Efterår, naturpleje og færiste - status fra Bisonskoven

05-11-2013

Det er efterår – også i bisonskoven. Træerne smider bladene og også mange af urterne begynder at trække deres næring ned i rødderne og visne. Det svinder i bisonernes spisekammer. Der er dog stadig føde nok til bisonflokken, så fodring er endnu ikke aktuelt. Det er godt, at bisonerne spiser, hvad de selv kan finde i skoven, for deres tramp og gnav skaber variation i skoven og levesteder for andre planter, insekter, svampe og fugle.
Naturpleje
Før bisonerne indtog hegningen var det heste og køer, der græssede på de lysåbne arealer i form af enge og moser. Hestene og køerne var gode til at holde vegetationen nede i deres indhegninger – til fordel for ynglende fugle og de planter og dyr, der lever på engene og ved moserne.
Bisonerne går nu i en meget større hegning, end dem hestene og køerne gik i. Derfor er vegetationen i de lysåbne områder ikke blevet græsset lige så hårdt og effektivt ned i år, som da hestene og køerne gik der.
De lysåbne områder i skoven er værdifulde naturområder, som Danmark ifølge Natura 2000 er forpligtet til at pleje og bevare. For at bibeholde områdernes lysåbne karakter, har Naturstyrelsen derfor slået områderne maskinelt. Hvis ikke engenes vegetation holdes nede, vil de med tiden springe i skov.

Bisonerne på eng. Foto: Skovfoged Morten Ravnholt
Forbedring af færistene
Mange besøger stadig bisonskoven, hvilket betyder at mange biler passerer færistene ind til skoven. Det har vist sig, at rullerne på færistene larmede for meget, så det var generende i området. Derfor er færistene nu blevet forbedret, så lyden, når en bil passerer, bliver dæmpet.
Der vil desuden blive sat tællere op ved færistene, som kan give et tal for, hvor mange der faktisk kører gennem bisonområdet.