Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Grønne hensyn

Vi driver skoven i pagt med naturen og tager en række grønne hensyn:

Fulde af liv

Vi lader dødt træ og ved ligge, så det kan skabe liv for fugle, insekter og svampe. Vi fælder ikke egetræer over 300 år, og bøgetræer over 200 år. Vi lader 3-5 træer stå pr hektar fældet skov.

Vi lader områder stå urørt hen og danne vild natur.Vi lader dyr græsse i områder til gavn for blomster, planter og sommerfugle.

Vi stopper gamle grøfter, så vandet bliver i skoven.

Vi lader naturlige lavninger sumpe til, så der opstår moser og søer.

Vi lader altid træer stå, når vi fælder, så der stadig er skygge og ly for dyre og planter.

Vi plukfælder for at undgå store ryddede arealer.

Vi lader de gamle træer selv-så.

Vi lader træer vokse der, hvor de har det bedst, gerne mange forskellige arter imellem hinanden.

Vi passer på skov, der har forynget sig selv naturligt.

Vi bruger ingen pesticider og ingen gødskning.

Vi plejer heder, mose, overdrev med afbrænding, husdyr og høslæt.

Vi beskytter spirende frø, rødder, smådyr og svampe.

Vi bruger brede dæk, der ikke synker ned.

Vi kører kun på afmærkede spor.

Vi bruger kun biologisk nedbrydelig olie.

Vi kører efter kort, der angiver rovfuglereder, og særlige voksesteder, så vi kan køre uden om.

Vores maskiner bruger brede dæk der ikke synker ned og ødelægger skovbunden. Foto: Naturstyrelsen
Vores maskiner bruger brede dæk der ikke synker ned og ødelægger skovbunden. Foto: Naturstyrelsen

Fulde af oplevelser

Vi giver skovgæster mulighed for at færdes overalt.

Vi lukker aldrig skovene på grund af jagt.

Vi har brugerråd, hvor de lokale får indflydelse på friluftslivet i skoven.

Vi plejer sjælden natur og fortidsminder.

Se naturoplevelser på udinaturen.dk

Pige i Hareskoven. Foto: Naturstyrelsen
Pige i Hareskoven. Foto: Naturstyrelsen

Træfældning

I forbindelse med skovdyrkningen skal vi tynde i træerne og de farvede bånd, der kan ses i skovene, markerer hvor traktorer og maskiner skal køre i bevoksningerne. Båndene er i forskellige farver, som har en signalfunktion til skovarbejderne og maskinførerne.
Båndene er bundet på træerne så at maskinen skal køre på den side, hvor knuden er bundet.

  • Gult bånd betyder at det er et almindeligt spor.
  • Røde bånd betyder at det er et `passe på spor´. Det kan betyde at man skal undlade at fylde det med grene eller at der er et fortidsminde, en fuglerede eller andre ting, man skal tage hensyn til.
  • Blåt bånd betyder at sporet går i gennem et område med blød bund.
  • Hvidt bånd betyder at træet skal fældes

Maskinføreren har et kort med oplysningerne og sporene på. Maskinføreren kan så planlægge sin kørsel efter det og eventuelt helt undlade at køre på sporet f.eks. i vådt vejr.
Hvidt bånd bindes på de træer, der skal fældes. Træerne kan også være ridset i barken med en ridsekniv eller malet med en streg, hvis de skal fældes.

Kan maskinerne ikke bare køre der, hvor der er plads?

Naturstyrelsen er certificeret efter PFCE og FSC regler. Det betyder at vi har forpligtet os til at dyrke skoven efter nogle retningslinier, som tager vidtgående hensyn til naturen, kulturminder, arbejdsmiljø m.m.
En af retningslinierne er, at maskinerne skal køre på de samme spor, hver gang vi kommer i bevoksningerne.
Det er for at skåne den øvrige skovbund, samt for at sikre at maskinerne ikke kører ovenpå fortidsminder følsom natur m.m.
Vær opmærksom på at farvede bånd også bliver brugt i andre sammenhænge. F.eks. midlertidig afmærkning af MTB ruter eller afspærring.


Video: Se Naturstyrelsens medarbejder forklare, hvilke træer han fælder og hvordan