Skærum Mølle

1. Mål og planer

Denne områdeplan omfatter Skærum Mølle.

1.1a Overordnede målsætninger

Det er målsætningen for arealerne ved Skærum Mølle, at de kan fungere som et attraktivt, bynært skov- og naturområde for blandt andet borgerne i Vemb, samt udgøre et positivt element for aktiviteterne, som finder sted på Folkeuniversitetet Skærum Mølle.

1.1b Planlagte tiltag

Der er ingen planlagte konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode.

1.2 Landskabsplan

Det er det langsigtede mål, at ådalen friholdes for bevoksning og indtrykket af de store vidder fastholdes. Udsigten over ådalen fra de offentlige veje skal bevares.

Landskabsplanen for skoven er, at den på langt sigt skal have karakter af løvskov, der fremstår som mindre småskove opdelt af sammenhængende åbne overdrevsarealer. Det er målet, at fastholde variationen i småskovslandskabet og muligheden for indkig mellem skovene ved at fastholde de åbne overdrevsarealer som landskabskiler, der sikrer udsyn over ådalen og indkig til de enkelte skove. Den bløde afgrænsning af småskovene og den historiske skov (se afsnit 2.4) fastholdes ligeledes, hvorved der opnås en god randeffekt og stor variation for øjet.

2 Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan

1.3 Naturnær skovdrift

På de tilplantede arealer er det målsætningen, at skoven skal udvikle sig til en egeblandingsskov med lind og bøg. Skovudviklingstypen er nærmere beskrevet i Katalog over skovudviklingstyper i Danmark (2005). Inddelingen af skoven i skovudviklingstyper fremgår af kortet.

Der er ikke mål om produktion af gavntræ i skoven. Skovdriften skal sikre en lysåben skovstruktur med sunde og stabile bevoksninger med mulighed for, at skoven kan blive flere hundrede år gammel inden sammenbrud og foryngelse. Der er ved tilplantningen foretaget et bredt plantevalg af primært danske arter, så der er muligheder for undervisningsmæssige aktiviteter i skoven og etablering af en stor biologisk mangfoldighed.

Den historiske skov plejes med henblik på at fastholde den for de forskellige tidsperioder typiske artssammensætning og struktur. Indre og ydre skovbryn plejes med henblik på at bevare og fremme tilstedeværelsen af blomstrende buske og træer til stor glæde for både insekter, fugle, pattedyr og mennesker.

3 Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan

1.4 Naturpleje

Det er målsætningen gennem naturplejen at skabe et varieret planteliv med yngle- og rastemuligheder for en bred variation af vade- og andefugle. Forekomsten af rovfugle som musvåge, tårnfalk og blå kærhøg i området forventes også øget på baggrund af den mere varierede natur med bedre fødemuligheder.

Engområderne og de tidvist oversvømmede, vandløbsnære områder holdes med kort vegetation ved græsning eller slåning med henblik på at udvikle en varieret urtevegetation samt undgå tilgroning med forskellige arter af pil.

Med baggrund i de forbedrede fysiske forhold i vandløbet er det målsætningen, at der skal etableres en mere varieret undervandsflora samt en mere varieret bredflora end det var tilfældet før genslyngningsprojektets gennemførelse. Det mere varierede forløb med stryg og høller forventes også at give opvækst og opholdsmuligheder for en væsentlig større bestand af laks, ørred og stalling end i dag, idet også fødeudbuddet i form af vandløbs smådyr vil blive væsentlig mere varieret.

I de lavvandede småsøer er det målsætningen at vegetationen får et mere varieret præg, efterhånden som forholdene i og omkring vandhullerne stabiliseres. Vandhullerne vil være potentielle levesteder for padder, som for eksempel butsnudet- og spidssnudet frø-, samt lille vandsalamander.

Det er målsætningen, at de højere liggende områder, der er taget ud af omdrift, vil få overdrevslignende natur og et varieret plante- og dyreliv gennem kontinuert græsning eller afslåning.

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der er ikke planer om særlige tiltag for kulturmiljø og fortidsminder i planperioden. Den fredede gravhøj plejes løbende efter behov med henblik på at holde den fri for træopvækst samt at opretholde en stabil urtevækst på højen. Den eksisterende pleje fremgår af nedenstående oversigt over fortidsminder og plejetiltag.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

I takt med at skoven ved Skærum Mølle vokser til vil området få større og større rekreativ betydning for især lokale borgere. Der lægges derfor vægt på at skabe muligheder for det lokale friluftsliv. Der udlægges blandt andet tre facilitetszoner. Det sker ved parkeringspladsen ved den historiske skov og i umiddelbar nærhed ved Folkeuniversitetsbygningerne med henblik på at kunne understøtte de aktiviteter, der finder sted ved Folkeuniversitetet og formidlingen af den historiske skov. Hundeskoven udlægges ligeledes til facilitetszone. Den øvrige del af arealet udlægges til friluftszone.

De eksisterende faciliteter i form af ny anlagte stier og hundeskov vedligeholdes løbende med henblik på at understøtte den friluftsmæssige benyttelse af arealet.

4 Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse

2. Beskrivelse


2.1 Generelt

Arealerne erbeliggende syd for Vemb, langs den vestligste del af Lilleådalen, og strækker sig over lavtliggende enge nord for Lilleå samt eng, skov og sletteområder syd for åen.

Arealerne er opkøbt af staten i 2009 som led i Naturprojektet "Genslyngning af Lilleå og Bavnbæk". Genslyngningsprojektet havde til formål at genskabe den naturlige hydrologi, reducere tilledningen af næringsstoffer og okker til Storå og det nedenfor liggende habitatområde Nissum Fjord samt forbedre vandløbenes plante- og dyreliv og de landskabelige og rekreative forhold. Derudover omfattede projektet etablering af ca. 20 ha bynær skov ved Skærum Mølle.

Aktiviteterne ved Skærum Mølle har gennem tiderne sat sine præg på dels udnyttelsen af arealerne i Lilleådalen, dels de fysiske forhold tilknyttet afvandingen af arealer i ådalen og dermed også omfanget af afvandingen. I tiden med vandmølle og el-produktion sikrede de fysiske foranstaltninger størst mulig vandføring frem til møllen. I landvindingstiden der fulgte efter, var hovedformålet at tørlægge så stort et areal som muligt til landbrugsdrift. Åen er nu blevet genslynget, og snor sig igen gennem Lilleådalen. Genslyngningen er for størstedelen etableret i et nyt løb, der er kun en mindre strækning, hvor åen er ført tilbage i sit oprindelige leje. Bygningerne danner i dag rammen om Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle, som drives af en selvejende institution.

5 Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og ikke skovbevoksede arealer:

Areal i hektar

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løvtræ

Picea-arter

Ædel-gran

Andet nåletræ

Ikke skov-bevokset

Total

Skærum Mølle

4

13

0

6

0

0

0

67

90

 

Tabel: skovarealer

Areal i hektar

Søer m.v.

Eng

Mose

Overdrev

Slette

Vej

Andet

Total

Skærum Mølle

5

39

2

0

21

0

0

67

 

Tabel: ikke skovbevoksede arealer

2.2 Jordbundsforhold

Råsted Lilleå forløber gennem en smeltevandsdal mellem to bakkeøer fra den mellemste istid. Dalbundens jordbund består af postglacialt ferskvandssand med partier af tørvejord. Bakkeøerne består hovedsageligt af smeltevandssand, men syd for Lilleå er der smeltevandsler langs ådalen. Dette ler er tidligere udnyttet af teglværket ved Skærum Mølle og lergraven langs Lilleå er i dag en sø.

Oplandet til Råsted Lilleå består således hovedsageligt af smeltevandssand iblandet mindre områder med moræneler og flyvesand.

2.3 Landskab

Skærum Mølle ligger hvor Storå og Lilleå løber sammen før udløbet i Nissum Fjord. Landskabet omkring Skærum Mølle er i dag præget af intensivt landbrug mellem mindre skove. Kun øst for Øgelstrup er der i ådalen på den nordlige bred af Lilleå bevaret udyrkede arealer, som dog er ved at springe i skov. Vest for Skærum Møllevej er landskabet fladt ud mod Storå og ligger som åbne græsarealer. Øst for vejen fortsætter dette flade landskab langs Lilleå og Bavnbæk som marker i omdrift. Hvor dalene snævrer sig ind hæver terrænet sig med en større stigning. Lilleå forløber i hele sin strækning i en 200 – 300 meter bred dal.

2.4 Skoven

Skoven består af yngre skov etableret ved skovrejsningen fra 2009 og to mindre arealer med henholdsvis egeskov og ældre elleskov, samt eksisterende læbælter med forskellige løvtræarter. Disse læhegn forventes at være med til at give den nye skov en god start, samt kunne indgå som en spændende del af den nye skov.

En del af skoven er anlagt som "en historisk skov", som på sigt gerne skulle anskueliggøre skov-udviklingen i Vestdanmark siden sidste istid. Den historiske skov er således opdelt i 5 tidsperioder, hvor træartsvalget er repræsentativt for vegetationsudviklingen i skovtyper for den enkelte periode.

I: birke fyrretid, (år 9000 – 8000 f.kr) (indeholder birk og skovfyr)

II: hasseltid (8000 – 6000 f.kr) (indeholder hassel under asp, birk og skovfyr)

III: ældre lindetid (6000 – 4000 f.kr) (indeholder lind, eg, elm, el, birk, skovfyr)

IV: yngre lindetid (4000 – 1000 f.kr) (indeholder ask, lind, eg, elm, el, birk, skovfyr)

V: bøgetid (1000 f.kr – 200 ef.kr) (indeholder bøg, ask, lind, eg, el, birk, skovfyr og rødgran)

Den øvrige skov er anlagt i fem mindre småskove. Ved placeringen er der taget hensyn til at bevare udsigter over Lilleådalen og kig ind mellem de forskellige småskove. Der er bevaret åbne arealer op til de eksisterende småskove og læhegn, for at give vækstplads til skovbrynsbuske m.v. De øvrige arealer mellem småskovene er udlagt som græsningsarealer.

Småskovene er etableret som blandingsskove med overvejende hjemmehørende træarter. De forskellige træarter er plantet i smågrupper med 20 – 30 stk., for at få bedst sikkerhed for fremtidig tilstedeværelse af de langsomt groende arter.

Skov nr. 1 ligger tættest på Folkeuniversitets bygninger og er anlagt til undervisningsformål og indeholder ud over den historiske skov, en blandingsskov bestående af de fleste danske træarter i smågrupper. Der er plantet skovbrynsbuske langs sporet og solitærtræer af frugttræer. På de fugtige arealer er der plantet rødel og ask.

Skov nr. 2 er indhegnet som hundeskov med et åbent areal nærmest Grydehøj. Her er bøg hovedtræart, men med skovbrynsbuske og enkelte blandingstræarter mellem bøgene.

Skov nr. 3, 4 og 5 omgiver en eksisterende lergrav og den lille skov med en hejrekoloni. Skoven vil på sigt være med til at sikre hejrekolonien. Jordbunden er ret fugtig, hvorfor der er plantet træarter som rødel, eg, skovfyr og lind.

I forbindelse med skovtilplantningen er der af hensyn til arkæologien ikke foretaget reolpløjning af arealet. Det vurderes, at kulturhegning ikke er påkrævet, da råvildtbestanden de første år vil være af beskeden størrelse. Skovbrynene er i høj grad anlagt i buede former, for at give randeffekt og visuel variation. På grund af skovens beskedne udstrækning, vil vindpåvirkningen af træerne dog blive stor.

2.5 Natur

Arealerne ved Skærum Mølle er tidligere landbrugsarealer. Naturværdierne omfatter de våde naturtyper i ådalen; å, sø og eng. På de højere arealer ligger der et par søer og åbne arealer med slette karakter. Vandløbet Lilleå, er et vigtigt yngle- og opvækstområde for storålaksen. Genslyngningen af Lilleå betyder, at engarealerne nord og syd for åen jævnligt vil blive oversvømmet, når åen går over sine bredder. Den gamle elleskov i området ved Grydehøj rummer en fiskehejrekoloni.

2.6 Kulturmiljø

Fund fra flere udgravninger fra yngre stenalder og jernalderen gjort i området peger på, at området udgør et ældgammelt kulturcenter for både beboelse og færdsel. Der er blandt andet fundet stolpehuller fra langhuse fra vikingetiden samt mange enkelfund af smykker, mønter, spænder og lign.

Der findes en enkelt gravhøj i området kaldet "Grydehøj". Der har tidligere ligget yderligere tre gravhøje på stedet.

2.7 Friluftsliv

Der er lavet et afmærket stisystem i hele området. Der er anlagt en hundeskov i den nyetablerede skov. I området nærmest Vemb er anlagt "den historiske skov", som på langt sigt gerne skulle anskueliggøre skovudviklingen i Vestjylland i tiden fra sidste istid til i dag. Der er gode muligheder for fiskeri i å og sø. Området indgår i et større netværk af friluftsmuligheder på Nr. Vosborgs arealer samt et stisystem fra nabobyen Vemb.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000 udpegninger, men ådalen er en del af vandoplandet til det nedenfor liggende habitatområde Nissum Fjord.

3.2 § 3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3eng.Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper. Fordelingen af de øvrige lysåbne naturtyper fremgår af tabellen afsnit 2.1.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Skærum Mølle er omfattet af kommuneplanramme 4.Å.03, vedtaget i 2001 af Ulfborg-Vemb Kommune, som fastlægger områdets anvendelse til undervisning.

Bebyggelsen ved Skærum, der hovedsageligt har baggrund i den tidlige industri på stedet (teglværk, elværk, smedje, mejeri) er af Holstebro Kommune i sammenhæng med Nr. Vosborg udpeget som et af tre særligt værdifulde kulturmiljøer. Ådalen er udpeget som område, hvor skovrejsning ikke er ønsket. Undtaget herfor er dog de områder vest for Skærum Mølle, hvor der er etableret skovrejsning.

Kystnærhedszonen gennemskærer det sydvestlige hjørne af skovrejsningsområdet. Den eksisterende el-ledning må ikke underplantes med højtvoksende træarter.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Ådalen er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser og det omgivende terræn herunder skovrejsningsområdet er udpeget som område med drikkevandsinteresser.