Bål og smagsprøver i efterårsferien, Hyldevang Naturcenter, Møn

08-10-2012

Vil man bruge lidt af efterårsferien i naturlige/hyggelige omgivelser og samtidig få nogle særlige oplevelser med hjem, så kig forbi Hyldevang Naturcenter.

Vil man bruge lidt af efterårsferien i naturlige/hyggelige omgivelser og samtidig få nogle særlige oplevelser med hjem, så kig forbi Hyldevang Naturcenter.

Her kan hele familien opleve det dejlige område med både bålsteder, shelterpladser, Sansesti, udkigstårn til de fredede enge og unikke fugleliv og meget mere. Og så vil ikke mindst Skovhjælperne være til stede, hvor de vil hjælpe med blandt andet optænding af bål med tændstål, rundvisninger, fortællinger om Hyldevang og skovprojektet mm. – hvis man har lyst til det.

Skovhjælperne er på Hyldevang mandag d. 15.oktober til torsdag d. 18. oktober. Hver dag er der varm, gratis og frisklavet bålkaffe/te og smagsprøver på Hyldevangs egne naturlige produkter fra kl. 11-13. Og så er der mulighed for at lave snobrød for hele familien. Skovhjælperne har dejen klar.

Skovhjælperne er fra Vordingborg Sociale Virksomhed og glæder sig allerede nu meget til at tage imod både store og små i efterårsferien.

Fakta

Hyldevang Naturcenter ligger på Nyord, Ulvshalevej 401, Stege.

Der er flere vandrerture i området. Fx kan man gå fra Hyldevang op til det idylliske Nyord.

Skovhjælperordningen køres af Vordingborg Sociale Virksomhed i samarbejde med Naturstyrelsen Storstrøm

Bålkaffe