Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Samlet beskrivelse af Naturstyrelsen Thy

 

1 Indledning

 

Driftsplanen er i høring parallelt med forslagene til udpegning af skov til biodiversitetsformål. Eventuelle udpegninger vil blive indarbejdet i driftsplanen, når de er endeligt godkendt.

Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af de arealer, der forvaltes af Naturstyrelsen Thy. Driftsplansperioden er 2017-2031.

Arealerne omfatter 32.280 ha med skov og lysåben natur beliggende i Nordvestjylland, især langs Vesterhavet, Vigsø Bugt og Jammerbugt. Mod syd strækker arealerne sig fra spidsen af Agger Tange ved Limfjordens udløb i Vesterhavet til Tranum Strand ved Jammerbugten i nordøst. Mindre arealer, især nyere skove og genoprettede naturområder er beliggende inde i landet og på Mors.

Arealerne er beliggende i 3 kommuner, Thisted, Jammerbugt og Morsø. De store og ofte sammenhængende, statsejede klitplantager og klitheder er en følge af vidtrækkende bestræbelser på at stoppe sandflugten i årene omkring år 1900 i en af landets mest sandflugtshærgede egne.

Efter danske forhold er skalaen i landskabet meget stor, og veksler mellem store åbne områder med hede og store lukkede klitplantager. Klitplantagerne er fortsat fortrinsvis bevokset med nåletræ, men er under en langsigtet omdannelse fra plantager til mere biodiversitetsrige skove med opbygning af struktur- og artsrige selvforyngende skovsystemer, bl.a. med en højere løvtræandel og flere lysåbne naturarealer.

Foruden de gamle plantager forvalter Naturstyrelsen Thy flere mindre nyplantede skove baseret på løvtræ. Plantet på tidligere landbrugsarealer i omdrift har konverteringen til skov og naturarealer medført et betydeligt løft for den lokale biodiversitet. Med tiden vil de få en stadig stigende betydning for biodiversiteten i takt med at skovene bliver ældre og flere arter indfinder sig.

Arealerne langs kysten i Thy blev i 2008 omfattet af Nationalpark Thy – klitlandskabets nationalpark. Nationalpark Thy er landets første nationalpark, hvor de statsejede arealer udgør 75 % af de godt 24.000 ha, som nationalparken omfatter. Størstedelen af de åbne naturområder er omfattet af Natura-2000 beskyttelse og kræver en særlig og vedvarende indsats, der er beskrevet i selvstændige plejeplaner.

Natura 2000 plejeplaner

Arealer tilknyttet Naturstyrelsen Thy rummer mange tilbud for friluftslivet knyttet til den særlige natur og den kystnære beliggenhed. Et godt eksempel er Jyllands eneste fuglefjeld Bulbjerg, hvorfra man 47 meter over havet, har en enestående udsigt ud over havet kombineret med oplevelsen af den spændende geologi og fuglefjeldet med ynglende havfugle på tæt hold. 

De meget store arealer med atlantisk klithede er en helt unik naturtype i et europæisk perspektiv, der kun kan opleves i storskala i Thy. Klithederne indgår i en spændende og storslået landskabelig mosaik sammen med klitplantager, kalkrige moræneøer, hedesøer og uberørte kyster, der tilsammen giver oplevelser i "Thy-skala". Andre muligheder for friluftsliv er færdsel langs den 560 km lange Vestkystcykelrute, der har et af sine smukkeste forløb gennem landskabet i Thy. For mere lokale oplevelser er den gennemgående rute forsynet med hele 6 sløjfer med rundture ind i landet. I en helt særlig liga – de syv spir - ligger mountainbikeruten i Svinkløv Plantage, der med sine 20 km er kåret som blandt Danmarks absolut bedste ruter. Dertil kommer et væld af vandreruter, ridestier og utallige kilometer strand, hvorfra Vesterhavet kan opleves både blidt og i frådende vildskab.

 

1.1 Arealanvendelse og –sammensætning

Det samlede areal som administreres af Naturstyrelsen Thy er pr. 22. august 2017 udgør 32.279,8 hektar, hvilket er ca. 323 km2. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel.

undefined
Oversigtskort over Naturstyrelsen Thy, der viser områdeinddelingen.

 

Tabel der viser de enkelte skove og lysåbne arealer ved Naturstyrelsen Thy.

undefined

 

Arealanvendelse

Arealanvendelsen fordelt på de enkelte områdeplaner fremgår af nedenstående tabeller.

Oversigt over skove og arealanvendelse findes her (pdf).

Oversigt over ubevoksede arealer og arealanvendelse findes her (pdf).

 

Arealsammensætning

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram, med status af den 22. august 2017.

undefined

Arealfordeling med løvtræ, nåletræ og lysåbne naturarealer fordelt på antal ha.

 

Af diagrammet fremgår det, at ud af de 32.279,8 ha består 44% af skovbevoksede arealer og 56% af lysåbne naturarealer. De skovbevoksede arealer er fordelt med henholdsvis 15% løvtræ og 85% nåletræ.
De lysåbne arealer findes hovedsagligt i et bånd langs hele kysten fra Agger Tange i syd til Tranum Strand i nord. Fra kysten strækker de lysåbne arealer sig flere steder ind mellem skovene, hvilket giver landskabet en spændende mosaikstruktur.  Det landskabelige udtryk givet ved forholdet mellem lysåbne arealer og skovene er primært historisk betinget, dernæst et resultat af rydningstiltag fra tidligere driftsplaner, herunder den forrige driftsplan, der bl.a. bygger på en omfattende landskabsanalyse foretaget i 2005.

Landskabsanalyse 2005
Skovenes opbygning og træartsfordeling er oprindeligt etableret ud fra et ønske om at opnå en effektiv sandflugtsdæmpning, kombineret med muligheden for træproduktion på lokaliteter med fortrinsvis mager jordbund og vanskelige klimatiske betingelser.

 

1.2 Udvikling i arealer og bygningsmasse

Af figuren nedenfor fremgår ændring i arealanvendelsen fordelt på løvtræ, nåletræ og lysåbne arealer.

undefined

 

Fordelingen mellem løv- og nåletræ er ændret i den foregående driftsplansperiode således, at der er blevet ca. 670 ha mere med løvtræ og ca. 1.500 ha mindre med nåletræ.

De lysåbne arealer er øget med 2.381 ha i forhold til starten af forrige driftsplansperiode.
Ændringen i træartsfordelingen og arealanvendelsen er et resultat af tilgang af lysåbne arealer ved bl.a. erhvervelser og overdragelse fra andre ministerier kombineret med fokus på genetablering af det lysåbne landskab og klitheder ved rydning, samt en målsætning om fremme af biodiversitet og stabilitet på statens skovarealer ved konvertering af nåleskov til løvskov.

Totalarealet forvaltet af Naturstyrelsen Thy er siden driftsplanen i 2006 forøget med 2.218,8 ha, hvor hovedparten er lysåbne arealer. Stigningen i totalareal skyldes primært tilgåede arealer ved Agger Tange overdraget fra Kystdirektoratet, samt Ulvedybet overdraget fra daværende NaturErhvervstyrelse. Dertil kommer enkelte mindre erhvervelser til skovrejsning som kompensation for rydning af fredskov ved Det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild Plantage.  

Nedenstående to tabeller viser arealudviklingen og udviklingen bygningsmassen i foregående driftsplansperiode 2007-2016.

undefined
Tabel med oversigt over tilgået og afgået arealer ved Naturstyrelsen Thy 2007-2017.

 

undefined
Tabel med oversigt over ændringer i bygningsmasse ved Naturstyrelsen Thy 2007-2017.


1.3 Målsætning for arealdriften

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift og omsætter disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på naturforvaltningsenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og tjener samtidigt det formål at formidle Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.

Målene i planen er udarbejdet med et langsigtet perspektiv for øje. Dette gælder særligt for skovene, hvor opbygningen af struktur- og artsrige, selvforyngende skovsystemer kan tage indtil flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision omkring midt i planperioden.

Nedenstående er en lokal udmøntning af Naturstyrelsens målsætninger, som gælder for Naturstyrelsen Thys driftsplan i planperioden.

Formålet med planen er:

• Beskyttelse og forvaltning af de varierede og egnskarakteristiske landskaber ved at bevare, vedligeholde og styrke værdifulde landskabselementer, udsigter, sigtelinjer og landskabelige sammenhænge ved genopretning af oprindelige naturtyper, ved valg af skovtyper og ved udlægning af åbne arealer i skovene.

• Beskyttelse og forvaltning af naturen for at sikre og styrke et varieret dyre- og planteliv. Der lægges stor vægt på bevaring og udvikling af såvel sårbare og sjældne arter og naturtyper som almindelige, naturligt hjemmehørende arter og bestande, og på at naturlige processer kan forløbe uhindret. Bevarelse og genopretning af den atlantiske klithede, som et nationalt ansvar i europæisk perspektiv.

• Muligheder for et aktivt friluftsliv, der tilgodeser et bredt udsnit af befolkningen og områdets turister. Det skal være muligt at finde rolige områder, hvor naturen kan iagttages uden nævneværdig forstyrrelse. Det skal også være muligt at benytte arealerne som kulisse for sin løbetur, cykeltur, ridetur, grillaften, overlevelsestur m.v. Ligesom det både skal være muligt at opleve området på egen hånd eller formidlet via naturvejledere, skilte, foldere, hjemmesider og information i øvrigt. Under hensyn til det øvrige friluftsliv skal det også være muligt på markedsvilkår at leje styrelsens arealer til jagtlig benyttelse.

• En bæredygtig træproduktion i skovene, i henhold til skovenes certificeringer: FSC- og PEFC-standarderne, både i form af nåle- og løvtræ og i muligt omfang af kvalitetstræ. Produktionen sker i henhold til principper for naturnær skovdrift og under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne.

• Beskyttelse og fremhævelse af kulturhistorien på arealerne og de særlige kulturhistoriske steder i landskabet, både i form af beskyttede fortidsminder og værdifulde, nyere kulturspor og bygninger.


De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til emnerne: natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 48 geografiske områdeplaner for Naturstyrelsen Thy. I bilagsdelen er der beskrivelse af driftsplanens planhugst, samt oversigter over de samlede tiltag, naturplejen, fortidsminder og jagt.

 

2. Planens aktiviteter

 

Driftsplanen er en rammeplan som understøtter den årlige og mere detaljerede planlægning på enheden. Eksempelvis gives der i planen et overordnet tal for hugst og skovkulturindsats, mens den egentlig kulturplan, der nøjagtigt foreskriver, hvor og hvornår der skal skoves, tyndes, og plantes, fastlægges i den årlige planlægning.

Der arbejdes i planen med flere tidshorisonter.  Der er dels en tidshorisont med en række tiltag inden for nærværende planperiode på 15 år. Derudover er der landskabsplanen, der har en tidshorisont på flere hundrede år og endelig er planen for skovudviklingstyper, der kan have en tidshorisont på flere trægenerationer

Med driftsplanen er de planlagte tiltag og driftsændringer godkendt af Naturstyrelsens direktion. Der er med driftsplanen ikke indhentet tilladelser og dispensationer i henhold til relevant lovgivning. Det er enhedens pligt at sikre sig, at tilladelser og dispensationer efter relevant lovgivning er indhentet før igangsættelse. Herudover skal relationerne til andre arealmæssige bindinger (fredninger, kommuneplaner, reservatbestemmelser m.m.), jævnfør kapitel 3 i de enkelte områdebeskrivelser, også være afklaret.

 

2.1 Landskab

Det helt overordnede mål for forvaltning af landskabsværdierne er at fastholde de lysåbne landskaber åbne og frie for tilgroning. Mange indførte træarter ved klitplantagernes etablering har et stort foryngelsespotentiale og spredes aggressivt fra især kanten af skove og mindre plantninger ud i det åbne land. Derfor er løbende pleje for at reducere den naturlige tilgroning nødvendig. Tilsvarende gælder for arter anvendt i sommerhusområder. Det drejer sig især om bjergfyr og rynket rose, der optræder invasivt på henholdsvis klithederne og kystklitterne.

De store landskabelige værdier i de naturmæssigt værdifulde, sårbare og uforstyrrede områder bevares og udvikles. Enkelte steder skabes der derudover nye arealer med lysåben natur ved rydning. Hovedformålet med sådanne rydninger er at skabe bedre sammenhænge mellem klithedearealerne.

I mere robuste og stabile områder er der i driftsplanen udvalgt særlige arealer, hvor landskabskarakteren styrkes. Udvælgesen af arealer til rydning er foretaget med udgangspunkt i arealer, hvor det landskabelige potentiale er særligt stort og hvor det økonomiske tab ikke er meget stort.Det kan f.eks. være fritlægning af markante parabelklitter i bjergfyrbevoksninger. Her er der tale om en egentlig genopretning, fordi der skabes en tilbagevenden til en historisk tilstand.

 

 undefined

 

Landskabsplanen fra 2005

Som grundlag for den forrige driftsplan blev der i 2005 udarbejdet en landskabsplan for arealerne beliggende i Nationalpark Thy. Enhedens øvrige arealer blev efterfølgende gennemgået efter landskabskaraktermetoden. Der er således lavet landskabsanalyse for enhedens samlede arealer. Denne samlede landskabsanalyse danner fortsat grundlag for udvikling af områdets landskabsmæssige værdier.

Resultatet af landskabsanalysen blev en langsigtet vision, om at skabe bedre sammenhænge mellem lysåbne områder og fremhæve markante landskabselementer som f.eks. tidligere kystskrænter. En langsigtet vision, der strækker sig over flere driftsplansperioder.

Både denne driftsplan og den forrige opererer med begrebet overgangszoner, som er skovbevoksede områder, der er etableret på jorder med dårlige vækstforhold mellem de åbne klitheder og de klitplantager, der bevares og fremtidigt skal drives som naturnære skove. I overgangszonerne ryddes skovbevoksningerne i varierende grad for at fremhæve landskabelige sammenhænge, landskabsformer og udsigter, for at genskabe den naturlige hydrologi og dermed nye landskabselementer eller for at sammenbinde naturområder og landskaber. De ryddede områder prioriteres i to grupper; områder der fastholdes som lysåben natur ved tilbagevendende rydning af træopvækst og områder, hvor tilgroning kan ske uden indgreb, men som ryddes, hvis der opnås særlig finansiering hertil.

Klitplantagerne er oftest ikke etableret med løvtræskovbryn, som ud over at bidrage til stabilitet og et forbedret skovklima også ville give oplevelsesrige og biologisk værdifulde overgange mellem skovene og det åbne land. Derfor forynges randbeplantninger, og i mindre omfang også naturlige skel inde i skovene, med skovbryn på 20-50 meters bredde, opbygget med et større antal længelevende løvtræarter og buske – gerne med blomster og bær af hensyn til fugle og insekter. 

Ved Isbjerg, på grænsen mellem Tved Plantage og Hanstholm Vildtreservat gennemførtes i 2017 projektet "Stedet tæller – steder i landskabet". Projektet knytter sig til vandreruten ved Isbjerg og giver bl.a. mulighed for gennem en række indretninger til at sidde og stå på samt rydninger af træbevoksning på Isbjerg for enestående udsigter og oplevelse af det storslåede landskab i Hanstholm Vildtreservat og ved Nors Sø.

 

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunktet for driftsplanen i forhold til forvaltningen af de skovbevoksede arealer, hvor der udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. Se Katalog over skovudviklingstyper her.

Med skovudviklingstyperne inddeles plantagerne i større behandlingsenheder – inden for hver af disse er de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige skovudvikling sammenlignelige. De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005). Se handlingsplanen her.

Træartsfordeling

Træartsfordelingen pr. 22. august 2017 fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal er registreret som hovedtræart.

undefined
Træarternes procentvise fordeling på de skovbevoksede arealer.


Den store andel med bjergfyr og andet nåletræ, der tilsammen dækker 1/3 af de skovbevoksede arealer er yderst bemærkelsesværdigt. Årsagen til denne høje andel er, at betydelige skovarealer ligger som værnskov ud mod havet, mens andre arealer er beliggende på meget mager jord med en høj vind og saltpåvirkning. Tidligere generationer har derfor valgt meget hårdføre arter som bjergfyr, contortafyr og fransk bjergfyr.

I den kommende planperiode vil udviklingen fra sidste planperiode fortsættes, hvorved der konverteres arealer med traditionel skovdrift bestående af bevoksninger med kun én træart, der har samme alder, til skovudviklingstyper bestående af flere træarter med varierende alder og med flere skovudviklingstyper med løvtræer som hovedtræarter.

 

Skovudviklingstyper

Med skovudviklingstyperne inddeles skovene i relativt store behandlingsenheder – hvor de naturgivne forhold og ønskerne til den fremtidige bevoksningsudvikling er sammenlignelige. Ved udpegningen af skovudviklingstyper for de enkelte arealer, er der således valgt en detaljeringsgrad, der er tilpasset landskabets skala og som rummer, men ikke illustrerer de mindre, lysåbne naturtyper eller andre mindre arealanvendelser. Det betyder at for eksempel de mindre lysåbne arealer kan bibeholdes lysåben som variation i den pågældende skovudviklingstype.

Valget af skovudviklingstyper er foretaget på baggrund af en vurdering af dyrkningsbetingelserne, herunder jordbund og klima, på de konkrete arealer. Jordbunden er mange steder med stor variation inden for ganske få meter. Overordnet kan den dog opdeles i arealer med hævet havbund og mager jord beliggende yderst mod havet, samt arealer med moræneaflejringer og dermed en jordbund med et større lerindhold beliggende væk fra havet og ind mod Limfjorden. Dog har der på flere af disse bedre jorder været en betydelig sandaflejring, hvilket har medført et sandlag af betydende tykkelse og dermed en forringelse af vækstforholdene. Vindpåvirkningerne er meget dominerende, særligt på arealerne ud mod kysten, der er blandt de absolut mest vindpåvirkede lokaliteter i Danmark. Nedbøren er lidt højere end landsgennemsnittet og højst i den sydlige del af området.

Kombinationen af mager hævet havbund eller sandoverføgne jorder, kraftig vindpåvirkning og luftens saltindhold er mange steder stærkt væksthæmmende for skovtræerne. Et godt eksempel på dette er skovfyr, der flere steder ud mod havet har deres kroner i 6-9 meters højde, mens jævnaldrende skovfyr andre steder i landet har en krone i 20 meters højde. På arealer beliggende beskyttet og på morænejorden er vækstforholdene for skovtræerne og dermed muligheder for skovdyrkning mere sammenlignelige med de øvrige landsdele.

Siden 2007 har der været udlagt skovudviklingstyper på alle de skovbevoksede arealer i forbindelse med at det foregående driftsplan trådte i kraft. Med denne driftsplanrevision omfattende perioden 2017-2032 er der foretaget enkelte, mindre justeringer af de udlagte skovudviklingstyper. Ændringerne fremgår af de konkrete områdeplaner.

I den langsigtede planlægning for Naturstyrelsen Thy indgår i alt 17 forskellige skovudviklingstyper. Skovudviklingstyperne fra nr. 12 til nr. 81 forvaltes med et flersidigt sigte og der pågår en bæredygtig produktion af træ. Typerne 92 og 94 er bevoksninger, hvor forvaltningens primære fokus er naturværdierne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Skovudviklingstyperne 12-81 kan og skal rumme betydelige naturværdier, som skal tilgodeses i driften. Se Katalog over skovudviklingstyper.

De skovudviklingstyper der har den arealmæssige største udbredelse er nr. 52 Nåletræ med fyr og løvtræ, nr. 71 Ædelgran og bøg, nr. 81 Skovfyr med gran og birk. De dominerende løvtræskovtyper vil være nr. 12 bøg med lind og ær, nr. 23 eg med skovfyr og lærk, nr. 14 bøg med gran.

Fordelingen af de planlagte skovudviklingstyper på de enkelte arealer fremgår af nedenstående tabel og er nærmere beskrevet i områdeplanen for hvert enkelt område.

 

undefined

Oversigt over skovudviklingstyper.

 

Status for den naturnære skovdrift

Grundlaget for en naturnær skovdrift i form af stabile og sunde, selvforyngende skovstrukturer er i hastig fremgang i mange skovbevoksninger på Naturstyrelsen Thy. Men er også stadigvæk steder, hvor bevoksningerne fortsat bærer præg af traditionel skovdyrkning med brug af én træart, der har samme alder.

Løbende konvertering fra traditionel skovdyrkning tager tid og man løber en betydelig risiko for tab af økonomiske værdier f.eks. ved stormfald, hvis man prøver at forcere processen. Derfor bliver bevoksninger med f.eks. sitkagran og contorta, der på Thy udviser en tendens til ustabilitet i en høj alder, konverteret ved mindre afdrifter og efterfølgende naturlig foryngelse og indplantning af skovudviklingstypens arter. Yngre bevoksninger konverteres med en aktiv strukturskabende hugst og løbende foryngelse.

Nye kulturer og skove anlægges med en høj grad af variation med henblik på at kunne vokse mere naturligt ind i de naturnære dyrkningsprincipper, hjulpet på vej af den løbende pleje.


Hugst

Skovningsaktiviteter er tilpasset så der skabes nye skovstrukturer med henblik på uensaldrede bevoksninger og en større artsspredning. Dette med hensyntagen til de særligt vanskelige vækstforhold på arealerne. Egentlige renafdrifter undgås så vidt muligt i hovedparten af skovene for at sikre et kontinuerligt skovdække.

I overgangszoner foretages rydninger af træbevoksning for at etablere permanente lysåbne arealer eller for periodevist – afhængigt at de økonomiske forhold - at skabe mere lysåben natur og fremhæve landskabstræk. Flere overgangszoner har en fast procentdel, der fastsætter hvad der maksimalt skal være skovbevokset.

Den primære model for hugst og udtynding er baseret på samme metode for alle træarter, dog med undtagelse af f.eks. contortafyr, bjergfyr og fransk bjergfyr.

Primære hugstmodel på Naturstyrelesen Thy:
Træarter: Sitkagran, alm. ædelgran, bøg, og eg.
Hugststyrke: 20 % af vedmassen ca. hvert 5. år.
Metode: Hugst påbegyndes ved 15-25 år afhængigt af træart og lokalitet. Bevoksningshøjde helst ikke højere end 8-10 meter. De største træer skoves først, som hugst fra toppen. Der hugges ned til 1,5 X middeldiameteren i bevoksningen. I praksis hugges hvert 10 træ ved hvert indgreb, svarende til 10 % af stamtallet. Hugstindgrebet har vist sig at føre til relative stabile bevoksninger og en god økonomi.  Første indgreb i eg er en lidt hårdere hugst på ca. 25 % af vedmassen for bl.a. at fremme en god kroneudvikling, da egen senere har svært ved at gendanne en kraftig krone. Senere i bevoksningernes levetid, når selvforyngelsen er etableret, er det vigtigt at holde fast i hugststyrken og ikke forcere hugsten, da det vil medfører ustabile bevoksningsstrukturer med stormfald til følge. På den måde sikres det også, at der fortsat er store træer tilbage, der kan efterlades som veterantræer til forfald og dermed bidrage til den biologiske mangfoldighed.


Modificeret version af den primære hugstmodel:
Træarter: bjergfyr, fransk bjergfyr, omorikagran og contortafyr.
Hugststyrke: 70 – 100 % afhængig af art og lokalitet. Foretages én gang for hver omdrift.  
Metode: Bjergfyr, fransk bjergfyr og contorta forefindes først og fremmest i store bælter ud mod havet. Enkelte bevoksninger af primært contortafyr og omrikagran forefindes også som egentlige bevoksninger inde i selve skovene. Grundlæggende er deres vækst og lokalitet dog ikke velegnet til den primære hugstmodel, da de bl.a. har tendens til en kraftig stagnerende tilvækst efterfulgt af bevoksningssammenbrud ved ca. 35-40 år. Til gengæld har specielt bjergfyr, fransk bjergfyr og contortafyr en stor evne til naturlig foryngelse under vanskelige vækstbetingelser. De dyrkes derfor primært ved meget kraftig lysstilling med stibevis skovning begyndende fra nord eller ved skovning i slugter, hvorefter der efterlades enkelte frøtræer. Arealerne får derefter lov til at vokse naturligt til igen, hvorefter processen gentages. Dette medmindre, at der er planlagt en permanent rydning eller overgang til andre træarter.


Foryngelse

Efter hugstindgreb vil den mest anvendte foryngelsesform være naturlig foryngelse. Foryngelsen igangsættes allerede ved de første hugstindgreb. Dette betyder, at man meget tidligt får sat gang i selvforyngelse i modsætning til tidligere tiders praksis. Resultatet bliver bevoksninger, der på længere sigt, kontinuert er under foryngelse, men som samtidig kontinuert kan levere træ i en hugstmoden dimension.

Den biologiske mangfoldighed vil med den løbende foryngelse kunne vokse som følge af en større diversitet i bevoksningerne, samtidig har man muligheden for løbende at kunne høste råtræ og ikke mindst minimeres risikoen for et stormfald, der efterlader et stort skovareal uden skov.

Er den naturlige foryngelse ikke tilstrækkelig vellykket, mangler der indblandingsarter i bevoksningerne eller er der et ønske om en konvertering til andre træarter jf. skovudviklingstypen, vil der ske en indplantning, enten som enkelttræer eller gruppevis ved f.eks. introduktion af løvtræ i bevoksninger med nåletræ. Små huller i bevoksninger vil ikke blive plantet af hensyn til den biologiske variation.       
Det vil primært være aktuelt at plante hjemmehørende træ- og buskarter eller lokalitetstilpassede arter, som f.eks. almindelig ædelgran.

På siden, ”hugst og foryngelser”, forefindes en nærmere beskrivelse af skovudviklingen i løbet af planperioden.


Pyntegrønt

Arealerne med nordmannsgran og nobilisgran konverteres gradvist fra pyntegrønts/juletræsproduktion i kort omdrift til skov baseret på skovudviklingstyper med løv og nåletræ i langsigtet drift. Konverteringen sker gradvist i takt med at tømmerværdien af disse bevoksninger kan realiseres. Afhængigt af lokaliteten og bevoksningsens størrelse vil rester af bevoksningerne blive anvendt som skærm for de efterfølgende bevoksninger.

 

2.3 Naturhensyn i skovdriften

Anvendelsen af Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitetshensyn i skov sikrer, at der tages en lang række naturhensyn i skovdriften.

Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen.  Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov er opfyldt. Mulig udlægning af nye arealer til urørt skov i Thy forventes afklaret med præsentationen af skov til biodiverstetsformål og urørt skov i vinteren/foråret 2018 i forbindelse med gennemførelsen af regeringsgrundlaget, hvor det i givet fald efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller som et driftsplantillæg.

 

Naturskovsstrategien, urørt skov og særligt værdifulde bevoksninger

Naturskovsstrategien, fra 1992, har til formål at sikre bevarelsen af naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper i Danmark. Med naturskove menes skove som formodes at stamme fra de oprindelige skove i Danmark og som har indfundet sig ved naturlig foryngelse af danske træer og buske. Andre bevaringsværdige skovtyper dækker græsningsskov, egekrat og stævningsskove, hvor fællesnævneren for disse skovtyper er, at de alle i særlig grad understøtter biodiversiteten i Danmark.

På Naturstyrelsen Thy er 19,7 ha omfattet af Naturskovsstrategien. Arealerne er beliggende i Fosdal Plantage og er urørt skov. Det forholdvis lille areal udpeget efter Naturskovsstrategien, ved Naturstyrelsen Thy, er et resultat af manglende oprindelig skov i NV Jylland.

Udenfor naturskovsstrategien er der udlagt 852 ha med urørt skov. Udpegningerne består af en række større arealer i den sydlige del af Tvorup (292 ha), Hjardemål Plantage (130ha), Vester Thorup Plantage (101 ha) og Hvidbjerg Plantage (96 ha). Dertil er der en længere række mindre udpegninger med urørt skov i bl.a. Hanstholm vildtreservat, Lild Plantage m.fl.

Naturstyrelsen Thy har med en enkelt undtagelse ikke naturlige skove, men de bevoksede arealer består af klitplantager anlagt fra 1817 og især fra omkring 1900. I  forbindelse med udlægningen af urørt skov er der primært valgt bevoksninger med lang kontinuitet, som f.eks. 1. generations plantninger af bjergfyr. Der er i øvrigt udpeget en række bevoksninger med løvtræindblanding, som vurderes at kunne udvikles til værdifulde biotoper. Endelig er udpeget en række typiske nåletræsbevoksninger med henblik på at få viden om deres udvikling på lang sigt.

Der er udpeget 65 ha med særlig værdifuld løvskov og 150 ha med særlig værdifuld nåleskov. Særligt værdifulde bevoksninger er typisk plantet på fugtige lokaliteter og/eller på kalk- og lerrig jordbund,  hvor der er udviklet en særlig flora med sjældne arter, og hvor der er stor variation i naturindholdet.

 

Biologisk mangfoldighed i skovene

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at støtte naturlig dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i skovene. Dødt ved bidrager ligeledes til den biologiske mangfoldighed på arealerne, da det bl.a. skaber værdifulde levesteder for især svampe, insekter og småfugle. Derfor efterlades dødt ved så vidt muligt til naturlig nedbrydning i bevoksningerne; dette gælder fx vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt døde træer på alle arealer.

Småbiotoper af særlig interesse, herunder lokaliteter med rødlistearter, registreres på Pas-på-kort. På Pas-på-kort bliver følsomme lokaliteter synliggjorte for alle medarbejdere og eksterne entreprenører, således at der i forbindelse med skovdrift og anden aktivitet tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte disse lokaliteter.

Med henblik på at øge den biologiske mangfoldighed i de nåletræsdominerede plantager i Thy foretages der en løbende indplantning med hjemmehørende træer og buske. Dette er et led en meget langvarig proces frem mod mere varierede skove i takt med at bevoksningerne bliver hugstmodne.

Et godt eksempel på denne praksis med indplantning er konvertering af bevoksninger med nobilis, hvor der foretages en underplantning med hjemmehørende træer, som f.eks. bøg, eg, pil og tjørn under skærm af de gamle træer.

 

§25 kortlægning – særlig naturmæssig værdifuld skov

Miljøstyrelsen har i 2016 kortlagt og registreret naturmæssigt særlig værdifulde skov på Naturstyrelsens arealer. ”Naturmæssig særlig værdifuld skov” er skov med naturværdier, der rækker udover det gennemsnitlige og almindelige. Det vil sige skov, som kan have særlig stor betydning for bevarelse af biologisk mangfoldighed i Danmark. Det vil overvejende være naturlig skov, dvs. ikke plantet skov, med særligt store forekomster af store træer, gamle træer, herunder veterantræer, hultræer og andre naturmæssigt værdifulde træer samt dødt ved. Det kan også være skov med særlige træarter f.eks. småbladet lind, som angiver særlig lang skovkontinuitet eller skov med særlige voksesteder, som giver særlige naturmæssige forhold f.eks. sump og vådbundsskov, kildevæld, erosion eller kalkbrud.

Kortlægning og beskrivelse af § 25 skovnatur er et supplement til kortlægningen af habitatskovnatur indenfor Natura 2000-områderne. Der er derfor ikke kortlagt §25-skov på arealer, hvor der allerede er registeret habitatskovnatur. Der er i alt kortlagt ca. 8.500 ha habitatskovnatur og ca. 4.250 ha § 25 skov på Naturstyrelsens arealer, som tilsammen udgør i alt ca. 11 % af Naturstyrelsens samlede skovareal.

Driftsmæssigt bidrager §25-kortlægningen til at målrette og prioriterer biodiversitetsindsatsen i Naturstyrelsens skove. På de konkrete §25 arealer vil der, i den naturnære skovdrift, være et særligt  fokus på at beskytte de naturværdier, der er grundlag for udpegningen. Er 10 gamle træer f.eks. grundlag for kortlægningen, vil driften have fokus på at sikre disse træer. 

§25-arealer i de enkelte skove kan ses som polygoner på MiljøGIS her. 

§25-Nøgle med en nærmere beskrivelse af de enkelte skovnaturtyper findes her. 

F.eks. er typen 9b Bøgedomineret skov med stor strukturel variation. En nærmere beskrivelse af det konkret udpegningsgrundlag findes i nøglen, hvor der står: Bøgedomineret skov med i alt mindst 10 stk/ha af store træer, veterantræer, hultræer og døde træer.


Tabel over §25 arealer ved Naturstyrelsen Thy

undefined


Naturlig hydrologi i skoven

Forbedring af naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens naturskovsstrategi og handlingsplan for naturnær skovdrift. Genskabelse af naturlig hydrologi er en af metoderne til at nå det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove samt fremme en større biodiversitet. Det skyldes, at en lang række planter og dyr, som er tilknyttede vådområder, får bedre levevilkår, idet deres levesteder genskabes eller forbedres.

Naturstyrelsen vil på lang sigt skabe mere naturlig hydrologi på dens skovbevoksede arealer i Thy. Et af de væsentligste virkemidler til at nå dette mål er at indstille oprensningen af eksisterende afvandingsgrøfter og undlade at grave nye. Dette betyder, at der gradvist vil opstå vådere arealer i bevoksningerne, hvilket igen kan betyde at egentlig skovdrift må opgives, da kørsel med maskiner ikke længere er muligt. Hvorvidt en eksisterende træbevoksning vil blive ødelagt ved genskabelse af naturlig hydrologi beror på en konkret vurdering. Genskabelse af naturlig hydrologi i bevoksninger med særlig høj økonomisk værdi kan udskydes indtil værdierne er blevet realiseret. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser over for naboer eller hensyn til fx vandafledning fra vej eller lignende ligeledes medføre, at målet om mere vand i skovene fraviges.

Foruden den grundlæggende passive grøftelukning har der i denne driftsplan været fokus på identifikation af lokaliteter velegnet til aktiv genskabelse af naturlig hydrologi. Et godt eksempel på dette er Svinkløv Plantage, hvor der igangsættes undersøge af mulighederne for lukning af grøfter i afdeling 1612b og 1613b.

Siden 1991 er samlet lukket 25 km grøfter heraf 6 km i skov med henblik på skabelse af naturlige hydrologiske forhold på Naturstyrelsen Thy. Dette har medført, at 60 ha skov og 240 ha lysåbne arealer er blevet væsentlig mere vandpåvirket. Den aktive lukning af grøfter har sammen med manglende vedligeholdelse af det eksisterende grøftesystem medført et betydeligt løft til biodiversiteten på flere af de lysåbne arealer og i skovene.


2.4 Lysåbne naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Lysåbne § 3-beskyttede naturarealer udgør ca. 15.232 ha, hvilket svarer til omtrent 48% af det samlede areal på Naturstyrelsen  Thy

 

undefined

Alle lysåbne arealer på Naturstyrelsen Thy udgør 16.941 ha, svarende til 54% af det samlede areal. De meget store arealer berettiger et helt særligt fokus på at sikre arealerne en passende pleje. 

For de åbne naturområder generelt gælder, at de skal friholdes for træopvækst og invasive arter gennem nedskæring og afbrænding, og at vegetationen skal plejes ved afgræsning, slåning eller afbrænding, afhængig af de plejekrævende arters behov.

Naturplejen på de lysåbne arealer er ikke kun målrettet pleje med henblik på at fastholde og forbedre naturtilstanden generelt. Der arbejdes også med artsspecifikke tiltag på de lysåbne arealer, som f.eks. paddeskrab, hvor der etableres et hul med lavt vand til bl.a. strandtudsen. Der er siden 2005 etableret 56 nye vandhuller.
Arealer med landbrugsjord i omdrift udfases og omlægges til græsningsarealer, der på længere sigt kan udvikles til beskyttede naturarealer. Undtaget er dog enkelte arealer i områder med store vildtskader, der af hensyn til krondyrenes fouragering opretholdes i vildtvenlig drift med omlægning.

Der planlægges i denne driftsplan med fokus på kronvildt som naturplejere, hvor mulighed for skjul og adgang til ung vegetation kombineres med opmærksomhed omkring friluftslivets færden og det rette jagttryk. Herved skabes nogle områder hvor kronvildtet får tilstrækkelig ro til at fouragere og derved levere dynamik og en mere naturlig pleje af de lysåbne arealer end hvis der udsættes køer. Omkring testcentret for store vindmøller i Østerild Klitplantage er det hensigten at der skal kunne observeres dagaktivt kronvildt, der fouragerer på de nye naturarealer.

Hele 2500 ha af de lysåbne arealer afgræsses med husdyr, som løbende plejer med henblik på at  skabe  varierede levesteder for en lang række arter tilknyttede lysåbne naturarealer i Thy.

Konvertering af skovarealer til lysåbne arealer videreføres i denne driftsplan, dog i et forholdsvist begrænset omfang i forhold til den seneste planperiode. Rydninger planlægges især med henblik på at øge naturværdierne, mens den tidligere plan, i højere grad havde fokus på landskabelige værdier. Det betyder også at rydninger ofte vil blive foretaget i fugtige områder, hvor den naturlige hydrologi samtidig kan genskabes, og ikke i så høj grad på klitpartier.
   
I nedenstående diagram ses fordelingen af de samlede lysåbne arealer på Naturstyrelsen Thy. Disse arealer indbefatter både § 3 arealer samt øvrige lysåbne arealer.

undefined 

Meget markant for Naturstyrelsen Thy udgør langt den største andel af de lysåbne naturarealer klithede. Dernæst er der betydelige arealer med mose, søer og eng, samt lidt mindre arealer med klit, strandeng, strandbred, overdrev og arealer i konvertering fra markarealer til naturarealer.  

Følgende plejemetoder udgør hovedelementerne i den løbende pleje og udvikling af de lysåbne naturområder i den kommende planperiode:

• Friholdelse af de åbne naturområder for uønsket træopvækst, primært gennem nedskæring og evt. fjernelse af plantemateriale.
• Foryngelse af heder i mosaikstruktur ved afbrænding, slåning og afgræsning.
• Græsning, høslæt og/eller slåning af enge.
• Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst og tagrør ved afgræsning og evt. nedskæring og slåning.
• Bekæmpelse af invasive arter som f.eks. Rosa rugosa – rynket rose ved opgravning eller fræsning med biorotor.
• Genetablering  af naturlige hydrologiske forhold ved tildækning eller naturligt henfald af grøfter, bl.a. til gavn for flora og fauna tilknyttet hedemoser..
• Genetablering af naturlig dynamik i klitområder

 

undefined 

Hovedindsatsen på naturplejeområdet prioriteres i den kommende planperiode som nævnt til den løbende pleje af de eksisterende lysåbne arealer. Derudover er det i forbindelse med driftsplanlægningen besluttet at igangsætte en række naturplejetiltag og efterfølgende vedligeholdende pleje for at forbedre naturtilstanden og levevilkår for en række arter, herunder forbedring af de hydrologiske forhold, på en række arealer.  Disse nye naturplejetiltag er opsummeret i nedenstående diagram. Det skal bemærkes, at der kan være et vist overlap mellem typerne, så der gennemføres flere tiltag på samme areal. F.eks. sker genopretning af naturlig hydrologi ofte i forbindelse med skovrydning og efterfølgende udvikling fugtig klithede eller skovbevokset mose.

 

undefined

Driftsplansperiodens større arealmæssige tiltag viser, at det største areal der vil blive påvirket er arbejdet med mulighederne for at etablere naturlig hydrologi, hvilket vil omfatte 920 ha.

Men også rydning af skov til klithede (405 ha), ny afgræsning (343 ha), bekæmpelse af invasive arter (215 ha) omlægning af landbrugsjord til naturarealer (151 ha), vil være større omdrejningspunkter for arbejdet med at sikre flere forskelligartede levesteder for dyr og planter.

Kategorien ”Blandet naturpleje” er en samling af tiltag, som f.eks. særlig pleje af rabatter langs skovveje, naturpleje på arealer beliggende i Det Nationale Testcenter for Vindmøller, særlige artsspecifikke tiltag, mm.


Plejeplan for naturarealer

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de lysåbne naturområder i og i tilknytning til plantagerne. I forbindelse med driftsplanlægningen er de lysåbne naturarealerne derudover systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår af en liste med alle naturarealerne.


I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget xx arealer. En del af disse ligger i områder, der består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også at der kan være naturområder der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.

 

undefined


Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.
I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til friluftslivets oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun meget begrænset omfang, men kan bruges for områder der ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.
De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

 

Øvrige naturhensyn

Der tages i den almindelige drift af de lysåbnearealer yderligere hensyn til forekomsten af særlige arter. Dette gælder både for varetagelse af levesteder for sjældne og truede arter og for særligt værdifulde biotoper samt ved bekæmpelse af invasive arter. Som eksempel på en truet og fredet plante i Thy er skærmplanten Skotsk Lostik, som i Danmark kun findes i kystklitten i Nordjylland og som er truet af tilgroning med rynket rose.

Der arbejdes desuden målrettet på stedse at have hensigtsmæssig græsning på heder, overdrev, enge og øvrige lysåbne arealer gennem målrettede forpagtningsaftaler og en aktiv dialog med forpagtere..

En lang række naturforhold er under stadig overvågning og undersøgelse af eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. universiteterne i Ålborg, Århus, Odense og København, Nationalpark Thy og Biologisk Forening for Nordvestjylland samt undersøgelser iværksat via LIFE projekter. Som eksempler kan nævnes undersøgelse af lobeliesøer på hedearealerne og forekomst af padder. I dialog med samarbejdspartnere udveksles og udbygges basisviden og mulige forvaltningstiltag til forbedring af tilstanden. Mange af undersøgelserne har fokus på enkeltarter eller artsgrupper. Ved valg af forvaltningstiltag skal der derfor vurderes mulig påvirkning af andre arter/naturtyper.

Som eksempel er der i samarbejde med Nationalpark Thy igangsat et demonstrationsprojekt med  oprensning af Lobeliesøer og etableret en ny, med det formål at forbedre levestedet for grundskudsplanter i næringsfattige søer.

Der er bl.a. i forbindelse med Testcenter Østerild etableret flere små vandhuller, såkaldte paddeskrab for at skabe nye levesteder for padder.

Fourageringsområder for flagermus og natravn er skabt i flere overgangszoner ved at etablere lysninger i skoven og egentlige søer.

Birkemusens udbredelse er ikke undersøgt systematisk, men den er fundet flere steder i Thy og Hanherred.  Naturstyrelsen Thy vil i samarbejde med birkemusekspert Julie Dahl Møller øge kendskabet til udbredelsen på statens arealer. Det vil ske ved anvendelse af fotofælder opsat i potentielle områder, samt udbygge kendskabet til musen hos vore medarbejdere og efterspørge observationer.

I forvaltningen af flere birkemus-egnede arealer, indtænkes tiltag der kan gavne birkemussen ved at fokusere på dens krav til levesteder. Fugtige områder med høj og tæt græs- og urtevegetation er noget af det birkemusen foretrækker. Sådanne områder opstår, når grøfter og dræn lukkes, træer ryddes og græsningen overlades til vildtet. Birkemusen overvintrer under jorden og foretrækker uforstyrrede jorddiger eller skrænter. Sådanne levesteder forefindes næsten uforstyrret på klitarealer og inde i plantagerne.  Ved ny skovrejsning på landbrugsland vil tilplantningsplan, fugtighedsforhold og jordarbejder blive sammensat på en sådan måde, at det vil tilgodese birkemusen. Birkemusens mulighed for spredning søges forbedret gennem spredningskorridorer fra det ene sted til den næste. Her vil løvtræskovbryn, læhegn, jorddiger, skrænter og zoner langs fugtige områder med høj vegetation være et virkemiddel.  Disse elementer søges etableret i korridorer også når der laves korridorer til brug for andre arter.

Hedens ynglefugle overvåges ved gentagne tællinger og giver grundlag for forvaltningstiltag, f.eks. justering af forstyrrelsestrykket på kritiske tidspunkter. En særlig vigtig ynglefugl i Thy er vadefuglen Tinksmed, som yngler i hedemoser i bl.a. Hanstedreservatet og på Vangså Hede. Langt hovedparten af den samlede, danske bestand findes på disse få lokaliteter i Thy.

Laver udgør en stor artsgruppe på Naturtyrelsen Thy’s arealer. Nylige undersøgelser viser at der er stort artsrigdom og at grupper af disse er pionerarter, som indfinder sig efter lokale katastrofer så som vindbrud og brand. Forvaltningstiltag der kan understøtte disse arter, er afbrænding af klit, hede og skov.

 

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften ved Naturstyrelsen Thy tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste- eller levested eller voksested bevares og vedligeholdes.

I driftsplanen er der flere arter der vægter særligt højt. Det gælder bl.a. trane, tinksmed, ensianblåfugl, hedepletvinge, strandtudse, odder og birkemus.

Tranen, tinksmeden og ensianblåfuglen foretrækker langt hen ad vejen de samme biotopper, nemlig lysåbnehedemoser med lav forstyrrelse.
Tranen er været i stor fremgang og den udnytter de øgede råderum, hvor skoven er konverteret til lysåben natur, som er blevet mere vådt typisk efter grøfterne er lukket. Tranen finder også de nye mindre lysninger inde i skoven, hvor forstyrrelsestrykket er lavt.Tinksmeden kvitterer især på mere de mere fugtige heder, fjernelse af træer på hede og ikke mindst styring af friluftslivet ved at lægge vandreruter og udsigtstårne på passende afstand af heden.

Rovdyr reguleres i en vis udstrækning. Både ræv, mink og mårhund er en trussel for de jordrugende fugle.

Strandtudsen stiller specifikke krav til ynglested og fouarageringsområder. Den søges tilgodeset gennem etablering af små søer – paddeskab – som er isoleret fra øvrige vandløb og med forskellig og lav vanddybde placeret på udvalgte lokaliteter med lav vegetation.

Krondyr er en nøgleart. Arten er vigtig i sig selv, men har også stor betydning for mange arter, f.eks. ved deres tråd, fejning, gødning og kadavere.
Krondyr er som alle de andre omtalte arter fritlevende. Det betyder at de kan bevæge sig frit og gennemleve naturlige årsrytmer. Deres levesteder er i høj grad styret af forstyrrelsestrykket. Nøglen til at styre dette er egentlige vildtreservater og naturzoner, som friholdes for planlagte aktiviteter.
Krondyr er også vigtigt for plejen af vegetationen ved græsning. Eksempelvis er friske nye skud af hedelyng som kommer efter brand en vigtig fødekilde, så ved at styre afbrændinger kan man også styre krondyrenes naturpleje.

En lang række sjældne eller lokalt sjældne planter og svampe er tilknyttet skovens miljø. Skoven opfattes ofte som en uforandret ting, men skoven er i virkeligheden meget dynamisk og under stadig forandring. Planterne på skovbunden har indfundet sig under disse dynamiske forhold, f.eks. nåleskovsplanten Linnéa. De sjældne forekomster søges beskyttet, når der er aktiviteter i skoven såsom færdsel og fældning af træer. Ikke kun den fysiske færdsel, men mange andre faktorer – lys, fugtighed – bestemmer om en givent forekomst påvirkes, så det er ikke muligt med sikkerhed, at sikre en bestemt art på et bestemt sted. Også hvis træer ikke blev fældet, vil lysforholdene ændres så Linnéa kan forsvinde.
Naturen er dynamisk, så ved at sørge for en varieret skov, vil alt, hvad der tilknytter sig hertil indfinde sig og nogen gange forsvinde igen.

Ensianblåfugl er en art der har et kompliceret samspil med andre værtsarter. Den søges tilgodeset ved at skaffe råderum i den lysåbne natur for sommerfuglens værtsarter, klokkeensian og sort stikmyre. Hedepletvinges larver lever kun på planten djævelsbid, som derfor søges fremmet i naturplejen.

 

Klitdynamik

En meget stor del af landskabet på enheden er skabt for flere hunderede år siden af sand, der har bevæget sig ved vindens kræfter. Gennem tiden er sandfygningen stoppet af naturlige årsager og gennem egentlig klitdæmpning. Gradvist er klitterne blevet dækket af vegetation og sandet bundet.
Luftfotos viser, at der gennem de sidste 50 år er sket en markant ændring fra mange områder med hvide sandpartier til et mere plantedækket landskab. I dag er indblæsningssandene i havklitten små, ligesom klitgryderne i indlandsklitterne er mere eller mindre tilgroet og derfor ikke længere dynamiske.

Manglen på naturlig dynamik og blottede sandflader har store afledte effekter på en lang række arter. F.eks. klitoldenborren, som er en bille, der lever af rødderne på sandhjelme. Oldenborrens larve er et vigtigt fødeemne for markfirbenet og den rødryggede tornskade. Problemstillingen er kendt og klitnaturtyper er i EU generelt i ugunstig bevaringstilstand som følge af manglende dynamik.
Årsagen til at sandet er ophørt med at flyve er mange. De væsentligste er kvælstofnedfald, højere nedbør, fiksering af den rynkede rose og mindre tilførsel af sand fra havet og havklitten bl.a. som følge af, at kysten over store strækninger borteroderes af havet.

I et forsøg på i en vis udstrækning at genetablere klitdynamikken udføres en række tiltag, såsom afbrænding af vegetationen, forvaltning af den frie krondyrbestand med henblik på slid og nedbidning samt fysiske indgreb i forbindelse med bekæmpelse af rynket rose.

undefined

 

Invasive arter

Helt generelt kæmpes der med flere problematiske arter som f.eks. rynket rose, bjergfyr, contortafyr, glansbladet hæg, bjørneklo, og tornblad.

Særligt på klithederne optræder bjergfyr, contortafyr og sitkagran invasivt grundet deres store evne til at sprede sig ved naturlig foryngelse. Der sker derfor en tilbagevendende rydning med henblik på at begrænse deres udbredelse.
 
Tættere på kysten findes der en række invasive arter, hvoraf den klart største udfordring og mest udbredte invasive art i Danmarker er rynket rose, også kaldet hybenrose. Rynket rose er en problematisk invasiv art fordi:

• Den er meget hårdfør og har vist sig vanskelig at udrydde.
• Den spreder sig med stor hastighed. Medmindre der foretages en indsats for at bekæmpe og begrænse spredningen af rynket rose forventes det, at 8,4 % af klitarealerne i 2034 vil være dækket med rynket rose.
• Spredningen af rynket rose medfører, at de naturligt forekommende hjemmehørende arter og naturtyper udkonkurreres med faldende biodiversitet til følge.
• Forekomsten af rynket rose påvirker naturområdernes rekreative og landskabelige værdi og den vil på sigt ændre klitlandskabet markant.
• Handlingsplanerne for en række Natura2000 områder beskriver rynket rose som en alvorlig trussel for klitnaturtyperne og foreskriver at invasive arter skal bekæmpes efter bedst kendte viden.
• Handlingsplanen for invasive arter foreskriver, at der skal arbejdes for grundlæggende forskning i metoder til en effektiv bekæmpelse af invasive arter.

Rynket rose breder sig med voksende hastighed. Det er derfor afgørende, at der gribes hurtigt ind, hvis ikke skaderne skal blive uoprettelige og udgifterne til bekæmpelse skal blive uovervindelige.

Bekæmpelsen af rosen er vanskelig. Det arbejdes både i udlandet og i Danmark på at finde metoder hertil. I Thy er der arbejdet med afbrænding, mekaniske metoder som slåning, knusning samt græsning med forskellige husdyr: får, kreaturer og geder. Desuden har der i forsøg været anvendt sprøjtning med Roundup.

I driftsplanperioden vil forsøgene fortsætte. Græsning med får fortsætter og nye forsøg med op/nedgravning med gravemaskine samt fræsning med en specialudviklet fræser, kaldet en biorotor er igangsat. Biorotoren sidder typisk på en traktor eller en kranarm som kører henover rosenbuskene. Busk og jord bearbejdes ned til ca. 30 cm og en stor del af busken dør gennem udtørring. Til dato er erfaringerne hermed kun små, da der skal gå en vis tid inden effekten kan vurderes.

Der er behov for en vedvarende indsats med information til sommerhusejere, metodeudvikling, basisbekæmpelse og opfølgning på udført bekæmpelse.

 

2.5 Natura 2000

Ved Naturstyrelsen Thy er en stor del af de lysåbne naturarealer, og også en mindre andel skovbevoksede arealer, omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og  udpeget som Natura-2000 områder. Af det samlede areal er ca. 13.779 ha omfattet af Natura 2000-beskyttelse. Natura2000 områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes handleplan og drifts- og plejeplaner. I hvert Natura2000 område er de udpegede habitattyper tidligere blevet registreret, dels af de tidligere amter på de åbne arealer, og dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af udpegede naturtyper justeres løbende, men omkring 10.170 ha er på Naturstyrelsen Thy arealer registreret som habitatnaturtype.

De konkrete Natura- 2000 områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan, og der er udarbejdet naturkvalitetsvurderinger og målsætninger for alle enhedens åbne naturarealer (oversigt findes som bilag). Konkrete planer for åbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000 område fremgår, således af denne plan, der også omfatter naturarealer, der ikke er omfattet af Natura 2000. Planer for de skovbevoksede arealer begrænser sig til at omhandle 61 ha, og er i øvrigt kort omtalt i de konkrete områdeplaner i denne driftsplan. Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner for egne arealer kan ses på hjemmesiden nst.dk.

Det samlede areal i N2000 områder er 13.799 ha. Det samlede areal med beskyttede naturtyper efter NBL §3 er 13.878 ha og heraf ligger 3.223 ha udenfor N2000 områder.

Natura 2000 planerne og driftsplanen er koordineret, så de er samstemmende. Eksempel på tiltag der iværksættes i medført af N2000 planerne er udvidelse af klithede, naturtype 2140 ved rydning af  32 ha bjergfyrbevoksning øst for Bulbjerg i Natura-2000 område nr.16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg.

Natura2000plejeplaner

 

2.6 Fortidsminder

Beskyttede fortidsminder beskyttes og plejes, så de kan opleves i landskabet. Fredede bygninger og anlæg anvendes så vidt muligt til offentlige formål og relevant formidling. De vedligeholdes og istandsættelse løbende. Levende kulturspor, der f.eks. vidner om de tidligste tilplantninger eller gamle driftsformer, sikres længst muligt. Kulturhistorien formidles i relevant omfang på stedet, i foldere og på hjemmesider, gerne gennem partnerskaber med interessenter.    

De mange gravhøje plejes med lejlighedsvis rydning. For at hindre massiv tilgroning vælges visse steder i skovene at bevare træer ved højene, der kaster skygge over højene og mindsker tilgroning. På udvalgte steder er ved tynding i ældre bevoksninger og hugst af kiler givet synsmæssig sammenhænge i grupper af gravhøje, så det kan opleves samlet i skoven. Disse rydninger søges bevaret, men flere tilsvarende vil ikke blive prioriteret, da det kræver en stor og tilbageværende indsats at vedligeholde udsigterne.

Hulveje, hustomter og tilsvarende ikke fredede fortidsminder er registreret og fremgår også af Pas på kort, så de ikke uforsætlig ødelægges i forbindelse med skovdriften. Samtidig giver registreringen mulighed for formidling.

Naturstyrelsen Thy forvalter flere fredede bygninger og arealer med nationale, kulturhistoriske værdier. I forbindelse med ny formidling og større istandsættelser forsøges indgået partnerskaber og om muligt tilvejebragt fondsmidler. I den kommende planperiode istandsættes Lodbjerg Fyr og indrettets til natur- og kulturformidling i partnerskab med Nationalpark Thy og Thisted Kommune og med bidrag fra flere større fonde. Aggersborg er sammen med de øvrige ringborge i Danmark og tilsvarende anlæg i andre nordiske lande søgt optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I den forbindelse kan blive tale om partnerskaber til yderligere anlæg og formidling. 

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige områder. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed samt hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og kvas, og dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.
Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til  kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet.


Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her

 

2.7 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

Hovedvægten lægges på at tilbyde et bredt spekter af faciliteter og information, der understøtter den almindelige brug af arealerne og hindrer uhensigtsmæssig benyttelse. Friluftszoneringen anviser hvor der kan ske en udvikling af friluftstilbud, hvor den stille naturoplevelse især kan finde sted, og hvor organiserede arrangementer især kan afvikles. Der lægges vægt på at vedligeholde eksisterende faciliteter i facilitetszonerne, som f.eks. parkeringspladser, opholdsarealer med borde- og bænke, bål- og overnatningspladser, naturlegepladser samt afmærkede vandre-, cykel og rideruter og give opdaterede oplysninger om tilbuddene. Ved nyanlæg tages så vidt muligt hensyn til bevægelseshæmmede. Hvor der er tale om faciliteter for smalle brugergrupper eller  dyre anlæg indgås partnerskaber om anlæg og vedligeholdelse. Tilsvarende søges mindre opgaver med f.eks. tilsyn og renholdelse af arealer løst med hjælp fra frivillige, skovhjælpere eller sociale projekter.

Mulighederne for friluftsliv tager udgangspunkt i brugerønsker og det mønster for brug af arealerne, som Naturstyrelsen Thy i en lang årrække har iagttaget. Desuden tilbydes længere vandre- og cykelruter som en del af de nationale og internationale tilbud. Adgang til arealerne for alle prioriteres med de mange parkeringspladser ved indfaldsveje til skove og strande, opholdsarealer med borde- og bænke samt afmærkede vandreture. En stigende efterspørgsel på cykelruter, mountainbike (MTB)-spor og rideruter er imødekommet i sidste driftsplanperiode, og anlæggene er overgået til drift, delvist i samarbejde med brugerne. I tilknytning til de længere ruter er etableret primitive overnatningspladser med shelter, bålsted, das og flere steder vand og hestefold. Pladserne benyttes efter først-til-mølle princippet. For skoler, spejdergrupper og andre, som har behov for at kunne reservere en større plads, stiller enheden lejrpladser til rådighed, hvoraf en enkelt har en stor shelter til ca. 30 personer. I en række skove er mulighed for fri teltning for én nat i telte op til 3 personer jf. retningslinjer på styrelsens hjemmeside.

Særligt i Nationalpark Thy er sket nyanlæg af faciliteter med medfinasiering fra fonde. Men også i Østerild Plantage er der i forbindelse med anlæg af det nationale testcenter for store vindmøller sket en række ændringer og opgraderinger af eksisterende faciliteter. Et nyt besøgscenter opføres i  2017. I Svinkløv og Kollerup plantager er ligeledes i sidste planperiode oprettet "Trailcenter Slettestrand" i et bredt partnerskab, og hvor Naturstyrelsen bl.a. har forestået anlæg af nyt MTB-spor i Kollerup Plantage og bidraget til  ny fælles skiltning i området. I den kommende planperiode kan også forventes ønsker om nye, større faciliteter eller hævelse af standarden af de eksisterende. I planen er f.eks. udpeget en facilitetszone syd for Klitmøller, hvor der er lokale ønsker om en række faciliteter under projektbetegnelse "Cold Hawaii in the dunes". Tilsvarende er ønsker om at placere en naturbase i Svinkløv Plantage ved det tidligere skilteværk.

Som erstatningsskov for etablering af det nationale testcenter for større vindmøller i Østerild Plantage er i sidste planperiode etableret 5 mindre bynære skove særligt med henblik på mulighed for "hverdags friluftsliv" for de omkringboende og for de lokale institutioners brug til læring i naturen. Tilsvarende funktion har Åbyskoven ved Åbybro. I de nye skove samarbejdes med lokale skovlag om indretning med faciliteter i takt med skovene gror til og benyttelsen stiger.

Kommune, der også tilbyder lejrskoleophold. Knasten i Vilsbøl Plantage er en lille naturbase, som kan benyttes af områdets institutioner og andre, der planlægger naturture og læring i naturen.

Der lægges vægt på, at mulighederne for friluftsliv formidles generelt bl.a. gennem samarbejde med skoler og daginstitutioner, men også gennem guidede ture for større grupper og turistkontorer.

For styrelsens arealer i området er udarbejdet digitale guides, der kan findes på styrelsens hjemmeside og senest er udarbejdet trykte miniguides til erstatning for de gammelkendte vandretursfoldere. Ved indgangen til de mest besøgte naturområder er placeret oversigtstavler, der giver overblik over områder og faciliteter. Tavlerne fornys i den kommende planperiode. Der samarbejdes bl.a. med turistbureauer, kommuner, museer og Nationalpark Thys sekretariat om formidling af tilbud, seværdigheder og naturvejledning.


Friluftszonering:

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Plantager såvel som lysåben natur, strand- og klitarealer inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen understøtning af store faciliteter til gavn for filuftslivet. Det betyder at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Thy er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter og som i dag er besøgt i begrænset omfang. I stillezonerne vil man derimod fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Et eksempel på dette kan være et fugletårn. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer som netop har til formål at opleve den stille natur.


I facilitetszonerne vil der også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle plantager og naturområder.

I friluftszoner kan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning og vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted som det også hidtil har været almindelig praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. I friluftszoner kan Naturstyrelsen vælge at indlægge naturzoner, hvor der i forbindelse med arrangementer ikke kan ske gennemløb af hensyn til dyrelivet. Naturzonerne kan løbende ændres og er derfor ikke fastlagt i denne plan, men vil findes på hjemmesiden. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonen fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af henholdsvis facilitets-, frilufts- og stillezone.

undefined


2.8 Nationalpark Thy

Denne driftsplan omfatter arealer, der er udpeget til nationalpark og som er omfattet af Lov om Nationalparker, Bekendtgørelse om Nationalpark Thy og en nationalparkplan. Sidstnævnte er revideret i 2016 og har en række planer og anbefalinger for bl.a. udviklingen af de samme arealer som denne driftsplan. Nationalparkplanen er ikke retligt bindende for den enkelte lodsejer, men er udtryk for fondens målsætninger og prioriteringer af indsatsen, som skal danne grundlag for fondens arbejde. Planen kan gennemføres ved frivillige aftaler med og økonomiske incitamenter til lodsejere samt ved aftaler med andre interessenter og institutioner.

Jf. bemærkninger til forslag til nationalparklov vil Naturstyrelsen (side 11) efter aftale med nationalparkfonden indarbejde nationalparkens mål i Naturstyrelsens driftsplaner for arealer beliggende i nationalparker, således at de statslige driftsmidler målrettes mod realisering af nationalparkplanen. Desuden vil styrelsen (side 26) som lodsejer ligesom andre lodsejere kunne indgå aftaler med bestyrelsen om drift m.v. af arealer i nationalparken, således at de arealer, som Naturstyrelsen ejer, vil kunne indgå og udvikles i overensstemmelse med målsætningen."

Siden oprettelse af Nationalpark Thy i 2008 har Naturstyrelsens forvaltning i høj grad understøttet gennemførelse af den 1. nationalparkplan. Desuden har Fonden og Naturstyrelsen aftalt en lang række partnerskabsprojekter, hvor Nationalpark Thy helt eller delvist har medvirket til og finansieret anlæg, rydninger, pleje, undersøgelsesprojekter, overvågning m.v. på Naturstyrelsens arealer. Partnerskaberne forventes fortsat i en dialog mellem de to parter gennem den kommende planperiode. Driftsplanen peger på en række tiltag, der vil kunne gennemføres, hvis der kan findes finansiering til disse yderligere tiltag. Samtidig har Nationalparkplanen en række indsatsområder, der ligger op til et tæt samarbejde og indgåelse af aftaler med Naturstyrelsen.

For at sikre en koordinering af planlægningen for de statsejede arealer i Nationalpark Thy har Naturstyrelsen deltaget i arbejdet med revision af nationalparkplanen, og nationalparkens bestyrelse, råd og sekretariat har været inviteret til at deltage i bl.a. de workshops Naturstyrelsen har afholdt som led i udarbejdelsen af denne driftsplan. Ligeledes er de forslag og ideer borgere har fremsat til revision af nationalparkplanen for styrelsens arealer medtaget i driftsplanlægningen sammen med øvrige forslag fra offentligheden.

Nationalparkplanen og denne driftsplan har en række fælles målsætninger. Særligt er der fokus på de lysåbne arealer, især klithederne og de sårbare arter, og på pleje og naturforbedringer, der målrettes områdernes karakteristiske naturtyper og  arter.  Derfor er der også i begge planer ønsker om tiltag der fremmer naturlig hydrologi og sammenbinding af naturområder. De to planer adskiller sig også på visse områder. Særligt adskiller denne plan sig fra nationalparkplanen ved - ud over målsætninger om landskabshensyn, naturbevarelse, friluftsliv og bevarelse af kulturhistorie - at  målsætninger om skovdyrkning og drift af arealerne, herunder økonomiske forudsætninger baseret på skovdrift og udleje til bl.a. jagt, græsning, golfbane, skydebaner m.v. De to planer kan også adskille sig ved at have forskellige niveauer for indsatser.

Eksempelvis har begge planer målsætninger om genopretning af naturlig hydrologi, men her kan Naturstyrelsens planer være mindre vidtgående i visse områder af hensyn til fortsat behov for færdsel på arealerne til skovdrift og for lejere og andre brugere, f.eks. jagtlejere og landmænd.  De to planer har samlet set særligt potentiale for at gennemføre naturtiltag der rækker ud over Naturstyrelsens skel og kræver aftaler med private lodsejere, som kun nationalparken har mulighed for at indgå i. Det kunne dreje sig om fælles græsningsprojekter eller genetablering af naturlig hydrologi,  hvor der ofte kan opstå en afledet virkning  på tilgrænsende ejendomme.


2.9 Vildtforvaltning

Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Politik for jagt- og vildtforvaltning på Naturstyrelsens arealer (2015).
Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Thy at der foretages vildtforvaltning og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder, og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her (pdf)

Hjortevildtet er vigtigt for især naturplejen på klithederne, da de store græssere medvirker til at skabe en naturlig dynamik og gode levevilkår for faunaen generelt. I planen udlægges bevoksninger urørt og uden jagtudleje, typisk med bjergfyr, ud til de store klitheder, hvor krondyrene kan søge dækning og ro, for at understøtte plejen og dyrenes tilknytning til de vestlige plantager og heder.
Ved at øge dyrenes tilknytning til de vestlige klitheder og plantager arbejdes der på at nedbringe skader på skov og marker.
Af hensyn til naturplejen ønskes en forholdsvis stor bestand. Samtidig giver en stor bestand øgede markskaber hos områdets landmænd, hvorfor der er behov for en balanceret forvaltning.  Bestanden af hjortevildt har været i god udvikling siden udsætninger sidst i 1970'erne og har nu nået en størrelse, hvor der er behov for en målrettet afskydning for at bestandsudviklingen kan afpasses m.h.t. udvandring, oplevelse af dyrene og markskader. Efter udsætninger i 2008-09 har området også en stigende bestand af dåvildt. For både kronvildt og dåvildt læggers der i enhedens forvaltning vægt på beskydning af hundyr og kalve for at begrænse væksten i bestanden, mens hjortene i høj grad fredes, både for at de imponerende dyr kan opleves af besøgende og for at sikre udvikling af en stærk bestand.

Planen udlægger i de med markskader mest belastede områder arealer i skovene til vildtvenlig drift og til lysåben natur. Jagt og regulering af hjortevildtet er det vigtigste redskab i enhedens vildtforvaltning. Den lokale forvaltning understøttes af dialogen og samarbejdet mellem områdets interessenter i den regionale hjortevildtgruppe, samt af en tæt kontakt til lokale jordbrugere både som myndighed og arealforvalter. 

Naturstyrelsen Thy udlejer en stor del af de forvaltede arealer til jagt, og der er generel stor interesse for jagtlejemålene bl.a. fordi kronvildtbestanden i Thy og Hanherred er relativ stor og med stærke individer. Det tilstræbes, at alle jagtlejemål har en størrelse på mindst 4-500 ha, så forvaltningen og afskydningen er bæredygtig og de jagtetiske regler efterleves. Jagtudlejen tænkes ind i andre driftsgrene for at opnå en god sikkerhed, minimere konflikter og give en god kvalitet i jagten. For at give mulighed for sikker og effektiv skudafgivelse ryddes f.eks. langs veje og på spor samt opsættes skydeplatforme eller stiger. For at undgå konfliktende interesser tages i visse tilfælde hensyn jagtlejere bl.a. ved tilrettelæggelse af organiserede aktiviteter og til ud- og indbinding af græssende husdyr. Indtægter fra jagtudleje er en væsentlig økonomisk forudsætning for en række udgiftskrævende aktiviteter på enheden.

De ikke jagtudlejede arealer er både arealer med reservatstatus med ingen eller begrænset jagt, skovrejsningsområder uden jagt og arealer hvor enheden forestår jagten, og der er et lavt jagttryk. Arealerne har stor betydning i den forvaltning og i samarbejdet med nabolodsejere, idet enheden her har mulig for at sætte ind med regulering og andre tiltag uden det berører den økonomi og de aftaler der er indgået med jagtlejere. Øvelser og arrangementer i jagtsæsonen kan henvises til de ikke udlejede arealer, ligesom skovgæster, der ikke ønsker at møde jægere kan henvises hertil. Hermed forebygges konflikter mellem brugergrupperne. I andre tilfælde kan områderne sikre ro for dyrene til fouragering og i perioden hvor kalvene sættes. Invitationsjagter og nyjægerjagter afvikles på de ikke udlejede arealer og det er også her enheden har mulighed for en målrettet afskydning og for at ændre dyrenes adfærd og flytte større koncentrationer af dyr for at opnå afskydning andre steder.

Der er hidtil løbende sket en justering af forholdet mellem udlejede og ikke-udlejede arealer bl.a. i forhold til den stigende friluftsmæssige benyttelse i visse områder, men også i forhold til økonomiske krav. Nedenstående liste viser status for fordelingen af arealer: til ingen jagt, NST forestår jagten og jagtudleje.  Listen og kan også i planperioden forventes at være dynamisk afhængig af prioriteringer og afvejninger.

Vildtplejen foregår ved den almindelige naturpleje af vigtige biotoper, f.eks. vandhuller og vådområder og særligt hede- og engarealer, der udgør vigtige fourageringsområder. Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, f.eks. ved opretholdelse og etablering af indre ubevoksede arealer og samtidig også opretholdelse af lukkede bevoksninger - tykninger, hvor der sjældent foretages hugstindgreb, så de kan fungere som uforstyrrede opholdssteder specielt i dagtimerne.

 

2.10 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen vil der blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Thy til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag.

Naturstyrelsen Thy forvalter ikke arealer, som kommunerne hidtil at vist interesse for at indgå aftaler om benyttelse af til klimatilpasning. Med meget få direkte bynært beliggende arealer forventer Naturstyrelsen heller ikke i den kommende planperiode at kunne bidrage til at afværge problemer med vandstuvning og højtvandssituationer, der her typisk vil opstå omkring Limfjorden.

I nedbørsrige perioder har der de seneste år vist sig behov for bedre vandafledning fra sommerhusområder, mindre bebyggelser og naboejendomme, hvor der opleves tilbagevendende problemer med høj grundvandsstand. Hidtil har problemerne kunne afhjælpes ved oprensning af det eksisterende grøftesystem. Har det eksisterende grøftesystem ikke været oprenset løbende kan det være problematisk at få tilladelse til at foretage vedligeholdelse af grøfterne.


2.11 Drikkevandsinteresser

Skov- og naturarealer udgør en god grundvandsbeskyttelse og Naturstyrelsen er derfor en attraktiv samarbejdspartner for lokale vandværker, som ønsker drikkevandsboringer placeret i områder, hvor der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Naturstyrelsen har allerede en lang række kontrakter med vandværker og er som udgangspunkt positiv over for at stille arealer til rådighed for yderligere boringer og vandværker mod indgåelse af lejeaftaler. Den positive indstilling til vandindvinding er begrundet i områdets gode grundvandsressourcer og det forhold, at værkerne indvinder forholdsvis begrænsede mængder, der ikke vurderes at påvirke grundvandsspejlet i natur- og skovområder negativt.


2.12 Øvrige driftsgrene

På arealer eget af Naturstyrelsen har Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2011 etableret et nationalt testcenter for store vindmøller.  I samme forbindelse er udstykket 2 vindmølle-standpladser til Siemens og 2 til Vestas, mens de øvrige 3 udlejes af DTU. Som led i etablering er udarbejdet en implementeringsplan af Naturstyrelsen i samarbejde med Århus Universitet. Planen er godkendt af Folketingets forligskreds og udgør grundlaget for områdets forvaltning. Naturstyrelsen Thy står bl.a. for områdets naturpleje og nødvendige rydninger af hensyn til centrets drift. Der modtages ingen leje for arealerne, men en kompensation for manglende driftsindtægter. I 2017 bygger Thisted Kommune og DTU et besøgs- og driftscenter. Naturstyrelsen skal bidrage til besøgscentrets formidling om bl.a. naturforhold,  naturovervågning og friluftsliv.

Naturstyrelsen ejer den 3-stjernede campingplads Svinkløv Camping, der ligger som en enklave i Svinkløv Plantage, på toppen af Lienskrænten. Pladsen med servicebygninger, hytter, legeplads mv. er forpagtet ud gennem udbud. Pladsen fremstår som en naturplads med en unik beliggenhed og i god tilstand efter der i sidste planperiode er investeret i ny reception og butik samt renovering af bade- og toiletbygninger. Pladsen har 5 ældre og 5 nyere hytter, der er et stort aktiv for pladsen.

Ved Slettestrand, Nr. Vorupør og Klitmøller har Naturstyrelsen ejet en række sommerhusgrunde, som er solgt til ejerne af de op grunden opførte huse jf. aktstykke. Ganske få lejere har ikke ønsket at erhverve grunden til huset fra Naturstyrelsen. Grundene udlejes derfor fortsat, men er til salg. I forbindelse med overdragelse af Kystdirektoratets naturarealer ved Agger har Naturstyrelsen fået overført 6 sommerhusgrunde og 1 ældre sommerhus med grund, som nu udlejes af Naturstyrelsen.

I Nystrup Plantage blev i 1973-74 etableret en 9 hullers golfbane i fredskov. Den kuperede og meget udfordrende bane er senere udvidet til 18 huller. Bl.a. som følge af vandproblemer på banen forventes foretaget en række mindre justeringer, ligesom der opføres en mindre toiletbygning på banen.  Klubben har desuden forslået en række mere radikale ændringer af banen for at forbedre spillets kvalitet. Disse inddrager i større grad sluttede skovbevoksninger og har ikke kunne imødekommes. Arealerne er udlejet på en 30-årig lejekontrakt.


3. Overblik over planens tiltag


Der er for de alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt rum dertil også nævnt.  Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Tiltag i de enkelte områder er nærmere beskrevet i  driftsplanens 48 områdevise beskrivelser og samlet på tiltagslisten.

Bilag med overblik over planens samlede, større tiltag findes her.