Samlet beskrivelse af Naturstyrelsen Vestsjælland

1.1 Indledning

Enhedens dækker Roskilde, Lejre, Ringsted, den nordlige del af Slagelse Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner. Historisk er enheden sammensat af, store dele gamle krongods, sandflugtsplantager, arealer opkøb efter lov 230 og i nyere tid skovrejsningsområder. Enhedens arealer ligger meget spredt og har en meget stor variation mellem de mange spredte områder, der i udstrækning ikke er særligt store, med undtagelse af Bidstrup komplekset. Enheden kan groft deles op i 3 dele. Lysåbne områder med Bjergene i Vejrhøjbuen og Røsnæs som nogle af de bedste eksempler. Plantager domineret af nåleskov. Her er Sandflugtsplantagen og Ellinge Indhegn typiske, og sidst de frodige østdanske løvskove, hvor de gamle østlige Odsherredskove og Bidstrupskovene er gode eksempler.
Målene i planen er udarbejdet ud fra et langsigtet perspektiv, hvilket særligt gælder for skovene, hvor opbygningen af flerstrukturerede og selvforyngende skovsystemer vil tage flere trægenerationer. Planen udstikker rammer for driften inden for en rullende 15-årig driftsplanperiode med en planlagt revision 1-2 gange i perioden.
Enheden samlede areal er pr. 1/1 2013 på 5449 ha. Arealerne fremgår af nedenstående oversigtskort og linket til en tabel sammenstilling.

Oversigtskort over Naturstyrelsen Vestsjælland

Oversigt over arealanvendelse og størrelse findes her (pdf)

1.2 Lokal udmøntning af Naturstyrelsens målsætning for arealdriften

Naturstyrelsen er en del af Miljøministeriet og gennemfører regeringens politik på natur- og miljøområdet. Det er Naturstyrelsens opgave at skabe rammen for mennesker og natur i by og på land. Naturstyrelsen er landsdækkende med en stærk lokal repræsentation, som sikrer, at opgaverne løses med fokus på lokale ønsker og behov. I forbindelse med driftsplanarbejdet har Naturstyrelsen gjort sig tanker om, hvordan en lokal udmøntning af Naturstyrelsen vision og mission skal sætte retningen for driften i den kommende planperiode og dermed udmøntes som målsætninger.

Naturstyrelsen Vestsjælland vil i forståelse og samarbejde med omverdenen (effektivt og på højt fagligt niveau), forvalte Naturstyrelsens arealer mhp. at bevare og forbedre naturindholdet, og sikre gode rammer for friluftsliv og oplevelser med vægt på de vestsjællandske arealers særligt store naturgivne variation.

Naturstyrelsen Vestsjælland tilstræber en effektiv drift/forvaltning på højt fagligt niveau med vægt på udnyttelse og bevaring af samfundets aktiver på både kort og langt sigt.

Driftsplanen tager udgangspunkt i Naturstyrelsens overordnede politikker om arealdrift, og viderefører disse til konkrete målsætninger og planer for den praktiske drift på arealenheden. På den måde udgør driftsplanen et styringsværktøj for den daglige drift og fungerer samtidig som formidlingsredskab om Naturstyrelsens fremtidige planer vedrørende arealdriften.

Naturstyrelsen er certificeret efter FSC- og PEFC ordningerne. Driften af arealer på Naturstyrelsen Vestsjællands område, som for den øvrige del af Naturstyrelsen, skal til stadighed leve op til standarderne for disse certificeringsordninger.
De overordnede mål og planer for den fremtidige drift er nedenfor beskrevet i forhold til natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø, skovudvikling og en række andre hovedpunkter, mens de mere områdespecifikke mål og tiltag er beskrevet i 14 områdeplaner for Naturstyrelsen Vestsjælland.

Arealsammensætning

Den overordnede arealsammensætning er visualiseret nedenfor. De lidt over ¼ ikke skovbevoksede dækker over mange spredte mindre naturtyper, og en række større åbne områder, som Hov Vig, Nygård Sø og Højby Sø. Størstedelen af nåletræerne er i Plantagerne langs vest og nordkysten af Odsherred mens de største løvtræs koncentrationer er på enhedens østligste og sydligste områder.

2.1 Landskab

Naturstyrelsen Vestsjælland administrer en lang række områder med store landskabelige værdier, f.eks. Røsnæs, Bjergene, Hønsehals og Boserup. Der er gjort en stor indsats for at få disse arealer til at fremstå landskabeligt bedst muligt. Det er målet i den kommende planperiode i en afvejning mod de øvrige hensyn at forbedre det landskabelige udtryk, hvor det er nødvendigt, eller beholde det hvor det vurderes at være bedst. Eksempler på større landskabsprojekter i den kommende periode er: Rydning af opvækst og etablering af græsningsskov på Hønsehals. Forbedring af udsigter, bl.a. over Kattingesøerne, indre kig i Bidstrup og det lange kig fra Højsandet genetableres. De kommende vådbundstrøg i Bidstrup kommer for deles vedkommende til at ligge som lysåbne kiler ind i skoven.

2.2 Naturnær skovdrift

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift er udgangspunkt for skovdriften, og i driftsplanen udlægges skovudviklingstyper for samtlige skovbevoksede arealer. I forhold til tidligere driftsplaner er dette en væsentlig ændring i måden at opfatte skovenes opdeling i behandlingsenheder på. Med skovudviklingstyperne inddeles skovene i større områder, hvor de naturgivne forhold er sammenlignelige, og ønskerne om udviklingen for bevoksningerne i hovedtræk er de samme indenfor de enkelte områder som helhed.
De skovbevoksede arealer forvaltes ud fra naturnærer dyrkningsprincipper og med en bæredygtig produktion for øje. Principperne for naturnær skovdrift er nærmere beskrevet i Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene (2005).

Den nuværende træartsfordeling fremgår af nedenstående diagram. Træartsfordelingen tager udgangspunkt i de træarter, der på det enkelte areal, er registreret som hovedtræart. Der er stor forskel på hvordan træarterne fordeler sig over enhedens skove. Generelt er det i de gamle sandflugts plantager, at langt størstedelen af nåletræerne er placeret. Ellers er det generelt set løv der er dominerende for enheden.


Skovudviklingstypeudlægningen for Naturstyrelsen Vestsjælland fremgår af de følgende afsnit.

Nedstående skema sammen med tilhørende link giver et overblik over den samlede enheds udlæg af skovudviklingstyper (SUT). Den store geografiske og jordbundsmæssige forskel på områderne, resultere i et bredt udvalg af SUTer. Den nærmere begrundelse for udlægningen fremgår af de enkelte områdeplaner.

Link til oversigt over de forskellige skovudviklingstyper findes her.

Tabel med Skov Udviklings Typerne, fordelt på områder.

Ovenfor er den skematiske oversigt over det langsigtede mål for Naturstyrelsen Vestsjællands skovarealer. Ud over SUT 91-94 i det ovenfor nævnte skema så er de andre SUTer produktionsorienteret. Det skal dog ses i forhold til de enkelte områders store naturgivne variation, hvor nogle arealer er velegnede til produktion og udgør noget af det Naturstyrelsens bedste skovjord og andre steder er jorden af meget ringe kvalitet, med deraf lav produktion til følge. Balancen mellem benyttelsen og beskyttelsen af de enkelte områder fremgår nærmere af de berørte områdeplaner.

Der lægges vægt på kontinuitet i skovnaturen for de gamle skove, idet det er en vigtig faktor i skovenes økologiske funktionalitet. Skovbryns økologiske funktionalitet fremmes ved hugst for lystræer og buske.

Planhugsten er beregnet ud fra den stående masse og den forventede tilvækst i den kommende periode. Da der sker en fælles beregning af en ny planhugst for mange af de enheder, der er ved at få driftsplanerne revideret nu, er det ikke lykkedes at blive færdige med det endelige resultat ved planudsendelse. Den nye planhugst vil blive vedlagt denne plan senere som bilag.

I forbindelse med driftsplanlægningen er der foretaget enkelte justeringer af de udlagte SUTer. Den største gennemgående ændring er udlægningen af flere områder med græsningsskov. Der er ikke ved gennemgangen fundet bevoksninger af en sådan genetisk beskaffenhed, at de vurderes at burde fjernes før omlægningen til naturnær skovdrift.

Der har i løbet af den forrige planperiode etableret sig bestande af de store hjortevildtarter – kronvildt og dåvildt - på flere af enhedens områder.
Ved forvaltningen af hjortevildt vil det blive tilstræbt at opnå en fornuftig balance mellem hensyn til skovdrift, naturværdierne i området og oplevelsesmuligheder for publikum. I de områder, hvor skaderne fra kronvildt og dåvildt i den kommende planperiode bliver for store, vil afskydningen blive tilrettelagt med henblik på at begrænse skadernes omfang. Hvordan dette vil udmønte sig i praksis er endnu for tidligt at sige da bestandene er under opbygning og bl.a. vil det være meget afhængige af afskydningen på naboarealerne.

Naturhensyn i skovdriften

Naturstyrelsens generelle politikker om naturnær skovdrift og retningslinjer for biodiversitets-hensyn i skov sikrer en lang række naturhensyn i skovdriften, og gør sig også gældende i forbindelse med den daglige drift ved Naturstyrelsen Vestsjælland.
I forbindelse med driftsplanlægningen er der set på områder med særligt beskyttede områder, urørt skov, græsningsskov, stævningsskov, plukhugst, egekrat og anden skov med høj værdi. Græsningsskoven har været vendt for mange af områdeplanerne, og det er denne type der er lagt flest og størst nye arealer ud af. Der er større områder både i Bistrup skovene, Hønsehals Skov og i Klosterskov Nord, samt en del mindre, det er besluttet, at der skal arbejdes frem imod, efterhånden som de enkelte arealer bliver klar til en omlægning.
Udlæg af ny urørt skov er kun undtagelsesvis medtaget som en del af driftsplanlægningen, og i så fald typisk for at opfylde Natura 2000 planen. Baggrunden for dette er, at kravene fra certificering (FSC og PEFC) og fra Det Nationale Skovprogram og Naturskovstrategien til mængden af urørt skov er opfyldt. Udlægning af nye arealer til urørt skov forventes gennemført i forbindelse med arbejdet med nyt Nationalt Skovprogram inden for det næste års tid, hvor det efterfølgende vil blive inddraget i driftsplanen i forbindelse med revision eller driftsplantillæg.
På arealer med urørt skov kan der i særlige tilfælde ske ekstensiv bekæmpelse af invasive arter, primært hvor det er vigtigt for naturtypen.

Billede fra ny græsningsskov i Bidstrup skovene .

For stævningsskoven er det hovedsageligt i Boserup Skov, at der er sket en præcisering at det udlagte areal. For plukhugst arealet er der ikke sket ændringer i forhold til den tidligere plan. For SHBV skovene er det i Boserup Skov at det største areal er ændret, så en del af det gamle lystskovsbegreb nu er kommet ind under SHBV arealet.

Retningslinjerne for driften af skovbevoksede moser og sumpe som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, følger lovgivningens tekst om ikke at ændre områdets tilstand.

Biologisk mangfoldighed

Et vigtigt element i den naturnære skovdrift er at understøtte en indre dynamik og udvikling af biologisk mangfoldighed på skovarealerne. Dødt ved efterlades derfor til naturligt forfald i bevoksningerne f.eks. vindfældede træer, knækkede stående træer og i øvrigt udgåede træer på alle arealer. På den måde indgår dette i den naturlige nedbrydning, og dødt ved bidrager til at sikre skovens biologiske mangfoldighed ved at skabe vokse- og levesteder for især svampe, insekter og småfugle.
Småbiotoper af særlig interesse f.eks. lokaliteter med orkideer registreres på Pas-på-kort. Med disse kort bliver de følsomme lokaliteter kendt af alle medarbejdere og eksterne entreprenører, og derved kan der tages de nødvendige hensyn i forbindelse med skovdriften og øvelsesaktiviteter.
Emnet omkring en øget naturlig hydrologi beskrives i næstkommende afsnit. Denne løbende proces mod en mere naturlig hydrologi vil også være med til at skabe bedre forhold for en øget biodiversitet, da mange af vores truede arter bl.a. har glæde af de fugtige miljøer der bliver skabt.
Der lægges også vægt på kontinuitet i skovnaturen for de gamle skove for at sikre skovenes økologiske funktionalitet, og dermed gavne biodiversiteten.

Naturlig hydrologi i skoven

Mere naturlig hydrologi er et centralt element i Naturstyrelsens naturskovsstrategi. Med genskabelse af naturlig hydrologi kan det overordnede mål om at skabe mere naturlig og oprindelig dynamik i de danske skove, samt fremme en større biodiversitet nås. En lang række planter og dyr tilknyttet vådområder får bedre forhold, idet der genskabes levesteder samt yngle- og fourageringsmuligheder.  Desuden skal genskabelse af den naturlige hydrologi ses som et væsentligt led i ønsket om en flersidig brug af arealerne, hvor det rene forstmæssige driftsareal bliver set mere nuanceret, og der i højere grad tilgodeses biodiversitetshensyn på de enkelte arealer.

Med denne driftsplan er der et mål om på lang sigt at opnå mere naturlig hydrologi på arealerne og et af de væsentligste elementer i at nå dette mål er, at langt hovedparten af alle eksisterende afvandingsgrøfter ikke længere oprenses, og at der ikke graves nye. Forpligtigelsen overfor naboer eller hensyn til f.eks. vandafledning fra vej eller værdierne i den stående bevoksning kan gøre at dette fraviges.
Der iværksættes en klassificering af enhedens grøfter og vandløb, for at se hvordan potentialet er for at skabe en bedre struktur for den naturlige hydrologi på enhedens områder.
Dette gøres ud fra et ønske om aktivt at lukke de grøfter, hvor det er muligt uden for store omkostninger i de stående bevoksninger, og hvor det kan lade sig gøre af hensyn til naboerne. Herefter ageres efterhånden, som værdierne af bevoksningerne bliver realiseret og der bliver økonomisk råderum for aktiv lukning.
Der vil ud over ovenstående ønske om øget hydrologi, blive arbejdet med vandløbenes fysiske struktur. Dette gøres for at søge at forbedre strukturen og vandløbskvaliteten ved bl.a. at fjerne spærringer.
Det største hydrologiprojekt for enhedens skove er genopretningen af, og sammenbindingen af vådbundsnatur i Bidstrup skovene. Planen er at der ved udgangen af denne planperiode er lavet de sidste 17 ha. der mangler for at det samlede projekt på lige over 80 ha er færdiggjort. Af de 17 ha., er ca. 8 ha af dem ved planperiodens start reel produktionsskov. Der vil ved gennemførsel af projektet blive afdrevet ca. 2,5 ha skov før modenhed.

Pyntegrønt

Naturstyrelsen Vestsjælland var ved udarbejdelse af seneste driftsplan udpeget som pyntegrøntsdistrikt og har derfor relativt store arealer med især Nobilisgran og Normansgran. Dele af disse arealer, især i Bidstrup området, vil blive konverteret i forhold til den udlagte skovudviklingstype, mens størstedelen vil blive stående i perioden og først blive behandlet ved næste driftsplanrevision. Det er en løbende udfasning af pyntegrøntproduktionen, hvor der vil være en udnyttelse af potentialet hvis markedet tilsiger det. På de bedre jorder vurderes det om en mere intensiv model med underplantning med klimaksarter er rentabel, mens man på de ringere jorde vil basere sig på den mulige naturlige foryngelse, som nabobevoksninger kan tilbyde.

2.3 Lysåbne naturarealer

Naturstyrelsens generelle Naturplejestrategi (1999) udgør det centrale omdrejningspunkt for driften af alle lysåbne naturarealer i Naturstyrelsen. Naturplejestrategien har til formål at sikre biotoppleje af bl.a. arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. § 3 beskyttede naturarealer udgør ca. 1010 ha, hvilket svarer til omtrent 19 % af det samlede areal på 5449 ha. af Naturstyrelsen Vestsjællands areal.

I nedenstående diagram fremgår fordelingen af de ikke skovbevoksede arealer. Ud over de første 8 søjler som er omfattet af beskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 er der også en række skovbevoksede §3 arealer som ikke fremgår af nedenstående figur. Nedstående §3 arealer samt slettearealerne er alle nærmere beskrevet i driftsplanens naturplejeskema.

Bilag med oversigt over naturarealer og plejetiltag kan findes her (pdf)


§3 naturområderne ligger som de øvrige arealer på Naturstyrelsen Vestsjælland meget spredte og er forholdsvist heterogene, hvilket giver en naturplejemæssig udfordring.
De større lysåbne arealer bliver græsset, og det er også målet fremover at arbejde for en forsat afgræsning, og hvor det er muligt at skaffe dyr, er der et ønske om yderligere græsning. Der bliver f.eks. græsset på de store overdrevsarealer i Bjergene, på Røsnæs og på de nye enge ved Avnstrup. Målet er en forsat forbedring af naturindholdet for disse åbne naturtyper. På mange af de øvrige arealer bliver der maskinslået med den intensitet, som er vurderet rigtig for de enkelte områder. Der er områder, hvor der i den kommende periode vil blive arbejdet med en ændring i slåningstidspunkt, og hvis nødvendigt i intensitet, for at bekæmpe bl.a. canadisk gyldenris. Det drejer sig f.eks. om sletterne i Klosterskoven syd. Enkelte områder, hvor der er særlig høj naturværdi er det lykkedes at få lokale partnerskaber til at hjælpe med manuel slåning. Det er f.eks. tilfælde på enkelte af de mange gamle skovenge som er karakteristisk for Bidstrup skovene.

Ud over plejen af §3 arealerne er der også en række større naturgenopretningsprojekter i driftsplanen. Det drejer sig bl.a. om et større net af vådbundstrøg ind gennem Bidstrup skovene. Her etableres en sammenhængende vådbundsnatur med skiftende åbne og skovklædte partier alt efter fugtighedsgradient og tidligere brug. For Hønsehals er der et større projekt i gang for at skabe en bedre sammenhæng i de græssede arealer, hvilket gennemføres for at gavne den rige flora som findes i området. Som det er beskrevet under hydrologi afsnittet og den naturnære skovdrift, er der også andre naturprojekter i gang, som på længere sigt vil gavne det samlede naturindhold for Naturstyrelsen Vestsjællands arealer.

undefined

I områdeplanerne findes en kort beskrivelse af § 3 naturen for området. I forbindelse med driftsplanlægningen er de lysåbne naturarealer samt de § 3 beskyttede skovbevoksede moser derudover systematisk blevet gennemgået. Registrering af naturområder, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 indgår som en del af gennemgangen (se ovenstående link). Ved gennemgangen er der sket en klassificering af hvert enkelt areal, dels med hensyn til områdets naturmæssige værdi, dels med hensyn til områdets plejebehov. Klassificeringen er sket ved tildeling af en værdi fra 1 til 4, hvor 1 repræsenterer hhv. høj naturmæssig værdi eller plejebehov, mens 4 er lille værdi eller plejebehov. Klassificeringen er tilrettelagt som et operationelt værktøj til brug ved den almindelige drift af naturområderne og har ingen direkte sammenhæng med anden værdisætning f.eks. i forbindelse med Natura 2000. Der er desuden blevet fastsat en kortfattet målsætning samt en plejeanvisning for hvert af § 3 områderne. Driftsplanen indeholder således en plan (bilag), hvoraf natur- og plejemæssige klassifikationer samt mål for udvikling og pleje fremgår.
I naturplanen med vurderinger af naturområdernes værdi og plejebehov er der i alt medtaget 551 områder. En del af disse områder består af flere forskellige naturtyper, men betragtes som et samlet område, da det giver bedst mening både landskabeligt og i forhold til plejetiltag. Det betyder også at der kan være naturområder, der kun delvist er omfattet af § 3 beskyttelse eller udpegede Natura 2000 naturtyper.

Plejebehov

Antalområder

1

27

2

237

3

28

4

258

Naturværdi

Antal områder

1

47

2

112

3

262

4

129

Områder med plejebehov 1 er typisk områder, hvor der foretages en større indsats for at genetablere et naturområde, eller hvor plejeindsatsen på anden måde er særligt krævende. Plejebehov 2 er områder, hvor der typisk er kontinuerlig vedligeholdende pleje i form af afgræsning, mens plejebehov 3 er områder hvor plejeindsatsen foretages med års mellemrum f.eks. ved afbrænding. Ved plejebehov 4 foretages ingen pleje, men behovet vurderes løbende og prioriteres i forhold til områdets værdi.
I vurderingen af et områdes naturværdi har indgået overvejelser som tilstedeværelsen af særlige karakterarter, naturtype, tilstanden af området og også betydningen i forhold til publikums oplevelse af området og den rekreative betydning. Naturværdi 1 er områder af meget stor værdi, med tyngde til at have national interesse. Naturværdi 2 kan være områder af regional interesse, mens områder med naturværdi 3 har lokal interesse. Naturværdi 4 anvendes kun i meget begrænset omfang, men kan bruges for områder, der ikke umiddelbart har nogen større værdi, men hvor der er et potentiale for udvikling.

De helt små biotoper, som er mindre end Naturbeskyttelseslovens grænse for beskyttede naturarealer på 2500 m2 (dog 100 m2 for søer), er kun undtagelsesvist medtaget i den samlede oversigt. I forhold til pleje og bevarelse, bemærkes det, at disse små naturområder er beskyttet på tilsvarende vis jævnfør Skovlovens § 28, og at der i forbindelse med driften tages tilsvarende hensyn til disse områder.

Natura 2000

Ved Naturstyrelsen Vestsjælland er en del af de lysåbne naturarealer, som Bjergene og Røsnæs, omfattet, en del øvrige lysåbne arealer som Hov Vig og Kattinge Søerne og en større del skovbevoksede arealer, f.eks. Bidstrup skovene og Hønsehals Skov, omfattet af internationale bestemmelser om naturbeskyttelse og er udpeget som Natura-2000 områder. Af det samlede areal er ca. 2087 ha. omfattet af Natura 2000. Natura 2000 områderne omfatter arealer udpeget efter bestemmelserne i EF-Habitatdirektivet og EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Flere af fuglebeskyttelsesområderne er desuden Ramsarområder. Udpegningen som Natura 2000 medfører en særlig forpligtelse til at beskytte og pleje udpegede arter og naturtyper i disse områder i henhold til de fastsatte internationale krav.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder, herunder Naturstyrelsen, i arealdriften skal lægge Natura 2000-planen til grund for anden planlægning og drift. Retningslinjer i Natura 2000-planernes indsatsprogram er ligeledes bindende og danner grundlag for hvert enkelt områdes handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. I hvert Natura 2000 område er de udpegede habitattyper tidligere blevet registreret, dels af de tidligere amter på de åbne arealer, dels af Naturstyrelsen på de skovbevoksede (fredskovspligtige) arealer. Udbredelsen af udpegede naturtyper justeres løbende, men omkring 637 ha er på Naturstyrelsen Vestsjællands arealer registreret som habitatnaturtype.

De konkrete Natura 2000 områder er nævnt i de relevante områdeplaner i denne driftsplan, og der er udarbejdet naturvurderinger og målsætninger for alle enhedens lysåbne naturarealer se ovenstående link for plejeplanen. Konkrete planer for lysåbne naturarealer, der ligger indenfor et Natura 2000 område, fremgår således af denne plan, der også omfatter lysåbne naturarealer, der ikke er omfattet af Natura 2000.

Generelt vil natura 2000 områderne blive behandlet i henhold til Natura 2000 planerne og de efterfølgende plejeplaner.

Natura 2000 plejeplanerne (se nst.dk under naturbeskyttelse for nærmere forklaring) er udarbejdet af enhederne med udgangspunkt i de da gældende driftsplaner og er indholdsmæssigt ofte sammenfaldende hermed, men kan dog rumme nye elementer. Det gælder særligt, hvor Natura 2000 planerne foreskriver udvidelse af arealet af lysåbne naturtyper. Den type steder er plejeplanens forskrifter taget med i denne nye driftsplan. Hvis der er tvivl er plejeplanen udgangspunktet, og driftsplanen bygger videre på de i plejeplanen forskrevne tiltag.

For skovnaturtyperne er der en generel forskrift i plejeplanerne om basissikring af skovnaturtypen. Mange af skovnaturtypeforekomsterne er omfattet af naturskovsstrategiens udlægning af urørt skov og gamle driftsformer. På disse arealer vil kravet om basissikring som udgangspunkt allerede være opfyldt. For de øvrige driftsarealer er det sikret, at driftsplanens udlæg af skovudviklingstyper er i overensstemmelse med Natura 2000 plejeplanernes krav om basissikring af skovnaturtypen. De anvendte hugst- og kulturmodeller for de pågældende arealer respekterer basissikringen og krav om opretholdelse af træer til naturligt henfald.

Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner for egne arealer kan ses på nst.dk.

Særligt beskyttede arter

I forbindelse med driften på Naturstyrelsen Vestsjælland tages der, så vidt forekomster er kendte, hensyn til truede og sjældne dyr og planter. Overordnet varetages hensynet til sådanne arter gennem den almindelige naturpleje af naturområderne, hvorved biotoper der fungerer som raste- eller levested eller voksested bevares og vedligeholdes.
De nye tiltag i Bidstrup Skovene og den nuværende drift vurderes at være gavnlige for hasselmusen, og der er en monitering i gang af hasselmusen.  Ud fra de data, der kommer ind gennem moniteringen, vil der blive taget særlige hensyn til hasselmusen, ved justeringer af driften for enkelte arealer, hvor det vurderes nødvendigt.

Invasive arter

Der har været gjort en stor indsats på enheden for at bekæmpe især rynket rose gennem den sidste planperiode. Dette arbejde vil forsætte i den kommende periode på enhedens mange kystnære områder. Ud over rynket rose er det især canadisk gyldenris, som forsøges bekæmpet med en ændret slåningspraksis

2.4 Fortidsminder

Driftsplanen indeholder en samlet opgørelse over alle fortidsminder i de forskellige plantager. I opgørelsen beskrives tilstanden af de fredede fortidsminder og behovet for pleje. Overordnet tager driften sigte på dels at sikre fortidsmindernes bevarelse og synlighed ved at undgå slørende tilgroning og kvas, dels ved at undgå beskadigelse i forbindelse med skovdrift eller anden drift.
Foruden de registrerede og fredede fortidsminder i opgørelsen findes der en række andre kulturhistoriske spor. De er beskrevet i de enkelte områdeplaner, hvor tiltag til disse kulturmiljøers bevarelse og formidling er beskrevet. Der er en række ældre større fortidsminder, som f.eks. Vestborgen ved Kalundborg og Næsholm ved Nygård Sø, for hvilke der udarbejdes en separat plan i planperioden.

Billede af Næsholm slotsruin, som er en del af et større formidlingsprojekt.

Ud over dette vil der blive set på muligheden for at fjerne hegn omkring fortidsminderne, hvor dette ikke skader deres tilstand. Det gøres for en bedre formidling og adgang til fortidsminderne.

Bilag medplejeplan for fortidsminder på alle arealerne kan findes her (pdf)

2.5 Friluftsliv

Naturstyrelsens generelle friluftspolitikker og retningslinjer danner basis for driftsplanens hensyn til friluftslivets muligheder. De overordnede politikker beskrives i Oplevelser i statsskovene (1995) og i Naturstyrelsens velfærdspolitik (2002).

Natur- og landskabsoplevelser er i fokus og danner udgangspunktet for de rammer, der med denne driftsplan sættes for friluftslivet. Det er målet, at publikum her på en aktiv og spændende måde, kan opleve den spændende vestsjællandske natur. I de nyere bynære skove er rammerne for friluftslivet bredere end i de ældre skove med større naturindhold. Formidlingen af naturen og oplevelserne vil helt overvejende ske i form af informationstavler, hjemmeside og lignende.

I den kommende planperiode tilstræbes det at imødekomme publikums ønsker til forskellige muligheder for oplevelser i naturen. Der vil løbende ske en vurdering af behovet for at udvikle faciliteterne. For nuværende vurderes det, at udbuddet af større friluftsanlæg i vid udstrækning tilgodeser behovene i skoven. Der vil derfor primært satses på at vedligeholde nuværende faciliteter i god stand. Ved nedslidning af faciliteter revurderes placering i henhold til zonering og brugen af den enkelte facilitet, og der træffes beslutning om udskiftning eller fjernelse af den pågældende facilitet. Etablering af nye faciliteter vil som udgangspunkt være afhængige af indgåelse af partnerskab om anlæg og fremtidig drift.

Mod nord i de gamle skove er der primært tale om lokale beboere og sommerhusgæster. Her opleves i sommerhalvåret et stort antal besøgende, mens der i vinterhalvåret er mindre pres på arealerne. Størstedelen af de besøgende her er uorganiserede brugere, der efterspørger faciliteter der understøtter gå-, vandre-, cykel- eller rideture i skoven for enkeltpersoner eller mindre grupper.

Mod syd i Boserup, Hyrdehøj, Benløse skov og Bidstrupskovene er der flere aktive organiserede brugere. De besøgende kommer her kørende til parkeringspladserne fra et større opland og bruger de faciliteter, der stilles til rådighed. Der er generelt et større pres på faciliteterne mod syd end mod nord.

Den uorganiserede anvendelse af arealerne vil fremover i høj grad blive styret via informationstavler til inspiration samt stier og afmærkede ruter, og sådan at der også kan sikres sammenhæng til stiforløb udenfor Naturstyrelsens arealer. De organiserede og mere actionprægede aktiviteter samles i facilitetszonerne, der så vidt muligt fordeles jævnt over de robuste arealer, for at sikre en geografisk fordeling og samtidigt undgå for stort pres og nedslidning på enkelte arealer.

I den kommende planperiode vil der udover fokus på muligheden for nye partnerskaber, forsat være fokus på de mange partnerskaber som Naturstyrelsen Vestsjælland har indgået i den foregående planperiode. Her kan f.eks. nævnes naturskolerne i Odsherred, Røsnæs og Boserup, Tadre Mølle, Gl. Lejre, Fugledegård, fyret på Røsnæs.

2.6 Friluftszonering

I planlægningen for aktiviteter og faciliteter vil der fremover blive anvendt en zoneinddeling af alle arealer. Plantager såvel som lysåben natur, strand- og klitarealer inddeles alle i tre forskellige zonetyper – stillezoner, friluftszoner og facilitetszoner. Zonerne giver en indikation af, hvor der fremover bliver prioriteret tiltag i forhold til friluftsfaciliteter og samtidig, hvor forskellige typer af aktiviteter bedst kan finde sted. Nedenfor beskrives betydningen af de forskellige zoner, mens de konkrete planer om inddelingen fremgår af driftsplanens områdeplaner.

Sammenstilling af areal udpeget til de forskellige friluftszoner


I stillezoner understøttes særligt muligheden for den stille naturoplevelse. Stillezonen er åben for adgang som på Naturstyrelsens arealer generelt, men der vil ikke ske nogen understøtning af store publikumsmæssige faciliteter og aktiviteter. Det betyder, at disse områder som udgangspunkt friholdes for skovlegepladser, grillhytter, lejrpladser og lignende. I områder, der udpeges som stillezone, og hvor sådanne faciliteter måtte forefindes i dag, vil disse faciliteter på sigt blive fjernet, i takt med at almindeligt vedligehold ikke længere er muligt.

De fremtidige stillezoner ved Naturstyrelsen Vestsjælland er i stor udstrækning udlagt i områder, hvor der i forvejen er få eller ingen faciliteter, og som i dag er besøgt i begrænset omfang. I stillezonerne vil man derimod fremover stadig kunne finde enkelte faciliteter, som specifikt understøtter den stille oplevelse af natur og landskab, for eksempel stiforløb. Ligeledes vil der også være vandreruter, da de vurderes at være af stor betydning for let adgang til naturoplevelserne. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til afholdelse af arrangementer i en stillezone med undtagelse af arrangementer, som netop har til formål at opleve den stille natur.

I facilitetszonerne vil der også fremover være fokus på at opretholde og vedligeholde en række faciliteter, og eventuelle investeringer i nye faciliteter blive prioriteret indenfor disse zoner. Generelt er facilitetszonerne beliggende i områder, hvor skov og natur er robust vurderet i forhold til aktiviteterne. Der er udlagt facilitetszoner indenfor alle områder, men ikke nødvendigvis i hver enkelt skov.

I friluftszoner kan mange forskellige friluftsaktiviteter som udgangspunkt finde sted; både som uorganiserede aktiviteter og organiserede arrangementer. Sådanne arrangementer kan indenfor friluftszonerne finde sted efter konkret ansøgning og vurdering af aktiviteten i forhold til tid og sted, som det også hidtil har været almindelig praksis. Dermed er det muligt at sikre, at afholdelsen af et løb eller lignende ikke er i konflikt med andre aktiviteter eller beskyttelseshensyn i området. Ved investeringer i faciliteter til understøtning af friluftslivet er friluftszonen fremover nedprioriteret i forhold til facilitetszonen. Det betyder, at der her kan være faciliteter, som på længere sigt udfases til fordel for opretholdelse og nye investeringer indenfor facilitetszonerne. Derimod vil almindelig færdsel i området stadig blive understøttet i form af vandreruter, cykel- og ridestier.

2.7 Klimatilpasning

I forbindelse med driftsplanlægningen er kommunerne blevet spurgt til ønsker for at anvende arealer ved Naturstyrelsen Vestsjællands områder til at opmagasinere eller tilbageholde vand i forbindelse med klimatilpasningstiltag.
Der er ikke blevet meldt nogle konkrette forslag ind, men der kan vise sig muligheder i forbindelse med den kommende gennemgang og klassificering af grøfter og vandløb. P.t. er der dog ingen projekter af denne type planlagt for næstkommende periode.

2.8 Drikkevandsinteresser

Næsten alle enhedens arealer er omfattet af almindelig eller særlig drikkevandsinteresser. Det fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem disse to. De arealer hvor der ikke er drikkevandsinteresser er små arealer.

2.9 Vildtforvaltning

Naturstyrelsen Vestsjællands arealer er ligesom Naturstyrelsens øvrige arealer opdelt i 3 kategorier, Ingen jagt f.eks. Hov Vig Vildtreservat, de gamle skove f.eks. Ulkerup skov hvor det lovmæssigt er Kongehuset der har jagtret ten, samt arealer egnet til udlejning af jagt f.eks. Klosterskov Nord. Jagt og jagtudlejning holdes ligeledes indenfor de rammer som styrelsens jagtpapir fra 1994 foreskriver.
I Naturstyrelsens jagtdatabase er hver enkelt skov angivet med en af ovenstående kategorier ud fra en vægtning af aktuelle benyttelses-beskyttelseshensyn, økonomi og mulighed for etablering af naturnær skovdrift på kort og langt sigt. En del af enhedens skove vil formentligt i løbet af kommende planperiode opleve en stigende kronvildtbestand. Naturstyrelsen Vestsjælland vil følge udviklingen for at medvirke til en passende balance mellem skader på skoven og interessen for at se og opleve kronvildtet og vil som udgangspunkt i denne sammenhæng følge anbefalingerne fra det lokale hjortelaug.
Enheden vil i lyset af ovenstående, samt andre lokale hensyn herunder fauna og publikumshensyn, tilrettelægge afskydningen af hjortevildt bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af jagtlejekontrakter.

Bilag med oversigt over jagtpraksis på alle arealerne kan findes her (pdf)

Naturstyrelsen Vestsjælland prioriterer at kunne afholde jagt for nye jægere på egne arealer indenfor enhedens tilsynskreds, i det omfang der er efterspørgsel efter disse jagter. Jagtdeltagere udtrækkes blandt de jagttegnsløsere der indenfor det sidste år har erhvervet jagttegn i tilsynskredsen.
Der foretages ikke natur- og vildtpleje af hensyn til jagten.

2.10 Overblik over planens tiltag

Der er for alle områder planlagt forskellige konkrete tiltag til gennemførelse i løbet af den første 5-6 års periode af planperioden. Desuden er konkrete tiltag i den sidste del af perioden samt tiltag, der kan iværksættes, hvis der opstår ressourcemæssigt mulighed der til også nævnt. Disse tiltag iværksættes som en del af opfyldelsen af den mere langsigtede målsætning for området. Tiltagene beskriver særlige planlagte indsatser, der ligger udover den almindelige drift. Dermed er almindelig tilrettelægning af aktiviteter i forbindelse med skovdrift, naturpleje mv. som er en direkte følge af de overordnede politiker og retningslinjer for driften ikke medtaget i de konkrete planlagte tiltag.

Bilag med overblik over planens samlede tiltag findes her (pdf)