Børn fra skoler og institutioner julehygger med naturvejledere

11-12-2013

Godt 1100 børn fra Skive og Holstebro Kommuner julehygger med Naturstyrelsens naturvejledere på Naturcenter Brokholm og Besøgsstedet Tinkerdal.

Mere end 1100 børn fra skoler og institutioner i Skive Kommune og Holstebro Kommune har her op til jul været med Naturstyrelsens naturvejledere i skoven enten ved Naturcenter Brokholm eller Besøgsstedet Tinkerdal i Feldborg Nørreskov.

Børnene har set på spor og tegn efter dyr og fugle i vinterskoven, og under tag har der været tid til både at se på udstoppede dyr og allehånde fund af rester af dyr og dyremærket materiale samt julehygge omkring bålet.

Vi glæder os over den store interesse for at komme ud i naturen på denne tid af året – for der er nemlig masser af gode naturoplevelser også her om vinteren , fortæller naturvejleder Vibe Søndergaard.

I 2013 har Naturcenter Brokholm på Salling haft over 7000 besøgende, mens godt 4150 har besøgt NatureLife og Tinkerdal i Feldborg Nørreskov