Vadegræs bekæmpes på Læsø

12-08-2014

Vadegræs (Spartina anglica)

Historie

Med sikkerhed fundet på Læsø i 1996 – dog indikationer på enkelt fund tilbage i 1986. Til øen formentlig som frø fra den jyske østkyst, men kan også være kommet via fugle og / eller ballastvand i skib.

Indført (planter) til Mariager og Randers fjorde samt i mindre skala andre steder langs den jyske østkyst i perioden 1948-53 i forbindelse med landvindingsprojekter. Disse planter kom fra vadehavet på den jyske vestkyst. Her var de oprindelig indført fra England – også som planter – i 1930érne.

I England fandtes oprindelig én hjemmehørende vadegræs – Spartina maritima – der i 1890érne krydsede sig med Spartina alterniflora, der kom til England fra USA med ballastvand i et eller flere skibe. Denne oprindelige hybrid – kaldet Spartina townsendii - var gold og blev bl.a. derfor opfattet som en fantastisk plante til kystsikrings- og landvindingsprojekter, ikke mindst pga. den store vitalitet og tolerance overfor ydre forhold og planten blev derfor eksporteret til mange lande.

Det viste sig dog hurtigt (omkring år 1900) at den oprindelige hybrid ved kronosomtalsfordobling havde dannet en ny art – Spartina anglica, kaldet engelsk vadegræs – der ikke var gold og tilmed meget livskraftig. Denne vadegræs regnes i dag med blandt verdens 100 værste invasive arter og den breder sig både ved frøsætning og fra et ekstremt kraftigt rodnet. Der produceres enorme mængder frø, der dog svinger betydeligt i spireevne. Frø bevarer spireevnen op til et år i havvand og kan tåle nedfrysning.

Når en vadegræs bestand har etableret sig i et nyt område vil der typisk gå 20-30 år med relativt begrænset udbredelse, hvorefter bestanden typisk ekspanderer meget voldsomt.

Udbredelsesmæssigt befinder vadegræs sig på Læsø ved den kendte nordgrænse, men med temperaturstigning vil denne grænse flytte sig nordpå.

Spartina (Foto: Hans-Henrik Jørgensen - Naturstyrelsen)

Vadegræs (Spartina anglica) kryber langsomt men sikkert ind ad strandengens loer (Foto: Hans-Henrik Jørgensen - Naturstyrelsen)

Erfaringer / anbefalinger

Det tilrådes bl.a. at bekæmpe Spartina anglica i 2 situationer – hvis der i forvejen findes en hjemmehørende art og / eller hvis den udgør en trussel mod lokale naturtyper og / eller arter. Der findes ikke hjemmehørende Spartina i DK og invasion på fx Læsø må forventes at være stærkt ødelæggende for øens strandenge såvel som de lavvandede områder syd for øen. Hvad angår arter vil vade- og vandfugle blive stærkt negativt påvirket af en invasion – gældende for såvel yngle- som rastefugle.

Hertil kommer at den negative effekt af tilgroning på områdets kvaliteter som opvækstområde for store mængder fiskeyngel. Det er her vigtigt at have for øje at strandengen / vaden er en meget betydelig kilde til havets rigdom.

Hvis bekæmpelse besluttet udført, skal det ske så hurtigt som muligt efter arten har etableret sig, skal dække hele den invaderede geografi og skal gennemføres med stor beslutsomhed. Metoder skal tilpasses det aktuelle område, dets naturtyper og arter.

Indsats

Som bekendt arbejder LIFE projektet med en indsats mod både Spartina og rynket rose. Da bekæmpelse af Spartina er nyt i DK og på Læsø samarbejder projektet med bl.a. København Universitet omkring indsats. De sidste par måneder har endvidere en tysk studerende – Nadine Rudolph fra Lüneborg Universitet – været involveret. Nadine Rudolph har i forsommeren etableret et antal forsøgsopstilinger, hvor en række forskellige bekæmpelsesmetoder afprøves. Endvidere skal hun foretage en ny registrering af udbredelsen af Spartina på Læsø. Dette er ikke sket siden 2010, hvorfor LIFE projektet har behov for at kende den nuværende udbredelse.

Når resultatet af dette arbejde kendes, vil projektet iværksætte konkret indsats, formentlig fra foråret 2015.

Bekæmpelse ved afrømning af vækstlag

Bekæmpelse af Vadegræs ved afrømning af vækstlag (Foto: Hans-Henrik Jørgensen - Naturstyrelsen)

Mens vi venter

Projektet forventer dog at udnytte tiden til dels at fjerne enkeltplanter og smågrupper ved op- eller nedgravning samt foretage slåning af vadegræs ved større sammenhængende bestande, for at forhindre yderligere frøsætning. Sidstnævnte kan også have den effekt, at det stresser planterne samt kan medvirke til at drukne dem, idet de hule stængler i forbindelse med fx vindstuvning / højvande kan fyldes med vand og silt og derved forhindre tilgang af ilt til planternes rodsystem.

Det indledningsvise arbejde vil bl.a. foregå ved Bløden Hale, Hornfiskrøn, Kringlerøn, Færøn og i sydvsten.

Yderligere information:

LIFE projektet vil informere omkring dette arbejde dels vi Læsø Posten og på projektets hjemmeside. Desuden vil emnet blive taget op i drøftelser med LIFE projektet borgergruppe, ligesom vi påregner et antal formidlingsture i august – disse vil blive annonceret i pressen såvel som på hjemmesiden.

 

Hans – Henrik Jørgensen – 15/7-2014.