Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

 

Driftsplan Vestsjælland

Plan for Naturstyrelsens områder

 

Gældende driftsplan
Oversigtskort_VSJ-imagemap.jpg

Naturen skal hænge bedre sammen

Orkidéer, hasselmus, perlemorsommerfugle og andre sjældne dyr og planter får flere og bedre levesteder i den vestsjællandske natur.

Der kommer blandt andet nye græsningsskove ved Hønsehals på Tuse Næs nær Holbæk og på Nakkehalvøen ved Rørvig. Der kommer nye skovmoser og græsningsskov i Bidstrup Skovene ved Hvalsø og ny urørt bøgeskov i Valborup Skov.

Der skal i alt laves 51 hektar ny lysåben natur og ca. 30 hektar med nye vandhuller og skovmoser. En stor del af naturplejen vil komme til at foregå indenfor grænserne af den nye nationalpark, Skjoldungernes Land.

Der kommer også nye indsatser målrettet friluftslivet. Naturstyrelsen genskaber blandt andet et nyt udsigtspunkt fra Højsandet, og i Kårup Skov ved Sejrøbugten bygger Naturstyrelsen en ny rute for mountainbike-cykler.  

 

"Vi binder Vestsjællands natur bedre sammen. Der kommer flere sammenhængende skovmoser, enge og områder med gamle træer. Mennesker og dyr skal kunne bevæge sig mere uforstyrret gennem landskabet"

Skovrider Jens Peter Simonsen, Naturstyrelsen i Vestsjælland.

Konkrete mål

  • 55 hektar med nye græsningsskov.
  • 4 nye søer i blandt andet Kongsøre Skov.
  • 4-6 nye paddevandhuller blandt andet på Røsnæs.
  • 1,5 ha nyt overdrev i Myrdeskov ved Ringsted i en fælles indsats med Allindelille Fredskov.
  • 25.000 kubikmeter certificeret, bæredygtigt træ årligt


Planen har været i høring

Driftsplanen har været i høring primo 2014



Løbende planændringer

Løbende ændringer i driftsplanen fremgår herunder

En vedtaget driftsplan gælder i en 15 årig periode. Ændringer i driftsplanen forekommer som hovedregel kun i forbindelse med en midtvejsrevideringen efter 7-8 år. Såfremt der sker ændringer før eller efter midtvejsrevideringen vil de fremgå herunder.

Planændringer:

  • Der er ikke foretaget nogen planændringer

 

Sådan bliver en driftsplan til

driftsplaner-proces-horisontal.png