Hugst, kulturer og bevoksningpleje

Ved driftsplanlægningen fastlægges centrale parametre som den samlede hugst i den 15-årige planperiode, niveauet for nye skovkulturer, plejen af naturarealer, pleje af fortidsminder og omfanget af nye friluftsfaciliteter mv.

I nærværende kapitel er der fokus på rammerne for de næste 15 års hugst og foryngelse. En ramme som indgår i den årlige planlægning på enheden blandt andet i forbindelse med den årlige hugstplanlægning og kulturindsats.

Helt overordnet er det målet, at skovdriften sker bæredygtigt – det vil blandt andet sige, at der på lang sigt sikres balance i aldersklassefordelingen, i tilvækst og hugst og at dyrkningsgrundlaget forbedres. Dette sikres gennem Naturstyrelsens generelle retningslinjer og årlig opfølgning. Der sker kontrol af dette som følge af styrelsens certificering i henhold til FSC og PEFC-standarderne.

Kapitlet er opdelt i tre afsnit og kan sammenfattes i følgende:

Grundlag for beregning af vedmasse og hugst:Taksationen viser, at de tidligere højde-vedmasse kurver kan anvendes for rødgran, uden at der er behov for justeringer. En gennemgang af bevoksningsforholdene for nåletræ viser, at stormfald i perioden med driftsplanarbejdet har medført spredte huller i en lang række bevoksninger, information som det ikke har været muligt at indarbejde i bevoksningsregisteret. En analyse af stormfaldets fordeling til fladefald og spredt fald indikerer, at den resterende vedmasse p.t. er ca. 5 procent lavere end forudsat. Hugsten for gran, ædelgran og andet nåletræ er derfor nedsat ca. 5 procent i forhold til modelberegningen. En gennemgang af bevoksningsforholdene for løvtræ viser, at bevoksningstætheden for bøg, eg, ask ær og andet nåletræ er lavere end forudsat i modelberegningerne. Vedmasse, tilvækst og hugst i løvtræ er derfor i modelsammenhæng forudsat at udgøre 50 procent af det registrerede.

Status, tilvækst og hugst: Aldersklassefordelingen for løvtræ viser, at der er en relativ stor andel af yngre løvskov, overvejende etableret som indblanding i nåletræ samt ved skovrejsning, mens der er en relativt lavere andel løvtræ over 40 år. Fordelingen i nåletræ viser en ujævn aldersklassefordeling, hvor aldersklassen for rødgran 30-39 er stor jævnfør genplantning efter stormfald i 1981. Aldersklassen 50 – 79 er ligeledes betydelig, jf. bl.a. konvertering af bjergfyr til andre nåletræarter. Andelen med helt unge nåletræarealer er mindre, som følge af ny praksis med naturforyngelse af nåletræ, der sker over længere tid end traditionelle plantninger.

Den planlagte hugst resulterer for alle træarterne i en opsparing i den samlede stående masse. Således går for eksempel driftsklassen gran fra 244 m3/ha i planperiodens start til 284 m3/ha i planperiodens slutning. Dette er ligeledes tilfældet for driftsklasserne ædelgran og andet nåletræ, hvor der for eksempel i driftsklassen ædelgran sker en opsparingen fra 284 m3/ha til 288 m3/ha. Den samlede opsparing på enheden skal dog sammenholdes med aldersklassefordelingen. Enhedens årlige planhugst iperioden er 57.500 kbm, hvoraf de 25.900 kbm forventes at komme fra flis. Fordelt på hugst i løvtræ og nåletræ svarer det til 2.500 kbm løvtræ og 55.000 kbm nåletræ, begge inklusive flis.

Foryngelse og skovudvikling: Med naturnær skovdrift sker udviklingen frem mod den ønskede skovudviklingstype[1] langsommere og mere glidende end i det tidligere renafdriftssystem. Overgangen vil således ske med gradvis træartsskifte over en eller flere trægenerationer.

Med de planlagte foryngelser vil ca. 18 % af det skovbevoksede areal have påbegyndt foryngelser, hvor der indgår træarter inden for den langsigtede skovudviklingstype efter den kommende 15 årige planperiode. Ifølge de anvendte planer og modeller for foryngelserne vil ca. 600 ha blive forynget med løvtræ og ca. 1.200 ha med nåletræ. Bøg, eg og birk er de primære løvtræarter, mens rødgran, ædelgran, douglasgran og skovfyr er de væsentligste nåletræarter.

 

Grundlag for beregning af vedmasse og hugst

Tabel 1: Anvendt hugst % som gennemføres 3 gange (hvert 5 år) i planperioden.

Alder

0- 60 år

50-59

60-69

70-79

80-89

90-100

Hugst %.

Tynding

20

20

17

17

17

undefined Figur 1: Afviklingsmodel for rødgran produktionsklasse 10.

Hugstmodellen for rødgran er eksemplificeret grafisk i figur 1 og fremstiller hvordan beregning af vedmasse, tilvækst og hugst vil se ud med de anvendte modeller. Der er beregnet en mindre reduktion af vedmassen end ved en traditionel hugst med fældning af hele bevoksningen ved 60 – 70 års alder.

Det skal bemærkes, at praktiske forhold kan medføre, at beregningsforudsætningen med den opstillede hugststyrke og intervallet på 5 år ikke er den hugst der gennemføres i den enkelte konkrete bevoksning. Set over enheden som helhed er det planen, at hugsten i rødgranbevoksningerne skal følge den angivne kurve, men i den enkelte bevoksning vil det være afgørende, om der findes en naturlig foryngelse i bevoksningen, som alt andet lige vil fordre lidt stærkere hugst i den konkrete bevoksning, for at give foryngelsen lys. Omvendt vil der være bevoksninger, hvor foryngelsen ikke kommer så godt, og hvor det f.eks. kan være relevant at hugge lidt mindre end forudsat i modellen. Hertil kommer, at der ud fra en praktisk betragtning formentlig ofte vil forekomme sjældnere indgreb men til gengæld en lidt stærkere hugst ved det enkelte indgreb.

 

Status, tilvækst og hugst

På baggrund af den aktuelle status samt tilvækst- og hugstmodellerne beregnes den aktuelle hugst. Hugsten beregnes samlet for planperioden, og giver således en retningslinje for enhedens årlige hugst. 

 

Aldersfordeling

Et kendskab til aldersklassefordelingen af bevoksningerne i skoven er vigtig for at sikre, at der på kort sigt ikke sker en for kraftig hugst. I forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift med en større variation i arts- og alderssammensætning i den enkelte bevoksning, vil det blive vanskeligere at henføre skovens enkelte bevoksninger til aldersklasser. Da omstillingen til naturnær drift tager lang tid, vil det stadig være relevant i denne og kommende planperioder at tage hensyn til aldersklassefordelingen, når hugstmulighederne skal vurderes. Aldersklassefordelingerne er vist nedenfor mht. anvendelsesarealer, der omfatter både hovedtræarter og de tilhørende indblanding af andre træarter.

undefined

Figur 2: Aldersklassefordeling ved planperiodens start (2015) for bøg, eg, ask og ær samt andet løvtræ 

For løvtræ viser aldersklassefordelingen at de mest betydende arealer er yngre bevoksninger under 40 år med bøg, eg og andet løvtræ (birk, el mv.) Arealerne omfatter mest indblandinger af løvtræ i nåletræbevoksninger, hvortil kommer mindre arealer med løvtræbevoksninger uden indblanding samt skovrejsning i bl.a. Møberg, Skalstrup og Åbjerg skove.

undefined

Figur 3: Aldersklassefordeling i 2015 for nåletræ.

Aldersklassefordelingen for nåletræ viser overvægt af gran, ædelgran og andet nåletræ bevoksninger på 50-79 år, bl.a. fra konvertering af bjergfyr til andre træarter samt bevoksninger på 20 – 39 år plantet efter stormfald i 1981.  For bjergfyr indgår navnlig arealer over 100 år. Den lave andel med helt unge nåletræarealer, skyldes ny praksis med naturforyngelse af nåletræ over en længere årrække end de tidligere fældninger af hele bevoksninger og genplantning umiddelbart derefter.

 

Areal og vedmasse

Arealer for de enkelte driftsklasser og den stående vedmasse primo 2015 er beregnet ud fra opdaterede arealdata i Proteus samt de nævnte korrektioner. Sammenfatningen af status for enheden fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Areal og vedmasse for de enkelte driftsklasser primo 2015.

Værdier

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Gran

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nåletræ

Ialt

Anv areal

401

1105

46

391

5.076

847

621

2.137

10.623

Masse ialt

13.000

41.000

0

13.000

1.241.000

207.000

31.000

272.000

1.818.000

M3/ha

32

37

0

32

244

244

51

128

171

 

Vedmasse, tilvækst og hugst

Den beregnede mængde af træ ved planperiodens start i 2015 og ved planens udløb med udgangen af 2029 samt den beregnede tilvækst og hugst i planperioden og gennemsnitligt årligt fremgår af tabel 3 og 4. Planhugsten er den beregnede hugst i den 15-årige planperiode. Udgangspunktet er den beregnede mængde træ ved planperiodens start, den beregnede tilvækst, hugstpolitikken samt de naturnære konverterings-modeller. Vedmasse er vist brutto før omregning til salgsenheder. Tilvækst og hugst ved tynding er beregnet med fælles tilvækstmodeller for skovbruget og med udgangspunkt i vækstforhold for de enkelte bevoksninger. Tilvækst og hugst i ældre bevoksninger er beregnet med de fælles tilvækstmodeller samt modeller for foryngelse af bevoksningerne – jf. ovenstående afsnit.

Tabel 3. Vedmasse i 2015 plus planperiodens tilvækst minus hugst resulterer i vedmasse ved planperiodens afslutning i 2030

 

Status 2015

Tilvækst

Hugst

Status 2030

 

m3 i alt

m3/ha

m3 i alt

m3/ha

m3 i alt

m3/ha

m3 i alt

m3/ha

1 Bøg

13.000

32

12.000

29

5.000

13

19.000

48

2 Eg

41.000

37

60.000

55

30.000

27

71.000

65

3 Ask og ær

0

0

0

0

0

0

0

0

4 Andet løvtræ

13.000

32

16.000

41

10.000

26

18.000

47

5 Picea-arter

1.241.000

244

827.000

163

634.000

125

1.434.000

284

6 Ædelgran

207.000

244

145.000

173

111.000

132

241.000

288

7 Bjergfyr

31.000

51

9.000

14

5.000

7

36.000

57

8 Andet nåletræ

272.000

128

160.000

75

96.000

45

337.000

157

I alt

1.818.000

171

1.229.000

116

891.000

84

2.156.000

203

Den beregnede årlige tilvækst og hugst samt årlige ændringer i stående vedmasse fremgår af tabel 4, der også viser gennemsnit pr hektar.

Tabel 4. Planperiodens gennemsnitlige årlige tilvækst og hugst samt planhugst

 

Tilvækst

Hugst

Planhugst

Tilvækst i vedmasse

 

m3 i alt

m3/ha

m3 i alt

m3/ha

m3 i alt

m3/ha

m3 i alt

m3/ha

1 Bøg

800

1,9

300

0,9

300

0,7

400

1,1

2 Eg

4.000

3,6

2.000

1,8

1.500

1,4

2.000

1,8

3 Ask og ær

0

0,0

0

0,0

0

0,0

0

0,0

4 Andet løvtræ

1.100

2,7

700

1,7

700

1,8

400

1,0

5 Picea-arter

55.200

10,9

42.300

8,3

41.100

8,1

12.900

2,5

6 Ædelgran

9.700

11,5

7.400

8,8

7.200

8,5

2.300

2,7

7 Bjergfyr

600

0,9

300

0,5

200

0,3

300

0,4

8 Andet nåletræ

10.700

5,0

6.400

3,0

6.500

3,1

4.300

2,0

I alt

82.000

7,7

59.400

5,6

57.500

5,4

22.600

2,1

Den årlige planhugst er vist i tabel 4 sammen med den beregnede hugst. Forskellen på disse er, at den årlige planhugst er fratrukket vedmasse der ikke udnyttes og efterlades i bevoksningen ved skovning og tillagt ekstra vedmasse udnyttet som flis. Vedmasse der ikke udnyttes dækker groft sagt over den mængde træ som efterlades i bevoksningen ved skovning. Den ikke udnyttede vedmasse inkluderer ikke de 5 træer pr. hektar som efterlades til død og henfald. Den ikke udnyttede vedmasse fragår i enhedens beregnede hugst. Ekstra vedmasse udnyttet som flis dækker over ny udnyttelse af grene og toppe ved flishugning.

Enhedens årlige planhugst i perioden er med korrektionerne på 57.500 kbm, hvoraf 31.600 kbm forventes at komme fra gavntræ og 25.900 m3 fra flis. Fordelt på hugst i løv og nål svarer det til, at der skal hugges 2.500 kbm løv og 55.000 kbm nål, heraf hhv. 1.800 kbm og 24.100 kbm flis.

 

Foryngelse og skovudvikling

Siden 2005 har Naturstyrelsens skovdrift fulgt handlingsplanen for statsskovenes omlægning til naturnær skovdrift. Den naturnære skovdrift sigter mod at opbygge mere stabile skove med vedvarende skovdække, som kan forynges naturligt, og hvor skovklimaet opretholdes. Handlingsplanen indebærer, at Natur-styrelsen så vidt muligt skal undgå renafdrifter, udnytte naturlig foryngelse og anvende hugst- og foryngelses- metoder, der sikrer variation i arts- og alderssammensætning.

 

Foryngelse

Der er udarbejdet en lokaliseret foryngelsesplan med genplantning i 2016 og 2017 efter stormfaldet samt en modelbaseret beregning mht. andre foryngelser i planperioden. Den samlede foryngelse i planperioden vil således være summen af disse. Plan og beregning fremgår nedenfor.

Tabel 5. Plan for genplantning efter stormfald i 2016 og 2017. Ny hovedtræart og skovudviklingstype

Ny hovedtræart

11 Bøg

14 Bøg med gran

22 Eg med lind mv

23 Eg med skovfyr mv

51 Gran med bøg og ær

61 Dou-glas-gran mv.

 71 Ædel-gran og bøg

81 Skov-fyr mv.

82 Bjerg-fyr

92 Græs-nings-skov

93 Skoveng

 94 Urørt skov

Hoved-total

Til ny skov

0

37,5

6,9

16,2

84,8

26,0

109,2

4,3

0,0

0,2

0,0

39,4

285,0

Bøg

0

4,4

2,0

0

2,6

0,7

3,9

0

0

0

0

0

13,6

Bøg

0

4,4

2,0

0

2,6

0,7

3,9

0

0

0

0

0

13,6

Eg

0

0,5

2,9

7,4

5,1

2,2

8,5

1,2

0

0

0

0

27,8

Eg

0

0,5

2,9

7,4

5,1

2,2

8,5

1,2

0

0

0

0

27,8

Andet løv

0

0

0

0

1,3

0

0

0

0

0

0

0

0

El

0

0

0

0

1,3

0

0

0

0

0

0

0

0

Gran

0

0,1

1,3

4,8

58,6

5,0

1,2

0

0

0

0

0,2

71,2

Rødgran

0

0

1,3

4,8

50,9

0

1,2

0

0

0

0

0,2

58,4

Sitkagran

0

0,1

0

0

7,7

5,0

0

0

0

0

0

0

12,8

Andet nål

0

32,5

0,7

3,9

17,2

18,1

95,6

3,1

0

0

0

0

171,1

Douglasgran

0

0

0

0

2,1

2,0

0

0

0

0

0

0

4,2

Hybridlærk

0

0

0

0,6

4,9

3,4

12,4

0

0

0

0

0

21,2

Lærk

0

0

0

0

0,4

0

0

0

0

0

0

0

0,4

Skovfyr

0

32,5

0,7

3,4

9,7

12,7

83,2

3,1

0

0

0

0

145,3

Midlertidigt lysåbent

0

21,6

7,6

12,9

59,5

3,1

69,6

5,2

0,0

0,4

0,0

39,2

219,2

Ialt

0

59,1

14,6

29,1

144,2

29,0

178,8

9,5

0,0

0,4

0,0

39,4

504,2

Ifølge planen for genplantning efter stormfald tilplantes ca. 300 ha i 2016 og 2017 mens ca. 200 ha foreløbigt skal henligge lysåbent. Der indgår ca. 40 ha med bøg og eg som hovedtræarter, mens 70 ha vil udgøre gran med indblandinger og 170 ha andet nåletræ med indblandinger. Skovfyr er med 145 ha væsentligste træart under andet nåletræ.  De lysåbne arealer vil i løbet af planperioden enten skulle indgå i naturlig succession  eller ny tilplantning, afhængig af udviklingen på arealerne.

Tabel 6. Modelberegning for foryngelser i planperioden. Tidligere træart og skovudviklingstype

Tidligere træart

11 Bøg

14 Bøg med gran

22 Eg med lind og bøg

23 Eg med skovfyr og lærk

51 Gran med bøg og ær

61 Douglasgran, rødgran og bøg

71 Ædel-gran og bøg

81 Skovfyr, birk og rødgran

82 Bjerg-fyr

92 Græs-nings-skov

93 Skov-eng

94 Urørt skov

Hoved-total

Gran

0,0

327,4

87,1

21,3

439,6

50,1

237,8

3,0

2,6

22,2

0,0

7,4

1198,6

Ædelgran

0,0

22,0

0,1

6,2

2,2

0,0

21,4

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

51,9

Bjergfyr

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Andet nåletræ

0,0

13,9

1,6

52,5

15,4

0,0

1,5

20,9

0,6

7,5

0,0

3,0

116,9

I alt

0,0

363,4

88,8

80,0

457,3

50,1

260,7

24,0

3,2

29,7

0,0

10,3

1367,4

Ifølge beregningen forynges i alt ca. 1.370 ha nåletræ, heraf ca. 360 ha indgår i skovudviklingstype bøg med gran og ca. 170 ha i eg skovudviklingstyper. Ca. 800 ha udgøres af nåletræ med indblanding.

Samlet udgør foryngelserne ca. 1.900 ha, svarende til ca. 18 pct. af det bevoksede areal. Heraf er 600 ha med skovudviklingstyper med bøg eller eg som væsentligste træarter, mens ca. 1.200 ha er nåletræ med indblandinger. Dertil kommer ca. 100 ha med græsningsskov eller urørt skov. 

 

Skovudviklingstyper

I forbindelse med driftsplanlægningen er enhedens (skov-) arealer fordelt til en række skovudviklingstyper. Fordelingen er sket ud fra vurdering af jordbund, klima, hensyn til landskab, friluftsliv, natur og kulturhistorie. Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”.

Se tabel 7 og 8 næste side for en sammenligning mellem nuværende driftsklasser og SUT fordelingen samt den fremtidige fordeling ved planperiodens udløb. I tabel 7 er vist sammenhængen mellem de planlagte skovudviklingstyper og de aktuelle bevoksningsforhold ved planens begyndelse.  Oversigten vurderer kun forekomst af hovedtræarter. Forhold som indblandingsforhold og etagering på SUT- og bevoksningsniveau er ikke søgt vurderet.  Tabel 8 viser fordelingen 15 år senere.

Tabel 7. Sammenhængen mellem skovudviklingstyper og den driftsklassevise arealanvendelse ved planperiodens start

Vestjyl-land 2015

11 Bøg

14 Bøg med gran

22 Eg med lind og bøg

23 Eg med skovfyr og lærk

51 Gran med bøg og ær

61 Douglasgran, rødgran og bøg

71 Ædel-gran og bøg

81 Skovfyr, birk og rødgran

82 Bjergfyr

92 Græs-nings-skov

93 Skov-eng

94 Urørt skov

Ial

1 Bøg

3

202

38

23

76

18

79

0

0

4

0

0

443

2 Eg

3

149

443

265

276

28

142

11

1

13

0

28

1.359

3 Ask og ær

0

6

6

2

1

0

6

0

0

0

0

0

22

4 Andet løvtræ

1

23

61

58

20

2

34

0

0

0

0

0

199

5 Picea-arter

4

1.070

487

332

2.055

198

843

51

11

117

0

88

5.255

6 Ædelgran

11

154

158

61

92

9

291

8

1

5

0

0

792

7 Bjergfyr

0

15

15

73

26

0

30

18

125

5

0

2

310

8 Andet nåletræ

19

208

173

231

404

50

224

113

5

109

0

7

1.541

9 Midlert.  ubevokset

0

59

15

29

144

29

179

10

0

0

0

39

504

I alt

39

1.885

1.396

1.075

3.095

334

1.828

210

144

254

0

164

10.425

Tabel 8. Sammenhængen mellem skovudviklingstyper og den driftsklassevise arealanvendelse ved planperiodens afslutning

Vest-  jylland 2030

11 Bøg

14 Bøg med gran

22 Eg med lind og bøg

23 Eg med skovfyr og lærk

51 Gran med bøg og ær

61 Douglasgran, rødgran og bøg

71 Ædel-gran og bøg

81 Skovfyr, birk og rødgran

82 Bjergfyr

92 Græs-nings-skov

93 Skov-eng

94 Urørt skov

Ialt

1 Bøg

3

596

38

23

76

18

79

0

0

4

0

0

837

2 Eg

3

149

548

357

276

28

142

11

1

13

0

28

1.556

3 Ask og ær

0

6

6

2

1

0

6

0

0

0

0

0

22

4 Andet løvtræ

1

23

61

58

20

2

34

0

0

0

0

0

199

5 Picea-arter

4

752

397

313

2.157

147

651

49

11

117

0

88

4.686

6 Ædelgran

11

130

158

55

90

9

593

8

1

5

0

0

1.061

7 Bjergfyr

0

15

15

73

26

0

30

18

126

5

0

2

310

8 Andet nåletræ

19

194

165

179

388

127

223

119

4

109

0

7

1.533

9 Midlert.  ubevokset

0

22

8

13

60

3

70

5

0

0

0

39

219

I alt

39

1.885

1.396

1.075

3.095

334

1.828

210

144

254

0

164

10.424

På lang sigt er det målet, at de løvtræbevoksede arealer øges fra ca. 2.000 ha til ca. 4.400 ha. Nåleskovsarealerne skal modsvarende gå tilbage, hvor det især er granarealet som mindskes. (Skovudviklingstype 91-94 er ikke medregnet). De lysåbne arealer indgår ikke i SUT kortlægningen, arealerne omfatter større naturområder, som f. eks. enhedens heder, enge og søer.

Træartsskiftet mod en ønsket skovudviklingstype sker gradvist over en eller flere trægenerationer. Efter en trægeneration er træartsblandingen måske kun forskudt med 5-15 %.

Af tabel 9 fremgår, hvor meget målopfyldelsen forventes ændret i løbet af planperioden for så vidt angår forekomst af ”de rigtige træarter” i den enkelte skovudviklingstype (eller -gruppe).

Som udgangspunkt vil enheden komme langt med at bruge ”de rigtige træarter” indenfor de enkelte skovudviklingstyper i planperioden. Oversigten vurderer kun forekomst af hovedtræarter. Forhold som indblandingsforhold og etagering på SUT- og bevoksningsniveau er ikke søgt vurderet.

Tabel 9 Målopfyldelse i planperiodens udvikling frem mod de langsigtede skovudviklingstyper.

 

2015

2030

 

SUT areal skovbev.

Bevoksning med rigtig træart i forhold til SUT

Bevoksning med rigtig træart i forhold til SUT

Skovudviklings-type( r )

Ha

Ha

%

Ha

%

11- 14 bøg mv

1.865

205

11,0

561

30,1

21- 23 Eg mv

2.427

708

29,2

882

36,3

51 Gran med bøg og ær

2.951

0

0

496

16,8

61 Douglasgran, rødgran og bøg

305

0

0

51

16,7

71 Ædelgran og bøg

1.649

0

0

213

12,9

81 Skovfyr, birk og rødgran

200

84

41,7

96

48,1

82 Bjergfyr

144

125

87,0

126

87,4

I alt

9.542

1.122

11,8

2.425

25,4

 

[1] Skovudviklingstypen beskriver for en given lokalitet den på lang sigt ønskede bevoksningstype i form af et forventet skovbillede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig udviklings og foryngelsesdynamik. For yderligere information se ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark”.