Samlet beskrivelse

1.1 Indledning

Denne driftsplan beskriver den fremtidige drift af arealer, der er administreret af Naturstyrelsen Vestjylland. Der er specifikt tale om de arealer, der frem til 2004 blev administreret af det daværende Ulborg Statsskovdistrikt, arealer tilkøbt siden og Harboøre Tange. Det omfatter arealer, der er beliggende i området mellem byerne; Torsminde, Vemb, Holstebro, Hvidesande, Ringkøbing, Sønder Felding og Vildbjerg. På Torsminde Tangen, Vedersø Klit, og dele af Holmsland klit er det den lysåbne klitnatur der præger billedet, kun afbrudt af Husby Klitplantage, der ligger som værn mod vestenvinden. De vidtstrakte strandenge og rørskove ved Nissum Fjord og Vest Stadil Fjord udgør sammen med Harboøre Tange helt i nord vigtige internationale fuglelokaliteter. Længere inde i landet ligger store nåletræsplantager og hedeområder. Her dominerer Stråsøkomplekset, der er et større sammenhængende hede- og skovområde bestående af Fejsø, Blåbjerg, Stråsø, Sandfær og Lystbæk plantager. Lige syd herfor ligger Hoverdal Plantage og mod øst ligger Skårmose og Ølgryde plantager. Længst mod syd ligger tre brunkulslejer, hvor tidligere tiders råstofudvinding har omdannet flade hede- og mosearealer til varieret natur med skrænter, sø og skov.

Øster Lem Hede.

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift, og viderefører disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på arealenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og fungerer samtidig som formidlingsredskab om Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.

Målene i planen er udarbejdet ud fra et langsigtet perspektiv, hvilket særligt gælder for skovene, hvor opbygningen af flerstrukturerede og selvforyngende skovsystemer vil tage flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden.

Det samlede areal er pr. 13. september 2013 på 13.277 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og tabel. Tabel over de enkelte skove og øvrige områder findes her (pdf)

Kortet viser områdeplanernes arealinddeling.

Arealanvendelsen fordelt på de enkelte områdeplaner fremgår af nedenstående tabeller.

Oversigt over arealanvendelse og størrelse findes her (pdf)

1.2 Målsætning for arealdriften

Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet og gennemfører regeringens politik på natur- og miljøområdet. Det er Naturstyrelsens opgave at skabe rammen for mennesker og natur i by og på land. Naturstyrelsen er landsdækkende med en stærk lokal repræsentation, som sikrer, at opgaverne løses med fokus på lokale ønsker og behov. I forbindelse med driftsplanarbejdet er der arbejdet med en lokal udmøntning af Naturstyrelsen vision og mission skal sætte retningen for driften i den kommende planperiode.

Der er tre forhold der udgør grundlaget for driften af de lysåbne og skovbevoksede arealer på Naturstyrelsen Vestjylland: Den vidtstrakte og storslåede vestjyske natur, produktionspotentialet og brugerne af naturen. Den lokale udmøntning af Naturstyrelsens vision og mission udspringer heraf.

  • Naturstyrelsen Vestjylland driver naturnær skovdrift, hvor også ikke-hjemmehørende træarter anvendes for at skabe en rig og varieret skov, der tager højde for såvel naturgrundlaget som egnens kulturhistorie på vej mod robuste flerstrukturerede skovsystemer. Sikring og udvikling af biodiversiteten er vigtig – bl.a. ved kontinuert fokus på sikring af dødt ved og genskabelse af den naturlige hydrologi.
  • Der fokuseres desuden fortsat på at producere traditionelle plantageprodukter såsom flis, tømmer og cellulosetræ.
  • Her er der både plads og mulighed for et varieret friluftsliv. Naturstyrelsen Vestjylland forvalter arealerne, så der sker en afbalanceret hensyntagen til beskyttelse af naturen og borgernes mulighed for at opleve og anvende naturen.
  • Naturstyrelsen Vestjylland plejer, beskytter og frilægger markante landskabselementer samt styrker og understøtter landskabelige sammenhænge, der visuelt sammenbinder åbne hedelandskaber og lukket skov.
  • Heder og strandenge drives af hensyn til naturtyperne og de tilknyttede arter. Driften af strandengene sker med særlig fokus på at skabe egnede yngle- og rastepladser for engfugle, ænder og gæs.
  • Der sker aktiv deltagelse i forvaltningen af en af landets største kronvildtbestande med respekt for jagtetikken, områdets bæreevne, skader på land- og skovbrug, samt befolkningens ønske om at opleve en sund naturlig bestand.

De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 12 områdeplaner for Naturstyrelsen Vestjylland.

Plantagerne er certificeret efter FSC- og PEFC ordningerne. Driften af arealer ved Naturstyrelsen Vestjylland skal til stadighed leve op til standarderne for de to certificeringsordninger.

Arealsammensætning

Arealsammensætningen er visualiseret i nedenstående diagram med status af den 15. september 2013. Af diagrammet fremgår det, at ud af de 13.277 ha der er omfattet af denne driftsplan er de 60 % ikke skovbevoksede. Andelen af ikke skovbevoksede arealer skal findes i de store enge og strandenge ved Vest Stadil Fjord og Nissum Fjord samt de store hedearealer i Stråsøkomplekset og Hoverdal Plantage.

Plantagerne domineres af nåletræ, hvilket skyldes, at jordbundsforholdene i området generelt er næringsfattige og at der har været en tradition for valg af nåletræ i de mange plantager. Løvtræsandelen domineres primært af eg.

undefined

2.1 Landskab

Generelt er arealerne, der indgår i denne driftsplan, enten beliggende i et let bølget landskab på den vestlige del af Skovbjerg Bakkeø, eller i klitlandskaber og de flade marskområder ved Ringkøbing og Nissum Fjord mellem bakkeøen og Vesterhavet. Plantagerne på bakkeøen veksler mellem kompakte skovbevoksninger og store åbne hedeflader.

Det er et mål for den langsigtede planlægning at pleje, beskytte og frilægge markante landskabselementer. Dette gøres blandt andet ved at rydde parabelklitten i Husby Plantage og sammenbinde grupper af gravhøje i Hoverdal Plantage ved rydning af den omkringstående bevoksning. Der gennemføres ligeledes en prioriteret indsats i plantagerne for at sammenbinde mindre hedeområder i større sammenhængende hedelandskaber ved rydning af næsten 300 ha skov.

Der skal på lang sigt desuden arbejdes på at understøtte landskabelige sammenhænge, der visuelt sammenbinder åbne hedelandskaber og lukket skov. Dette gøres ved at skabe mere glidende overgangszoner, hvor åbne eng- og hedearealer støder op til eksisterende bevoksninger, dette sker blandt andet gennem udlægningen af lysåbne skovudviklingstyper i tilknytning til de åbne områder og målrettede tiltag i form af hugst indgreb. 2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er driftsplanens udgangspunkt for skovdriften, og i driftsplanen udlægges robuste skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner er dette en væsentlig ændring i måden at opfatte plantagernes opdeling i behandlingsenheder på. Med skovudviklingstyperne inddeles plantagerne i større områder, hvor ønskerne om udviklingen for bevoksningerne i hovedtræk er de samme indenfor de enkelte områder som helhed. Se Katalog over skovudviklingstyper her .

De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnære dyrkningsprincipper og med en bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnærskovdrift i statsskovene (2005). Se handlingsplanen her .

Træartsfordeling for Naturstyrelsen Vestjylland fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal, er registreret som hovedtræart . Nåletræ er dominerende i alle plantagerne, og er resultatet af tilplantning af heder og klithederne i en tid, hvor plantagerne var tiltænk en rolle som dæmpning af sandflugt og værnskov, samt lokal produktion af brænde og gavntræ. Andelen af andet nål er overvejende skovfyr, mens af picea-arter er det rødgran, der er klart dominerende.

Principperne for naturnær skovdrift har været anvendt i flere af enhedens plantager gennem en årrække. Der er gennemført måldiameter hugst og jordbearbejdning som igangsætning for etablering af naturlig foryngelse af eksisterende arter og såning og indplantning af de træarter, som hører til den udpegede skovudviklingstype.

Den fortsatte implementering af naturnær skovdrift ved Naturstyrelsen Vestjylland beskrives i det følgende.

Naturlig foryngelse anvendes i udgangspunktet ved foryngelse af bevoksningerne. Indplantning og såning i eksisterende bevoksninger anvendes for at indføre fremtidige frøkilder, af de træarter som hører til den udpegede skovudviklingstype, hvor disse ikke forefindes, eller kun i ringe grad findes i forvejen. I forbindelse med indplantning, såning og øvrige indsatser for naturlig foryngelse af løvtræ, ædelgran og douglasgran er hegning altid nødvendig, da der har etableret sig en stor bestand af hjortevildt i plantagerne, hvilket medfører omfattende bidskader. Såninger foretages over store arealer for at sprede risikoen for vildtbid, mens frøkildeindplantning vil blive foretaget i mindre hegninger.

Bøgesåning.

Bestanden af hjortevildt er siden 1994 opnået en størrelse som er problematisk, da det kan give anledning til skader på skoven og markskader udenfor skoven. I samarbejde med lokale landmænd, blandt andet i regi af Hjortevildtgruppe Vestjylland, arbejder Naturstyrelsen Vestjylland målrettet på at nedbringe bestanden i visse områder. Bladt andet ved en øget og fokuseret afskydning af hundyr og kalve.

Med omlægning til naturnær skovdyrkning arbejdes med anvendes ønskes opbygget en etageret og uensartet bevoksningsstruktur. Gennem måldiameter hugst arbejdes der med den stående bevoksning på en økonomisk optimal måde, der samtidig sikrer den ønskede bevoksningsstruktur, der sikrer en gradvis naturlig foryngelse. Afhængig af bevoksningsformålet tyndes der efter forskellige principper. I produktionsbevoksninger ved Naturstyrelsen Vestjylland skal hugstbehandlingen understøtte den langsigtede kvalitet, stabilitet og sundhed, og skabe mulighed for naturlig foryngelse ved måldiameterhugst suppleret med såning og eventuel gruppevis indplantning af andre træarter. Der benyttes således måldiameterhugst til styring af foryngelsesprocessen i de ældre bevoksninger. Renafdrifter foretages kun undtagelsesvis. Det kan være bevoksninger, hvor den pågældende træart er uegnet, arealet skal overgå til anden anvendelse eller hvor den eksisterende bevoksning er gået i opløsning på grund af stormfald.

Contortafyr udgør en væsentlig langsigtet udfordring i nogle plantager og der må forventes stor tålmodighed i den langsigtede konvertering mod en naturnær skovstruktur. Der arbejdes med at Contortafyr har imidlertid et væsentligt produktionspotentiale som forsøges udnyttet i en længere årrække i bestræbelserne på at trænge træarten i baggrunden. Ved fremtidige tyndingsindgreb, hugges der således for andre ønskede træarter, som langsomt indfinder sig på arealerne. Herved vil træartsfordelingen langsomt blive forskudt til de udpegede skovudviklingstyper.

Skovdyrkningsmodeller for hugst-, foryngelses- og kulturindsats fordelt på de for områdets vigtigste træarter vil efterfølgende blive udarbejdet som et selvstændigt bilag til driftsplanen.

Skovudviklingstypeudlægningen ved Naturstyrelsen Vestjylland fremgår af de følgende afsnit.

Udviklingen af skovudviklingstyperne vil forløbe over flere trægenerationer. Udviklingen er sat i gang ved forberede hugst, og naturlig foryngelse har etableret sig flere steder. Der er ligeledes blevet foretaget forsøg med såning af løvtræ under overstandere af nåletræ. I en lang årrække fremover vil der i flere af plantagerne, som beskrevet ovenfor, være en overgangsfase, hvor der gøres en særlig indsats for at afvikle uønskede ikke hjemmehørende arter, samt arbejdes for udviklingen mod stabile flerstrukturerede bevoksninger med primært hjemmehørende arter.

Med de valgte skovudviklingstyper er det rødgran, ædelgran, douglasgran, eg, skovfyr og bøg der er de vigtigste træarter i hovedparten af fremtidens bevoksninger. Rødgran vil fortsat være dominerende i bevoksninger med konkrete produktionsmål for øje.

Løvtræ vil komme til at indgå i blanding med nåletræ dels som holme og dels som enkelttræer. Der er også udpeget enkelte løvtræskovudviklingstyper med bøg. Hvor skovudviklingstypen er eg, er det målsætningen at skabe sunde, stabile bevoksninger med dybkronede individer og med størst mulig diversitet. Der vil stedvis være begrænsede produktionsmuligheder og der er tale om en meget langsigtet omlægning. Hensynet til ønsket om også at opretholde en sund bestand af krondyr vil i nogle tilfælde være begrænsende for, hvad der i praksis er økonomisk opnåeligt med hensyn til forøgelsen af løvtræandelen.

Udbredelsen af bjergfyr vil på lang sigt blive væsentligt reduceret, men bjergfyr vil trods karakteren af at være en ikke hjemmehørende art, også fremover være til stede i flere plantager. Den hårdføre træart vil fortsat være at finde på de magreste jorde og hvor bevoksningerne har en særlig vigtig funktion som skjul for krondyr blandt andet i Hoverdal Plantage.

Tabel: Oversigt over skovudviklingstyper på arealerne :

De planlagte skovudviklingstyper fremgår desuden af områdeplanen for hvert enkelt område

Pyntegrønt

Der findes i flere af områdets plantager bevoksninger med produktion af pyntegrønt til klip. Der anlægges ingen nye pyntegrønt bevoksninger og de nuværende afvikles i takt med at de mister deres egnethed til pyntegrøntproduktion. Pyntegrøntproduktionen udfases dermed løbende, og bevoksningerne udvikles herefter i retning mod den planlagte skovudviklingstype for det enkelte område

Naturhensyn i skovdriften

Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitets-hensyn i skov sikrer en lang række naturhensyn i skovdriften, og gør sig også gældende i forbindelse med den daglige drift ved Naturstyrelsen Vestjylland.

Ved udmøntningen af naturskovsstrategien blev 96 ha udlagt til urørt skov, fordelt med 92 ha til urørt skov fra år 2000 og resten som urørt skov senest år 2040. De sidste fire ha er efter rydning af en rødgran bevoksning i sidste planperiode også udlagt til urørt skov fra år 2000. De udlagte arealer er beliggende i Stråsøkomplekset og Ølgryde Plantage fordelt på 5 delområder og omfatter udvalgte egekrat med tilstødende heder samt mindre mose og slettearealer. Egekrattene er fredet. De beskyttede egekrat er imidlertid truet af tilgroning med glansbladet hæg og nåletræ. Fremover vil disse områder fortsat henligge som urørt skov og der vil ikke være skovdrift på arealerne. På arealer med urørt skov kan der i særlige tilfælde ske ekstensiv bekæmpelse af invasive arter, primært hvor det er vigtigt for naturtypen.

Udlæg af ny urørt skov er ikke medtaget som en del af driftsplanlægningen. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov er opfyldt. Udlægning af nye arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med nyt Nationalt Skovprogram inden for det næste års tid, hvor det efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at understøtte en indre dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed i plantagerne især i de mange stormfaldsarealer. Dødt ved efterlades derfor til naturligt forfald i bevoksningerne f.eks. ved vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt udgåede træer på alle arealer. På den måde indgår dette i den naturlige nedbrydning, og dødt ved bidrager til at sikre plantagens biologiske mangfoldighed ved at skabe vokse- og levesteder for især svampe, insekter og småfugle.

Småbiotoper af særlig interesse f.eks. lokaliteter med orkideer, sjældne svampe eller sjældne ynglefugle registreres på Pas-på-kort. Med disse kort bliver de følsomme lokaliteter kendt af alle medarbejdere og eksterne entreprenører, og derved kan der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med skovdriften og tilladte øvelsesaktiviteter.

Naturlig hydrologi i skoven

Mere naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens naturskovsstrategi og i naturnær skovdrift. Med genskabelse af naturlig hydrologi kan det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove, samt fremme en større biodiversitet nås, da en lang række planter og dyr tilknyttet vådområder får bedre forhold, idet der genskabes levesteder samt yngle- og fourageringsmuligheder. Desuden skal genskabelse af den naturlige hydrologi ses som et væsentligt led i ønsket om at konvertere forstmæssige driftsarealer til en i langt højere grad naturlig biologisk tilstand.

Med denne driftsplan er der et mål om på lang sigt at opnå mere naturlig hydrologi i skovene og et af de væsentligste elementer i at nå dette mål er, at langt hovedparten af alle eksisterende afvandingsgrøfter ikke længere oprenses, og at der ikke graves nye. I enkelte tilfælde kan forpligtigelser overfor naboer eller hensyn til f.eks. vandafledning fra vej eller lignende dog medføre at dette fraviges.

I direkte tilknytning til målet om at opnå mere naturlig hydrologi i skovene er der med denne plan identificeret flere steder, hvor der er potentiale for, at der kan ske udvikling mod mere naturlig hydrologi og større biologisk mangfoldighed, hvis der gøres en indsats for at mindske vandafledningen ved aktivt at lukke enkelte grøfter eller ændre forløbet. Dette gælder bl.a. for et område ved Paradiset i Stråsø Plantage, samt et større område syd for Stråsøgård. I Husby Klitplantage er der et potentielt område i den nordøstlige del af plantagen. Her undersøges muligheder og konsekvenser nærmere, inden der tages endelig beslutning.

2.3 Lysåbne naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Lysåbne § 3 beskyttede naturarealer udgør ca. 8.000 ha, hvilket svarer til omtrent 60 % af det samlede areal, der indgår i denne driftsplan på Naturstyrelsen Vestjylland.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af de ikke skovbevoksede arealer, hvor hovedparten er lysåbne naturarealer med hede og søer. Herudover er der en andel af strandeng og mose, som ligeledes udgør en væsentlig del af de lysåbne naturarealer på Naturstyrelsen Vestjylland. Den store andel af søer kan tilskrives Vest Stadil Fjord, Felsted Kog og de to lagunesøer på Harboøre Tange.

Heder og strandenge drives af hensyn til naturtyperne og de tilknyttede arter. Driften af strandengene sker med særlig fokus på at skabe egnede yngle- og rastepladser for engfugle, ænder og gæs.

Det vurderes at plejen af de lysåbne naturarealer på de fleste arealer har været tilstrækkelig til, at sikre naturtyperne og naturværdierne på arealerne. På enkelte arealer udgør blandt andet tilgroning en potentiel trussel mod naturtyperne. I forbindelse med driftsplanlægningen er det beslutte at igangsætte en række nye naturplejetiltag og efterfølgende vedligeholdende pleje for at forbedre naturtilstanden på de pågældende arealer. Disse fremgår af nedenstående diagram.

I planperioden vil ske rydning af opvækst på over 200 ha lysåbne naturarealer, primært hede. Ligeledes vil der ske rydning af skov til lysåbne naturtyper på omtrent 300 ha. De ryddede skovarealer forventes primært at udvikle sig til hede på sigt. Der vil blive etableret ca. 182 ha ny græsning, heraf er de 83 ha vedligeholdende pleje efter rydning af lysåbne naturarealer eller ved rydning af skovarealer, hvor der skal ske en udvikling mod lysåbne naturtyper.

Følgende tiltag udgør hovedelementerne i den løbende pleje og udvikling af de lysåbne naturområder i den kommende planperiode:

  • Friholdelse af de åbne naturområder for uønsket træopvækst, primært gennem nedskæring og afbrænding
  • Foryngelse af indlandsheder i mosaikstruktur ved afbrænding og afgræsning
  • Græsning og/eller slåning af strandenge og ferske enge.
  • Friholdelse af søbredder for uønsket opvækst
  • Bekæmpelse af invasive arter

De vestjyske strandenge er af national og international betydning som yngle- og rasteområder for vade- og svømmefugle. Pleje af strandenge, i form af afgræsning kombineret med slæt, er en vigtig forudsætning for opretholdelsen og genopretningen af levesteder for en række truede fuglearter. De vigtigste strandenge i Vestjylland findes på Harboøre Tange, Torsminde Tangen, Gørding Dæmningen og ved Vest Stadil Fjord. Her varetager enheden plejen af ca. 900 ha strandenge. Plejen foregår primært med afgræsning med kreaturer, heste og får. Arealerne er enten bortforpagtet, plejes via græsningsaftaler eller med egne dyr. En mindre del af de bortforpagtede arealer drives af græsningslaug.

Græsset strandeng ved Gørding.

Optimale betingelser for engfugle opnås ved en kontinuert men varieret drift med afgræsning kombineret med høslæt på store sammenhængende engarealer med masser af sjapvand. Denne pleje søges i videst mulig omfang opretholdt i planperioden og om muligt forbedret bl.a. ved forbedring af de hydrologiske forhold på Torsminde Tangen og ved Vest Stadil Fjord. Ved Vest Stadil Fjord igangsættes forundersøgelser vedrørende et større naturgenopretningsprojekt, der skal undersøge effekten af en eventuel hævelse af vandstanden.

Den primære metode for pleje af hederne vil også fremover være periodevise afbrændinger, hvor der fjernes næringsstoffer og lyngens foryngelsesevne fremmes. Naturtilstanden forbedres i planperioden på en række fredede hedearealer ved nedskæring af opvækst og knusning. Hvor det er muligt, vil der efterfølgende etableres græsning. Arealet med hede forøges ligeledes i den kommende planperiode gennem en række rydninger af hugstmodent nåletræ, der ud over at forøge arealet med hede også har til formål at fremme den landskabelige sammenhængskraft. Hvor det er muligt, vil der efterfølgende etableres græsning på de ryddede arealer. Begge tiltag gennemføres i både Hoverdal Plantage og Stråsøkomplekset.

I alle plantagerne findes mindre lysåbne eng- og mosearealer. Der lægges vægt på, at disse små naturområder opretholdes og plejes for at bevare eller forbedre naturtilstanden. Disse små områder bidrager i væsentlig grad til at skabe variation i naturindholdet og til at øge den biologiske mangfoldighed i skov- og naturområderne

Andelen af lysåbne naturarealer på enheden øges i de kommende år gennem en række større og mindre naturgenopretningsprojekter. Ved Lystbæk ryddes et plantageområde langs Filsøvej. Herved skabes et stor sammenhængende åbent naturområde, der forbinder Sdr. Vosborg Hede med engarealerne langs Madum Å og hede- og overdrevsarealerne syd for åen. I Husby Plantage ryddes træopvækst på afblæsningsfladen i parabelklitten. Herved retableres ca. 100 ha klithede og klitlavninger. I Stråsøkomplekset, Hoverdal Plantage og Husby Plantage gennemføres desuden en række større og mindre tiltag til fremme af biodiversiteten i skovene.

I områdeplanerne findes særskilte beskrivelser af de lysåbne naturområder i og i tilknytning til plantagerne. I forbindelse med driftsplanlægningen er de lysåbne naturarealerne systematisk blevet gennemgået. Registrering af lysåbne naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, indgår som en del af gennemgangen. Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af de lysåbne naturområder og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af de lysåbne naturområder. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår af en liste med alle de lysåbne naturarealer.

I naturplanen med vurderinger af de lysåbne naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 464 områder. En del af disse områder består af flere forskellige lysåbne naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også, at der kan være lysåbne naturområder, der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et lysåbent naturområde eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder, hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.

I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun meget begrænset omfang, men kan bruges for områder der ikke umiddelbart bærer nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for naturarealer på 2500 m 2 (dog 100 m 2 for søer), er kun undtagelsesvis medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Bilag med plejeplan for lysåbne naturarealer kan findes her (pdf)

LIFE

Naturstyrelsen Vestjylland er projektleder på LIFE-projektet; Sårbar Natur langs Vestkysten (REDCOHA). Derudover deltager Naturstyrelsen Thy, Blåvandshuk og Vendsyssel samt kommunerne Thisted og Ringkøbing-Skjern. Projektet startede op 1. august 2013 og løber til og med udgangen af juli 2018. Omdrejningspunktet er forbedring af de kystnære lysåbne naturtyper klithede, hvid klit, grå klit, skovbevoksede klitter og fugtige klitlavninger. Dette sker igennem bekæmpelse af invasive arter, hydrologitiltag, rydning af skov, etablering af græsning og en målrettet kortlægning og bekæmpelse af rynket rose. Rynket rose spreder sig massivt over store klithede naturtyper og truer dermed selve naturtypen foruden at den udkonkurrerer arter som skotsk lostilk og strand-snerle. Ovennævnte aktioner på naturtypeniveau vil forbedre fouragerings- og ynglemulighederne for bl.a. strandtudse, markfirben, stor vandsalamander, tinksmed, hedepletvinge med flere. Derudover vil der i de kystnære fjordarealer blive etableret 4-5 fugleøer, som primært skal forbedre ynglemulighederne for en række strandengsfugle (vadefugle, måger, terner og ænder) ved at sikre dem mod forstyrrelse og prædation.

Natura 2000

Ved Naturstyrelsen Vestjylland er en stor del af de ikke skovbevoksede naturarealer omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og er udpeget som Natura 2000-områder. Nogle få hektar egekrat i Stråsøkomplekset udgør det skovbevoksede areal, som er omfattet af Natura 2000. Natura 2000-områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Fuglebeskyttelsesområderne er alle desuden Ramsarområde. Udpegningen som Natura 2000-område medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Natura 2000-planenen er bindende og de heri anførte retningslinjer skal lægges til grund for al anden planlægning og drift. Der er udarbejdet konkrete Natura 2000- plejeplaner for hver enkelt Natura 2000-område, og disse kan ses på nst.dk.

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften ved Naturstyrelsen Vestjylland tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste-, leve- eller ynglested bevares og vedligeholdes.

For enkelte arter tages der helt særlige hensyn. Et eksempel på en art der gives særlige hensyn ervårkobjælde, som har en forekomst på Vind Hede. Der tages hensyn til arten ved at sikre en lysåben og næringsfattig biotop samt beskyttelse af levestedet ved afmærkning af forekomsten.

Vårkobjælde.

I Stråsøkomplekset findes flere arter af ulvefod, der har forskellige krav til den enkelte biotop, hvilket forsøges efterkommet via skovdriften.

Engfugle såsom engrylen og brushanen tages der særlige hensyn til ved sikring af optimale yngle- og fourageringsbetingelser gennem målrettet afgræsning, hvorved plantedækket holdes tæt og lavt og ved forbedring af de hydrologiske forhold, der skaber optimale fourageringsområder med sjapvand og mudderflader.

Små værdifulde biotoper eller lokaliteter med særlige arter registreres på Pas-på-kort.

Invasive arter

I klitområderne og ved strandvoldene udgør rynket rose et større og større problem. I forbindelse med gennemførelse af et LIFE-projekt i perioden 2013-2018 vil der ske metodeudvikling til kortlægning og bekæmpelse af rynket rose i Natura 2000- området ved Husby Klit. Tiltag vedrørende yderligere bekæmpelsen af rynket rose i planperioden andre steder langs kysten afventer erfaringer fra dette LIFE projekt.

2.4 Fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige plantager. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed samt hindre at fortidsmindets tilstand ændres ved at undgå slørende tilgroning og kvas, og dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.

Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet.

Der er flere steder identificeret spor efter jydepottefremstilling og historiske vejforløb over hederne. Med henblik på at sikre disse kulturspor skal der i planperioden ske registrering af disse elementer i samarbejde med Holstebro Museum.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

2.5 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

Det tilstræbes at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Helt overordnet lægges hovedvægten på vedligehold af eksisterende faciliteter indenfor prioriterede geografiske områder samt den skrevne naturformidling i form af enkelte informationstavler, foldere og Naturstyrelsens hjemmeside.

Natur- og landskabsoplevelserne er i fokus og danner udgangspunkt for de rammer, der med denne driftsplan sættes for friluftslivet i området. Det er hovedmålet, at publikum her uforstyrret kan opleve den særlige vestjyske natur og landskaberne ved de vidtstrakte fjorde, i plantagerne og på de store heder.

Den uorganiserede anvendelse af arealerne vil fremover i høj grad blive styret via enkelte informationstavler til inspiration, stier og afmærkede ruter. De organiserede og mere actionprægede aktiviteter spredes så vidt muligt jævnt over de robuste arealer for at undgå for stort pres og nedslidning og samtidig beskytte de særligt sårbare arealer eller mindske færdsel i særlige perioder af året af hensyn til fugle og pattedyrenes ynglesæson.

Mulighederne for at opleve uforstyrret fauna på tæt hold bevares. Dette vil ske ved at sikre gode og rolige fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og uforstyrret kan betragtes og dels ved at bevare udkigssteder, hvorfra publikum kan iagttage dyrene.

Friluftszonering

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle de af Naturstyrelsens arealer, som ikke i er omfattet af adgangsforbud. Plantager såvel som lysåben natur, inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter, og samtidig hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen understøtning af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder, at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Vestjylland er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter og som i dag er besøgt i begrænset omfang. I stillezonerne vil man derimod fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab. Et eksempel på dette kan være fugletårne. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer som netop har til formål at opleve den stille natur.

De planlagte stillezoner ved Naturstyrelsen Vestjylland er i stor grad udlagt, hvor der er særlige naturinteresser, dette gælder for eksempel arealerne ved Nissum Fjord, Vest Stadil Fjord og Harboøre Tange. Derudover er der i de fleste plantager udlagt stillezoner for også at give publikum mulighed for en stille oplevelse og sikre rolige steder for kronvildtets dagsophold samt gode fourageringssteder, hvor dyrene er trygge og kan betragtes uforstyrret. Der er ikke zoneret for friluftlivet, hvor der i henhold til reservatbestemmelser og lignende er færdsel forbudt året rundt. Det gælder konkret for størstedelen af vandfladen af lagunesøerne på Harboøre Tange.

Fordelingen af zoneringen for friluftslivet fremgår af nedenstående diagram. Den konkrete udpegning på de enkelte arealer fremgår af områdeplanerne.

I facilitetszonerne vil der også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter bliver prioriteret indenfor disse zoner. Konkrete eksempler er området ved Jens Bjerg-Thomsens hytte ved Vest Stadil Fjord, hvor der fugletårn, grillplads og toilet, Lystbækgård Lejrplads i Stråsøkomplekset med madpakkehus, grillplads og toilet, eller mountainbikeområdet i den sydvestlige del af Stråsø Plantage. Facilitetszonerne er generelt beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle større plantager og naturområder.

I friluftszoner kan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning og vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted som det også hidtil har været almindelig praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonen fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.

2.6 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen vil der blevet foretaget en vurdering af muligheden for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Vestjylland til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag. Indtil videre er der ikke blevet identificeret relevante områder, men Naturstyrelsen ønsker en løbende dialog om dette med kommunerne.

2.7 Drikkevandsinteresser

Der sker ikke indvinding af drikkevand på arealerne, men store dele af Stråsøkomplekset, Skårmose og Ølgryde Plantage samt Femhøjsande ligger indenfor beskyttelseskategorien særlige drikkevandsinteresser. I de mest kystnære områder, herunder fjordområder er der ingen drikkevandsinteresser, på nær Husby Plantage som ligger i kategorien almindelige drikkevands-interesser. Der er ligeledes en vandboring i Husby Plantage. Det er et væsentligt mål i arealdriften at disse drikkevandsressourcer fortsat beskyttes.

2.8 Vildtforvaltning

Overordnet sker forvaltningen ud fra Naturstyrelsens generelle politikker på området. Disse er beskrevet i Jagt- og vildtforvaltning på Skov- og Naturstyrelsens arealer (1994). Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Vestjylland, at der foretages vildtpleje og drives jagt på en sådan måde, at der til stadighed opretholdes sunde og afbalancerede vildtbestande – med en naturlig alders- og kønsfordeling. Dette sker ved at sikre vildtets levesteder og ved at jagt og vildtforvaltning i øvrigt sker efter etisk forsvarlige principper.

Kronvildt set fra holdepladsen ved Råstedvej.

Det er målet med vildtforvaltningen ved Naturstyrelsen Vestjylland, at der sker aktiv deltagelse i forvaltningen af en af landets største kronvildtbestande med respekt for jagtetikken, områdets bæreevne, skader på land- og skovbrug, samt befolkningens ønske om at opleve en sund naturlig bestand. Ved de vidtstrakte vestjyske fjordområder forvaltes arealerne med særlig fokus på at skabe egnede yngle- og rastepladser for engfugle, ænder og gæs.

Siden slutningen af 1930 til 1994 var plantagerne i Stråsøkomplekset og Hoverdal Plantage udlagt som kronvildtreservat med det formål at fremme en kronvildtbestand på egnen. Som kompensation for manglende jagtudlejningsmuligheder kompenserede Jagtfonden med jagttegnsmidler. Det har betydet, at der i dag er en af landets tætteste bestande af kronvildt. Bestanden har siden 1994 opnået en bestandsstørrelse som er problematisk, da det kan give anledning til skader på skoven og betydelige markskader udenfor skoven. I samarbejde med lokale landmænd, blandt andet i regi af Hjortevildtgruppe Vestjylland, har Naturstyrelsen Vestjylland målrettet arbejdet på at nedbringe bestanden i visse områder. Bladt andet ved en øget og fokuseret afskydning af hundyr og kalve.

Der sker løbende vurdering af vildtbestandene med henblik på at fastsætte afskydningen. I praksis er alle arealer opdelt i tre kategorier med hensyn til jagt: a) områder, hvor der ikke drives jagt b) områder, hvor jagten forestås af Naturstyrelsen og c) områder, hvor jagt gennemføres ved udlejning. Til sidstnævnte kategori hører jagter, der afholdes på dagbasis. Der sælges årligt ca. 300 dagsjagtpladser på enheden. I dagsjagter indgår et besøg på skydebane forud for jagtdagen og generel formidling om kronvildt og jagtetik.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her (pdf)

Vildtplejen foregår ved den almindelige pleje af en lang række forskellige lysåbne naturtyper.

Specielt for hjortevildtet er hedeplejen vigtig da især hedelyng og andre dværgbuske udgør en væsentlig del af rå- og kronvildtets vinterføde. Plejen af strandengene, der primært har til formål at skabe gode ynglebetingelser for engfugle, har den afledte effekt, at det også giver gode raste- og fourageringsmuligheder for trækfugle, såsom gæs, ænder og vadefugle.

Der tages også hensyn til vildtet i den generelle skovdrift, f.eks. dels ved opretholdelse og etablering af indre ikke skovbevoksede arealer og samtidig også opretholdelse af lukkede bevoksninger - tykninger, hvor der sjældent foretages hugstindgreb, så de kan fungere som uforstyrrede opholdssteder specielt i dagtimerne.

Sammenhængen mellem friluftsliv og forvaltningen af krondyr i området er et emne, der prioriteres i forbindelse med planlægningen, herunder zonering for friluftslivet. Det er et væsentligt mål at publikum tilbydes gode rammer og muligheder for at opleve krondyr i naturen. Der er ved Sandfær Plantage blandt andet etableret en særlig observationspost direkte ud til offentlig vej, hvor publikum kan opleve kronvildtet fouragere på mark og hede - ofte i dagstimerne. Der er stor interesse for at opleve kronvildtet på nært hold året rundt og særligt i brunsttiden. Der vil løbende blive arbejdet med at skabe gode tur– og oplevelsesmuligheder for publikum, der også tilgodeser hensyn til kronvildtet.

2.9 Øvrige driftsgrene

Landbrugsdrift

I Fejsø og Hoverdal plantager produceres foder til enhedens egne dyr. Arealerne vil fremadrette blive forsøgt bortforpagtet.

2.10 Overblik over planens tiltag

Der er for alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag, der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt mulighed der til også nævnt. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Bilag med overblik over planens samlede tiltag findes her (pdf)