Melby Overdrev fik endnu en håndsrækning

18-09-2013

70 - 90 frivillige træk atter træer op på Melby Overdrev d. 15.9.13.

Søndag d. 15.september mødte omkring 70 – 90 arbejdsivrige personer op på Melby Overdrev for at tage endnu en tørn med fjernelse af uønsket opvækst af birk og fyr.

Blandt de fremmødte var miljøminister Ida Auken, som efter en kort tale om hendes støtte til det frivillige arbejde, selv gav en hånd med i arbejdet. Vejret var ikke det bedste, men den regn der kom var forholdsvis stille, så det gik fint med at få ryddet endnu et stykke af dette unikke stykke natur ud til Kattegat.

Arbejdet fortsætter i 2014 med en aktiv dag i foråret og efteråret. Hold øje her på hjemmesiden med datoer og møde gerne op med venner og familie. Få en hyggelig dag på heden sammen med andre med gratis frokost og en velfortjent vand i pausen.

Før arbejdet går i gang deles redskaber ud. Foto: Carsten Siems
Før arbejdet går i gang deles redskaber ud.