Roskilde

1. Mål og planer

Der er udarbejdet et driftsplantillæg til områdeplanen. 

Find driftsplanstillægget her

1.1a Overordnede målsætninger

Et område hvor landskabet vægtes meget højt, især pga. afvekslingen mellem fjord og skov. Vedproduktionen er god, men vægtes lidt lavere pga. de mange andre hensyn. Naturmæssigt er der mange veldokumenterede arter der skal bevares, bl.a. pga. den lange skovkontinuitet. Skoven har nogle spor efter forskellig brug igennem tiden, og disse kulturmiljøer passes i henhold til den udarbejdede plan herfor. Friluftslivet vægtes meget højt, da det er enhedens mest besøgte område.

1.1b Planlagte tiltag

Der vil blive ryddet opvækst i Rørmosen, og der arbejdes på at finde dyr til en mulig græsning af området. Ligeledes ryddes bredzonen langs Kattingesøerne, som foreskrevet i Natura 2000-planen. Disse konkrete tiltag iværksættes indenfor den førstkommende 5-6 års periode. De planlagte tiltag bidrager til opfyldelsen af de mere langsigtede mål for området.


Kortet viser de mest markante ændringer.

1.2 Landskabsplan

I Boserup Skov vil den del af skoven, der i den tidligere plan var udlagt til lystskovsdrift, i denne periode blive udlagt til skov af Særlig Høj BevaringsVærdi (SHBV skov) for sammen med områderne med urørt skov at bevare det landskabelige billede med den gamle skov længst muligt.

Ved at holde stævningsskov i afd. 1327 vil der komme variation i landskabsbilledet, som giver en variation over årene for de besøgende. (Se markeringen på kortet). Udsigten i afd. 1321 holdes som fredningen tilsiger, men der omlægges til græs når nordmannsgranerne er afdriftsmodne.

I Hyrdehøjskoven tages der kontakt til vejdirektoratet med henblik på at lave en aftale omkring de åbne stræk langs motorvejen. Oplægget er, at der plantes buske og hjemmehørende stedsgrønne planter for at skabe et tæt skovbryn mod motorvejen. Ligeledes vendes muligheden for at sætte hegn for at undgå påkørsler af vildtet. Der vil blive åbnet op i de østrigske fyr og der plantes enkelte bøge under de døde askebevoksninger.

Der ses på mulighed for at skabe udsigt over Kattinge Sø fra nord.


Kortet viser den langsigtede landskabsplan.

1.3 Naturnær skovdrift

Vildtbestanden har over den sidste periode vokset, så det ikke længere er muligt at forynge skoven uden hegn. Der er et ønske om at have en balance, så det fortsat er muligt at opleve dyrene, men uden at det går ud over opvæksten i større grad. Den stigende udbredelse af ær i Boserup Skov søges begrænset ved at tilgodese bøg og andre løvtræarter i forbindelse med udrensning og tynding.

Jf. afsnit 1.2 ændres skovudviklingstypen (SUT) på afd. 1321 til skoveng. I praksis sker det, når de sidste træer tages ud til juletræer.

I afd. 1311 e og f sikres forsat hensigtsmæssig stævningsdrift. De gamle træer bevares dog til forfald i mellem de stævnede, så der bliver en slags mellemskovsdrift. Der vil forsat være urørt nord for stien i afd. 1311 b. Der er opmærksomhed på at bevare skovbrynet.

Ud over SHBV skovene udlagt langs kysten, tages afd. 1275 eg, med i SHBV skoven. Der skoves, så de gamle ege ikke beskadiges.

Mindre askebevoksninger, som er hårdt ramt af askens toptørre, vil blive overladt til fri succession, hvor det ikke anses for hensigtsmæssigt at indbringe en anden produktionstræart. Disse områder vil formentligt bevæges sig mod en tilstand som skovmoser med rødel som den fremherskende træart.

I Hyrdehøjskoven lysstilles de østrigske fyr, så der udvikles store bredkronede træer. Askebevoksninger ramt af asketoptørre følges med henblik på evt. at indbringe bøg, mens skovklimaet endnu er bevaret.


Kortet viser den langsigtede skovudviklingsplan.

1.4 Naturpleje

Der gennemføres mindre rydninger i bredzonen ved Kattinge søerne for at forhindre tilgroning af arealer med rigkær og hængesæk.

Afgræsning af Rørmosen initieres, hvis der er græsningslaug eller lign. der vil påtage sig opgaven med at skaffe og udsætte egnede dyr. Overdrevsarealet ryddes tidvis og holdes lysåbent.

Det ryddede areal i afd. 1292 plejes som lysåben naturtype; så våd som muligt og om muligt med vandflade på en del af arealet.

Arealet i afd. 1321b overgår til slette, når de sidste juletræer er høstet.

Det undersøges nærmere, om genoptagelse af rørhøstningen på Kattinge søerne er realisabelt.

Eremitforekomst er ikke påvist, men potentielle levesteder opretholdes.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)

1.5 Plejetiltag for kulturmiljøet

Der udarbejdes plejeplan for Boseborg samt for stævningsskoven, begge i Boserup Skov, herudover plejes fortidsminderne efter denne plan:

Bilag med plejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

1.6 Friluftsliv

Hyrdehøjskoven udlægges i hele sin udstrækning som facilitetszone. Der er på nuværende tidspunkt mange faciliteter i skoven, så der er ikke nogen aktuelle planer om at udvide tilbuddene, men bibeholde det høje udbud i god stand.

Boserup Skov udlægges som friluftszone med stillezone i den eksisterende stilleskov og facilitetszoner omkring naturcenter Boserupgård, hundeskoven, naturlegepladsen Midgårdsormen, og de tre kystnære lejr- og opholdsarealer.

Kattinge Sø udlægges som stillezone med facilitetszone omkring fugletårnet og Slusehuset med den tilhørende eng med den handicapvenlige adgang til vandet.

2. Beskrivelse


2.1 Generelt

Arealerne ligger umiddelbart vest for Roskilde med Kattingesøerne længst mod vest. Søerne er især kendte som værdifulde fuglelokaliteter. Boserup Skov ligger med nordgrænsen op mod Kattinge vig, som er en del af Roskilde fjord. Den er en af de mest besøgte skove på Sjælland. Skoven har været en del af Københavns kommunes skove på Midtsjælland, som de fik for forsvaret af byen i 1661. Hyrdehøjskoven er beliggende nord for Holbækmotorvejen i den sydvestlige udkant af Roskilde. Skoven er tilplantet i 1991 med et supplement på ca. 14 ha mellem Hyrdehøjskoven og Svogerslev, som er tilplantet i 2000.


Kortet viser naturtyper og arealanvendelse.

Arealsammenstilling hhv. for skovarealer og lysåbne naturarealer:

1 Bøg

2 Eg

3 Ask og ær

4 Andet løvtræ

5 Picea-arter

6 Ædelgran

8 Andet nåletræ

Ikke skovbevokset

Hovedtotal

85,0

56,7

39,2

22,3

4,4

4,9

17,4

132,7

362,6

 

Tabel: skovarealer.

2 Søer m.v.

6 Mose

7 Strandeng

8 Overdrev

9 Krat

Natur arealer

10 Slette

12 Vej

14 Andet

Andre arealer

 

72,1

21,9

7,4

1,4

5,8

108,6

13,1

5,2

5,8

24,1

132,7

 

Tabel: lysåbne naturarealer.

2.2 Jordbundsforhold

Boserup Skov ligger i morænelandskab med overvejende lerbund med tørvefyldte lavninger. Produktionsforholdene er gode for løvtræ. Hyrdehøjskoven ligger ligeledes i morænelandskab med overvejende lerbund og gode betingelser for løvtræsdyrkning.

2.3 Landskab

Det store besøgstal i dette områdes skove skyldes ud over bynærheden også landskabet. Især er området i Boserup Skov med gamle træer der strækker sig ud over skrænterne og ned mod fjorden af stor betydning. Den forrige driftsplan tilsiger dele af skoven i Boserup Skov drevet som lystskov uden andre udtag end de sikkerhedsmæssigt nødvendige. På den måde at bevares det flotte landskab. Brinkerne omkring Kattingesøerne er ved at sløre dele af det smukke kig over søerne. Hyrdehøjskoven bærer præg af at være en ung skovrejsningsskov.

2.4 Skoven

Boserup skov består langt overvejende af løvtræ, hovedsageligt bøg, men også med betydelige forekomster af eg. Douglasgran trives fint og findes bevoksningsvist og som enkelte træer spredt i skoven. I lavningerne findes rødel og ask, hvor sidstnævnte i vidt omfang er angrebet af asketoptørre. Produktionsforholdene er gode, og træproduktionen prioriteres. Der er i de senere år sket en stor stigning i bestanden af råvildt, og desuden har dåvildt indfundet sig fast i skoven. Det betyder, at foryngelse kræver hegning, og det kan blive nødvendigt at gribe ind særligt overfor dåvildtet. Æren forynger sig mere end villigt, og det kan være nødvendigt i skovdyrkningen målrettet at favorisere bøg for at fastholde en betydelig andel. Hovedparten af skoven er udlagt som skovudviklingstypen bøg med ask og ær. På enkelte lavere beliggende arealer er udlagt eg med ask og avnbøg. På de egentlige lavbundsarealer med tørv er udlagt ask med rødel. Skovens sydvestkant, som er gammel stævningsskov, bestående fortrinsvist af ask men med indblanding også af eg og ær, drives som demonstrationsstævningsskov. I Rørmosen mod syd, som består af birk, el, ask og eg, er udlagt arealer som hhv. urørt skov og græsningsskov i det omfang, det lader sig gøre at skaffe græsningsdyr.

Hyrdehøjskoven er tilplantet ad to omgange i hhv. 1991 og 2000. Den ældste del mod øst består af eg, ask og bøg omkring et stort åbent sletteareal mod nord. Mod vest længst væk fra byen er plantet eg og bøg. Produktionsforholdene er gode, og der udlagt skovudviklingstypen bøg mod nord og vest, og eg med ask og avnbøg mod syd ud til motorvejen.


Kortet viser særligt beskyttet skov.

2.5 Natur

Boserup Skov er en artsrig løvskov med en ualmindeligt rig forårsflora og en tæt og artsrig fauna af skovfugle. Skoven er også rig på sjældne svampe. Mod fjorden findes et værdifuldt skovbryn af gammelt artsrigt krat. I sydvest findes et areal med gammel stævningsskov.

Rørmosen i syd er et stort sammenhængende moseareal domineret af birk og længe uden betydende indgreb i form af hugst eller andet. På den våde bund og i det store område er der levesteder og ro for mange af skovmosernes dyre- og plantearter.

Kattinge-søerne har stor værdi for fuglelivet; navnlig som rasteområde for troldand. Der er mindre forekomster af hængesæk og rigkær i bredzonen.

I Hyrdehøjskoven er genskabt nogle vandhuller og udlagt slettearealer til understøttelse af naturindholdet på længere sigt.

2.6 Kulturmiljø

I Boserup Skov langs kysten er flere steder fundet spor af bopladser fra stenalderen i form af skaldynger. De er i nyere tid registreret og opmålt agre fra jernalderen, endeligt findes der 9 gravhøje. Midt i Boserup Skov ligger resterne af et voldsted kaldet Boseborg.

Skovens historie viser at skoven gennem tiderne har været brugt til mange forskellige formål af byernes befolkninger. Her findes rester af traktørsted, skydebane, dyrehave, militære depoter og flere feriekolonier. Tidligere har dele af skoven været udnyttet i stævningsdrift. Denne driftsform søges bevaret i afd. 1311.

Kattinge sø er opstemmet og var en del af forsvaret for Nebbe Slot. Senere er de store mængder vand der passerer søen udnyttet som vandkraft i Kattinge Værk. Søens har været udnyttet kommercielt indtil slutningen af 1900 tallet, blandt andet ved et åleværk, som var en integreret del af Slusehuset.

I Hyrdehøjskoven findes én gravhøj Lådenhøj

2.7 Friluftsliv

De tre arealer er alle bynære i forhold til Roskilde.

Hyrdehøjskoven er en del af den "grønne ring" omkring Roskilde. Den er tilplantet i 1991 og 2001. Der er anlagt stier og løberuter, økobase med bålhytte, hundeskov, hjertesti og skovfitness. Skoven er velbesøgt af både lokale motionister, publikum der ønsker en gåtur i skoven og skoleklasser og børnehaver.

Boserup Skov er med sin placering tæt på Roskilde en af enhedens mest velbesøgte skove. Skoven giver god mulighed for at opleve varieret skovnatur og gammel skov. Skoven indeholder mange tilbud til publikum i form af gode veje og stier, hundeskov, skovlegeplads, overnatningspladser med bålpladser, mountainbikerute og sundhedsspor. Med det nye Naturcenter Boserupgård forventes der yderligere besøgende til skoven.

Kattinge Sø er ikke besøgt i samme omfang som Boserup Skov. De besøgende kommer primært for at besøge fugletårnet eller opleve Kattinge Vig ved den handicapvenlige adgang ved slusehuset. Slusehuset er indrettet som et formidlingsrum for naturaktiviteter i området. Rummet kan bookes og nøgle udlånes.

3. Gældende udpegninger

3.1 Natura 2000 udpegninger

Kattinge Sø og kysten langs Boserup Skov er en del af Natura 2000 område nr. 136 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov.

3.2 §3 områder

Området omfatter især store arealer med § 3-beskyttet sø. Derudover findes også andre § 3 beskyttede naturtyper.

3.3 Regionale udviklingsplaner og kommuneplaner

Kattinge Sø er udlagt som landområde og naturområde i kommuneplanen..

Boserup Skov er udlagt til rekreativt grønt område i Kommuneplanen.
Hyrdehøjskoven er udlagt til skov og rekreativt formål.

3.4 Fredninger og vildtreservater

Boserup Skov er omfattet af fredningen "Boserup", reg.nr. 06224.00, OFN-kendelse af 10/3 1980. Fredningen omfatter også Kattinge Sø.

Formålet med fredningen er at bevare områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier og sikre de til området knyttede naturvidenskabelige interesser navnlig med hensyn til geologi samt plante-, fugle- og insektliv'.

Fredningen er i princippet en status quo-fredning, Almindelig driftsomlægning indenfor land- og skovbrug er tilladt. Askestævningsskoven på matr.nr. 5~, Boserup, Roskilde jorder, skal dog bevares som sådan skov, og driftsomlægning af det tilgrænsende skovareal, hvor den tidligere askestævningsskov blev afdrevet i 1940'erne, må kun ske efter forudgående forhandling med naturfredningsrådet .

Se kendelsen her.

3.5 Drikkevandsinteresser

Boserup Skov ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser i størstedelen af skoven, særlige i den sydlige del.

Kattinge Sø og Hyrdehøjskoven ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser.

3.6 Råstofplaner

Ingen råstofinteresser i området.

3.7 Naturskovsstrategien

Skov nr.

Navn

Afd.

Litra

Anv

Årg

Areal

Formål

607

Boserup Skov

1273

b

ALØ

1902

1,1

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1311

b

ASK

1920

1,7

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1325

c

BIR

1897

1,7

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1326

a

BIR

1897

4,5

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1326

b

EG

1954

0,9

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1326

b

ÆR

1954

0,9

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1326

c

HEL

1953

1,1

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1326

d

MOS

2012

2,5

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1326

e

MOS

1826

0,2

Urørt skov år 2000

607

Boserup Skov

1325

a

BIR

1897

3,2

Græsningsskov

607

Boserup Skov

1325

b

ORE

 

1,4

Græsningsskov

 

3.8 Frøavlsbevoksninger og forsøgsarealer

Ingen frøavlsbevoksninger eller forsøgsarealer i området.