Efterslæt på høengen ved V. Nebel Å

26-09-2011

På en vejrmæssig meget flot efterårssøndag havde 20 personer fra det nystiftede høslætlaug sat hinanden stævne på engen langs Vester Nebel å tæt ved Brødsgård. Samtidig delte et par professionelle "lesvingere" ud af deres store viden og erfaringer, så laugets medlemmer fik nye input til håndteringen af det gamle håndværk. Bl.a. blev en mindre kreds introduceret til teknikken bag at "haare en hjøle" altså at skærpe en le, så værktøjet bedre kunne skære sig igennem det til tider noget genstridige enghø.

Der har vist sig en stor opbakning omkring det nye høslætlaug, så det er med store forventninger, at vi ser frem til, at engen med årene udvikler sig til en spændende blomstereng til glæde for både dyr og mennesker.

Lesvingerne går i "tog"

Undervisning i brug af le på skrænter

Undervisning

Vinkling af bladet Lebladet skærpes hyppigt

Elev og lærer