Solskin og sjov på skovens dag

09-05-2011

Sol og glade mennesker prægede skovens dag sammen med hunde, fugle og bier

Skovens dag på Christianshøj foregik i fuld sol, men med et strejf af en kølig blæst, hvilket dog ikke forhindrede  150-200 mennesker i at møde op og deltage i aktiviteterne.

Skovens dag 2011 - Foto: Conny Ogareck

Nogle var med det meste af dagen og nåede derfor at være med til alle de tidssatte aktiviteter - både indvielsen af de nye bistader ved Christanshøjkroen, Naturstyrelsens guidede tur i børnehøjde, schweisshundene i aktion og de spændende rovfugle fra Bornholms rovfugleshow. Super-Brugsen i Aakirkeby havde sponsoreret frugt og vand, så der var forfriskninger til alle dagen igennem.

Derudover var der hele tiden mulighed for at bage snobrød sammen med Familiespejderne Rønne DDS, der holdt gang i bålet, og Lasse Jørgensens hestevogne bød på tur i den nyudsprungne skov. Naturvejlederne havde lavet aktivitetsbaner for de mindste, men der var såmænd også nogle voksne, der lige skulle prøve - jo, det blev en hyggelig dag i det grønne.

Skovens dag 2011 - Foto: Conny Ogareck

Se TV2Bornholms indslag fra Skovens dag: