Gode foto-muligheder - Men pas på!

20-11-2013

Det er en fantastisk oplevelse at se bisonerne i skoven. Mange gange kan man opleve dyrene græsse eller hvile helt tæt ved veje og stier. I de tilfælde kan man være heldig at få de helt gode bison-fotos i kassen. Ikke mindst nu, hvor bladene falder til jorden og vegetationen visner ned, så det nogle steder er nemmere at få direkte udsyn til bisonerne.
Men det er vigtigt at huske, at bisonerne er vilde dyr! Hold derfor en god sikkerhedafstand og bliv evt. i bilen og tag fotos ud af vinduet, hvis dyrene kommer helt tæt på.
Finn Hansen tog disse flotte billeder af bisonflokken fra sin bil en novemberdag ved Hjulmagermyr.

Bisonflokken ved Hjulmagermyr. Foto: Finn Hansen

Bisonerne ved Hjulmagermyr. Foto: Finn Hansen