Hærværk på gamle træer

04-09-2012

Barken skadet på gamle bøgetræer i skoven ved Frederiksværk.

Hærværk på træer i skoven ved Frederiksværk

Naturstyrelsen Nordsjælland har indenfor det sidste år opsat en ny legeplads på Classens Bakke. ”Udover legepladsen har vi sat en bålhytte op og i øjeblikket forbereder vi også opsætning af nogle træ-motions redskaber på pladsen. Det er derfor brand ærgerligt, at vi nu ser at barken på 7 – 8 af de rigtig gamle bøgetræer på pladsen er blevet ødelagt,” siger skovfoged og projektansvarlig for pladsen Tim Falck Weber.

”Vi har gjort rigtig meget de sidste par år for at gøre pladsen og skoven her attraktiv for borgerne. Vi har også lavet et Sundhedspor og sat en motionshytte op, så byens beboere kan komme ud og rører sig i skoven.” Pladsen er især dejlig pga. de store gamle bøge, som står omkring den. Men nu har de sikkert talte dage, for barken er på flere af dem så ødelagt, at træerne vil tage varig skade. Det er selvfølgelig ikke tilladt at ødelægge træerne i skoven. Træerne er plantet med salg for øje og det er store værdier de repræsentere, også selvom nogle for lov at stå for at øge naturværdien og være til gavn for dyr og svampe.

”Nu er skaden jo sket, men vi håber meget at brugerne af stedet vil holde lidt øje med, hvad der sker. Ved vi hvem der udøver hærværket, har vi nemlig mulighed for at rejse erstatningskrav over vedkommende. Og det er mange tusinde kroner det handler om,” fortæller Tim Falck Weber.

Skadet bøgetræ: Foto: Halsnæs Kommune

Skadet bøgetræ: Foto: Halsnæs Kommune

Bålhytte mellem gamle bøge: Foto: Halsnæs Kommune

Bålhytten er placeret mellem de gamle bøge, som med vilje er blevet stående for at give et godt miljø omkring grillstedet og iøvrigt også den nye legeplads, som også ligger på pladsen. Svampesporere kan let få fat i de åbne sår i barken, og dermed inficere træet.