Tissing Vig

Beskrivelse

Denne områdeplan omfatter området Tissing Vig med den store nyetablerede sø Tissing Sø.

Tissing Vig er beliggende i den sydvestlige del af øen Mors i Limfjorden tæt ved det lille bysamfund Tissinghuse.  Limfjorden er her meget varieret med mange øer, holme, vige og fjordarme. Glomstrup Vig, Søndervig og Tissing Vig er fjordarme, der går langt ind i det omgivende landbrugsland.

I 2008 blev bevilget statslige midler på 15 mill.kr. fra den såkaldte ”miljømilliard” til at erhverve den del af landbrugsejendommen Tissingvig, som var kunstig afvandet, svarende til 88 ha samt mindre arealer nordøst for vigen langs Redsted Bæk. Disse erhvervelser skabte grundlag for at kunne lave et vådområdeprojekt, hvor et af hovedformålene var at nedbringe tilførslen af kvælstof til Limfjorden.

I 2011 blev projektet gennemført. Pumpehuset blev nedrevet og landkanaler nedlagt. Højvandsklappen ved Tissinghuse er bevaret. Det medfører, at fjordvandet ikke løber ind i vigen ved højvande i fjorden. Tissing Vig er således nu en ferskvandssø med vanddybde op til 3-4 m og et middelvandspejl i kote 0,25m DVR90. Ifølge modelberegninger har projektet reduceret tilførslen af kvælstof til Limfjorden med 23 ton/år.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne arealer.

Areal i hektarBøgEgAsk og ærAndet løvtræGranÆdelgranSkovfyrBjergfyrAndet nåletræLysåbentTotal
Tissing Vig         93,393,3

 

Areal i hektarHedeSøer mv.EngMoseOverdrevKratKlitStrandbredStrandengTotal
Tissing Vig 70,721,8  0,7   93,2

 

Areal i hektarSletteAgerVejAndetTotal
Tissing Vig  0,10,00,1

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Tissing Vig prioriteres særligt natur højt og derefter friluftsliv. Søen har også stor landskabelig værdi og er Mors´ største sø

Naturværdierne er særligt koncentreret om en række vandfuglearter og rørskovens arter. Odder er fast tilknyttet til området. Botanikken er ikke så udviklet, og de omgivende enge i lang tid endnu vil bære præg af at være tidligere landbrugsjord. Det er målsætningen at udvikle naturværdierne gennem målrettet pleje af engene.

Mulighed for friluftsliv er efterspurgt lokalt og adgang til søen med publikumsanlæg er etableret i dialog med områdets borgere og interesseorganisationer. Mange lokale og tilrejsende går tur, fisker fra broen eller kikker på fugle. Her er målsætningen at vedligeholde de etablerede friluftsfaciliteter og adgangsmuligheder.

1.1b Planlagte tiltag

Der ikke planlagt tiltag. Skulle der opstå mulighed for at erhverve de lavtliggende arealer til gården Tissingvig, lige nord for søen – tidligere nord for landkanalen – vil søen kunne arronderes bedre jf. anlægsprojektets intentioner.

1.2 Landskabsplan

Området bevares som en åben, stor vandflade med halvø omgivet af afgræssede fugtige enge.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Der ingen skov på arealet.

1.4 Naturpleje

Rundt om søen er fugtige enge. Engene er forholdsvis næringsrige som følge af den tidligere landbrugsdrift. Gennem afgræsning søges vegetationshøjden med tiden nedbragt, så engene bedre tilgodeser fugle og padder. Udviklingen af engene ved søen følges nærmere, og der kan være behov for løbende justering af græsningstrykket.

Bjørneklo har været et problem ved Tissinghuse. Den holdes under observation og bekæmpes.

Regulering af ræv af hensyn til områdets ynglefugle.

Bilag med oversigt over lysåbne naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Digerne syd og øst for vigen, som er etableret ved afvandingen findes stadig og vedligeholdes. Diget nord for Molsgård er udsat for erosion fra søsiden og kræver tilsyn og vedligeholdelse. Digerne bruges som fundament for trampestien. Umiddelbart nord for dæmningen indtil Søndervig står rester af fundament fra en pumpestation. Disse bevares uændret.

1.6 Friluftsliv

Der er 3 facilitetszoner i området: Fugleskjul ved søens vestende, p-plads og sti med fiskebro ved Tissinghuse samt p-plads ved tilløb fra Nørå i søens østlige ende. Resten er stillezone, da der ikke er færdsel tilladt på søen.

Slåning af græs på stien kræver en løbende indsats, da det er en frodig jordbund og derfor høj vegetation.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Status

2.1 Jordbundsforhold

I den lavtliggende del af området er der saltvandaflejringer i form af mere end 15 meter tykke lag af saltvandsgytje og –sand. Langs randen til det højere liggende morænelandskab  er aflejringerne beskedne, mens der i den højtliggende del af området er op til ca. 40 m tykke lag af øverst 5 -10 meter moræneler, hvorunder der findes smeltevandssand eller –ler. 

2.2 Landskab

Siden 2011 har den nye sø, Tissing Sø ligget naturligt i landskabet ligesom den tidligere fjordarm i bunden af Glomstrup Vig, der oprindeligt var her forud for landvindingsprojektet fra 1874. Tissing Vig ligger mod nordvest ved bebyggelsen Tissinghuse. Mod den anden tidligere fjordarm, Søndervig afgrænses søen mod sydvest af et dige. Begge søer har forbindelse til Limfjorden ved Glomstrup Vig gennem den dæmning, der blev anlagt i forbindelse med tørlægningen. Søen er omgivet af landbrugsland mod nord, øst og syd. På nordsiden afgrænses søen af den landkanal, der tidligere ledte vandet fra Nørå nord om den tørlagte fjordbund. Nu ledes åen fra øst direkte ind i søen.

Som følge af søens etablering i en fordybning i landskabet og en inddigning af de lavtliggende landbrugsarealer syd for søen, er denne kun omgivet af et smalt bælte af engområder. En kunstig anlagt ”fugleø” strækker sig fra syd ud i søen i tilknytning til engområderne. Ved søens sydvestlige bred et opført et fugleskjul, der giver et godt overblik over den store søflade og engene.

2.3 Skoven

Ikke relevant.

Kortet viser særligt beskyttet skov

2.4 Natur

Tissingvig er en fjordarm, der tidligere har været afvandet ved inddigning mod Søndervig, landkanaler og pumpedrift. Ved naturgenopretningsprojektets gennemførelse i 2011 er pumpen nedtaget og landkanalen mod vest og nord nedlagt. Højvandsklappen ved udløbet ved Ålekistevej er bevaret.

Herved er opstået en ret dyb sø med et gennemsnitligt vandspejl i kote 0,25 cm DVR90. Det er etableret en fuglehalvø, som afgræsses efter yngletiden.

Tissing Vig har udviklet sig til et vigtigt fugleområde for flere arter af ande- og vadefugle. Af særlige arter kan nævnes:

  • Ynglebestande af Sydlig Blåhals, Skægmejse, Sivsanger, Knopsvane, Kærsanger, Grågås, Klyde, Vibe, Toppet Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker, Blishøne, Stormmåge
  • Fødesøgningsområde for den sjældne Skestork, svømmeænder og vadefugle.

Kort efter søens etablering i 2011 blev der observeret Wilson's Svømmesneppe og Stribet Ryle, som begge er sjældne, tilfældige gæster fra Nordamerika.  

Odderen holder fast til. Odderen kan være en trussel for klydernes yngleforhold.

2.5 Kulturmiljø

Tissing Vig er præget af historien ved Tissinghuse med ladeplads, kro, handelsplads og landvinding..

Afvandingen af Tissing Vig er en typisk historie, som kan genfindes mange steder i landet. Med det formål at drive landbrug blev både Søndervig og Tissing Vig afvandet i 1874 gennem et stort anlægsarbejde, som bestod af dæmning og pumper ved Tissinghuse, landkanaler rundt langs begge vige, højvandsklapper og grøftesystemer inde i vigene. Det viste sig dog, at det var vanskeligt at opretholde dæmninger og effektiv pumpning, så Søndervig blev opgivet igen allerede i 1920’erne. Tissing Vig har også i flere perioder stået under vand. Et nyt afvandingsprojekt blev afsluttet omkring 1948 og herefter har Tissing Vig i en periode været et mønstereksempel på, hvordan landindvinding kunne være til gavn for landbruget, men over tid har mange ejere måttet give op. Vigen hørte til gården Tissingvig og udgjorde hoveddelen af jordtilliggende hertil.

Pumpehuse og kanalen Nørå med dige er fjernet ved søens etablering, men rester af diger og landkanaler findes stadig på sydsiden af vigen og mod Søndervig.

2.6 Friluftsliv

Der er anlagt en trampesti på det søndre dige startende ved Tissinghuse op til Nørå. Der er p-plads med informationstavle og kort i begge ender af stien. På dæmningen mod Sønder Vig er opført et fugleskjul, som stien passerer forbi.

I sydvest ved Tissinghuse er der lavet en større p-plads og fiskebro. Pladsen er etableret på et privat areal med deklaration med afsæt i den store lokale opbakning til det nye natur- og friluftsområde.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Tissing Vig er en del af Natura 2000-område nr. 28 ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted og Agerø”. Udpegningsgrundlaget indeholder 24 naturtyper med strandeng som en af de vigtigste og mest udbredte i området med dertil knyttede arter, som alm. ryle og brushane.
Derudover er en lang række vandfugle på udpegningsgrundlaget samt odder og spættet sæl.

Se Natura 2000-plan for nr. 28 ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø” her

Se Natura 2000-plejeplan for nr. 28 ”Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø” her

Tissing Vig er en del af fuglebeskyttelsesområde 27 Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm og Katholm Odde, Lindholm og Rotholme.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3sø og engDerudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af tabellen i første afsnit.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner, nationalpark

Tissing Vig er beliggende i Morsø Kommune. Området er ifølge gældende kommuneplan udpeget som natur-kerneområde. I kerneområderne må kun ske forandringer, som forbedrer naturtilstanden. Indgreb, som forbedrer offentlighedens muligheder for at opleve naturen kan dog finde sted, såfremt det ikke påvirker naturtilstanden og dyreliv i negativ retning. Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i kerneområderne eller således, at det kommer til at påvirke disse, hvis det indebærer en forringelse af enten de eksisterende naturmæssige værdier eller de potentielle naturmæssige muligheder, der ligger til grund for udpegningen. Anlæg, som er nødvendige i forbindelse med naturpleje, kan dog etableres under hensyntagen til områdets kvaliteter.

Tissing Vig er også udpeget som økologisk forbindelseslinje.I og i tilknytning til de økologiske forbindelser må ikke etableres nye anlæg eller nyt byggeri, som reducerer områdernes eksisterende kvalitet eller potentiale som økologisk spredningskorridorer.

Arealet ligger i et landskabeligt beskyttelsesområde. Anlæg og nyt byggeri kan kun placeres i de landskabelige beskyttelsesområder eller således, at det kommer til at påvirke disse, såfremt karakteren, de særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstanden ikke påvirkes i negativ retning eller forstyrres. Ændret arealanvendelse i det åbne land, såsom skovrejsning, byggeri o. lign., samt udvikling af områderne kan kun finde sted, såfremt det vil styrke områdets karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand. Undtaget herfra er dog områder, som indgår i den regionale råstofplan.

Arealet ligger i et geologisk interesseområde. Indenfor de lokale geologiske interesseområder, skal hensynet til de lokale geologiske bevaringsværdier foretages i forhold til kommunes sagsbehandling og planlægning.

Arealet ligger i et område med særlig kulturmiljø. Inden for de særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer, skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyttes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Området er ikke fredet.

3.5 Drikkevandsinteresser

Den østlige del af Tissing Vig ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Der er ingen råstofplaner i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Der er ikke udlagt arealer i medfør af naturskovsstrategien.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer.