Molen ved Strandmarken er renoveret

23-10-2013

Den renoverede mole er åbnet
Lørdag den 12. oktober blev den færdig renoverede betonmole ved Strandmarken åbnet. Selv om det måske er lidt sent til badeture i år, var ca. 40 glade besøgende mødt op til genåbningen af molen.

Lokalt initiativ
Renoveringen af betonmolen er resultatet af lokalt initiativ og frivilligt arbejde fra beboergruppen i Kildehusene og grundejerforeningen Æble Allé, kombineret med økonimisk støtte fra Odsherred Kommune, Friluftsrådet og Naturstyrelsen.


For de friske vinterbadere er der nu igen gode
muligheder for en forfriskende dukkert i Isefjorden

Strandmarken - klar til besøg
Molen var efterhånden kommet i dårlig forfatning og skæmmede det smukke og velbesøgte område ved Strandmarken. Med den grundige "make over" fremstår molen nu igen pæn og indbydende.

Naturstyrelsen er meget glade for indsatsen og samarbejdet og håber, at mange besøgende vil gøre brug af det dejlige område.


Udover molen byder Strandmarken også på
grillplads og picnicområde