Skiløjper i Midtjylland

10-12-2012

Mandag den 10. december har Naturstyrelsen kørt langrendsløjper op i flere midtjyske skove

Naturstyrelsen Midtjylland har i dag, mandag den 10. december, kørt skiløjper op følgende steder:

Ved Gudenåens Kilder er der med start fra Naturcenter Koutrupgård kørt en løjpe op gennem Koutrup Skov og sydpå langs Gudenåen.

På Harrild Hede er der kørt spor op fra p-pladsen for enden af Skovlyvej.

I Nørlund Plantage er der spor fra p-pladsen hvor Nørlundgårds Brandlinie krydser Ikastvej.

I Gludsted Plantage er der en løjpe fra p-pladsen ved Klingedal Brandlinie på nordsiden af Isenbjerg.

I Palsgård Skov er der lagt spor fra p-pladsen på Arritskovvej.

I Haunstrup Brunkulslejer er der spor fra p-pladsen ved Turbinesøen.

I Alhedens Plantager er der kørt løjper op fra Ulvedalgård.

I fredags blev der kørt løjper op i Sjørup Skov, Feldborg Nørreskov og Feldborg Sønderskov.