Hjortevildtet behøver samme kostplan hele vinteren

26-02-2010

Rådyr og krondyr har maver, der ikke er indrettet på at skifte madvaner i løbet af vinteren. Et pludselig skift kan være fatalt.

Det usædvanligt hårde og langvarige vintervejr er i sagens natur hård kost for de vilde dyr i skov og på mark. Dyrenes tilgang til deres sædvanlige fødeemner er naturligvis mere vanskelig end normalt, og det er helt naturligt, at et antal af de svageste individer bukker under mod slutningen af vinteren. Det er fatalt for de dyr det går ud over, og situationen er ikke rar at tænke på for de mange danskere, der holder af naturen. Det er dog heldigvis sådan, at selvom de svageste vilde dyr ikke klarer sig gennem vinteren, så er bestandene af de enkelte arter på længere sigt ikke truet af en enkelt hård vinter.

K ampen for overlevelse tvinger dyrene til at søge føde, hvor det kan lade sig gøre. Man kan derfor opleve flokke af krondyr, hvor man normalt ikke ser dem. De søger udlagt foder, ensilagestakke eller roekuler. De følger i hælene på skovningsmaskiner, og spiser om natten af de trætoppe mv., der ligger tilbage efter skovningsmaskinens arbejdeden foregående dag. I øvrigt bevæger dyrene sig mindst muligt for at nedsætte energiforbruget til et minimum.

Helt naturligt melder spørgsmålet, om man skal begynde at fodre dyrene, sig. Desværre kan man bare ikke begynde at fodre med hvad som helst.En af de vigtigste erfaringer med vinterfodring af hjortevildt er, at man skal begynde i god tid inden vinteren sætter ind og fortsætte fodringen med den samme fodertype, indtil den samme fodertype er naturligt tilgængelig. Det bevirker, at dyrenes maver får tid til at tilpasse sig fodertypen inden vinteren. Dyrenes maver er nemlig så viseligt indrettet, at de tilpasser sig de fødeemner eller den fodertype, der er fremherskende. Ulempen er, at et pludseligt og markant skifte i fodertype kan give dyrene mave- og fødeoptagelsesproblemer. Det kan være fatalt for dyrene, hvis det sker midt i en streng vinter, hvor dyrene i forvejen er meget pressede.

Naturstyrelsen – Midtjylland fodrer normalt hverken krondyr eller andre dyr i traditionel forstand ved at udlægge foder. De fleste år er det nemlig unødvendigt og vil være spild af statens penge. Vi dyrker i stedet de marker, der ligger i skoven. Vi plejer hedearealer, så der er ung lyng. Vi holder brandlinier og visse naturarealer, så frisk græs og anden naturligt forekommende føde er tilgængelig. Endelig tilpasser vi vores skovdrift, så den også byder på forskellige fødemuligheder.

Om vinteren forsøger vi at løfte vores del af ansvaret for dyrenes velfærd ved at sikre adgang til de fødeemner, der normalt er tilgængelige på vores arealer både før og efter vinteren.I løbet af vinteren har vi således omdirigeret skovningsmaskiner og skovarbejdere, så der bliver fældet træarter som fx eg og ædelgran, hvis knopper, grene og toppe har stor værdi for dyrene. Desuden er der med traktor skrabet sne på græs- og lyngarealer samt på skovbunden i løvskove (læs mere om nødrationer til skovens dyr i pressemeddelelsen af 14. januar i år: www.skovognatur.dk/Lokalt/Midtjylland/MJYnoedrationer )