Brand i Rebild Bakker

23-03-2012

I slutningen af marts 2012 vil Naturstyrelsen i Rold Skov begynde kontrollerede afbrændinger af gamle lyngarealer i Rebild Bakker. Formålet er at pleje og forynge den for bakkerne så karakteristiske hedevegetation.

Hedeafbrænding

Naturstyrelsen begynder d. 26. marts 2012 kontrollerede afbrændinger af arealer med gammel lyng i Rebild Bakker. Formålet er at pleje og forynge den for bakkerne så karakteristiske hedevegetation. Hvis ikke heden plejes, vil den langsomt gro til med træer. Træerne såer sig selv, og hvis de ikke fjernes, vil de langsomt kvæle lyngen og de andre planter, som er typiske for lyngheden. Desuden har lyngplanter en naturlig levealder på op til 20-30 år, hvorefter de langsomt går ud. De sidste par år har lyngens bladbille været ret hård ved lyngen i Rebild Bakker og der er større partier med gammel lyng som næsten står uden blade.

Hedeafbrænding
En af måderne at pleje heden på er at brænde den af. Det kan ske i marts måned eller om efteråret. Der brændes kun små arealer ad gangen . Der springes over et stykke, og et nyt mindre areal brændes af. Næste år tages andre arealer. På denne måde vil heden få karakter af et kludetæppe, med planter i alle aldre. Derfor vil det også være en tilbagevendende aktivitet i en længere årrække. I år er der planlagt afbrænding i den syd/østlige del af Rebild Bakker i Stendalen . Det er første gang, at denne metode tages i brug i Rebild Bakker i større omfang.

Da Rebildselskabet købte Rebild Bakker for godt 100 år siden var bakkerne fælles græsning for bønderne i Rebild. De få bøgekrat på heden blev jævnligt høstet til brænde. Da den daglige udnyttelse forsvandt, begyndte hedebakkerne langsomt at gro til, og der er brugt mange penge gennem årene til manuelt at fjerne opvækst. I dag afgræsses Rebild Bakker med får og de er gode til at holde unge lyngplanter friske og grønne, hvorimod gamle lyngplanter ikke er så interessante for fårene. I 2012 tages så ilden i brug for at hjælpe får - og skovarbejdere.

Det er meget overraskende, så hurtigt en hede kommer sig efter en afbrænding. Allerede samme sommer vil man kunne se friske skud af hedelyng. Udover fuglene vil bierne, råvildtet og kronvildt sætte stor pris på den unge lyng. Lyng kan udgøre op til 75 % af kronvildtets vinterføde.

Til livet på hederne knytter sig mange insekter, planter, fugle og dyr, som netop har heden som leve- og yngleplads. De vil forsvinde sammen med heden, hvis den ikke plejes.

Rent praktisk foregår afbrændingen ved, at der først slås nogle stribe på 2 m som brandbælter rundt om det areal, der ønskes afbrændt. Når vejret tillader det, afbrændes stykket så på en kontrolleret måde af skovarbejderne. Inden der tændes ild, er der indhentet tilladelse hos den lokale brandinspektør, og politiet er informeret.

Så røg i Rebild Bakker betyder bedre livskvalitet for hedens beboere.

Hedepleje i historisk perspektiv
I gamle dage - det vil sige for 80 - 100 år siden - var tilgroning af heden og degenerering af lyngen ikke et problem. Dengang blev heden udnyttet af bønderne ved græsning med får og kreaturer. Lyngen blev slået og bragt hjem i form af foder til dyrene. Anvendelsen var mangfoldig - til tækkemateriale, fyld i alkoverne, vejsikring, optænding osv. På den måde blev heden udpint og lyngen holdt ung. Bonden brændte også heden af engang imellem, da han vidste, at foderværdien i den unge lyng, som kommer efter afbrændingen, er langt højere end i den gamle lyng.

H eden indgår ikke på samme måde i landmandens drift, og der fjernes derfor ikke næringsstoffer fra heden. Tværtimod kommer der hele tiden plantetilgængeligt kvælstof til jorden via luften . Kvælstof-indholdet i luften har været stigende de senere år og fremmer desværre græsvæksten på bekostning af de mere nøjsomme planter på hedearealerne. Ved afbrænding fjernes en del af denne kvælstof, da den ved afbrænding omdannes til ”luftbåret” kvælstof som ikke er plantetilgængelig t .

Naturstyrelsen har et ønske om og forpligtelse til at sørge for, at hederne også fremover er attraktive for de mange arter knyttet til denne naturtype. Det kræver en aktiv indsats. Hvis der ikke gøres noget, vil heden blive invaderet at træer, revlingen vil tage magten fra hedelyngen, og lyngplanter vil blive for store og med tiden gå ud.

Lyngen blomstrer i Rebild Bakker - foto Karsten Frisk