Rørvig

1. Mål og planer

1.1a Overordnede målsætninger

Det er et område hvor friluftslivet omkring kystlandskab og de lysåbne fuglelokaliteter er vægtet højt. Der er ikke mange træproduktions- og kulturinteresser knyttet til området.

1.1b Planlagte tiltag.

Der er planlagt konkrete tiltag til iværksættelse indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området. De højstammede, gamle fyrrebevoksninger holdes som sluttet skov i afd. 506 og 511 for at fremhæve de indre klitter og dermed øge oplevelsesværdien for de mange brugere af Sandflugtsplantagen. Ved Hov Vig reetableres et stemmeværk, så det bliver muligt at differentiere vandstanden i områdets to bassiner, hvilket giver en bedre mulighed for at tilgodese det rige fugleliv. Fra højsandet vil der blive ryddet for en mindre udsigt, som giver et kig over landskabet.

1.Større ændringer
Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

Klitlandskabet holdes fortsat synligt under de mange fyrrebevoksninger (se nærmere i afsnittet herunder). Der holdes et højt vedmasseniveau i disse bevoksninger i den kommende periode. Det store arbejde med at holde kystlandskabet fri for bjergfyr, gyvel og rynket rose forsættes i den kommende planperiode. Der vil blive holdt skovbevokset omkring Hov Vig, og hvor der er mulighed for det, sløres udsigten til de omliggende sommerhuse, så disse ikke ødelægger landskabsoplevelsen. Ved Højsandet afd. 520a vil der blive lavet en mindre udsigt i løbet af planperioden.

2.Landskabsplan
Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Bortset fra i Nakke skov er træproduktionen af underordnet betydning, og der tilstræbes et ekstensivt skovbrug med relativt sjældne hugstindgreb til understøttelse af den naturlige foryngelse af birk, fyr og sine steder hhv. gran og eg. I Sandflugtsplantagen vil den driftsform med tiden fjerne de kulturhistorisk prioriterede bevoksninger af østrigsk fyr og bjergfyr, som ikke forynger sig naturligt. Bjergfyrren lades urørt, indtil den på langt sigt bryder sammen og formentlig erstattes af birk, buske og måske eg. I de store bevoksninger af gammel østrigsk fyr i afd. 506 og 511 søges de gamle træer bevaret længst muligt. Der vil kun blive foretaget små hugstindgreb, som ikke efterlader større lysbrønde, og der vil blive taget særlige driftstekniske hensyn, således at de sårbare indlandsklitter ikke påvirkes af dybe kørespor el. lign. Der gentilplantes ikke med østrigsk fyr, hvorfor også disse bevoksninger på langt sigt vil udvikle sig i overensstemmelse med skovudviklingstypen 81 (Skovfyr, birk og rødgran)

I Nakke skov vil bevoksningerne, som kun er 15-20 år gamle, blive tyndet traditionelt med henblik på at udvikle løvtræ af god kvalitet og dimension. I sydenden af skoven i afd. 537b og c udlægges græsningsskov som ny skovudviklingstype. Denne del tages med ind i den tilgrænsende hegning i løbet af perioden.

De to øvrige udlæg af græsningsskov er tænkt som langtidsplaner der på sigt kan overgå fra den nuværende drift mod græsningsskov, når bevoksningerne og økonomien tillader det.

3.Skovudviklingsplan
Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Den nuværende praksis med sommergræsning på Korshage (Flyndersøenden) og efterårs-/vintergræsning på Korshages østlige folde fortsættes i den kommende periode. På Skansehage vil der være sommergræsning. Græsningen på alle arealerne suppleres med rydning af invasive arter og andre problemarter, som på sigt kan være en trussel mod arealernes naturindhold.

Det søges afklaret, om kysterosionen, som udgør en trussel mod Korshagearealerne, er en følge af kystsikringsanlæg på nordkysten.

På Hov Vig inkl. Slettemosegård plejes eng- og slettearealer ved græsning. Rørskoven på Hov Vig plejes ved tidvis rørhøst for at undgå tilgroning med pil m.v. Opstemningsmuligheden ved bådhuset retableres, så det bliver muligt at holde en højere vandstand i det nordlige bassin end i det sydlige. Hensigten er at optimere fourageringsmulighederne for især skeand i det sydlige bassin. Samtidig sikres sjapvand på engene i foråret til gavn for ynglende vandfugle.

De kystnære arealer ud for Sandflugtsplantagen holdes lysåbne ved rydningsindgreb mod rynket rose, gyvel og bjergfyr.

I Nakke Skov afgræsses enge og sletter fortsat. Græsningen udvides med dele af tilstødende unge egebevoksninger i afd. 536 og 537 med henblik på udvikling af græsningsskov.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Skansen på Skansehage plejes fortsat ved græsning og opvækst af især rynket rose holdes væk fra skanse og vold. De øvrige kendte fortidsminder plejes efter planen

Bilag medplejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Skovene ved Rørvig ligger med indbyrdes kort afstand. Det giver derfor god mening for både publikum og natur, at fortsætte den hidtidige praksis med at prioritere Rørvig Sandflugtsplantage højt for publikum og friluftsliv, samtidig med at udvikle Nakke Skov så den fremover kan blive mere attraktiv for friluftsliv.

I Rørvig sandflugtsplantage vil der løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle faciliteterne. Den sårbare natur med langsom evne til regenerering og de mange besøgende til stranden sætter dog grænser for, hvilke faciliteter der kan udvikles. For nuværende vurderes det, at udbuddet i vid udstrækning tilgodeser behovene i skoven. Rørvig Sandflugtsplantage udlægges som friluftszone med facilitetszone omkring parkeringspladserne, ishuset og toiletbygningen.

Nakke Skov udlægges som friluftszone, med facilitetszone omkring parkeringspladsen og op over Mårbjerg. Såfremt der opstår ønsker om nye faciliteter i området vil de forsøges placeret i Nakke Skov.

På Hov Vig bibeholdes det nuværende niveau af faciliteter i en facilitetszone langs dæmningen med fotoskjul, bådehus og fugletårn. Der oprettes også en facilitetszone omkring det vestlige fugletårn. Resten af arealet udlægges som stillezone.

Korshage og Skansehage udlægges som stillezoner i hele udstrækningen. De mange gæster der bruger specielt strandene er fortsat velkomne og parkeringspladser og stier holdes fortsat i god stand så publikum føler sig velkomne. Ønsker om udvikling af faciliteter for friluftslivet vil dog henvises til Sandflugtsplantagen og Nakke Skov.

4.Friluftsplan

2. Beskrivelse

2.1 Generelt

Området ligger i Odsherreds nordligste del, med forskellige områder fra fuglelokaliteten ved Hov Vig til den meget publikumsbesøgte Rørvig Sandflugtsplantage. Generelt er områderne meget besøgte især i sommerhalvåret, da der ligger store sommerhusområder tæt ved arealerne.

5.Nuværende arealanvendelse
Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1 Bøg

2 Eg

3 Ask og ær

4 Andet løvtræ

5 Picea-arter

6 Ædelgran

7 Bjergfyr

8 Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Hovedtotal

22,5

24,3

4,2

40,4

23,7

3

20,7

119

374

631,8

 

Tabel: skovarealer .

1 Hede

2 Søer m.v.

3 Klit

4 Eng

5 Strandbred

6 Mose

7 Strandeng

8 Overdrev

9 Krat

Natur areal

28,8

82,6

3,2

75,5

19,1

63,6

39,4

21,2

1,4

334,8

10 Slette

12 Vej

14 Andet

Andre arealer

Hovedtotal

28,0

4,5

6,7

39,2

374,0

 

Tabel: Lysåbne arealer

2.2 Jordbundsforhold

De nordlige dele af området, Korshage, Rørvig Sandflugtsplantage og kysterne af Hov Vig, ligger på hævet havbund fra stenalderhavet og består af marint sand mere eller mindre dækket af flyvesand. Der er tale om magre vækstforhold. Skansehage er en halvø, der strækker sig ud i Isefjorden, som dannes ved materialetransport – sand - med havstrømmen fra nord.

Arealerne på Nakke halvøen, Nakke skov og Slettemose, ligger i et småkuperet morænelandskab med dødistopografi. Jordarterne veksler mellem smeltevandssand, marine sandaflejringer og moræneler med tørvelavninger i dødishullerne. I forbindelse med skovrejsningen ved Nakke i 1995 blev udarbejdet en jordbundskortlægning. Den viser, at de højst beliggende dele af skoven ligger på veldrænede næringsrige lerjorder, mens de lavere liggende dele domineres af grundvandsnære sandjorder.

2.3 Landskab

Landskabet mod Kattegat kysten bærer præg af den åbne vindblæste vegetation. Her er enkelte spredte ege og ene over de åbne kystenge. Her er den bagvedliggende skov tydeligt formet af vind og saltnedslag. Den åbne skov under fyrtræerne giver et flot kig ind over de bløde klitlandskaber under skoven. I kombination med de mere vilde ege- og andre løvtræbevoksninger har skovene langs kysten en fin variation. Skoven ligger fint beskyttet af bjergfyr langs det meste af kysten. Effekten af de mørke bjergfyrbevoksninger, med de snoede stier til kysten giver en spænding i landskabsoplevelsen, som bliver udløst når man kommer ud og ser de flotte kystlandskaber med det store hav som baggrund.

Området ved Slettemose gård er åbent. De store rørskove i Hov Vig giver et langt kig udover området og Isefjorden. Nakke Skov er et skovrejsningsområde, hvor især skovbrynene mod syd er landskabeligt velanlagte.

Der er enkelte områder med gyvel, rynket rose og bjergfyr der spreder sig ind over det lysåbne kystlandskab og er med til at sløre det kupperede klitlandskab.

I de hegnede områder er vegetationen pletvist bidt langt ned og der er ved at være rum for sandets frie bevægelse. Andre steder er den smule hede der er hegnet med ind, ved at være bidt ned.

2.4 Skoven

Nakke skov er tilplantet i 1995-96 og består overvejende af løvtræ (bøg og eg) med ask/rødel i lavningerne. Asken er i udstrakt grad ramt af asketoptørren, men det vurderes ikke nødvendigt at foretage supplerende plantninger, idet andre træarter overtager arealet. Bevoksningerne er veletablerede og gror godt. På de højtliggende dybgrundede jorder er udlagt skovudviklingstypen bøg, som forventes at udvikle sig godt. På de lavereliggende grundvandsnære jorder er valgt skovudviklingstypen eg med ask og avnbøg. Desuden er der udlagt ret betydelige arealer som sletter, som ønskes bevaret som sådanne og på sigt udvikle sig til overdrev.

På de øvrige skovbevoksede arealer er træproduktionen af underordnet betydning. Rørvig Sandflugtsplantage består overvejende af fyr, som trives i plantagen. Bemærkelsesværdigt er særligt den store samlede forekomst af østrigsk fyr. Sammen med bjergfyrbæltet ud mod de åbne klit- og klithedepartier søges de bevaret som kulturhistoriske minder om sandflugtens dæmpning i Nordvestsjælland. Under fyrrestammerne især i bevoksningerne øst for Telegrafvejen fornemmes tydeligt de gamle klitrækker. Efter renafdrifter eller større huller indfinder birk sig i stor mængde på arealet. Skovfyr forynger sig villigt, mens sitkagran selvsår sig sporadisk. Visse steder slår eg an i de lyse partier af fyrrebevoksningerne. Der er tale om meget næringsfattige jorder, og der er udlagt skovudviklingstypen skovfyr, birk og rødgran

Skovarealerne på Korshage og Højsandet består fortrinsvist af skovfyr og birk. På de lave arealer er udlagt skovudviklingstypen birk med skovfyr og gran, og på de høje, tørre dele er udlagt eg med skovfyr og lærk.

De skovbevoksede arealer ved Hov Vig består ligeledes overvejende af fyr og birk med enkelte egebevoksninger. Som i sandflugtsplantagen er udlagt skovudviklingstypen skovfyr, birk og rødgran.

6.Særligt beskyttet skov
Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Områdets naturarealer er meget varierede. Overvejende er der tale om meget næringsfattige lokaliteter, som der ikke findes så mange af på Sjælland. Rørvig Sandflugtsplantage, Korshage og Skansehage er præget af dynamikken ved de åbne kyster, hvilket i udgangspunktet er udtryk for naturlige processer, som over tid forandrer landet.

Skansehage og Korshage indeholder karakteristisk kystnær natur i form af strandenge, overdrev og heder. Korshage er en vigtig fuglelokalitet både for yngle- og trækfugle.

Også ud for Sandflugtsplantagen findes kystnatur i form af ret markante klitter og klithede.

Hov Vig er som et større sammenhængende vådområde med laguner, afgræssede enge og rørskov den vigtigste fuglelokalitet i området; navnlig for rastende fugle. Der findes en stor skarvkoloni på Hov Vig. I Nakke Skov er i forbindelse med skovens etablering genskabt en række vådområder, hvoraf hovedparten ligger i arealer, som plejes ved afgræsning.

2.6 Kulturmiljø

På arealerne omkring Rørvig er registreret 4 gravhøje ved Hov Vig. Ifølge ældre registreringer fandtes her tidligere flere høje og en del fund bekræfter at her på kanten til Hov Vig har mennesker bosat sig gennem tiderne.

Højsandet, en to km lang og op til 15 meter høj klit, vidner om kampen mod sandflugten der tidligere fandt sted på den dengang træsløse egn.
Skansehage har sit navn fra det skanseanlæg som stadigt er synligt.  I midten af 1800-tallet blev her opført et koleralazaret og karantænestation. Stedet er i dag feriekoloni.

2.7 Friluftsliv

Skovene i området ved Rørvig har stor variation, hvilket blandt andet afspejles i de besøgende i skovene.

Rørvig Sandflugtsplantage er med sin beliggenhed tæt på både Nykøbing og Rørvig, og det at den er en af Sjællands mest besøgte badestrande, samtidigt med at der også ligger et større sommerhusområde tæt på, gør at det er et af enhedens publikumsfyrtårne. Specielt om sommeren kommer der mange besøgende primært for at bade ved stranden eller gå, løbe eller ride i skoven. I vinterhalvåret er skoven noget mindre besøgt. Der er ikke de stor publikumsfaciliteter i skoven udover veje, stier og parkeringspladser der holdes i god stand, en toiletbygning ved stranden og et par enkelte bord- bænkesæt.

Korshage og Skansehage er specielt i sommerhalvåret velbesøgte af publikum fra de tilstødende sommerhusområder. Der er ikke faciliteter for publikum udover parkeringspladser og stier.

Hov Vig er ligesom Sandflugtsplantagen velbesøgt om end i noget mindre omfang. Her er det naturen og primært fuglene, der trækker. Hov Vig er reservat og der er kun adgang på vejen og på vandreruten. Det ved fuglene og der er derfor gode muligheder for at opleve dem på tæt hold. Fuglene kan opleves fra vejen eller fra de to fugletårne, der er også et mindre fotoskjul, hvor fuglene kan opleves på tæt hold. I det gamle bådehus er der mulighed for at nyde fuglene og den medbragte madpakke i smukke omgivelser.

Nakke Skov er skovrejsningsområde fra 1995- 1996. Området besøges i mindre omfang end de andre skove i området og primært af lokale fra Nakke by. Der er markerede vandreruter og rideruter i skoven.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Korshage er en del af Natura 2000 område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig.
Skansehage er en del af Natura 2000 område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig.

Natura 2000-plan nr. 153 Havet mellem Hundested og Rørvig

Hov Vig en del af Natura 2000 område nr. 164 Hov Vig

Natura 2000-plan nr. 164 Hov Vig

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3søer og moser.Derudover findes også andre §3 beskyttede naturtyper som strandenge, enge og heder. For en nærmere oversigt henvises til naturplejebilaget

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Der findes ingen regionale udviklingsplaner eller kommuneplaner for området.
Vestsjællands amt har i 1990 foranlediget etableret kystsikring ud for bl.a. Rørvig Sandflugtsplantage. Amtet forsøgte i 2006 at etablere et kystsikringslaug til at forestå og betale for den fremtidige vedligeholdelse. Lauget blev aldrig oprettet, idet der ikke var enighed om fordelingsnøglen. Odsherred kommune har overtaget sagen, og har i 2012 afgjort, at lodsejerne må vende tilbage med et konkret projekt med forslag til partsfordeling baseret på dokumenteret nytteværdi.

Sagen skal eventuelt ses i sammenhæng med kystsikringssag ved Korshage længere mod øst, hvor Natura 2000 planen fastslår, at det skal afklares om den eksisterende kystsikring påvirker udpegningsgrundlaget.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Hov vig er omfattet af fredningen Hov Vig, reg.nr. 01079.00, Fredningsnævnskendelse af. 23.03.70

Formålet med fredningen er opretholdelse af status quo, navnlig under hensyn til på området værende rige dyre- og planteliv.

Fredningen er en status quo-fredning af hensyn til dyre- og planteliv. Der er forbud mod bebyggelse, tilplantning og terrænreguleringer

Se kendelsen her.

Korshage er omfattet af fredningen Dybesø, reg.nr. 00723.00. OFN-kendelse af 24.10.42

Formålet med fredningen er at sikre området mod beplantning, bebyggelse og opdyrkning.

Fredningen er en status quo fredning og området " skal i alt væsentligt henligge i sin nuværende Tilstand. Bevoksning og Opvækst kan i det Omfang, det er fornødent for at bevare Omraadets Karakter, fjernes efter Fredningsnævnets Bestemmelse. Der maa ikke anlægges eller dannes nye Veje eller Stier og Automobilkørsel, Ridning og Teltslagning o.l. er ikke tilladt, men i øvrigt har Almenheden Ret til at færdes på Området efter Fredningsnævnets nærmere Bestemmelse og under Iagttagelse af de Ordensregler som Nævnet måtte foreskrive . "

Se kendelsen her.

En del af Korshage desuden omfattet af fredningen Rørvig Skov, reg.nr. 02417.00 FN-kendelse af 17-10-58.

Formålet med fredningen er at bevare Rørvig sogns naturskønhed.

Fredningen er en status quo fredning af hensyn til landskabet. Der må ikke udstykkes, opføres bygninger. Bevoksninger af såvel nåle- som løvtræer skal i det væsentlige bibeholdes.

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Rørvig Sandflugtsplantage, Korshage og Skansehage ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser.

Hov Vig ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser og et område med særlige drikkevandsinteresser mod øst.

Nakke Skov ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Rørvig Sandflugtsplantage, Korshage og Skansehage er råstofinteresseområde.

3.7 Naturskovsstrategien

Ingen udpegninger i området.

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Der er ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i området.