Lindet Skov

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

I Lindet Skov er der et højt potentiale for vedproduktion, og skoven er et af kerneområderne for skovdyrkning på enheden. Det er målsætningen, at skoven skal udvikles mod større løvtræsdominans og variation efter de naturnære principper med udgangspunkt i de kulturer, der er etableret efter decemberorkanen i 1999.

Naturinteresserne er prioriteret forholdsvis højt med fokus på moser og tidligere enge i skoven. Skoven ligger i et fladt terræn og rummer ikke umiddelbart store landskabelige værdier. Skoven er moderat besøgt af publikum. Da Lindet Skov er lettilgængelig for publikum, er det målsætningen, at den både skal kunne rumme et alsidigt friluftsliv og tilbyde muligheder for at opsøge den stille naturoplevelse.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

En stor lysning i en slugt ned mod Hønning Plantage i afd. 82 vil med tiden blive udvidet og udviklet til en eng med fritstående træer langs randen.

I Hvidbjerg Moses i afd. 28, som er en skovbevokset tørvemose vil mosen i planperioden holdes uden græsning, men i stedet plejes ved nedskæring af opvækst af træer og buske. De gamle skovfyr i mosen bevares som solitærtræer

På engen foran Lindetskovgård etableres, der et skovbryn, således at skovengen foran gården bliver integreret i skoven, dog samtidigmed at indkigget til skovridergården bevares. Der plantes sparekasse-ege på skovengen vest for vejen.

Lindet.nyt større ændringer.jpg
Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Da variationer i terrænet i Lindet Skov er beskedne, planlægges der ingen landskabelige tiltag i stor skala. Fokus er derimod på at etablere mindre lysninger i skoven for at skabe mere variation i ellers tætte og mørke bevoksninger.

En stor lysning i en slugt ned mod Hønning Plantage i afd. 82 vil med tiden blive udvidet og udviklet til en eng med fritstående træer langs randen.

Stik vest for denne slugt skal bøgetræerne af hensyn til plejen af gravhøjene i området tyndes, så højene frilægges. I de kommende år skal der således udvikles en lysåben bøgebevoksning, og træer, som skal bevares, vil blive udvalgt med henblik på at sikre en høj naturværdi. Samme behandling vil ske i dele af afd. 52, 53, 74 og 75.

Sletten midt i skoven i afd. 37 og 39 skal holdes åben, og der skal skabes sammenhæng mellem denne og de omgivende bevoksninger af skovfyr, som skal gøres lysåbne med træer på stor afstand.

På engen foran Lindetskovgård etableres, der et skovbryn, således at skovengen foran gården bliver integreret i skoven, dog samtidigmed at indkigget til skovridergården bevares. Der plantes sparekasse-ege på skovengen vest for vejen.

På længere sigt skal der etableres en skoveng i afd. 22 og 26 i sammenhæng med mosen i afd. 21. Det skal ske, når den eksisterende bevoksning her er afviklet, dog med undtagelse af en lysåben bevoksning af skovfyr i afd. 22, som bevares.

Lindet.nyt landskab.jpg
Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for Lindet Skov er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I Lindet Skov arbejdes med tre forskellige skovudviklingstyper henholdsvis: bøg; sitkagran med fyr og skoveng.

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i Lindet Skov fremgår af kortet.

Hele den gamle del af Lindet Skov øst for skovdiget er udlagt med skovudviklingstypen bøg. Bøgen har bevist sit gode dyrkningsmæssige potentiale som en stabil træart i kulturfasen efter decemberorkanen og som et stabiliserende element i ældre bevoksninger. Skovudviklingstypen har et stort potentiale for kvalitetsproduktion af bøg og vil på lang sigt udvikle sig til en "søjlehal" med masser af lysbrønde og dybde i skovbilledet, som er spændende for publikum at færdes i.

Den vestlige del af skoven er udlagt med skovudviklingstypen sitkagran og fyr med løvtræ. Sitkagran trives særdeles godt i dette område og selvforynger sig villigt. På lang sigt skal også andre træarter introduceres til indblanding i monokulturer, så der opnås større træartsvariation. Denne skovudviklingstype vil hovedsageligt producere gavntræ af sitkagran og flis. I afd. 1 og 22 skal sitkagran med tiden afdrives, da arealet bliver stadig mere vandpåvirket, og herefter forventes arealet at forblive åbent, da træer og buske ikke forventes at kunne etablere sig pga. vandstuvning.

Derudover er der udlagt skovudviklingstypen skoveng i afd. 22 og 26 i forlængelse af Skovridermosen i afd. 21og langs de grøfter, der tidligere afvandede denne. Omkring skovengen er valgt skovudviklingstypen gran med bøg og ær, da jordbunden her er meget varieret med forekomster af bl.a. flyvesand og grus.

I henhold til Natura 2000 plejeplanen for området skal skovnaturtyperne prioriteres høj således, at skovdriften er med at bevare og fremadrettet sikre en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne bøg på mor med kristtorn og ege-blandskov. Skovdriften vil i planperioden blive rettet mod at fjerne de uønskede træarter i henholdsvis: bøg på mor med kristtorn i flere afdelinger fordelt rundt om i skoven svarende til et areal på ca. 15 ha og egeblandskov på et mindre areal i afd. 6.

Lindet.nyt sut kort.jpg

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Et stort naturareal i Lindet Skov er Hvidbjerg Mose, som er en skovbevokset tørvemose. Mosen skal i planperioden opretholdes uden afgræsning og plejes ved nedskæring af opvækst. Målet er at bevare de gamle skovfyr som solitærtræer i et slettelandskab. Bevoksningen af sitkagran i mosen afvikles, når den er hugstmoden.

I dele af afd. 21 undersøges det om det er muligt at etablere en hegning til sommerafgræsning med kreaturer. Da arealet ikke må blive vådere af hensyn til naboarealerne, skal grøften i samme afd. frahegnes for at undgå, at dyrene ødelægger drænsystemet.

I Lindet Mose er det en målsætning at pleje og bevare de nuværende forekomster af højmose og skovbevokset tørvemose i henhold til Natura 2000 plejeplanen. Enkelte sitkagraner og contortafyr skal fjernes fra mosens centrale del. Mosens vestlige del er tilgroet, hvilket kun vanskeligt lader sig ændre, da der på naboarealet er rigeligt med frøtræer, som koloniserer moseranden. Det skal undersøges, om vandstanden i mosen kan hæves for at genoprette aktiv højmose på større dele af arealet.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Kulturmiljøet skal sikres, ved at arealer med fortidsminder enten holdes åbne eller, hvor bøgebevoksninger forekommer, ved at disse udvikles til være lysåbne.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Den vestlige del af Lindet Skov med de to moser skal udlægges til stillezone for at tilvejebringe et område, hvor skovgæster kan søge den stille naturoplevelse.

I det sydøstlige del af skoven udlægges en facilitetszone omkring hundeskoven. Resten af skoven udlægges som friluftszone. Der planlægges ingen nye faciliteter i planperioden i Lindet Skov.

4.Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Lindet Skov er beliggende ca. 18 km sydøst for Ribe og ca. 11 km sydvest for Gram. Lindet Mose eller Kongemosen er en skovbevokset tørvemose beliggende sydøst for skoven ud til Skallebækkens øvre løb.

5.Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Total

Lindet Skov

121

39

7

122

34

30

77

429

Tabel: skov- og ikke skovbevoksede arealer

Areal i hektar

Mose

Krat

Slette

Ager

Vej

Andet

Total

Lindet Skov

52

1

3

11

8

2

77

Tabel: lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Lindet Skov og Lindet Mose er beliggende på den sandede, centrale del af Toftlund Bakkeø. Skoven domineres af smeltevandssand, mens hele Lindet Mose og et større lavbundsareal i den vestlige del af Lindet Skov ved Hvidbjerg Mose er domineret af tørvedannelser. I den nordvestlige del af skoven findes endvidere flere partier med flyvesand.

2.3 Landskab

Lindet Skov ligger på et svagt kuplet højdedrag på Toftlund Bakkeø. Terrænet skråner mod vest og afvandes af Renbæk.

Lindet Mose ligger ligeledes på Toftlund Bakkeø i et fladt terræn, der afvandes af Skallebæk mod syd.

2.4 Skoven

Lindet Skov blev hårdt ramt af decemberorkanen i 1999, da bevoksninger svarende til halvdelen af skovens areal blev ramt af stormfald, hvor hovedparten var nåletræ. Stormfaldet i løvtræ udgjorde ca. 40 ha, hvoraf størstedelen var udlagt som urørt skov. De urørte bevoksninger var gammel bøg, med få egetræer og fremstod inden orkanen med kraftig bødedominans. Efter orkanen indfandt foryngelse sig hurtigt både af bøg og eg, og området er i dag et varieret område hvad angår både arts- og struktursammensætning.

Dyrkningsmæssigt kan skoven opdeles i to - henholdsvis indenfor og udenfor det gamle skovgærde. Indenfor det gamle skovgærde trives stort set alle træarter med et godt vækstpotentiale og gode muligheder for selvforyngelse. Ved tilplantningen efter orkanen blev der etableret mange blandingsbevoksninger med bøg, douglas, rødgran og lærk som bærende træarter.

Udenfor det gamle skovgærde er jorden præget af enten sandflugt eller mosejord og her kan sitkagran, skovfyr, lærk og egen trives. Specielt sitkagranen forynger sig rigtigt godt.

Gældende for hele skoven er, at vedproduktionen er stor og foryngelsespotentialet godt.

Lindet.nyt særligt beskyttet.jpg
Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Lindet Skov er relativ fattig på lysåbne naturarealer. De eneste større lysninger i skoven er Hvidbjerg Mose og Skovridermosen i den nordvestlige del af skoven. De to moser har begge rester af den flora og fauna, der knytter sig til de oprindelige fattigkær og ekstremfattigkær i området, men som følge af grøftning er naturværdierne i området i tilbagegang. Under de nuværende hydrologiske forhold vil de oprindelige lysåbne naturtyper udvikle sig mod skovnaturtyper, hvilket den tiltagende opvækst af birk og skovfyr tydeligt viser. Blåtop og pors dominerer bundvegetationen på bekostning af mere artsrige urtesamfund og pletter af højmoselignende vegetation. Hvidbjerg Mose har tidligere været afgræsset med kreaturer, men de nuværende plejeforanstaltninger på de to moseflader begrænser sig til nedskæring af uønsket træopvækst. Hvidbjerg Mose har været ynglelokalitet for stor hornugle.

Mens naturværdierne i moserne er begrænset, så er der store naturværdier tilknyttet urørte bøge- og egebevoksninger i afd. 10, 18, 19 og 57, hvor der ikke blev foretaget oprydning efter decemberorkanen i 1999. De urørte skovparceller, som er op mod 240 år, danner ramme om en høj biologisk mangfoldighed blandt især trælevende svampe og insekter samt hulrugende fugle. Mængden af dødt ved og variationen af levesteder for arter tilknyttet gamle og døende bøge- og egetræer er stor. En undersøgelse af svampefloraen umiddelbart før orkanen resulterede i fund af 134 svampearter. Der er ikke foretaget studier af de urørte skovparcellers flora og fauna efter stormfaldet, men det formodes, at artsdiversiteten er endnu højere i dag.

Lindet Mose eller Kongemosen er en skovbevokset tørvemose med åbne mosepartier i den centrale del, som i dag ligger urørt. Rundt langs kanterne findes en varieret kratskov. Mosen er mest kendt som fast ynglelokalitet for trane.

2.6 Kulturmiljø

I Lindet Skov findes 16 bronzealder høje, en langdysse og en jættestue (storstensgrave). Mange tyske og enkelte danske afdelingssten, hustomt der er rester fra et tidligere skovløbersted. Der er to stier, Jægerstien og Skovriderstien. Jordhuller efter sprængningen af Sikringsstilling Nord og en fårefold.

Der er to brudgomskobler om kranset af jorddiger. Et plantekobbel (skovhauge) der i 1760 var planteskole omkranset af et jorddige. Der findes rester af jorddiger omkring skoven og mellem den tidligere tjenestejord og Hvidbjerg Mose.

I Lindet Mose er ikke fundet fortidsminder eller kulturspor i mosen bortset fra tørvegrave.

2.7 Friluftsliv

I sammenhængen med Hønning dækker Lindet Skov mange af mulighederne nævnt under Hønning Plantage. Skoven er let tilgængelig for publikum med gode parkeringspladser, to afmærkede ruter og en stor hundeskov i syd. Brudgomskoblerne og Røverkulen er naturlige udflugtsmål.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Lindet Skov og Lindet Mose er begge beliggende i Natura 2000-område 93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov.

Lindet Skov er både fuglebeskyttelses- og habitatområde, mens Lindet Mose kun er habitatområde. Nedenfor angives udpegningsgrundlaget ifølge Natura 2000-plan 2010-2015. Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov, Natura 2000-område nr. N93, Habitatområde H82, Fuglebeskyttelsesområde F66.

Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 82 er følgende naturtyper:

Revling-indlandsklit (2320)

Græs-indlandsklit (2330)

Søbred med småurter (3130)

Næringsrig sø (3150)

Brunvandet sø (3160)

Våd hede (4010)

Tør hede (4030)

Enekrat (5130)

Surt overdrev (6230)

Tidvis våd eng (6410)

Højmose (7110)

Nedbrudt højmose (7120)

Hængesæk (7140)

Bøg på mor med kristtorn (9120)

Ege-blandskov (9160)

Stilkege-krat (9190)

Skovbevokset tørvemose (91D0)

Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 66, hvor (Y) står for ynglefugl, er følgende:

Hvepsevåge (Y)

Tinksmed (Y)

Stor hornugle (Y)

Natura 2000-plan nr. 93 "Lindet Skov"

3.2 § 3 /§ 28 områder

I Lindet Skov og Lindet Mose er der i alt 49,4 ha beskyttede naturtyper helt overvejende fordelt på de tre moser – Lindet Mose, Hvidbjerg Mose og Skovridermosen.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Lindet Skov er ikke omfattet af udlægninger ifølge Haderslev kommuneplan 2009.

Lindet Mose er, ud over det, som står anført i 3.5 Drikkevandsinteresser, ikke omfattet af særlige retningslinjer i Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hverken Lindet Skov eller Lindet Mose er omfattet af naturfredninger.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ikke udpeget særlige drikkevandsinteresser i Lindetskov ifølge Haderslev kommuneplan 2009.

Hele Lindet Mose er i Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune udpeget som indsatsområde for grundvand og – undtaget den østligste del – tillige som område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen dele af Lindet Skov og -Mose er udlagt som grave- eller interesseområder ifølge gældende råstofplan.

3.7 Naturskovsstrategien

I Lindet Skov er 47 ha omfattet af Naturskovsstrategien. Heraf er ca. 21 ha udlagt til urørt skov, mens ca. 26 ha er udlagt til plukhugstdrift.

Ca. 31 ha af Lindet Mose er udlagt som urørt.

Skov nr.

Skov

Afd.

Litra

Areal

Anv.

Årg.

Formål

301

Lindet Skov

7

b

1

EG

1776

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

7

e

0,4

BØG

2001

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

8

b

0,8

BØG

2001

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

9

c

0,2

BØG

2001

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

a

9,2

BØG

1936

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

b

1,4

BØG

1786

Urørt skov år 1994

301

Lindet Skov

10

c

0,7

EG

1771

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

d

0,2

EG

1905

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

e

0,6

EG

1944

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

f

0,6

BØG

2001

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

g

3,5

BØG

2001

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

h

1,3

BØG

1786

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

k

0,2

BØG

1965

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

l

0,2

TSU

1960

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

m

0,2

LÆR

1939

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

10

n

0,7

BØG

1786

Urørt skov år 1994

301

Lindet Skov

18

a

9,2

BØG

2000

Urørt skov år 1994

301

Lindet Skov

18

b

1,2

BØG

1968

Urørt skov år 2000

301

Lindet Skov

18

c

0,6

BØG

2001

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

18

d

0,3

REG

1945

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

19

a

5,3

BØG

2000

Urørt skov år 1994

301

Lindet Skov

19

b

1

EG

1962

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

19

d

1,4

EG

1789

Urørt skov år 1994

301

Lindet Skov

19

f

0,6

BØG

1974

Urørt skov år 2000

301

Lindet Skov

57

a

1,8

EG

1776

Urørt skov år 1994

301

Lindet Skov

63

d

2,4

SKF

2002

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

65

c

1,4

BØG

2002

Plukhugstdrift

301

Lindet Skov

65

e

1,9

BØG

2002

Plukhugstdrift

303

Lindet Mose

403

a

30,6

MOS

-

Urørt skov år 2000

 

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i Lindet Skov og Lindet Mose.