Gl. skove i Odsherred

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det gamle skovbillede med den lange skovkontinuitet og løvtræerne der stedvis bøjer sig ud mod havet, søges bevaret i den kommende periode. Generelt har skovene i dette område en vedkvalitet og produktionsevne der gør, at det at producere træ af god kvalitet vægtes. Der vil fortsat være fokus på at bevare og udbygge naturværdierne i skovene med fokus på den natur der knytter sig til lang skovkontinuitet. Der er mange fortidsminder registreret i dele af skovene, og dermed er der en særlig forpligtigelse til at have øje for disse og passe på dem. Der er forskel på de 6 skoves rekreative brug, med en generelt faldende brug fra nord mod syd, med Kongsøre som undtagelse. Friluftslivet vil fortsat have en høj vægt, og det tilstræbes at holde faciliteterne i god stand. Nye tiltag for friluftslivet vil blive prioriteret i facilitetszonerne og de skove med størst brug.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Herregårdspladsen i Stokkebjerg Skov ryddes for opvækst og der laves en plejeplan for stedet. Udsigten fra engstien i Grevinge over Sidinge Fjord plejes for bedst mulig landskabskig. I Kongsøre bliver der etableret en sø i Store Skarnsmose med omliggende græsningsskov. Og den nærmere placering for en række paddeskrab på Ulkerup Engen samt evt. gravning af mindre sø undersøges, før iværksættelse.

1.Større ændringer
Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Den store variation beholdes, og der ses på muligheden for, at der kan holdes en variation mellem foryngelsestidspunktet for de enkelte bevoksninger, så kigget under bøgesøjlehallen kan bevares. De 3-5 træer, der bevares til forfald, vælges, så det er de landskabeligt mest karakteristiske træer, der så vidt muligt beholdes, under hensyntagen til sikkerheden for skovgæsterne. På den måde holdes præget af gammel skov. Landskabskigget over Sidinge Fjord fra Grevinge Skov plejes fremadrettet så det giver en god oplevelse fra Engstien.

2.Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Udover de generelle retningslinjer om ikke at vedligeholde grøfter, er der et ønske om aktivt at lukke grøfter, hvor det er muligt uden for store omkostninger i de stående bevoksninger, og hvor det kan lade sig gøre af hensyn til naboerne. For at gøre det rigtigt, laves der en klassificering af grøfterne.

Der er et forsat ønske om en smule nåletræsindblanding i dele af disse skove, men der er tale om en lille andel, ikke store granbevoksninger. Det er tænkt som mindre holme, for variationens og oplevelsens skyld.

Rester af bevoksninger af flådeege i Annebjerg og Stokkebjerg Skove er under spontant opstået naturlig foryngelse. Der bevares min. 8-10 gamle ege pr. ha; om muligt gruppevis, så grupperne fremstår som gammel egeskov. Bevoksningerne behandles i øvrigt med henblik på pleje af foryngelsens kvalitet.

I afd. 250 i Kongsøre Skov, Store Skarnsmose, vil der blive etableret græsninsgskov (SUT 93), når der er dyr til det.

3.Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Emnet naturlig hydrologi beskrives i 1.3 "Naturnær skovdyrkning". Der vil ud over ovenstående ønske om forbedret hydrologi, blive arbejdet med vandløbenes fysiske struktur. Det vil bl.a. ske for at forbedre vandløbsdyrenes spredningsmuligheder ved at fjerne spærringer.

Der lægges vægt på kontinuitet i skovnaturen for at sikre skovenes økologiske funktionalitet.

Ulkerup Overdrev afgræsses fortsat i perioden. Skovenes øvrige lysåbne arealer plejes ved afgræsning, høslæt eller slåning. Yderligere lysåbne naturtyper søges etableret på enkelte lokaliteter. På Ulkerup Overdrev søges etableret 2-4 paddehuller.

Skovbrynenes økologiske funktionalitet fremmes ved hugst for lystræer og buske, især ved indre bryn, men også ved de ydre, hvor det ikke undtagelsesvis vil forhindre muligheden for indkig i en oplevelsesmæssig værdifuld bøgesøjlehal.

Der etableres søer i Stokkebjerg i afd. 198d (Hesteeng) og i cypresmosen i afd. 231b i Grevinge Skov. Efter afdrift af sitkagran i Store Skarnsmose i Kongsøre Skov afd. 250 planlægges naturgenopretning i form af en sø med tilstødende slettearealer, der søges afgræsset. I afd. 279 lades et mindre, fugtigt område udvikle sig mod mose.

I Annebjerg Skov bliver der sidst i perioden ryddet ca. 0,6 ha. i afd. 90a, når bevoksningen er hugstmoden. Det gøres for at forbedre vandkvaliteten i søen ved siden af, og for at skabe en sammenhængende lysåben biotop.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

I den kommende planperiode vil fokus fortsat være rettet mod pleje og formidling. I Skovlandsbyen i Ulkerup, vil der blandt andet ske en reduktion i antallet af egetræer.

På Herregårdspladsen i Stokkebjerg, vil der blive foretaget en rydning af opvækst og udarbejdet en plan for den fremtidige pleje. Arbejdet søges afholdt i samarbejde med lokale interessenter.

Mange af skovenes fortidsminder findes i bøgebevoksninger, der er under foryngelse. Der vil derfor være behov for en ekstra indsats med rydning af opvækst på fortidsminderne i den kommende planperiode.

Der er i flere af skovene en del stenkister, som ikke er registrerede. Der igangsættes en proces til registrering af disse.

Der vil fortsat ske en bevarelse og pleje af Herregårdsmiljøet ved Annebjerg og voldstedet.

Bilag medplejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

De tre skove ved Nykøbing ligger med kort afstand, og det giver god mening for både publikum og natur, at fortsætte den hidtidige praksis med at samle faciliteterne i Grønnehave og Anneberg Skov, mens Ulkerup Skov reserveres til den mere stille skovgæst.

Grønnehave Skov udlægges i sin helhed som facilitetszone, eventuelle nye tiltag for publikum i området vil søges placeret her.

Anneberg Skov opdeles i facilitetszoner omkring Naturskolen, Barkladen, bålpladsen og den primitive overnatningsplads, friluftszone i den østlige del af skoven og stillezone i den vestlige del.

I Ulkerup foretages ikke anlæg af nye faciliteter for publikum. Stier og parkeringspladser holdes fortsat i god stand, så publikum føler sig velkommen. Skoven udlægges som friluftszone med stillezone i den vestlige del.

I Grevinge Skov foretages ikke anlæg af faciliteter for publikums. Stier og parkeringspladser holdes fortsat i god stand, så publikum føler sig velkommen. Skoven udlægges som stillezone.

I Stokkebjerg vurderes det, at det nuværende udbud i vid udstrækning tilgodeser publikum. Området omkring parkeringspladsen med den primitive overnatningsplads og bålpladsen udlægges som facilitetszone, den resterende del af skoven udlægges som friluftszone.

Kongsøre Skov er en af enhedens mest besøgte skove, der vil derfor løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle faciliteterne. For nuværende vurderes det, at udbuddet i vid udstrækning tilgodeser publikum. Området omkring parkeringspladsen, lejrpladserne og opholdsarealet ved stranden udpeges som facilitetszone, resten af skoven udlægges som friluftszone.

4.Friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse


2.1 Generelt

De gamle skove i Odsherred er beliggende syd for Nykøbing, flere af skovene grænser helt ud til Isefjorden.

Skovene ligger i det bakkede, frodige morænelandskab, der kendetegner det østlige Odsherred, og er præget af god jord og lang skovkontinuitet. De byder på frodige skove og en spændende natur. Skovene er gammelt krongods og blev indfredet fra midten af 1700 tallet. Se de gamle driftsplaner for grundigere historisk gennemgang.

5.Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1 Bøg

2 Eg

3 Ask og ær

4 Andet løvtræ

5 Picea-arter

6 Ædelgran

8 Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Hovedtotal

571,5

204,6

43,6

22,6

48,9

31,2

30,9

145,3

1.098,6

 

Tabel: skovarealer.

2 Søer m.v.

4 Eng

5 Strandbred

6 Mose

8 Overdrev

9 Krat

Natur areal

10 Slette

12 Vej

14 Andet

Andre arealer

Hovedtotal

10,4

2,1

4,3

24,0

0,8

1,1

42,7

62,2

18,8

21,6

102,6

145,3

 

Tabel: lysåbne naturarealer.

2.2 Jordbundsforhold

De gamle skove i den østlige del af Odsherred ned mod Isefjorden ligger i morænelandskabet på Højby- og Hønsingebuerne. Jordbunden udgøres helt overvejende af næringsrigt moræneler. De mere kuperede og dybgrundede dele af skovene er fremragende skovjord, som egner sig til produktiv løvskovsdrift. Dele af skovene især i sydenden af Anneberg skov og i Ulkerup skov består af mere fladgrundet moræneler med vandafledningsproblemer. Spredt i terrænet forekommer små tørvelavninger.

2.3 Landskab

Landskabsbilledet er præget af det kuperede morænelandskab og den store variation imellem de enkelte bevoksninger, hvilket giver en spændende landskabsoplevelse, når man går igennem skovene. Det er Odsherreds gamle skove, som har ligget i dette landskab gennem mange hundrede år. Der er mange landskabeligt flotte træer, der bør bevares for at bibeholde indtrykket af gammel skov. Skovene ligger alle på nær Grønnehave fri af større byer, og har dermed en meget tydelig placering i landskabet.

2.4 Skoven

6.Særligt beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov.

Bøg udgør i dag hovedtræarten i de gamle skove, og størstedelen af skovarealet er udlagt som skovudviklingstypen bøg. Bøgen selvforynger sig villigt, og kan dyrkes uden brug af kulturhegn. Der er ofte en betydelig indblanding af ær, som uden rettidig intervention ofte vil udkonkurrere bøgen i den klassiske skærmforyngelse. Æren må forventes at få en stigende betydning. Den må accepteres i større eller mindre omfang i selvforyngelserne, og hvor kvaliteten er god kan æren bidrage til en værdifuld vedproduktion. Plantninger kræver for alle løvtræarterne erfaringsmæssigt hegn. På de mere fladgrundede dele klarer bøgen sig dårligt, går i stå og selvforynger sig vanskeligt eller slet ikke. Det ses udpræget i Ulkerup skov. Disse jorder er mere velegnet for eg, som generelt klarer sig fremragende i de gamle skove. Indblandet i bøgen og på de mere våde dele langs vandløb og i lavninger findes ask i god kvalitet. Asken er overalt angrebet af toptørren, og det er på nuværende tidspunkt meget usikkert, hvilken rolle den kommer til at spille fremover. Der er identificeret tilsyneladende raske individer, som måske kan danne grundlag for fremtidens askebevoksninger. Men ellers vil rødel og birk overtage disse arealer, i det omfang de ikke udvikler sig/genoprettes til søer, moser eller skovenge.

Dræningen i skovene vedligeholdes ikke udover det, som kræves af hensyn til vandafledningen for naboejendomme. Det har gennem den sidste planperiode ført til stadig vådere skove med naturlig genetablering af vandhuller og moser. Den udvikling agtes fortsat, og vil forskyde vægten fra bøg i retning af eg og egentlige vådbundsarter.

Der er plantet både rødgran og abiesarter gennem tiden med vekslende succes. Specielt i Ulkerup skov sygner rødgranen hen og vælter, mens den andre steder opnår store dimensioner i god sundhedstilstand. Douglasgran findes mange steder som indblanding i god sundhedstilstand med både store dimensioner og fin kvalitet. Både abiesarter og cypres er indbragt i 60-70´erne. Produktionsmæssigt er de uinteressante, men vil i muligt omfang blive opretholdt som skærm ved bevoksningernes foryngelse. Af hensyn til variation og til ly for vildtet søges fortsat bevaret nåletræ som indblanding og i enkelte renbestande, uanset at de langsigtede skovudviklingstyper alle er de rene løvtrætyper.

2.5 Natur

Skovene har – efter danske forhold – en ganske lang kontinuitet. Dele af skovene har altid været skovbevoksede. Driften har igennem et par hundrede år været meget intensiv. De seneste års omlægning til naturnær og mere ekstensiv drift vil gøre skovene mere "vilde" med mere dødt ved, flere vådområder etc. Det til skovene knyttede naturindhold er kun sporadisk undersøgt. Naturindholdet forventes øgetefter overgangen til naturnær drift.

Der er stedvis skovbryn med stor artsrigdom og strukturvariation; for eksempel langs kysten mod Isefjorden.

2.6 Kulturmiljø

De gamle skove i Odsherred indeholder mange fortidsminder. Specielt i Kongsøre findes en stor tæthed af fortidsminder. Skovene er gamle, men her er også spor efter fortidens rydninger af skove, som er formidlet ved Skovlandsbyen i Ulkerup. Skovene rummer mange gravhøje og dysser men også mange andre spor efter fortiden i form af hulveje, stenrøser, stenkister og spor af oldtidsagre.

Beskrivelse af de enkelte skoves mange fortidsminder kan ses i registreringen som der er linket til i afsnit 1.5.

2.7 Friluftsliv

De tre skove gamle skove i Odsherred Grønnehave, Anneberg og Ulkerup er beliggende forholdsvist bynært i forhold til Nykøbing Sjælland. Tilbuddene til publikum i de tre er forsøgt placeret med flest tilbud i Grønnehave Skov, som er den mest bynære. I Anneberg Skov er der også faciliteter og tilbud til publikum, om end i et mere begrænset omfang. Ulkerup Skov er den af de tre skove, der ligger med størst afstand til Nykøbing og henvender sig primært til den del af publikum, der foretrækker ro og stilhed. Stokkebjerg, Grevinge og Kongsøre er som de tre øvrige skove gamle skov, men er ikke bynære i samme omfang.

Grønnehave Skov er velbesøgt af publikum. Gennem årene er faciliteterne udbygget, så der i dag er et velfungerende stisystem, hundeskov, hjertesti, grillplads og flere bord- og bænkesæt.

Anneberg Skov og Strandmarken er ligesom Grønnehave Skov velbesøgt af publikum. Her er gode stisystemer, faste o-løbsposter under "Find vej" projektet, primitiv overnatningsplads med shelter og bålplads, bålplads ved strandmarken og kælkebakke om vinteren.

Ulkerup Skov har udover parkeringspladser, stisystemer og information ved den nedlagte Ulkerup Landsby ikke nogle egentlige publikumsanlæg. Publikum er dog velkommen, og skoven er rimeligt velbesøgt, især opstillingen af skulpturerne Ulkerup Sjælene har trukket publikum til skoven.

Grevinge Skov ligger lidt "gemt" udenfor områdets hovedfærdselsårer og er derfor en smule overset af publikum. Grevinge indeholder store naturværdier og er derfor udlagt som B-skov uden publikumsfaciliteter udover parkeringspladser og veje og stier.

Stokkebjerg Skov har ikke de store publikumsanlæg. Den frodige naturskønne skov helt ned til kanten af Isefjorden, et veludviklet stisystem og en primitiv overnatningsplads med et bord- og bænkesæt og bålplads ned til vandet tæt på parkeringsplads gør alligevel Stokkebjerg velbesøgt af såvel lystfiskere, kajaksejlere og almindelige skovgæster.

Kongsøre er et af enhedens publikumsfyrtårne med mange besøgende. Det er særligt vandet med stranden og badebroen og de tilhørende bålpladser og bord- bænkesæt, der trækker publikum fra et stort opland. Der er også gode toiletforhold, vand, lejrplads for grupper og primitiv overnatningsplads ned til vandet. Begge lejrpladser benyttes flittigt.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Der er ingen Natura 2000 udpegninger på skovene i området.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 mose.Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper som søer og enge.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der er ikke nogen kommuneplaner eller udviklingsplaner for skovene på nuværende tidspunkt.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Der er ingen fredninger i området.

3.5 Drikkevandsinteresser

Grønnehave Skov og Grevinge Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.

Annebjerg Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser, mod sydvest dog særlige drikkevandsinteresser.

Ulkerup Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

Stokkebjerg Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser, mod vest dog særlige drikkevandsinteresser.

Kongsøre Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, dog er den kystnære del kun almindelige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Det sydvestlige hjørne af Grevinge skov er råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

202

Annebjerg Skov

100

c

ASK

1926

1,6

Græsningsskov

202

Annebjerg Skov

100

c

BIR

1909

1,6

Græsningsskov

202

Annebjerg Skov

100

c

BØG

1952

1,6

Græsningsskov

202

Annebjerg Skov

100

c

ÆR

1952

1,6

Græsningsskov

202

Annebjerg Skov

100

e

MOS

 

0,4

Græsningsskov

202

Annebjerg Skov

100

a

ASK

1909

2,2

Urørt skov efter år 2000

202

Annebjerg Skov

100

a

MOS

2012

2,2

Urørt skov efter år 2000

202

Annebjerg Skov

100

a

ÆR

1960

2,2

Urørt skov efter år 2000

302

Kongsøre Skov

244

a

BØG

1826

0,4

Urørt skov år 1994

302

Kongsøre Skov

252

c

BØG

1861

0,8

Urørt skov år 1994

302

Kongsøre Skov

259

c

BØG

1821

0,6

Urørt skov år 1994

302

Kongsøre Skov

259

c

EG

1821

0,6

Urørt skov år 1994

302

Kongsøre Skov

263

a

BØG

1822

0,6

Urørt skov år 1994

302

Kongsøre Skov

263

a

EG

1822

0,6

Urørt skov år 1994

301

Ulkerup Skov

119

c

BØG

1902

1,2

Urørt skov år 1994

301

Ulkerup Skov

119

c

BØG

1947

1,2

Urørt skov år 1994

301

Ulkerup Skov

119

c

BØG

1801

1,2

Urørt skov år 1994

301

Ulkerup Skov

119

e

ASK

1881

0,3

Urørt skov år 1994

301

Ulkerup Skov

119

e

EG

1881

0,3

Urørt skov år 1994

301

Ulkerup Skov

115

a

BØG

1816

7,4

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

115

a

BØG

1912

7,4

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

115

a

EG

1816

7,4

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

115

b

BØG

1881

1,5

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

115

b

ÆR

1970

1,5

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

115

c

ASK

1950

0,3

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

119

g

BØG

1891

0,5

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

121

a

ASK

1939

0,9

Urørt skov år 2000

301

Ulkerup Skov

121

b

BØG

1901

0,6

Urørt skov år 2000

 

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

kode

201

Grønnehave Skov

45

a

BØG

3,3

Forsøgsareal

52

201

Grønnehave Skov

45

a

BØG

3,3

Forsøgsareal

52

201

Grønnehave Skov

45

a

ÆR

3,3

Forsøgsareal

52

201

Grønnehave Skov

45

h

BØG

1,7

Forsøgsareal

52

201

Grønnehave Skov

45

h

BØG

1,7

Forsøgsareal

52

202

Annebjerg Skov

86

a

BØG

10,3

Frøavlsbevoksning

51

202

Annebjerg Skov

86

a

EG

10,3

Frøavlsbevoksning

51

302

Stokkebjerg Skov

191

a

BØG

4,9

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

d

BØG

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

d

BØG

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

d

ÆR

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

e

ASK

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

f

LIN

0,3

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

g

AGR

0,3

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

h

BØG

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

j

EG

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

k

RGR

0,4

Forsøgsareal

52

301

Stokkebjerg Skov

191

l

ASP

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

m

ÆR

0,3

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

n

EL

0,4

Forsøgsareal

52

302

Stokkebjerg Skov

191

o

BIR

0,3

Forsøgsareal

52

304

Kongsøre Skov

262

c

NGR

2,1

Frøavlsbevoksning

51