Hedeafbrænding på Hammerknuden

17-03-2011

Onsdag den 16. marts havde Naturstyrelsens medarbejdere en anderledes arbejdsdag



Ild på Knuden
Af Simon B. Petersen
Naturstyrelsen

Går du en tur på Hammerknuden, møder du næsten altid får, du har måske også set skotsk højlandskvæg deroppe. Skovens folk kan du også møde, de går af og til bevæbnet med kratrydder og motorsav, og frem til 1. april kan du nu også møde dem med en branddasker i hånden, så nu vil du ligeledes også kunne opleve ild og røg flere steder på Hammeren.

Ild som naturpleje
Brand har de færreste været i kontakt med i naturplejesammenhæng, og det er egentlig underligt, da afbrænding i sin tid var med til at skabe lynghederne. Afbrænding er dermed en af de ældste plejemetoder, idet metoden har været brugt i mange tusinde år, hvilket betyder, at alle hedens planter er tilpasset afbrændingen. Nogle af hedeplanternes frø er endda afhængig af en varmepåvirkning i form af brand, før de er i stand til at spire. Således kan man iagttage, at lyngen og andre planter spirer ganske få måneder efter et område har været brændt. Ilden er også med til at fjerne kvælstof fra området, og bidrager dermed til det næringsfattige miljø, der er så vigtigt for bl.a. lyngen.

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Medarbejedere på skolebænken
Afbrænding er derfor en oplagt plejemetode - også på Hammeren. Når afbrænding her kun har været anvendt i meget begrænset omfang, skyldes det nok en naturlig frygt for, at ilden skulle løbe ud af kontrol. For at komme denne frygt til livs havde vi inviteret en af vores egne folk, skovfoged Ole Knudsen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk, til at lære fra sig.

Ole har i 15 år været beskæftiget med afbrænding af hedearealer i Jylland. Han kunne således fortælle de nysgerrige ansatte hos Naturstyrelsen Bornholm, at der ikke er noget at værre bange for, hvis man tager sine forholdsregler og er opmærksom på vind og vejr. Han tilføjede, at hvis det alligevel går galt, så kan røgen ses på satellitbilledet i vejrudsigten om aftenen. Oles teoretiske undervisning blev fulgt op af en dags praktisk undervisning i det fri. Vi fik hurtigt tag i principperne omkring modvindsbrand og brandbælter, og alle var imponeret over, hvor effektivt dette ”nye” værktøj er.

Det er Naturstyrelsens plan at brænde mindre områder på Hammerknuden hvert år fremover. På den måde skabes der en mosaik af lyng i forskellig aldre.

Billederne her er fra hedeafbrændingen onsdag den 16. marts
- en forrygende arbejdsdag - hvor nogen bagefter godt kunne føle sig lidt udbrændte!

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck

Hedeafbrænding på Hammerknuden - Foto: Conny Ogareck