Skovene ved Jels

1. Mål og planer

1.1 Overordnede målsætninger

Områdeplanen for skovene ved Jels dækker Haraldsholm, Klaskeroj og Barsbøl Skove samt Jelssøerne..

Det er målsætningen for skovene ved Jels, at de udvikles mod større dominans af løvtræ efter de naturnære principper, så dyrkningspotentialet udnyttes bedst muligt, samtidig med at skoven bliver mere varieret og robust.

Sideløbende hermed skal skovene og søerne skabe rammer for et alsidigt frifriluftsliv i Jels-området.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

For at forbedre mulighederne for at pleje den meget våde Nedereng, skal den eksisterende grøft i tilknytning hertil renses op i planperioden i afd. 1539..

Skovene ved jels.større ændringer.jpg
Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

I Haraldsholm Skov, som kun rummer få særlige landskabselementer, vil der blive skabt en skoveng i afd. 494. Det vil ske ved åbning af en rørlagt grøft gennem afdelingen og ved afvikling af den omgivende bevoksning af nordmannsgran.

I Klaskeroj Skov skal der tyndes betydeligt i bevoksningen i afd. 1565, som er tilplantet med bøg, og hvor der også findes store elletræer. På længere sigt er målet, at arealet udvikler sig til en ellesump.

Barsbøl Skov er godt tilpasset landskabets former, og Jels Søerne fremstår tydeligt midt i skoven. Bevoksninger langs bække udvikles på sigt mod lysåben skov.

2.Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

Det langsigtede mål for skovene ved Jels er, at skovdriften at tilrettelægges således, at der skabes et kontinuerligt skovdække samt tilstræbes en sammensætning af træarter, der er tilpasset lokaliteten, og som danner grundlag for en god udviklings- og foryngelsesdynamik i fremtiden.  Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede med den tilstræbte træartssammensætning. I skovene ved Jels arbejdes med fire skovudviklingstyper henholdsvis: eg med lind og bøg; bøg med douglasgran og lærk; bøg med ask og ær samt skoveng

Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen i skovudviklingstyper i skovene ved Jels fremgår af kortet.

I den nordlige del af Haraldsholm Skov er valgt skovudviklingstypen eg med lind og bøg. De nuværende granbevoksninger opretholdes, indtil de er hugstmodne. Gennem måldiameterhugst tyndes bevoksningerne, og eg introduceres under granbevoksningerne hen i mod slutningen af bevoksningernes levetid. Naturlig foryngelse med opbygning at naturnære bevoksningsstrukturer benyttes også. Skovudviklingstypen vil på lang sigt have et godt potentiale for vedproduktion og vil øge biodiversiteten, herunder give mulighed for et rigere flora- og svampeliv end i dag.

I den sydlige del af Haraldsholm Skov udlægges skovudviklingstypen bøg med douglasgran og lærk, da denne del af skoven er knap så vandpåvirket. Det vil give mulighed for produktion af både bøge- og nåletræsved, samtidig med at blandingsskoven skaber variation for publikum i skoven.

Midt i skoven er udlagt et areal til skoveng, så skoven deles i en nordlig og en sydlig del med indre skovbryn.

I den nordlige del af Klaskeroj Skov er der – som det også er tilfældet i Haraldsholm Skov - valgt skovudviklingstype eg med lind og bøg, da der også her er store områder, som er veldrænede grundet systemer af dybe grøfter. Bevoksningerne behandles derfor som i beskrevet ovenfor.

I den sydlige del af Klaskeroj Skov er valgt skovudviklingstypen med bøg som hovedtræart med indblanding af ask og ær. Det vil på lang sigt give en varieret struktur med grupper af forskellige størrelser og aldersudvikling samt en højere biodiversitet. På de fugtige områder mod øst vil bøg og ær sandsynligvis udvikle sig dårligt, og her kommer bevoksningerne hovedsageligt til at bestå af en blandingen af eg og el. De nuværende pyntegrøntsarealer i Klaskeroj Skov underplantes med bøg, lærk og douglasgran inden afvikling.

Afdelingerne 565 og 566 udlægges samlet til græsningsskov.

I Barsbøl Skov udlægges størstedelen af skoven med skovudviklingstype bøg med douglasgran og lærk. De nuværende granbevoksninger afvikles, når de bliver hugstmodne. Forud tyndes bevoksningerne, og de for skovudviklingstypen relevante træarter bringes ind heri enten ved underplantning eller naturlig foryngelse, såfremt forholdene tillader det. Som i Haraldsholm Skov vil den valgte skovudviklingstype give mulighed for produktion af ved af både bøg og nål og være med til at skabe oplevelser for publikum.

Der er få arealer med pyntegrønt, som gradvist skal afvikles, samtidig med at de underplantes med bøg, lærk og douglasgran i planperioden.

3.Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Da naturværdierne i Haraldsholm Skov er begrænsede, forsøges det i planperioden at genskabe en græsset skoveng i og omkring afd. 494 for at tilvejebringe mere variation. Muligheden for at åbne et rørlagt vandløb på engen for at skabe yderligere variation undersøges.

I Klaskeroj Skov igangsættes en konvertering af den granbevoksede mose i afdeling 515 til birkemose. Det vil blive gennemført ved ophør af grøftevedligehold i området kombineret med afdrift af den nuværende rødgranbevoksning, når den bliver hugstmoden i løbet af planperioden. Det sikres, at afvandingen fra arealer nord for skoven stadig kan ske gennem skoven, og at hoveddrænene ikke påvirkes. I Klaskeroj Skov skal der desuden etableres en ny og større græsningsskov i afdeling 565 og 566 på længere sigt.

I Barsbøl Skov bringes afgræsningen af Barsbøl Eng til ophør som følge af, at arealet er præget betydelig forsumpning. Den naturlige udvikling modellesump er allerede godt i gang, og engen overlades til naturlig succession.

For at forbedre mulighederne for at pleje den ligeledes meget våde Nedereng, skal den eksisterende grøft i tilknytning hertil renses op. Hvis det viser sig, at engdriften til trods herfor ikke kan opretholdes, vil mulighederne for at retablere en gammel grøft syd for Nedereng blive undersøgt.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen ændringer i plejen af kulturmiljøet i skovene ved Jels.

Bilag med oversigt over fortidsminder og plejetiltag findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Haraldsholm og Klaskeroj Skov er begge udlagte til friluftszone i deres helhed. I Barsbøl Skov er der både udlagt en friluftszone og en facilitetszone; facilitetszonen dækker områder med mange faciliteter og dele af søen, hvor der er stor aktivitet. Der er ikke planlagt nye faciliteter i planperioden. Tanken er dog, at fremtidige faciliteter for friluftslivet overvejende skal placeres i og omkring Jels Midtsø og de tilstødende arealer, hvor antallet af besøgende og publikumsinteresserne i forvejen er betydelige.

4.Friluftsplan
Kortet viser planen for zonering af skoven i forhold til friluftslivet

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Haraldsholm, Klaskeroj og Barsbøl Skov er alle beliggende nord for Jels by i forbindelse med Jels Søerne.

Før stormen i 1999 var skovene blandede løv- og nåleskove. Store dele af nåletræerne i skovene væltede imidlertid i stormen, og efterfølgende er der arbejdet systematisk med at øge andelen af løvtræ – bøg og eg – i forhold til situationen før stormen for derved frembringe en mere stabil og fremtidssikret skov. Løvtræsprocenten er steget fra ca. 40 % før stormfaldet til ca. 70 % efter gentilplantningen.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer inklusive øvrige ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Total

Skovene ved Jels

149

57

16

64

16

2

216

522

Tabel: skov- og ikke skovbevoksede arealer

Areal i hektar

Søer mv.

Eng

Mose

Slette

Vej

Andet

Total

Skovene ved Jels

89

11

6

9

8

5

216

Tabel: lysåbne naturarealer og øvrige ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Jordbunden i Haraldsholm og Klaskeroj Skove er domineret af moræneler. Der findes større sammenhængende forekomster af smeltevandssand i Barsbølsamt i den nordlige del af Haraldsholm Skov. I begge skove er forekomsterne af moræneler stedvist overlejrede af sand. Barsbøl Skov er domineret af smeltevandssand med små forekomster af ferskvandstørv og gytje samt en større forekomst af moræneler i et ca. 200 meter bredt bælte i hele den sydlige del af skoven. I Haraldsholm Skov findes desuden ekstramarginalt smeltevandssand i en smal kile ind i skoven fra den lille skoveng i afdeling 1495 i syd og videre nordpå til Nisses Mose i afdeling 1484. Skovene er generelt dybgrundede med undtagelse af de nordlige dele af både Klaskeroj og Haraldsholm, som er udgrøftede af hensyn til at sikre et højt skovdykningspotentiale i området. Hele den nordlige del af Haraldsholm Skov, som karakteriseres ved overfladenært grundvand, er endvidere præget af et kraftigt allag, der besværliggør skovdyrkningen i området.

2.3 Landskab

Haraldsholm, Klaskeroj og Barsbøl Skove ligger i et ungt morænelandskab umiddelbart øst for indlandsisens hovedopholdslinie.

Jelsskovene ligger langs den ca. 5 km lange og ca. ½ km brede Jels tunneldal med de tre langsøer Oversø, Midtsø og Nedersø. Tunneldalen ligger i et leje ca. 25 meter nede i plateauet, og søerne har en dybde på op til ca. 12 meter. Landskabet omkring tunneldalen har lange bløde skråninger og højder på over 50 meter. Jelsskovene ligger i et overgangsområde mellem øst og vest, hvor jordbunden hovedsagelig er dybgrundet morænegrus.

2.4 Skoven

Terrænet i Haraldsholm Skov er ikke præget af store højdeforskelle, og skoven er beliggende på den østligste del af Rødding Bakkeø tæt ved indlandsisens hovedopholdslinie under sidste istid. Jordbunden er flere steder vandlidende på grund af et tykt allag i ca. 50 cm dybde. Skoven bærer præg af orkanen i 1999, og ca. 45 ha af bevoksningerne i skoven er anlagt efter stormen, hovedsaligt med enten bøg eller eg som hovedtræart.

Den nordlige del af skoven er intensivt drænet med henblik på at sikre et højt skovdyrkningsmæssige potentiale. For fortsat skovdrift med fokus på vedproduktion og sikring af de stående bevoksningernes værdi er løbende vedligeholdelse af grøftenettet nødvendigt.

Skoven er allerede nu mere eller mindre opdelt i en nordlig del og en sydlig del. Eg og gran er dominerende i den nordlige del, mens bøg er dominerende i den sydlige del samt i skovens vestkant.

Der er flere pyntegrønt arealer, som er under afvikling.

Klaskeroj Skov er dyrkningsmæssigt opdelt i to dele. Mod nord er jordbunden fugtig, men veldrænet ved grøfter, og her trives eg og gran godt, men deres fortsatte trivsel og høje vedproduktion forudsætter dog, at grøftenettet vedligeholdes løbende. Den sydlige del langs Koldingvej er præget af bøgeskov med ask og ær på de noget fugtige, men veldrænede jorder. Også her er grøftenettes løbende vedligeholdelse en forudsætning for høj produktion i fremtiden.

I Barsbøl Skov trives både bøg og gran godt i den forefundne jordbund, som generelt er veldrænet, men hvor der også findes enkelte fugtige områder. Det anbefales i forbindelse med ethvert hugstindgreb i skoven at undgå at skabe ensartede rene bøgebevoksninger og medfølgende morbunddannelse.

6.Særligt beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov

2.5 Natur

Naturværdierne i de tre løvskove knytter sig især til en række ældre skovbevoksninger samt Jelssøerne og de omkringliggende mose- og engarealer. Arealmæssigt udgør de tre Jelssøer tilsammen de største naturarealer med en samlet størrelse på 89,4 ha. De værdifulde gamle skovbevoksninger findes i bræmmer langs søerne såvel som spredt rundt omkring i alle tre skove. Oftest er der tale om mindre partier, skovbryn og hjørner, hvor skovnaturen har været overladt til sig selv uden forstlig behandling. Lysåbne naturarealer er generelt fåtallige, og de mest interessante engarealer er beliggende omkring Heksebroen samt nord og syd for Jels Voldsted ved Midtsøen. Nedereng og Barsbøl Eng er gradvis blevet mere og mere våde og kan ikke opretholdes som lysåbne engarealer under de aktuelle forhold. En markant forbedring af de afvandingsmæssige forhold er en forudsætning for at hindre den naturlige udvikling til ellesump, som allerede er godt i gang. Der er store naturinteresser knyttet til de gamle ege, elle- og bøgebevoksninger på en ca. 2½ kilometer lang strækning mellem Orion Planetariet i syd og Lilleåens indløb til Midtsøen i nord. I syd udgør arealerne en smal bræmme af 200-årig urørt egeskov, mens der langs østsiden af Midtsøen er flotte bræmmer af velvoksen elleskov og større sammenhængende bøgebevoksninger på indtil 190 år. Bøgeskoven er udlagt til plukhugstdrift, mens elleskoven er stævningsskov, jf. naturskovsstrategien, se senere afsnit.

Klaskeroj og Haraldsholm Skove huser begge udgrøftede moseområder, der udgør potentielle nye naturarealer i form af elle-, aske- og birkemoser. I Klaskeroj Skov er der et særligt potentiale for udviklingen af mere naturlige skovbevoksede moser i afdeling 1515 og Hvirlmose-området nord herfor der i forvejen er udlagt til plukhugstdrift. I Haraldsholm Skov er det særlig den vestlige del af Nisses Mose i afdeling 4483, der har et stort potentiale i forhold til at forbedre den naturlige hydrologi samt udvikling af mere mosenatur.

2.6 Kulturmiljø

I Barsbøl Skov er der i afdeling 343 spor af gamle agre. Der er rester af stendiger, som markerer skel mellem meget lave højryggede agre med en bredde på ca. 14 m. Dog er det kun enkelte sten, som endnu er synlige, mens de fleste ligger skjulte i skovbunden. En stenalderboplads og en jernalderboplads er fundet i skoven, men kan i dag ikke erkendes med det blotte øje. Der findes desuden jorddiger både i og omkring det meste af skoven.

I Klaskeroj Skov ligger Jels Voldsted, som er en halvcirkelformet borgbanke ved Jels Midtsø. Ifølge de sparsomme historiske beretninger herom, kan stedet føres tilbage til år 1231, men antages dog at være endnu ældre, muligvis en vikingeborg. Hærvejen har haft et spor lige syd for Nedersø, så borgen har haft en strategisk god beliggenhed, idet man herfra kunne kontrollere færdslen på ruten gennem Farrisskoven.

Ved voldstedet findes desuden 3 mindesten, et rekonstrueret dyssekammer, samt en gammel grænsesten. Der findes jorddiger både i og omkring det meste af skoven.

I Haraldsholm Skov er der i afdeling 491 en græsklædt langhøj på ca. 1,7 x 8 x 25 meter, hvor en del af højens fod er bortgravet. Det meste af skoven er omgærdet af jorddiger, og en kort strækning i syd ligger bag et stendige.

2.7 Friluftsliv

Der er tre vandreruter i Jelsområdet: Midtsøturen, Barsbøl og Klaskerojturen. Specielt Midtsøen er meget publikumsbesøgt med Jels Voldsted som den naturlige indgang til området. Her er der p-plads og naturlegeplads, ligesom der på ruten findes bålpladser, shelter og teltslagningsmuligheder.

Ved Jels Nedersø er der etableret et sundhedsspor, og også her er der bålpladser og bænke langs ruten.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Ingen af skovene ved Jels er beliggende i Natura 2000-område.

3.2 § 3 /§ 28 områder

Ser vi bort fra Jelssøerne, er de tre skove generelt fattige på lysåbne naturtyper, ligesom arealet med skovbevoksede moser omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 også er meget begrænset. I Haraldsholm Skov er der under 1 ha beskyttet natur, mens der i Barsbøl og Klaskeroj skovene er knap 8 ha skovbevoksede moser samt ca. 14,6 ha skovenge, overdrev og småsøer, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3-bestemmelser.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Ingen af skovene ved Jels er omfattet af specifikke bestemmelser i Vejen Kommuneplan 2009-2021.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Blandt Jelsskovene er kun Barsbøl Skov omfattet af fredning i form af Fredning af Jels Søerne (Overfredningsnævnets afgørelse af 20-12-1960). Fredningen har til formål at bevare omgivelserne af Jelssøerne. Fredningen pålægger de omfattede arealer et generelt forbud mod bebyggelse, anlæg og terrænændringer af enhver art, undtagen når de måtte være nødvendige for land- eller skovbrug. Generelt skal levende hegn forynges med løvtræer, løvskovbryn mod søerne bevares som sådanne, og skov- og kratdækkede områder skal drives med plukhugst og for stedse bære løvtræer. Holme med løvtræer langs søerne skal bevares længst muligt. Enkelte granbevoksninger kan bevares. Terrænændringer på matr.nr. 284 Jels, Jels, hvor der tidligere har været et voldsted, og hvor restaurant og café Jels Voldsted nu ligger, kræver Fredningsnævnet og Nationalmuseets godkendelser. Spredtstående træer foran caféen og restauranten må ikke fældes uden fredningsnævnets tilladelse.

3.5 Drikkevandsinteresser

Der er ikke identificeret særlige drikkevandsinteresser i skovene ved Jels.

3.6 Råstofplaner

Der er ikke udlagt hverken interesse- eller graveområde i skovene ved Jels i henhold til Råstofplan 2012 for Region Syddanmark.

3.7 Naturskovsstrategien

I Barsbøl og Klaskeroj Skov drives ca. 20 ha ved plukhugstdrift. Derudover er der 4 ha stævningsskov, 2,5 ha græsningsskov samt 6,3 ha urørt.

Skov nr.

Skov

Afd.

Litra

Areal

Anv

Årg.

Formål

202

Klaskeroj Skov

1513

a

2

BØG

2000

Plukhugstdrift

202

Klaskeroj Skov

1513

b

0,4

EG

1990

Plukhugstdrift

202

Klaskeroj Skov

1514

a

1,3

BØG

1989

Plukhugstdrift

202

Klaskeroj Skov

1517

a

1,3

BØG

1815

Plukhugstdrift

202

Klaskeroj Skov

1533

a

0,8

ENG

-

Græsningsskov

202

Klaskeroj Skov

1534

a

0,4

BØG

1952

Plukhugstdrift

202

Klaskeroj Skov

1534

b

0,4

BØG

1986

Græsningsskov

202

Klaskeroj Skov

1534

c

0,5

BØG

1986

Plukhugstdrift

202

Klaskeroj Skov

1534

d

0,6

BØG

1952

Græsningsskov

202

Klaskeroj Skov

1535

a

0,7

ENG

-

Græsningsskov

202

Klaskeroj Skov

1536

c

3,1

PUB

-

Plukhugstdrift

202

Klaskeroj Skov

1538

b

2,2

BØG

1990

Urørt skov år 2000

202

Klaskeroj Skov

1565

b

1,1

REL

1931

Stævningsskov

203

Barsbøl Skov

1325

a

1,2

BØG

1800

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1325

b

0,4

BØG

1972

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1325

c

1,4

BØG

1920

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1325

d

0,4

BØG

1995

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1325

e

0,9

LÆR

2001

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1325

f

0,2

BØG

1998

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1330

e

0,7

BØG

1989

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1330

f

0,7

BØG

1972

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1330

g

0,6

BØG

1995

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1330

h

0,4

BØG

1825

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1330

j

0,3

BØG

2000

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1336

b

0,5

BØG

1825

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1336

c

2,2

BØG

1976

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1336

d

0,8

BØG

1955

Plukhugstdrift

203

Barsbøl Skov

1545

b

2,7

MOS

-

Stævningsskov

203

Barsbøl Skov

1545

c

0,3

BØG

1820

Urørt skov år 1994

203

Barsbøl Skov

1545

d

3,8

EG

1792

Urørt skov år 1994


3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Skov

Afd.

Litra

Areal

Anv

Årg.

Formål

202

Klaskeroj Skov

1530

b

0,9

ÆGR

2000

Forsøgsareal (FSL)