Der iværksættes udvidet afgræsning langs Slette å’s udløb, og trægrænsen rykkes tilbage fra kysten flere steder af hensyn til den atlantiske klithede og landskabet generelt. Tidligere landbrugsjorder skal drives i retning af skovengtilstand, og større flader nedenfor kystskrænten skal friholdes for opvækst, og over tid vil hede og egekrat indfinde sig.

Det rige friluftliv i plantagen skal understøttes gennem samarbejde med lokale ildsjæle og andre således plantagens store naturværdier værnes og formidles.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 6 års periode og langsigtede tiltag til gennemførsel efter år 6 samt tiltag som kan gennemføres i planperioden såfremt der er mulighed for det. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Indenfor den førstkommende 6 års periode gennemføres nedenstående tiltag:

Der er planlagt delvis rydning af bevoksningen i et område med bjergfyr på ca. 5 ha i den nordlige del af Svinkløv Plantage afd. 1636e. Rydningen vil sikre sammenhæng med hedearealet umiddelbart nord for, og på sigt vil der indfinde sig hedetilstand. 

Yderligere er der planlagt opgravning af et større areal i afd. 1636b og c med rynket rose tæt ved Svinkløv Badehotel. Begge tiltag er et led i gennemførelse af plejetiltag i Natura 2000-plejeplanen.

Ovenstående tiltag er samtidig et forsøg på at øge klitdynamikken.

Følgende tiltag gennemføres i den anden del af planperioden:

Landbrugsarealer i omdrift i afdelingerne 1643c, 1649h, 1648f, 1658a og 1610b udvikles til skovenge, i første omgang ved overgang til slette. Forpagtningsaftaler er allerede tilpasset den ønskede udvikling. En mindre del af afd. 1610 b kan efter lokalt ønske evt. anvendes til dyrkning af grønsager.

Arealerne ved Stenbjerg afd. 1603, der ligger helt ud til kystskrænten, skal udvikle sig til værnskov med en skovprocent på 50. Da området er meget udsat, er der længst mod vest og nord plantet sitkagran, der skal fungere som ammetræer for lærk og ikke mindst eg. Det er tanken, at sitkagranen skal fjernes helt i planperioden, når dens funktion som værn mod salt og vind er udtømt. Der er allerede etableret små lommer med eg og lærk i området, men visse steder udgør klimaet for stor en udfordring, og her kan kun enkelte arter gro, og derfor er sitkaen en midlertidig løsning, der giver mulighed for, at eg og lærk udvikler sig til værnskov på sigt. 

Følgende tiltag gennemføres, hvis der opstår økonomisk mulighed herfor:

Undersøgelse af mulighed for at genetablere naturlig hydrologi ved lukning af grøfter i afd. 1612b og 1613b.

Kortet viser de konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode samt de langsigtede og mulige tiltag  

Bilag med planlagte tiltag for alle områder kan findes her (pdf)

1.2 Landskabsplan

Kystskrænterne vest for Svinkløvvej og særlig Svinklovene skal fortsat friholdes for opvækst af nåletræer, og kratopvæksten på skrænten skal holdes nede gennem afgræsning. Landskabet skal generelt åbnes mere, og på lidt længere sigt skal der skabes en mere naturlig overgang mellem plantagen og de åbne arealer. Arealerne ved Slette Å’s udløb skal friholdes for træopvækst, således at området fortsat fremstår åbent. De høje klitpartier ved kysten ryddes også for bjergfyr, således at der skabes en bedre sammenhæng i området.

Det er målet, at landskabet i plantagen skal være mere synligt. Det skal blandt andet ske ved, at en større del af kystskrænterne holdes fri for opvækst af nåletræer. Ege og egekrat bevares, og sporadisk kan indplantes enkelte ege. På plateauet åbnes der mere, end der er i dag, så der kommer flere åbne pladser, hvorfra udsigten ud over det flade landskab og havet kan opleves. Større variation i skoven og flere områder med lysåbne skovtyper vil gøre oplevelsen af landskabet større.

Fra plateauet og ind i landet rykkes skovgrænsen visse steder ind, og der etableres grupper med eg som værnskov. Bagvedliggende arealer etableres med brug af bl.a. eg, østrigsk fyr og også sitkagran, der her er en nødvendig medspiller for at bevare skovklimaet i store dele af den bagvedliggende plantage. Nåletræsbevoksningerne omkring ”Faldet” trækkes tilbage, således at kløften fremstår tydeligere. Det østlige forløb af kystskrænten fra Badehotellet til Kaprifoliedalen ryddes for selvsået opvækst, og der etableres åbne flader. Den massive tilplantning med ædelgran åbnes op ved selektiv tynding og lysstilling. Langs stiforløbet på skræntplateauet trækkes bevoksningen tilbage, og der etableres flere strækninger med udsigtsmuligheder. I de kystnære bjergfyrbevoksninger vest for Slette Å ryddes de højtliggende klitpartier. Egebevoksninger nord for Sletteåvej holdes fri for selvsået nåletræ og tyndes med henblik på henholdsvis krat og enkelttræsdannelse. På sydsiden af Slette Strandvej øst for åen ryddes contorta, bjergfyr og sitkabevoksninger, og der indplantes spredte grupper af eg, lærk og skovfyr. Sumpskovene langs Slette Å syd for Slette Å-vej bevares, og selvsået nåletræ fjernes. Afgræsningen af Slette Å-engen genoptages, og det overvejes at inddrage yderligere arealer.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovdrift under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne.

Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort over skovudviklingstyper i plantagen. Omkring halvdelen af plantagen udlægges til skovudviklingstype 71, ædelgran og bøg. Det gælder to store områder, hvor mængden af flyvesand over morænen er begrænset, og hvor der er rigtig gode dyrkningsforhold. Skovudviklingstype 52, sitkagran med fyr og løvtræ, dækker den del af plantagens centrale og nordvestlige del, som er mere præget af sandflugten, samt den frodigste del af den hævede havbund. Randområder på de meget markante kystklinter mod vest og nord dækkes af skovudviklingstype 23, eg med skovfyr og lærk, som på grund af sin lyse karakter vil synliggøre landskabets konturer. Skovudviklingstype 23 dækker også en stor del af arealet, der udgør skellet mod sommerhusbebyggelsen i Slette Strand. På den nordlige del af den hævede havbund er det valgt at bevare bjergfyrren som skovudviklingstype 82, bjergfyr. Et mindre område centralt i plantagen er udlagt som skovudviklingstype 93, skoveng, mens et område langs Kaprifoliedalen udlægges som type 31, ask og rødel.

Ved Stenbjerg ændres skovudviklingstypen ved revisionen fra den nåletræsdominerede type 52, sitkagran og fyr med løvtræ, til den løvtrædominerede udviklingstyper 23, eg med skovfyr og lærk, da der er behov en skovudviklingstype, der har karakter af værnskov. Derudover sammenbindes området skovudviklingstypemæssigt med randområder på de meget markante kystklinter mod vest.

Der er i plantagen flere bevoksninger, som fortsat plejes efter særlige forskrifter. Det drejer sig om udlagte prøveflader til monitering af forekomsten af to arter af nåleskovsorkideer, knærod og hjerteblad fliglæbe i afdeling 1626b og 1627d. Bevoksningerne plejes fortsat løbende ved fjernelse af uønsket træopvækst og hugstaffald. Der er desuden flere steder i plantagen markante enkelttræer af stor størrelse, f.eks. flere meget store sitkagraner, og helt specielt i afdeling 1646b en lille gruppe af gamle douglasgraner, der gror på læsiden på kanten af ”Faldet”. Her har de haft mulighed for at udvikle sig på trods af de svære vækstvilkår og udvikles på sigt til træruiner.

Der findes for øjeblikket en del nobilisbevoksninger til klip af pyntegrønt. Disse bevoksninger er under afvikling og vil løbende blive tilplantet eller ved naturlig succession overgå til den på arealerne udlagte skovudviklingstype.

I forbindelse med revisionen af driftsplanen justeres grænserne for de udlagte skovudviklingstyper i afdeling 1640b, som overgår til lysåben natur, hvorved skovudviklingstypen slettes.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det overordnede mål for naturplejen er at opnå og sikre en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. De åbne naturarealer skal sikres mod tilgroning, og tidligere rydninger skal vedligeholdes. Forholdene for de kalkyndende planter på kystskrænterne skal vedligeholdes og forbedres gennem kontrolleret afgræsning, således at vegetationen holdes lav samtidig med at erosion undgås. Udviklingen skal følges nøje, da skrænterne er ret sårbare, også overfor slid fra de mange besøgende i området. Engene ved Slette Å skal også fortsat afgræsses. 

Der henvises til bilag 2 for mere præcise beskrivelser af målsætninger, plejebehov og plejetiltag for de enkelte driftsområder. 

Det er målet med naturplejen at sikre de lysåbne naturtyper gennem rydning af selvsåede træer og efterfølgende afgræsning.

Det vestlige skræntforløb ryddes for selvsåede nåletræer. 

Afgræsningen på den nordlige skrænt skal styres målrettet således der efterlades åbne kalkpartier, mens større erosionsflader undgås. 

Enge omkring Slette Å's nedre løb plejes ved fortsat græsning og efterrydning af pil og el. Skovmoser og krat længere opstrøms langs åen bevares urørte, dog forhindres yderligere tilgroning med selvsået sitkagran.

Eng ved Slettestrand og Lange Eng bevares ved fortsat græsning. I førstnævnte lukkes en grøft, i sidstnævnte forsøges græsningen udvidet til hele området.

Søer og birkemose bevares ved Karusseengen. Her lever stor vandsalamander. 

Ved Hingelbjerge er i 2016 fjernet nåletræer på overdrevsarealet og etableret hegn og påbegyndt afgræsning med kreaturer.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Svinkløv Plantage er særdeles velbesøgt – ikke bare af den almindelige skovgæst, men også af mange turister og det organiserede friluftsliv. Der ligger en stor udfordring i fortsat at imødekomme publikums ønsker og forventninger og samtidig regulere færdslen, således at den ikke er til skade for de biologiske og landskabelige interesser.

Der er udlagt ni facilitetszoner i Svinkløv Plantage primært med udgangspunkt primært i eksisterende faciliteter. Det drejer sig om:

• Et område omkring Svinkløv Badehotel omfattende parkeringsplads foran hotellet samt iskiosken, afdeling 1601 og parkeringspladsen øst for vejen (en lille del af afdeling 1636d).
• Et areal omfattende campingpladsen, afdeling 1611 og mulighed for etablering af en mini-MTB bane på campingpladsens areal
• Fem parkeringspladser med borde/bænkesæt: Ved Sletteå (afdeling 1643g), ved ”Faldet – her er der også bålplads (afdeling 1646c), ved Stenbjerg (afdeling 1603a), ved Slettestrand (afdeling 1639g),  ved Gl Hvarrevejafdeling1631e).
• Motionsbane med redskaber ved Slettestrand, afdeling 1640cd.
• En ny lejrplads til større grupper i afdeling 1657j, som erstatning for lejrpladsen i afdeling 1657a, som nedlægges.
• Der er udlagt en facilitetszone i afdelingerne 1658cdg i tilknytning til den nye lejrplads. Området rummer ikke eksisterende friluftsfaciliteter men potentiale for udvikling heraf i de eksisterende bygninger, herunder overnatningsmuligheder for større grupper.

Der udlægges ikke stillezone i Svinkløv Plantage. Området er massivt benyttet til friluftsliv med mange forskellige rutetyper, der snor sig rundt i skoven, campingplads m.v.. Der er derfor ikke grundlag for en stillezone. Det er ikke dermed sagt at det ikke er muligt at opleve en stille vandretur og nyde udsigten over Jammerbugten fra kystskræntens top, men det er ikke givet!

Der er med driftsplanen foretaget nogle få justeringer af udbuddet af faciliteter og ruter i skoven ud fra en vurdering af graden af den nuværende anvendelse. Vandreruten ”Æblehaven” nedlægges, det samme gælder parkeringspladsen i afdeling 1657b på østlig side af Svinkløvvej. Lejrpladsen til større grupper i afdeling 1657a nedlægges, men afløses af en ny lejrplads i afdeling 1657j. Denne plads vil ligge i nærhed en ny etableret facilitetszone, hvor potentialet for friluftsliv og overnatning kan udvikles. Det prioriteres dog ikke fremadrettet at etablere naturlegeplads m.v. i skoven.

Enheden vurderer, at der er gode og tilstrækkelige muligheder for at afvikle MTB i Svinkløv, hvorfor eksisterende spor ikke udvides i planperioden.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

Næsten hele plantagen ligger på en ø af skrivekridt med overliggende moræneaflejringer fra sidste istid. Undtagelsen er det nordøstlige område op mod Slette Strand, som ligger på hævet havbund. Visse steder i nordskrænten og ved Slette Å ses skrivekridtet tydeligt i skrænterne. Mange steder i plantagen findes jordfaldshuller, som er opstået ved at surt regnvand har opløst undergrundens skrivekridt. Flyvesand findes stort set overalt i plantagen, men de stejle kystskrænter har forhindret sandet i en massiv overlejring af landskabet. Der er således indenfor små afstande store forskelle på vækstbetingelserne. I de indskårne sidedale er frodigheden stor, ligesom der i plantagens sydøstlige del generelt er gode vækstbetingelser og stor artsrigdom. I den vestlige del har sandflugten hærget, og sandlagets tykkelse sætter en naturlig begrænsning for vækstmulighederne.

2.2 Landskab

Svinkløv Plantage er højtliggende på et moræneplateau med markante kystskrænter mod vest og nord. Den vestlige skrænt har været den østlige begrænsning for et sund, der bandt Limfjorden og Vesterhavet sammen. Siden hævede landet sig og sandflugt slørede mod vest skrænterne, mens den nordvendte kalkskrænt med Svinklovene stadig fremstår markant i landskabet.

Skoven ligger markant i landskabet med højdepunkter på op til 53 m i Svinkløv Plantage. En radarmast til kystovervågning er opført på et af de højeste punkter.

Lige vest for Svinkløv Plantage ligger fiskerlejet Slettestrand, der i dag er meget domineret af feriehoteller og sommerhuse, ligesom plantagen rummer både Svinkløv Badehotel og Svinkløv Camping. Landsbyen Hjortdal er nabo til plantagen mod sydøst, og mod syd ligger endnu en større sommerhusbebyggelse. Den vestlige del af Svinkløv Plantage ligger ud til Grønnestrand-området med store afblæsningsflader, parabelklitter og ralgravningssøer langs havet. Landskabet her har været under kraftig tilgroning, men en målrettet kommunal indsats har fremhævet klitlandskabet og etableret fremadrettet pleje med husdyr, ligesom skovrydning i nordenden af Kollerup Plantage er med til at fremhæve landsskabets karakter.

2.3 Skoven

Efter den første tilplantning med fransk bjergfyr har plantagen gennemlevet en lang periode, hvor plantagens gode vækstmuligheder gennem træartsskifte er blevet bedre udnyttet. Ikke mindst har sitkagran spillet en stor rolle. Specielt skal en rest af en bevoksning fra 1880 i afdeling 1633a fremhæves, der desværre er reduceret ved stormfald i 2015. Den står stadig med træhøjder op mod de 35 meter. Forekomsten af ædelgran er begrænset, men der er gode eksempler på gammel ædelgran og selvforyngelse. Løvtræet har indtil videre ikke haft nogen fremtrædende plads, men der findes bevoksninger, der tydeligt viser, at løvtræ er en overset mulighed i plantagen. Der findes i plantagen 34,1 ha pyntegrøntbevoksninger med nobilis i produktion. Disse bevoksninger ligger på rigtig god bund.

Flere steder er der markante enkelttræer af stor størrelse, f.eks. flere meget store sitkagraner og helt specielt i afdeling 1646b en lille gruppe af gamle douglasgraner, der gror på læsiden på kanten af ”Faldet”. Mindre end 200 meter fra klitrækkerne har de haft svære vilkår, men den gode jordbund har bevirket, at de klarer sig, og de kan potentielt ende som gamle træruiner, hvis de undgår stormfald.

Skovdyrkningsmæssigt er plantagens varierede jordbund en udfordring. Der er afviklet rigtigt mange gamle sitkabevoksninger, og der er plantet bøg og ædelgran på egnede lokaliteter, hvor der før stod sitkagran. Kulturerne udvikler sig meget forskelligt, og de mange renafdrifter giver ikke optimale betingelser for ædelgran og bøg, der ofte oplever en svær start med græsvækst, birkeopvækst, hindbær og mange steder massiv sitkaopvækst. Renafdrifter vil i fremtiden ikke udgøre samme udfordring, da metoden afløses af naturnære principper, men de massive billeangreb nødvendiggjorde en rydning af arealerne for at forhindre endda meget store værditab. Det betyder, at der er vanskeligheder mange steder med kulturtræarterne, og en del af arealerne vil derfor naturnært udvikle sig meget forskelligt, og det bliver spændende at følge det naturnære princip i plantagen. Kort resumeret kan man sige, at den gode jord ingen problemer giver, og på den mindre gode jord skal der nok komme noget brugbart over tid. Det er på den middelgode jord det naturnære princip udfordres.

2.4 Natur

Kystskrænterne langs plantagens nord- og vestskrænt er unikke. Det vestlige forløb er skovdækket med egekrat. Egekrattet frigøres med mellemrum for uønsket opvækst. Den nordlige skrænt med Svinklovene er klithede. Hele skræntforløbet er nu indhegnet og afgræsningen har medført bedre vilkår for de mange sjældne arter, der er på lokaliteten og samtidigt gjort det landskabelige udtryk meget markant. Selve Svinklovene eroderes nu i lettere grad og dermed er der genskabt en unik lokalitet for de kalkyndende, ofte sjældne plantearter, der ellers led under fremskreden græsvækst. I Svinklovene vokser således den meget sjældne og prægtige bregne Hjortetunge, som trives i det fugtige væld på skrænten.

Fra Slette Å’s udløb og til kystskrænten findes et spændende engdrag med mosedannelse i de gamle afsnørede åløb. Engen forsøges friholdt for tilgroning ved afgræsning. Hegningen er udvidet betragteligt de seneste år med bjergfyr-fritlagte klitter mod vest og mose/sumpområder ind mod Slette Strand. Slette Å fredningen sikrer fred og ro for oddere. 

”Faldet” er en regnvandskløft ud for badehotellet med ask og ær og en lille bæk, der nogle steder udhuler den kalkrige undergrund og andre steder forsvinder i undergrunden. ”Faldet” holdes fri for nåletræ, dog bevares de tre gamle douglasgraner beskrevet i afsnit 2.3 Skoven.

Karusseengen (afd. 1652e), Maries Sø (afd. 1644h) og Hundegabet (afd. 1653f) er plantagens eneste søer. Specielt Hundegabet er interessant med flere kalkyndende bundplanter og forekomst af salamander, mens Karussengen mod vest har præg af skovmose og er udpeget som sådan ved Natura 2000-kortlægningen. De mange tidligere tjenestejorder er forpagtet ud og drives ud fra vildtvenlige principper.

De senere år er råvildtbestanden steget markant efter fremkomsten af mange nye kulturer. Kronvildtet vil gerne opholde sig i plantagen, men friluftslivets størrelse forhindrer en fast bestand. Til gengæld har dåvildtet gunstige vilkår i plantagen. Vekslingen mellem skov og marker indenfor skoven og ikke mindst udenfor, tiltaler vildtarten, der har etableret sig efter private udsætninger i årene 2009-2010. Den varierede skov tilgodeser mange fuglearter, og der er hele året en rig bestand af yngle- og trækfugle, specielt skal bemærkes yngleforekomst af stor hornugle.

På trods af massive udsætninger gennem flere år er det ikke lykkedes at forøge en begrænset bestand af ørred i åen. Odder og vandstær er almindelige gæster ved Slette Å.

Som en udløber af plejen på Natura 2000-arealerne vil der i første del af den nye planperiode ske nedgravning af den invasive rosa rugosa i kystklitterne langs havet. Metoden forventes at medføre plantens død.

Af særlige arter for Svinkløv Plantage kan nævnes:

• Svampe: Gul nøkketunge, Amaurodon cyaneus (en art svamp), brusk-bævretop, finskællet parasolhat, gråbrun vokshat, hjortebrun trævlhat, højstokket ridderhat, kakao-tåreblad, knudret kulsnegl, kulkantarel, kær-vokshat, mose-rørhat, peber-koralsvamp, purpur-voksporesvamp, småskællet kødpigsvamp, spidspuklet vokshat, sværtende gråblad, vifteblad, violetbrun duftpigsvamp og rød birke-rørhat
• Laver: Hederensdyrlav, kliddet bægerlav, lakrød bægerlav og pudret bægerlav.
• Planter: Klitøjentrøst, purpur-gøgeurt, knærod, linnæa, hjertebladet fliglæbe, liden vintergrøn, koralrod, almindelig ulvefod, bjergbregne, femradet ulvefod, hjortetunge, plettet kongepen, guldblomme, liden ulvefod og syl-firling.
• Sommerfugle: Violetrandet ildfugl, engblåfugl, klitperlemorsommerfugl, skovperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge, seksplettet køllesværmer, spættet bredpande og natsommerfuglen ringspinder.
• Andre insekter: Brun bjørnesvirreflue, fyrre-træsmuldsvirreflue, bjørnesnylteflue, lys- og mørk buesvirreflue.
• Fugle: Stor hornugle, natravn, hedelærke, rødrygget tornskade, vendehals, stor hornugle og ravn.
• Krybdyr og padder: Markfirben, strandtudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander.
• Pattedyr: Hare, odder og vandflagermus.

Forekomster af arterne knærod og hjertebladet fliglæbe i ældre ædelgranbevoksninger plejes ved rydning af uønsket træopvækst og fjernelse af hugstaffald.

2.5 Kulturmiljø

En stenaldergrav findes i afdeling 1654 og rester af en fangfold i afdeling 1662. I plantagen ligger også et fiskerhus fra midt i 1600-tallet kendt som Maries Hus. Hustomter og levn af haver findes flere steder i plantagen. Sct. Olaus kilde i afdeling 1644c er en af flere kilder på egnen. Kilden var kendt i middelalderen for sin helbredende virkning.

Langs den nordlige kystskrænt er der flere bunkeranlæg fra 2. Verdenskrig. Svinkløv Badehotel var en af en af landets største træbygninger, men nedbrændte desværre i 2016. Med sin oprindelse som et af landets første badehoteller og sin helt unikke placering direkte ved havet skilte stedet sig ud som et af vestkystturismens helt store klenodier og var med til at give Svinkløv-området sin helt egen identitet og status.

Ovenfor Svinklovene stod engang et af Vestkystens mange sømærker - eller båker - opstillet fra Skagen til Nymindegab. I dag ses desværre kun fundamentet, da sømærket i 1944 blev fjernet af besættelsesmagten, så fjendtlige skibe ikke kunne bruge det som landkending.

2.6 Friluftsliv

Svinkløv Plantage er en af enhedens mest besøgte plantager. Udgangspunkterne er stranden, rastepladser langs vejene, de afmærkede vandre- og cykelruter og Slette Å, men også gæster på badehotellet og på Svinkløv campingplads midt i plantagen giver mange besøgende.

Der er udgivet en vandretursfolder om plantagen og dens stiforløb, "Svinkløv og Kollerup Plantager". Der er tre afmærkede vandreruter og en ridesti. Cykelruten Vestkyststien passerer gennem plantagen. Det samme gør den internationale vandrerute Nordsøstien. Svinkløv Plantage rummer også en af landets bedste MTB-spor, ca. 20 km, og giver udøveren en helt speciel naturoplevelse. Det nye hærvejsforløb gennem Nordjylland har også et delforløb gennem Svinkløv Plantage. Der er en lejrplads til organiserede grupper i nærheden af maskinhuset i afd. 1657j. Ved Slette Strand er anlagt en motionsbane med redskaber i samarbejde med eksterne partnere. Den afvekslende skov og de mange skift i bevoksningerne gør plantagen velegnet til O-løb, ligesom militæret ofte henlægger øvelsesaktivitet hertil. Offentlig bilkørsel er tilladt ad Sømærkevej til Svinklovene. Fiskeri i Slette Å er forbudt.

Der er en række faciliteter og ruter, som kun i begræset omfang benyttes. Det omfatter stiforløbet ”Æblehaven”, en lejrplads i afdeling 1657a og parkeringspladsen i afdeling 1657b langs Svinkløvvej. Disse nedlægges derfor.

Svinkløv Campingplads tilhører Naturstyrelsen, mens Svinkløv Badehotel og tilhørende Kronborgs Hus er privat ejet, men beliggende på arealer tilhørende Naturstyrelsen. I plantagen er der to sommerhuse tilbage. Maries Hus, der et fiskerhus med aner tilbage til 1600-tallet og det fredede Packness Hus øst for campingpladsen.

Ved Hingelbjerge er der i forbindelse med fredningen af området etableret en parkeringsplads på Naturstyrelsens areal samt en offentlig sti til det privatejede og fredede område.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Svinkløv Plantage er en del af natura 2000-område nr. 13 ”Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand”. Udpegningsgrundlaget består af 26 naturtyper, heraf store områder med klitheder, klitlavninger, grå og grønsværsklitter, men særligt kystklitter med enebær har her nationalt væsentlige forekomster. Derudover findes Odderen i Slette Å systemet.

Se Natura 2000-plan for nr. 13 ”Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 13 ”Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand” her

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3 hede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Svinkløv Plantage er beliggende i Jammerbugt Kommune. Området er, ifølge gældende kommuneplan, udpeget som særligt værdifuldt landskab. De særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet.

Svinkløv Plantage, med undtagelse af den del der grænser op mod Slettestrand, er desuden udpeget som uforstyrret landskab. De større uforstyrrede landskaber skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt.

Svinkløv Plantager er i kommuneplanen også udpeget som geologisk beskyttelsesområde. De geologiske beskyttelses­områder skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skov­tilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende de karakteristika, der er grundlaget for udpegningen, sløres eller forsvinder.

Hele området er udpeget som regionalt naturområde. I de regionale naturområder skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden tjene til at fremme beskyttelsen af eksisterende og potentiel natur og skabe sammenhæng mellem de enkelte naturområder.

Et mindre areal i den nordlige del af Svinkløv Plantage er udpeget som område med kulturmiljøer. Inden for afgrænsningen af de udpegede områder skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ikke fredede arealer i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Svinkløv ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. I plantagens afdeling 1631a ligger Svinkløv Vandværk.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofsinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af Naturskovstrategien i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Frøavl og forsøg: