Husby Plantage

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Husby Plantage og engarealerne, der ligger nord for plantagen mellem plantagen og Klitvej.

1.1a Overordnede målsætninger

I Husby Plantage prioriteres særligt friluftsliv, natur og landskab højt. Den overordnede målsætning er at skabe gode rammer for skovens mange gæster og synliggøre parabelklitten og andre helt særlige naturgivne landskabselementer, som plantagen gemmer, samt forbedre spredningsmuligheder for truede arter tilknyttet de lysåbne klit- og hedenaturtyper ved sammenbinding af isolerede hedeområder.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.

Der vil ske rydning af bjergfyrbevoksninger og opvækst af bjergfyr og efterfølgende knusning på afblæsningsfladen på 122 ha af parabelklitten afdelingerne 2784, 2785, 2786 og 2810. Rydningerne vil blive efterfulgt af udvikling og pleje af nye lysåbne naturtyper.

Mulighederne for opstart af ny græsning frem for høslæt af engarealerne nord for skoven i afdeling 2904 del af a og b undersøges. Mulighederne for bedre arrondering af engarealerne nord for skoven ved magelæg undersøges ligeledes.

Der skal ske forbedring af de fysiske forhold i og rydning af opvækst omkring tre søer i afdelingerne 2786ae (ligger i afblæsningsfalden), 2766af og 2778dhj.

Der foretages registrering af udbredelsen af rynket rose og metodeudvikling til bekæmpelse af rynket rose i klitnaturtyperne langs kysten og i den vestlige del af plantagen, som del af LIFE projekt "Restauration of Danish Coastal habitats" REDCOHA.

Kortet viser de mest markante ændringer

1.2 Landskabsplan

Den langsigtede plan for landskabet i og omkring Husby Klitplantage, er at skoven skal udvikles mod en overvejende løvtræsdomineret skov på meget lang sigt, med markant indslag af nåletræ, der grænser op til og glider over i klithede og klitter mod vest.

Der planlægges gennemført en række markante rydninger af eksisterende bjergfyrbevoksninger længst mod vest i løbet af den 15 årige periode. Syd for Bjerghuse skabes sammenhæng mellem klitheden og et bagvedliggende privat hedeareal ved rydning af fire store afdelinger på i alt 74 ha. Konkret ryddes afdelingerne 2757, 2758, 2755 og eventuelt 2754 for bjergfyr. Eksisterende elementer af eg bevares. Der iværksættes efterfølgende plejeforanstaltninger, der medvirker til at arealet udvikles mod klithede. Dermed forbedres spredningsmulighederne for arter tilknyttet våd og tør hede. Dele af bjergfyrbevoksningen er udpeget som genbevaring. Det undersøges, hvorvidt der er et forskningsmæssigt ønske om fortsat at bevare genressourcer i bjergfyr, hvis ikke ryddes også denne bevoksning. Alternativt bevares bjergfyrren, men indblanding af sitkagran fjernes. I løbet af planperioden ryddes ligeledes markante klitformationer for bjergfyr længst mod vest ved Græmvej i afdeling 2836. Rydningerne vil blive efterfulgt af udvikling og pleje af nye lysåbne naturtyper og dermed forbedring af biodiversiteten generelt.

Parabelklitten udgør et større markant landskabselement længst mod vest, men har været gemt væk i træer. "Armene" langs klittens rand er allerede ryddet. Inden for den kommende seks årige periode ryddes hele afblæsningsfalden for såvel bjergfyrbevoksninger og opvækst af bjergfyr på de lysåbne naturarealer, herved fremtræder parabelklittens struktur i sin helhed i klitlandskabet. Rydningerne vil blive efterfulgt af knusning og udvikling og pleje af nye lysåbne naturtyper.

Der skal i planperioden i samarbejde med offentligheden besluttes, hvorledes det gamle planteskoleareal skal udvikles og integreres i den omkringliggende skovstruktur. Der er en del nordmannsgran i området samt opvækst af løvtræer.

Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

I Husby Plantage er det langsigtede mål med skovdriften at fremme udviklingen af forskellige typer af bevoksninger domineret af henholdsvis eg, skovfyr og bøg. En del contortafyr må ligeledes sandsynligvis accepteres i plantagen langt frem i tiden. Skovudviklingstyperne er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af Husby Plantage i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Det oprindelige formål med tilplantningen var sandflugtsdæmpning. Nu er plantagens primære formål at være ramme om befolkningens og turisternes natur- og friluftsoplevelser. Det produktionsmæssige potentiale er meget begrænset. Disse forhold betyder, at de langsigtede skovudviklingstyper primært består af skovfyr og egeblandinger. Der vil således ske en udvikling mod en mere lysåben skov med større indslag af løvtræer.

I den altovervejende del af plantagen er det målet, at eg bliver hovedtræarten med et væsentligt indslag af skovfyr, men også birk og sitkagran - særligt mod øst. Egen er med dens robusthed og tilpasningsevne en oplagt løvtræart på de magre arealer. Men det er væsentligt at bemærke, at der er tale om en meget langsigtet målsætning, som strækker sig over flere trægenerationer. Contortafyr, udgør en væsentlig langsigtet udfordring i bestræbelserne på at arbejde mod en mere lysåben skov og der må forventes stor tålmodighed i den langsigtede konvertering mod en naturnær skovstruktur.

En mulig model for afviklingen af bevoksninger med contortafyr er afdrift. Contortafyr oparbejdes til flis og arealet overlades til naturlig succession. Der vil hurtigt indfinde sig naturlig foryngelse af især contortafyr med et mindre indslag af skovfyr. I nødvendigt omfang ryddes generende contortafyr, når det er muligt at oparbejde den til flis, for at sikre skovfyrens fortsatte overlevelse. Med tiden vil arealet først have karakter af skovfyr med spredt eg. Først på meget lang sigt vil skovudviklingstypen, eg med skovfyr være opnået.

Andelen af eg i plantagen øges således meget langsomt og i takt med de økonomiske muligheder, der er til rådighed over tid. Så vidt muligt baseres konverteringen til en højere andel af eg på eksisterende frøkilder. Egen er da også allerede til stede spredt rundt i plantagen både som henholdsvis plantede egebevoksninger og i egetræsbælter og andre lægivende strukturer. I det omfang der er økonomisk mulighed herfor indplantes eg i mindre grupper. I den centrale del af plantagen, hvor skovfyr i dag er fremherskende, vil skovudviklingstypen nærme sig en skovfyr domineret struktur med indslag af sitka, birk og eg.

I den sydøstlige del af plantagen, hvor jordbunden er bedre, er det målet, at bøg bliver hovedtræarten med tilstedeværelse af ædelgran, sitka, birk og andet løv i de lysere partier.

Produktionen i de eksisterende pyntegrøntbevoksninger udfases i takt med at de mister deres egnethed til pyntegrøntproduktion. Herved konverteres de løbende til de udpegede skovudviklingstyper.

Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

I Husby Plantage er der flere steder mulighed for at forbedre naturindholdet. Der er således flere langsigtede planer for flere små projekter i og udenfor plantagen. De er nærmere beskrevet nedenfor.

Indenfor den førstkommende 5-6 ås periode etableres ny græsning af engarealet nord for skoven, for at opnå en mere lavt voksende engvegetation og forbedre naturværdien i området. Med henblik på at opnå en bedre arrondering af engarealerne og dermed en forbedret pleje undersøges mulighederne for magelæg i samme perioden.

I løbet af den 15 årige periode etableres åben græsningsskov i sammenhæng med engarealerne i de tilstødende skovbevoksede afdelinger; 2763, 2764, 2765, og del af 2762b, hvor også de hydrologiske forhold søges forbedret ved lukning af grøfter og kraftig tynding af bevoksningerne, således at der sker en forbedring af naturværdierne i området.

Der arbejdes desuden på at forbedre de fysiske forhold i tre søer i afdelingerne 2786ae, 2766af og 2778dhj, ved udjævning af stejle brinker og småøer. Dermed opnås større variation i søens areal, hvorved den tidsvise vanddækkede bredzone bliver større og der skabes to fladbundede søer til glæde for fødesøgende vandfugle. Dertil foretages der også rydning af opvækst rundt om søerne.

Der foretages registrering af udbredelsen af rynket rose og metodeudvikling til bekæmpelse af rynket rose i klitnaturtyperne langs kysten og i den vestlige del af plantagen, som del af LIFE projekt "Restauration of Danish Coastal habitats" (REDCOHA).

Flere af de landskabelige tiltag, der omfatter rydning af bjergfyr bevoksninger, forventes gennem den efterfølgende pleje at højne biodiversiteten ved udvikling af lysåbne klit- og hedenaturtyper, hvor der før var monokultur af bjergfyr. Disse tiltag bidrager som tidligere nævnt ligeledes som spredningskorridorer for arter tilknyttet våd og tør hede ved at sammenbinde isolerede hedeområder.

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ingen fortidsminder i plantagen.

1.6 Friluftsliv

Husby Klitplantage er et vigtigt og meget besøgt publikumsområde store dele af året. Der udlægges otte facilitetszoner i og omkring skoven. Facilitetszonerne placeres ved de primære adgangsveje til skoven og ved eksisterende friluftsfaciliteter eller særlige arealer inde i skoven, som er meget besøgte såsom badesøen i det sydvestlige hjørne. Eller hvor der er etableret friluftsmæssige installationer, som ønskes videreført.

Området omkring planteskolen udlægges som facilitetszone med henblik på at udpege muligheden for at inddrage dette område til facilitetskrævende formål fremadrettet.

Der udlægges to områder som stillezone. Disse områder prioriteres opretholdt primært for at give den stille skovgæst mulighed for at komme væk fra de mere befærdede veje og stier med tilknytning til facilitetszonerne. Der er udpeget en relativt lille stillezone ved plantagens østre kant, af hensyn til en eksisterende hejrekoloni, som har holdt til i det område gennem en årrække.

Resten af skoven er friluftszone, hvor forskellige typer af aktiviteter vil kunne foregå, som det også er tilfældet i dag.

Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Husby Klitplantage er beliggende langs Vesterhavet syd for Nissum Fjord. Plantagen grænser op til større sommerhusområder dels mod nordvest ved Bjerghuse og mod syd ved Husby. Vest for plantagen ligger udbredte klitområder og stranden. Mod øst er området præget af landbrug.

Husby Klitplantage blev, som en af de første klitplantager, påbegyndt i 1858 som led i dæmpningen af sandflugten, der gav store problemer. Plantagen er helt overvejende domineret af fyrretræer, særligt bjergfyr.

Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Bjergfyr

Andet nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Husby Plantage

8

89

0

5

96

36

244

333

305

1.116

 

Tabel: skovarealer

Areal i hektar

Krat

Hede

Mose

Søer

m.v.

Strand-

bred

Klit

Slet-

te

Ager

Vej

Brand-linie

Andet

Total

Husby Plantage

2

145

8

4

35

3

7

15

12

13

23

267

 

Tabel: ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Klitplantagen er plantet på et flyvesandsområde med store klitdannelser. Over et mindre område, nordvest for Husby Kirke, består jordbunden af morænejord, som giver et fortrinligt vækstmiljø for de fleste skovtræarter. I dette område ser man store, kraftige ædelgraner samt forskellige løvtræarter i god vækst. Når man bevæger sig mod vest, bliver morænejorden imidlertid hurtigt dækket af store klitdannelser med et særdeles lavt vækstpotentiale. Saltholdig blæst påvirker flere skovtræarter negativt.

2.3 Landskab

Jordbundsforhold, vestenvind og saltnedslag vil sørge for, at der sker en naturlig graduering af overgangen fra de lukkede skovbevoksninger i plantagen til de vidtstrakte klit- og hedeområder, således at fremtoningen af landskabsformerne understøttes.

2.4 Skoven

Træartsvalgte afspejler de vanskelige udfordringer, der har været forbundet med at få træer til at overleve under de barske vilkår på den sandede jordbund med den kraftige saltholdige vestenvind.

Hovedtræarterne er bjergfyr, skovfyr og contortafyr. Bjergfyr er den dominerende træart længst mod vest indenfor klitterne og på de store afføgne arealer blandt andet på afblæsningsfalden i parabelklitten. I den sydøstlige del af plantagen fra plantørboligen og nord for kirken og øst for Fennevej er jordbunden bedre. Her ses veludviklet ædelgran og bøg, og sitkagran gror også godt her. Den øvrige del af plantagen domineres af skovfyr, ca. 210 ha, og contortafyr med ca. 160 ha. Rundt om i plantagen er der plantet eg. Egens vækst præges i høj grad af den dårlige jordbund og vestenvinden, men den er i stand til at overleve. Sitkagran er plantet på en del arealer, flere steder med god tilvækst.

Contortafyr forynger sig naturligt overalt og bliver derved en stor trussel på såvel lysåbne naturarealer, i nye kulturer og i de lysåbne skovfyrbevoksninger. Tilgroning med contortafyr bliver den største skovdyrkningsmæssige udfordring i de kommende år.

2.5 Natur

Naturværdierne i Husby Plantage er primært koncentreret om klitnaturtyperne langs kysten og den tilknyttede klithede.

Plantagen rummer også få gravede søer, der som følge af de næringsfattige forhold rummer forholdsvis sjældne arter. Søen ved Pilgaard Hus er påvirket af næringsstoffer og okker, og søerne er generelt anlagt med relativt stejle bredder.

Nord for plantagen ligger et engareal, hvoraf dele tidligere har været opdyrket.

Klitområderne i den vestlige del af plantagen er udpeget som N2000-område og er af international betydning. Dele af klitterne og klitheden er under tilgroning med invasive arter som bjergfyr, contortafyr og rynket rose.

I området omkring søerne ved Koch’s vej findes bestande af klokkeensian og brun næbfrø. Ved den ene sø er der tidligere fundet tegn på tilstedeværelse af den sjældne ensian blåfugl. Bestandene af klokkeensian og brun næbfrø er truet af naturlig tilgroning med contortafyr.

I badesøen ved Skavemose findes den eneste kendte forekomst af pilledrager i det gamle Ringkøbing Amt, og søen rummer desuden en bestand af strandbo.

I den lyse nåleskov i afdeling 2821 og 2824 findes den fredede og sjældne orkide knærod. Der er ligeledes et par bestande af linnea forskellige steder i plantagen.

2.6 Kulturmiljø

Der er ingen fortidsminder i plantagen. Langs med skoven løber den gamle Raketvej helt op til Spidsbjerg Strand. Den blev benyttet af redningsfolkene, når de kørte redningsmateriel ud til strandede skibe.

2.7 Friluftsliv

Husby Plantage ligger kystnært og er generelt meget benyttet af lokale såvel som sommerhusgæster fra de omkringliggende sommerhusområder. Som variation til en vandretur langs kysten, kan man søge læ i plantagen, og et udbredt system af stier og veje bevirker, at mange mennesker kan opholde sig samtidigt, uden at der bliver "trængsel". Der findes fire afmærkede vandreruter, to rideruter, en permanent afmærket orienteringsløbsrute og tre afmærkede løberuter. Den centrale del er kendetegnet ved begrænsede faciliteter. På enkelte mere intensivt besøgte pladser i plantagens udkant er der etableret skovlegeplads og nogle primitive overnatningsfaciliteter. Der er ligeledes en hundeskov og en meget besøgt badesø med nogle få faciliteter.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Klitområdet mellem kystlinien og de skovbevoksede arealer i Husby klitplantage er omfattet af Natura 2000-område nr. 74 "Husby Klit".

Natura 2000-plan nr. 74 Husby Klit

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer der er udpeget som nordatlantisk klithede. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. De fremgår af skemaet i afsnit 2.1.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

I regionplanen for Region Midtjylland opfordres staten til at sikre borgernes adgang til rekreative arealer, der kan fremme lysten til fysisk aktivitet og motion for alle.

Bjerghuse er udlagt til sommerhusformål. Bjerghuse, Husby Kirke og klitplantage er i kommuneplanen for Holstebro Kommune udpeget som et kulturmiljø og plantagen er beliggende i et udpeget landskabsområde. I landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende.

Størstedelen af skoven er beliggende indenfor kystnærhedszonen, med undtagelse af det sydøstlige hjørne. Arealerne langs kysten er klitfredet.

3.4 Fredninger og vildtreservater

I Husby Plantage er området omkring kirken, omfattet af en kirkefredning reg.nr. 01582.00 af 4/5 1951. Fredningen har til formål at sikre frit udsyn til kirken, og at undgå opførelse af skæmmende elementer. Arealerne må ikke bebygges eller beplantes, midlertidig eller vedvarende, ligesom der heller ikke på arealerne må graves grus eller anbringes transformatorstationer, telefon- og telegrafmaster o. lign., derpå ej opsætte skure, udsalgssteder, isboder, vogne til beboelse eller opbevaring af redskaber eller lignende skønhedsforstyrrende genstande.

3.5 Drikkevandsinteresser

Størstedelen af Husby Plantage ligger i område med drikkevandsinteresser med undtagelse af Bjerghuse, som er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der er nogle drikkevandsboringer i den sydlige del af plantagen og i Bjerghuse.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

1401

Husby Plantage

2762

a

SGR

1,7

Proveniensforsøg

1401

Husby Plantage

2754

a-j

BJF

15,75

Genbevaring

 

Tabel: Oversigt over frøavlsbevoksninger og forsøgsbevoksninger