Skovhjælperne på Hyldevang udveksler ild for tegninger med SFO børn

15-12-2011

Der er kommet en del børn på besøg i løbet af de 3 måneder som skovhjælperne fra Det Beskyttede Værksted i Vordingborg har arbejdet på Naturstyrelsens Naturcenter Hyldevang på Nyord.

Der er kommet en del børn på besøg i løbet af de 3 måneder som skovhjælperne fra Det Beskyttede Værksted i Vordingborg har arbejdet på Naturstyrelsens Naturcenter Hyldevang på Nyord.

Skovhjælperne har éen helt speciel ”solstrålehistorie” at fortælle om, siger Finn Larsen, som er sjakbajs på projektet, som Naturstyrelsen og Vordingborg kommune startede i september 2011.

En SFO kom på besøg (vist nok for anden gang) som synes det så ud som et spændende sted at være. Dog mente de, at det var lidt koldt når de (som nu) på denne årstid kom på besøg. Skovhjælper Hr. Wúrtz foreslog at ville tænde bål for dem med tændstål! Så børnene herved evt. kunne lære at det ikke altid er tændstikker/lightere som er det primære tændingsmiddel, og at man ikke altid behøver tændvæske ol. for at optænde bål.

De blev alle SÅ glade for at få tændt bål og fik varmet sig godt.

Dog er det sådan at det stadig for nogle børn kan blive lidt småkoldt udenfor, selvom bålpladsen er tændt.

Skovhjælperne foreslog dem at, de var VELKOMNE til at komme ind og være i vores frokoststue og benytte "vores" brændeovn når den var opsat, i det tidsrum hvor vi skovhjælpere er der mellem kl. 10-14 mandage-torsdage. SFO børnene foreslog så til gengæld at male/tegne malerier på vores hvidmalede vægge.

Skovhjælper tænder ild med tændstål, foto Susanne Rosenild Naturstyrelsen

Se det var en rigtig solstrålehistorie! Og af den grund ville de gerne komme oftere på Hyldevang.

Alle børn fra  SFO´er, skoler, dagplejere og alle andre i kommunen er meget velkomne til at besøge Hyldevang Naturcenter, Ulvshalevej 401, Nyord og prøve den store gynge, klatrestativet, sansehaven og meget andet. Skovhjælperne vil gerne hjælpe og fortælle når der kommer besøg.

Skovhjælperne holder juleferie fra den 21. december til den 2.januar.

Men Hyldevang er altid åbent for besøg.

Tag godt med tøj på og husk kikkerten, for du kan også risikere at møde havørnen derude!