Bison Bornholm i Tyskland

18-11-2010

Bison Bornholms projektgruppe besøgte i slutningen af september et lignende bison projekt i Bad Berleburg i Tyskland.

Projektet Wisente Rothhaargebirge har siden 24. marts 2010 haft en lille flok på nu 9 bisoner (på tysk = Wisent ) gående under hegn i skoven.

Bisoner i Rothaargebirge. Foto: Anja Vilsholm Foto: Anja Vilsholm

Projektet er opstået på idé fra Prins Richard (der ejer jorden, hvor bisonerne går nu) Naturfredningsforeningen, Berleburg by og kommunen.

Omvendt af situationen herhjemme, var det i Bad Berleburg et stort arbejde for NGO'erne at få de øverste myndigheder med på idéen - og der arbejdes stadig på det.

Det er, ligesom for Bison Bornholm, idéen at bisonflokken med tiden skal vokse sig større til 20 - 25 dyr og leve frit som vilde dyr.