Hønning og Renbæk

Der er udarbejdet et driftsplantillæg til områdeplanen. 

Find driftsplanstillæget her

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Hønning og Renbæk plantager er der et højt potentiale for vedproduktion, og det er målsætningen, at plantagerne skal udvikles til mere løvtræsdominerede og varierede plantager efter de naturnære principper med de muligheder som decemberorkanen i 1999 har givet. Naturværdierne prioriteres også højt her, da plantagerne er rige på specielle naturtyper som gamle egekrat, heder, moser og enge. Plantagerne er beliggende i fladt terræn og rummer ikke umiddelbart store landskabelige værdier. Besøgstal i plantagerne er forholdsvis høje, og der lægges derfor vægt på at understøtte et aktivt friluftsliv, hvor der også er plads til store arrangementer.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

I Hønning Plantage skal der i planperioden skabes et stort sammenhængende åbent område ved at sitkagranerne i afd. 161 fjernes.

Den vestlige del af Hønning Plantage syd for Rømø Landevej i afd. 143 og 159-161 skal i den kommende planperiode afgræsses med kvæg.

Der skal i planperioden etableres en sti, som giver brugerne af Arrild Ferieby lettere adgang til at besøge de bagvedliggende dele af plantagen.

I Renbæk Plantage skal den nuværende afgræsning af hedearealerne i afd. 458 og 461 intensiveres i planperioden, og det afgræssede areal forøges med den vestlige del af afd. 456. Opvækst af sitkagran på arealet skal skæres ned, så den fjernes som frøkilde.


Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Hønning Plantage blev kraftigt ramt under decemberorkanen i 1999. Det gav mulighed for at ændre plantagens struktur og bl.a. skabe langt flere åbne arealer. For at skabe et stort sammenhængende åbent område skal en del af sitkagranbevoksningen i afd. 161 fjernes, inden arealet bliver for vandpåvirket. I Renbæk Plantage skal bevoksningen i dalen langs Renbækken vest for Klostervej lysstilles, så bæk og dal bliver mere synlige i landskabet.


Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Hønning og Renbæk plantager er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Hønning Plantage er valgt fem skovudviklingstyper: eg med lind og bøg; eg med skovfyr og lærk; bøg med douglasgran og lærk og græsningsskov. I Renbæk Plantage er valgt to skovudviklingstyper: sitkagran med fyr og løvtræ samt bøg med gran.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Hønning og Renbæk plantager fremgår af kortet.


Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

I Hønning Plantages nordlige del er der valgt skovudviklingstypen eg med lind og bøg i det gamle egekrat. Efter decemberorkanen i 1999 er erfaringerne, at egen villigt forynger sig i stormfaldshuller, og dermed har den bevist sit potentiale til selvforyngelse ved ekstrem hård hugst. Syd for afd. 100 ned til Mosevej skal eg – når lysforholdene tillader det – sås ind under den eksisterende rødgran, og lind kan plantes ind efter behov.

På de østlige arealer samt langs Rømø Landevej, hvor skovudviklingstypen er bestemt til bøg med douglasgran og lærk, har især bøg vist sit store potentiale som vedproducent i nye kulturer, men også i de enkelte ældre bøgebevoksninger, der overlevede decemberorkanen. Ved konvertering af de eksisterende bevoksninger af rød- og sitkagran, skal bøg introduceres. I den sydlige del af Hønning Plantage er valgt skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk, da bevoksninger af lystræarter kan holdes lysåbne ud mod hedefladerne og medvirke til at skabe en blødere overgang mellem hede og træbevoksninger. Nord for Skikkildmundvej skal nobilisbevoksningen afvikles, og arealet skal i fremtiden holdes åbent, dog skal tjørn og andre hjemmehørende buske bevares, så arealet gradvist udvikler et overdrevspræg.

I henhold til Natura 2000 plejeplanen for området skal skovnaturtyperne prioriteres høj således, at skovdriften er med at bevare og fremadrettet sikre en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne bøg på mor med kristtorn og ege-blandskov. Skovdriften vil i planperioden blive rettet mod at fjerne de uønskede træarter i bevoksninger med bøg på mor med kristtorn i afd. 131 og 132.

I Renbæk Plantage er mange arealer med jordbund præget af ferskvandsaflejringer og et tæt net af grøfter vidner om vandpåvirkede jordbundsforhold, hvilket har været afgørende for valget af skovudviklingstyper. På lang sigt vil den naturlige hydrologi genindfinde sig i plantagen, og dette skal der tages højde for i skovdriften, herunder specielt ved valg af træarter. Denne proces vil ligeledes bidrage til at differentiere bevoksningernes træartssammensætning og skabe mere variation. I de nordlige og vestlige dele af plantagen, hvor der er valgt skovudviklingstypen sitkagran med fyr og løvtræ, har specielt sitkagran vist sig at være i besiddelse af et godt selvforyngelsespotentiale.

I plantagens sydlige og østlige dele har bøgen bevist sit gode potentiale som vedproducent i de store kulturer fra begyndelsen af 1990erne, og på denne baggrund er der her udlagt skovudviklingstypen bøg med gran. Her er dyrkningspotentialet højt, og der forventes at kunne produceres nåletræ af god kvalitet. Konvertering til denne skovudviklingstype er vel undervejs, og mange arter af svampe, fugle og biller m.fl. vil finde deres levesteder i den resulterende blandingsskov.

1.4 Naturpleje

For at sikre de lysåbne naturarealer, som er under tilgroning, i den vestlige del af Hønning Plantage syd for Rømø Landevej skal de i den kommende planperiode afgræsses med kvæg. Det gælder dele af afd. 143 og 159-161. Det skaber sammenhæng med de øst herfor liggende afgræssede arealer. Indledningsvis bekæmpes den invasive art, glansbladet hæg, ved nedskæring. Birketræerne på arealerne bevares. For at forbedre hedevegetationen undersøges det, om der kan foretages mosaikafbrænding på Skikkild Hede i afd. 174 og 156. Birk og tørst vil blive fjernet på den sydvestlige del af heden i afd. 175 og 177, som er under tilgroning med disse arter, mens store markante individer af østrigsk fyr vil blive bevaret.

I Renbæk Plantage skal den nuværende afgræsning af hedearealerne i afd. 458 og 461 intensiveres, og sitkagran skal skæres ned for at fjerne den som frøkilde. Det afgræssede areal forøges med hele afd. 456.

Den nuværende afgræsning af dele af afd. 471, 472 og hele afd. 474 fortsættes.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er forholdsvis få fortidsminder i plantagerne, som plejes som hidtil. Skovfogedstien som løber i den nordøstlige del af plantagen, plejes ved regelmæssig slåning, da den indgår i en af ruterne i vandretursfolderen.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hønning Plantage er velbesøgt, og mange gæster benytter Stævnepladsen i afd. 127 og 128 som udgangspunkt for mange aktiviteter.

Der er udlagt tre facilitetszoner i Hønning Plantage. Der er udlagt en nordlig facilitetszone i sammenhæng med den facilitetszone i Lindet Skov, hvor hundeskoven er placeret. I samme zone medtages en flittigt benyttet lille sø kaldet "Pearly Coat Lake". Midt i plantagen udlægges en facilitetszone, som omfatter stævneplads med bålhytte, engen i afd. 129 og 130 samt Hønning Dam. I syd er der udlagt en facilitetszone omkring et nyerhvervet areal, hvor der er i planperioden skal opsættes et bordebænkesæt og etableres en grillplads. Der skal desuden etableres en sti, som giver brugerne af Arrild Ferieby lettere adgang til at besøge de bagvedliggende dele af plantagen. Resten af Hønning Plantage er udlagt som friluftszone.

I Renbæk Plantage er udlagt en facilitetszone ved eksisterende p-plads, hundeskov og grillplads ved Karpedammen, resten af plantagen er udlagt til friluftszone.


Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området med Hønning og Renbæk plantager er beliggende øst for Skærbæk og nord for Løgumkloster.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

ikke skovbevokset

Total

Hønning og Renbæk Plantage

31

134

30

252

7

72

192

718

 

Tabel: skov- og ikke skovbevoksede arealer

Areal i hektar

Hede

Søer mv.

Eng

Mose

Krat

Slette

Vej

Brand-linje

Andet

Total

Hønning og Renbæk Plantage

102

2

29

27

1

7

10

3

10

192

 

Tabel: lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Hønning Plantages domineres af smeltevandssand eller -grus nord for Rømø landevejen, mens flyvesand i form af indsande dominerer i syd.

Renbæk Plantage ligger ligesom Hønning Plantage på den sandede del af Toftlund Bakkeø og jordarterne er da også nogenlunde parallelle med forekomster af både flyvesand og smeltevandssand- eller grus. I modsætning til Hønning Plantage er der relativt store arealer med tørvelag, og plantagen gennemskæres af et lavbundsareal med postglaciale ferskvandsaflejringer. Overalt i plantagen findes små arealer med ferskvandstørv, -sand og -gytje ligesom den tætte grøftning vidner om en vandlidende jordbund.

2.3 Landskab

Hønning Plantage ligger på den sandede del af Toftlund Bakkeø. Øst for plantagen går et meget markant højdedrag fra Højrup over Nr. Løgum til Vongshøj. Største højde findes i Arrild. Højbjerg er ca. 62m. Den vestlige del, hvor plantagen ligger, er i store træk en skrå flade, som fra højdeaksen falder ned til 25 m . Den østlige del af denne flade er vindhærget med sandflader og indsande. Mod vest findes et lavere område med høj grundvandsstand og tørvelag.

Renbæk plantage ligger på den centrale del af Toftlund Bakkeø. Bakkeøfladen, hvor Renbæk plantage ligger bliver delt af Gånsager Å, Renbæk og Holbæk i tre områder, hvor bækkene løber i hver deres lavning. Den terrænmæssige overgang mellem højderyggene og lavningerne er ganske jævn og kun på 5-10 meter, men der er stor forskel i jordbund og vandøkonomi. Lavningerne har en bredde af ½- 1 km og har stor jordfugtighed.

2.4 Skoven

Hønning Plantage er stærkt præget af decemberorkanen i 1999. I stormen væltede 175 ha som fladefald, hovedparten var nåletræsbevoksninger, mens der var spredt stormfald i egekrattet.

I den nordlige del af Hønning Plantage er der er et stort egekrat, som er udlagt til plukhugstdrift/urørt skov. Efter stormen har det vist sig, at eg naturforynger sig villigt. Det kræver dog en hård hugst. Hele egekrattet er udlagt til genbevaring af eg, bøg samt lind

I den østlige del af plantagen langs Povlskrovej samt omkring Rømø Landevej er der et godt potentiale for at producere kvalitetstræ. Her er der store arealer med monokulturer af rødgran og sitkagran med en god tilvækst og muligheder for selvforyngelse. I de små huller i granbevoksningerne, der er opstået under decemberorkanen, er der plantet bøg og lærk. Alle træarter forynger sig villigt og med god tilvækst, hvilket hovedsageligt skyldes den høje nedbørsmængde

På stormfaldsarealerne er der plantet en blanding af nål og løv med henholdsvis lige meget eg og bøg. Alle disse bevoksninger trives fint. Mod syd, vest og øst for Skikkild Hede trives sitkagranen også godt..

I afd. 115 er der klonforsøg i rødgran

Renbæk Plantage er beliggende på vandpåvirkede jorde, og der er gennem tiden etableret et højt antal af grøfter. Decemberorkanen i 1999 væltede bevoksninger svarende til ca. 100 ha, hvor hovedparten var nåletræ.

De mest vandpåvirkede jorde i plantagen findes mod nord og vest, hvilket skyldes at det er gammel mose og hede med allag. Arealerne er grøftet tilsvarende tæt, hvilket er med til at sikre dyrkningsgrundlaget af specielt sitka, rødgran og lærk. Den sydlige del af plantagen blev i begyndelsen af halvfemserne forynget med underplantning af både bøg og eg. Begge træarter trives godt i blanding med douglasgran og rødgran. Stormfaldkulturerne består af bøg, eg douglasgran, rødgran og lærk.. Der er gode muligheder for selvforyngelse over hele plantagen.


Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

I den nordlige del af Hønning Plantage er naturværdierne især knyttet til et 63 ha stort sammenhængende, gammelt egeskovsområde. De 130-145-årige egekrat er alle omfattet af naturskovsstrategien, og de adskiller sig fra andre egekrat ved forekomsten af spredte lind og bøge, der betragtes som levn fra en tidligere løvblandet skov i området.

Naturværdierne i den sydlige del af plantagen er særlig store med Sprøggelmosen og den store sammenhængende Skikkild Hede på i alt ca. 88 ha, som de mest fremtrædende elementer. Sprøggelmosen er oprindelig en lysåben hedemose, som i dag er ved at udvikle sig til en mere lukket birkemose med massiv opvækst af glansbladet hæg i hele den øst- og sydlige rand.

På Skikkild Hede er indlandsklitterne ved Helmpolde landskabsfredet på grund af det særlige terræn og den store bestand af enebærbuske. Fredningsnævnet har tidligere givet dispensation til pleje af området ved en kombination af afbrænding og slåning. Den øvrige del af Skikkild Hede fremstår velplejet som følge af kontinuerlig og ekstensiv pleje med skotsk højlandskvæg. Området er hjemsted for sjældne ynglefugle som hedelærke, sortstrubet bynkefugl og rødrygget tornskade.

I Renbæk Plantage knytter naturværdierne sig til lavbundsarealerne langs Renbæk, samt tilstødende lavtliggende hedeenge og hedemosearealer. I tilknytning til bækken midt i plantagen er der anlagt en opstemmet dam. Denne tidligere karpedam er renvandet og har en rig flora og fauna. Hedeengene i den vestlige del af plantagen og arealerne med hedemose i den østlige del af plantagen afgræsses med Skotsk Højlandskvæg for at holde græsarten blåtop nede og træ- og buskopvækst på et lavt niveau. Den ekstensive afgræsning er imidlertid ikke tilstrækkelig til at holde arealerne fri for opvækst af birk og sitkagran, som ligeledes fjernes manuelt. Arealerne har en rig flora knyttet til de lysåbne, næringsfattige og våde naturtyper – bl.a. klokkelyng, rosmarinlyng, liden soldug, djævelsbid, guldblomme, benbræk, kær-svovlrod, plettet gøgeurt, vinget perikon, hvid næbfrø, vestlig tue-kogleaks, pille star og stjernestar.

2.6 Kulturmiljø

I Hønning plantage findes fire høje mange tyske afdelingssten og et mindre antal skelsten heraf en fra F VII’ tid. Der er seks mindre jorddiger, der sandsynligvis har omkranset kålgårde i forbindelse med tidligere bebyggelser og en skovfogedsti fra 1920’erne.

I Renbæk Plantage findes to fårefolde samt fra omkring år 1900 Pastor Jacobsens karpedamme med tilhørende dæmningskanal og omløbskanal.

2.7 Friluftsliv

I Hønning Plantage findes tre parkeringspladser, vandre- og ridestier og ved snefald, langrendsløjper som sammen med etableringen af Hønning Stævneplads, danner rammer for friluftslivet i Hønning.

Hønning Stævneplads med bålhytte og stor parkeringsplads i plantagen har medført, at den nu er velbesøgt af publikum. Pladsen er blevet det naturlige udgangspunkt for aktiviteter, der spænder vidt fra diverse former for hundetræning, slædehundekørsel, den almindelige familieskovtur til O-løbsstævner og andre større arrangementer.

Renbæk Plantage må beskrives er moderat besøgt af publikum, som hovedsagelig besøger plantagen via parkeringspladsen i det østlige område. En stor hundeskov tiltrækker mange hundeluftere. Derudover er de gamle karpedamme med tilhørende dæmningsanlæg og omløbskanaler nok plantagens mest besøgte facilitet.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Med undtagelse af afd. 176 er hele Hønning Plantage beliggende i Natura 2000-område 93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov.

Nedenfor angives udpegningsgrundlaget ifølge Natura 2000-plan 2010-2015. Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov, Natura 2000-område nr. N93, Habitatområde H82, Fuglebeskyttelsesområde F66.

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 82 er følgende naturtyper:

Revling-indlandsklit (2320)

Græs-indlandsklit (2330)

Søbred med småurter (3130)

Næringsrig sø (3150)

Brunvandet sø (3160)

Våd hede (4010)

Tør hede (4030)

Enekrat (5130)

Surt overdrev (6230)

Tidvis våd eng (6410)

Højmose (7110)

Nedbrudt højmose (7120)

Hængesæk (7140)

Bøg på mor med kristtorn (9120)

Ege-blandskov (9160)

Stilkege-krat (9190)

Skovbevokset tørvemose (91D0)

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 66, hvor (Y) står for ynglefugl, er følgende:

Hvepsevåge (Y)

Tinksmed (Y)

Stor hornugle (Y)

Renbæk Plantage er ikke omfattet af Natura 2000-udpegninger.

Natura 2000-plan nr. 93 "Lindet Skov"

3.2 § 3 /§ 28 områder

I Hønning Plantage findes i alt 117,5 ha beskyttede naturtyper. Hede er dominerende med mere end 80 % af de lysåbne naturarealer. I Renbæk Plantage findes i alt 46,8 ha beskyttede naturtyper. Skovbevoksede birke-, pile- og ellemoser udgør mere end 25 % af de beskyttede naturtyper, mens de magre hedeenge udgør mere end 50 %.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Helmpolde i Hønning Plantage er i Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune udpeget som særligt næringsfattigt naturområde tillige med det nye areal vest for plantagen i Hønning Mose. Ifølge kommuneplanen er det nye areal i Hønning Mose vest for plantagen beliggende i skovrejsning uønsket-område. I kommuneplanen lægges der op til at udbygge og etablere nye stisystemer på strækningen mellem Hønning og Draved for vandrere og cyklister. Strækningen anses for et centralt turistområde.

I samme kommuneplan er der i forbindelse med Renbæk Plantage udpeget skovrejsningsområder mod sydvest til Gasse hede og mod nordøst til Lindet Skov.

3.4 Fredninger og vildtreservater

I Hønning Plantage er Helmpolde eller Skikkild Hede omfattet af Helm Polde-fredningen (Fredningsnævnets afgørelse af 22-10-1952). Fredningens formål er at opretholde områdets karakter af indsand, og arealet skal henligge i dets nuværende tilstand uden forstlig behandling, kultivering eller afvanding, dog således at tilstedeværende plantet eller selvsået bjergfyr, rødgran eller lignende (men ikke enebærbuske) fjernes ved passende hugst. Arealet skal i fremtiden holdes fri for selvsået opvækst. Lyngslåning er ikke tilladt. Fredningen vedrører hele afd. 174. Hverken fredningen eller den tilhørende tinglyste servitut er vedlagt kort.

Renbæk Plantage er ikke omfattet af naturfredninger.

3.5 Drikkevandsinteresser

Ifølge Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune er hele Hønning Plantage udpeget som indsatsområde for grundvand og område med særlige drikkevandsinteresser. I samme kummeplan er den sydligste halvdel af Renbæk Plantage udpeget som indsatsområde for grundvand, og de sydligste dele i afd. 465-467 er tillige udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen dele af de to skove i dette område er der udlagt grave- eller interesseområder ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

I Hønning Plantage er 68 ha omfattet af naturskovstrategien. Heraf er 14 ha udlagt til urørt skov, mens ca. 50 ha er udlagt til plukhugstsdrift, og ca. 1,5 ha til græsningsskov.

Skov nr.

Skov

Afd.

Litra

Areal

Anv.

Årg.

Formål

101

Hønning Plantage

85

a

5,5

EG

1874

Urørt skov år 2000

101

Hønning Plantage

85

b

6,6

SGR

2002

Urørt skov efter år 2000

101

Hønning Plantage

85

c

0,8

BØG

1962

Urørt skov efter år 2000

101

Hønning Plantage

85

d

0,2

MOS

 

Urørt skov efter år 2000

101

Hønning Plantage

86

a

4,2

EG

2001

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

87

a

1,8

EG

1869

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

87

b

2,7

EG

2001

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

88

a

0,9

EG

1869

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

88

b

3,4

EG

2001

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

91

b

1,1

EG

1869

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

91

e

0,6

EG

2001

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

92

c

0,7

EG

1869

Græsningsskov

101

Hønning Plantage

93

b

0,7

EG

1869

Græsningsskov

101

Hønning Plantage

97

a

4,4

EG

1992

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

98

a

4,5

EG

1869

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

99

a

2,3

EG

1869

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

99

b

2

EG

2001

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

100

a

10

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

100

b

3,1

RGR

1968

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

101

a

4,9

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

102

b

0,8

EG

1869

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

103

c

0,1

EG

1869

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

112

b

0,3

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

112

e

0,4

EG

1874

Urørt skov år 2000

101

Hønning Plantage

113

b

0,6

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

114

b

0,3

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

115

b

1,1

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

117

c

0,4

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

118

c

0,4

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

120

b

0,1

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

124

d

0,3

EG

1912

Urørt skov efter år 2000

101

Hønning Plantage

131

c

0,3

EG

1884

Plukhugstdrift

101

Hønning Plantage

141

b

0,6

EG

1912

Urørt skov år 2000

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Skov

Afd.

Litra

Areal

Anv.

Årg.

Formål

101

Hønning Plantage

115

a

2,5

RGR

1981

Klonforsøg, Forsøgsareal (FSL)

101

Hønning Plantage

117

a

2,4

NGR

1976

Forsøgsareal (FSL)

101

Hønning Plantage

117

g

0,8

ANÅ

1999

Forsøgsareal (FSL)

101

Hønning Plantage

117

h

0,2

MOS

2002

Forsøgsareal (FSL)

 

Desuden er følgende afdelinger udlagt til genbevaringsudpegning: 86,87,88,99,98,97,100,101 for træarterne eg, bøg samt lind.