Høng

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Landskabsoplevelsen er prioriteret højt ved Tissø, og vedproduktionen ved Høng Skov. Naturindholdet ved Fællesfolden har en udmærket kvalitet og vægtes fortsat højt. Kulturinteresserne er størst ved Fugledegaard omkring formidlingen af vikingetiden, og ved Gravhøjen i Svebølle. Friluftsliv ved Fugledegaard og Høng skov vægtes højest for dette område.

1.1b Planlagte tiltag

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. Hegnet i Fællesfolden rykkes længst muligt mod vest, men med opmærksomhed på forsat mulighed for offentlig passage på ydersiden.

Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

For Fællesfolden er målet at holde det nuværende landskabspræg. Dette gøres ved at fortsætte den nuværende græsning og ellers have opmærksomhed på evt. indsats mod rynket rose hvis denne begynder at sprede sig.

Der er ikke større planer for at ændre på det nuværende landskabsbillede omkring Fugledegaard.

I Høng Skov vil den nuværende træartsblanding i store træk blive holdt, da især de spredte nåletræer giver en god variation i vinterlandskabet.

2.Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

I perioden tyndes skoven med henblik på at producere kvalitets gavntræ, idet der samtidigt tilstræbes bevaring af træartsblandingerne i nuværende omfang. Frøplantagerne drives efter anvisning fra planteavlsstationen, og selvsået birk bekæmpes af hensyn til frøplantagen.

3.Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Afgræsning af Fællesfolden og Fugledegaard fortsætter i perioden. Bekæmpelse af rynket rose på Fællesfolden fortsætter. Sletterne i Høng holdes lysåbne ved tidvis slåning.

Hegnet i Fællesfolden rykkes længst muligt mod vest, men med opmærksomhed på forsat mulighed for offentlig passage på ydersiden. For Fugledegaard bliver der ifølge Natura 2000-planen lagt begrænsning på færdselen på området af hensyn til potentiel forekomst af odder.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Gravhøjen i Svebølle plejes fortsat i samarbejde med lokale kræfter og plejen af fundstedet ved Fugledegaard i samarbejde med Fonden Fugledegaard.

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Høng skov er tilplantet for at give den lokale befolkning mulighed for rekreative oplevelser i skovnatur. I Høng Skov vil der derfor løbende ske en vurdering af behovet for friluftsfaciliteter. For nuværende vurderes behovet som værende på tilfredsstillende niveau. Såfremt der opstår ønsker om nye faciliteter i området vil der henvises til Høng Skov. Der vil som udgangspunkt ikke iværksættes nye faciliteter uden indgåelse af partnerskab og efterfølgende plejeaftale. Høng Skov udlægges som facilitetszone omkring hundeskov, skovlegeplads og den primitive overnatningsplads. Resten af skoven udlægges som friluftszone.

Fugledegaard oplever som følge af sin sammenhæng med formidlingscenteret mange besøgende. Med opførelsen af det nye fotoskjul i kanten af Tissø vurderes det at udbuddet af faciliteter er på et tilfredsstillende niveau. Arealerne udpeges som facilitetszone omkring fugletårn og skjul. Arealet syd for fugletårnet udlægges som stillezone, mens arealet nord for fugletårnet udlægges som friluftszone.

Svallerup Strand udlægges som friluftszone.

Der udlægges ikke zonering for Fællesfolden, da der ikke er adgang til arealet, udover stranden, der udlægges som stillezone.4.friluftsplan
Kortet viser planen for inddeling af skoven i områder for forskellig friluftsmæssig benyttelse.

2. Beskrivelse


2.1 Generelt

Arealerne ligger spredt Sydvest for Tissø omkring Gørlev. Og består af et mindre skovrejsningsområde ved Høng, et kulturmiljøareal, et åbent naturområde ved Reersø og et areal ned til selve Tissø.

5.Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1 Bøg

2 Eg

3 Ask og ær

4 Andet løvtræ

5 Picea-arter

8 Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Hovedtotal

17,7

11,2

0,6

9,4

3,3

1,1

178,6

221,9

 

Tabel: skovarealer.

2 Søer m.v.

4 Eng

5 Strandbred

7 Strandeng

8 Overdrev

9 Krat

Natur arealer

10 Slette

12 Vej

14 Andet

Andre arealer

Åbent samlet

65,6

16,8

5,0

28,1

42,2

4,1

161,8

15,5

1,1

0,2

16,8

178,6

 

Tabel: lysåbne naturarealer.

2.2 Jordbundsforhold

Høng skov er beliggende i morænelandskab. Der blev foretaget en jordbundskortlægning forud for tilplantning, og den viser, at der er tale om en meget næringsrig lerjord, som er velegnet til løvtræsdyrkning. Fællesfolden ved udmundingen af Halleby Å i Storebælt består af gamle strandvolde med indslag af klit og tørvedannelser.

2.3 Landskab

Fællesfolden er et stort åbent græsset strandengsområde, hvor man kan få fornemmelsen for det lange kig. Her er der mulighed for at få fornemmelsen for den store grønne strandeng, der strækket sig ned mod Jammerland bugt. Ved strandkanten er der risiko for at rynket rose vil kunne forstyrre dette ellers ubrudte landskab.

Fugledegaard er et område med blandet åbent og bevokset areal. Der er en udsigt over Tissø fra det meste af området. Den ny anlagte boardwalk igennem sumpskoven af pil giver en anderledes oplevelse af en naturtype, der ellers er meget lukket landskabeligt.

Høng er en nyere skovrejsningsskov. Der er en gammel allé som sammen med to gamle træer fra den tidligere have giver en god afveksling i den unge skov. Der er plantet en del buske som giver en variation i skovbilledet. Ligeledes er der plantet enkelte nåletræer ind i løvskoven, hvilket i vinterhalvåret giver et fint spil i skovbilledet.

2.4 Skoven

Høng skov er tilplantet i 2001-02. Skoven består fortrinsvist af løvtræ i blandingsbevoksninger med en del blomstrende og bærbærende buske i brynene. For variationens skyld er plantet et par thuja- bevoksninger. Bevoksningerne er i god vækst og giver allerede indtryk af skov. I den sydvestlige del af skoven er anlagt en frøplantage af sitkagran og birk, som står på stor afstand og er meget lysåben. Det betyder, at selvsået birk skal bekæmpes i hele skoven, inden de blomstrer. Hele skoven er udlagt som skovudviklingstypen bøg (SUT 11).

6.Særligt beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Området indeholder betydelige arealer med lysåbne naturtyper; hovedsageligt strandeng, fersk eng og overdrev.

Fællesfolden er afgræssede overdrevs - og strandengsarealer, som ligger mellem Halleby Å med Flasken og Jammerland Bugt. Udløbet af Halleby Å er en ureguleret flodmunding (et estuarie), som er ualmindelig på Sjælland. Området har stor værdi for fuglelivet – især rastende gæs og andre vandfugle. Der er endvidere forekomst af strandtudse.

Fugledegaard rummer en del afgræssede ferske enge ned til Tissø. Engene har stor værdi for ynglende og rastende vandfugle. Der er potentielle interesser for forvaltning af odder.

2.6 Kulturmiljø

Langs vest siden af Tissø lå i vikingetiden flere bebyggelser. Ved Fugledegaard er der blevet udgravet en stormandsresidens og stolpehullerne fra det store hus er i dag markeret på arealet. Områdets natur og historie formidles i dag af Fonden Fugledegaard.

I Svebølle by har Naturstyrelsen en gravhøj, som plejes i samarbejde med lokale.

2.7 Friluftsliv

Høng skov ligger bynært i forhold til Høng by og er rimeligt velbesøgt primært af lokale. Høng skov byder på stisystem, hundeskov, skovlegeplads, en primitiv overnatningsplads og en bålplads. Derudover er det tilladt at ride i skoven langs grusvejen.

Fugledegaard ligger i forlængelse af Formidlingscenter Fugledegaard, der formidler vikingetiden via udstilling og markeringer i landskabet. Området er velbesøgt af både gæster til formidlingscenteret og lokale. Der er etableret fugletårn og fuglefotoskjul ved kanten at Tissø og vikingehallerne er markeret i landskabet.

Fællesfolden friholdes i henhold til fredningen for publikum. P-pladsen og stranden er dog undtaget.

Svallerup strand ligger i sommerhusområdet ved Svallerup. Stranden er i sommermånederne velbesøgt af publikum. Området indeholder ingen publikumsfaciliteter.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Fællesfolden og Fugledegaard er en del af Natura 2000 område nr. 157.
Natura 2000-plan nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med §3 strandeng. Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Fællesfolden er udlagt som Landområde og Beskyttelsesområde.
Svallerup Strand er udlagt som rekreativt område
Fugledegaard er udlagt delvist som landområde og landskab og delvist som landområde og beskyttelsesområde.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Fællesfolden er omfattet af fredningen "Flasken", reg.nr. 06101.000, OFN-kendelse af 22/2 1979..

Formålet med fredningen er at opretholde nuværende status, grundet landskabelige, naturvidenskabelige og rekreative interesser.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, dog med mulighed for øget plejeadgang. På arealer udover strandbredden forbydes offentlig adgang af hensyn til blandt andet fugleliv.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Fællesfolden og Svallerup Strand ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.
Fugledegaard ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser.
Høng størstedelen udpeget som almindelige drikkevandsinteresser, dog afdeling 995 særlige drikkevandsinteresser

3.6 Råstofplaner

Svallerup Strand ligger i råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen udpegninger.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Træart

Areal

Formål

kode

613

Høng Skov

989

d

BIR

0,38

Frøavl

-

613

Høng Skov

988

c

SGR

3,32

Frøavl

-

613

Høng Skov

987

b

ALØ

1,78

Demonstrations plantning

Vildt arter