Birkemusen genfundet på Randbøl Hede

10-12-2014

Den har været eftersøgt, siden man i 1968 første gang fandt den på heden. Der har været sat fælder op og rodet i uglegylp uden held. Men nu er birkemusen endelig genfundet - ved et tilfælde.

Den passer perfekt i hånden, den lille birkemus, som Hans Jørgen Degn fangede på Randbøl Hede en oktoberdag.

Som så ofte før var Hans Jørgen Degn på heden. Denne gang var det for at følge op på nogle af de forsøg, der har været iværksat for at pleje og bevare heden.

Hans Jørgen Degn er biolog og har færdedes på heden i de sidste 50 år. Han har været dybt involveret i de plejeforsøg, der er iværksat gennem tiderne.

Jeg gik gennem forsøgsarealet, da jeg så en mus i græsset. Det var ikke sådan en hurtig, lille markmus, der smuttede væk i løbet af to sekunder. Og så ringede der jo en klokke.

Birkemus er generelt langsomme, så Hans Jørgen Degn vovede forsøget:

”Jeg nåede lige akkurat at fange den med hænderne. Så bed den mig selvfølgelig, så jeg håber ikke, der er noget, der hedder birkemusrabies,” siger den smilende biolog.

Da han først fik det lille dyr i hænderne, var han ikke i tvivl. Birkemusen var tydeligt genkendelig på den lange hale og sorte stribe over ryggen. Han var heller ikke i tvivl om, at han stod med en mindre sensation i hånden.

Ikke fundet siden 1968

Der blev første gang fundet birkemus på Randbøl Hede i 1968. Siden da er den ikke fundet på heden trods målrettede eftersøgninger. Den blev eksempelvis eftersøgt på heden i 2005 og 2006 i forbindelse med kortlægningen af danske pattedyr.

Når Hans Jørgen Degn finder uglegylp på heden, undersøger han altid, om der skulle være et musekranium med de tænder, der er karakteristiske for birkemus.

Lille dyr – store ændringer

Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne pattedyr. Det betyder, at Danmark har en særlig forpligtelse til at beskytte arten og dens levesteder.

Siden Hans Jørgen Degn fandt birkemusen i oktober, har Naturstyrelsen Trekantsområdet derfor undersøgt, hvad det betyder for forvaltningen.

Det er vigtigt for os at vide, om vi skal pleje heden anderledes som følge af det her fund”, udtaler specialkonsulent Inken Breum Larsen fra Naturstyrelsen. Randbøl Hede er med i et omfattende plejeprojekt, som medfinansieres af EU, og som skal mindske udbredelsen af græs og fremme lyng og andre dværgbuske på heden. Et af plejetiltagene er at afbrænde store dele af heden hvert forår flere år i træk.

Afbrændingerne kan fortsætte

Heldigvis ser det ud til, at afbrændingerne kan fortsætte. I marts, hvor afbrændingerne foregår, sover birkemusen stadig vintersøvn nede i jorden. Afbrændingen vil i de fleste tilfælde være overfladisk. Det er derfor håbet, at afbrændingen ikke vil vække birkemusen for tidligt af sin vinterdvale.

Og selv om vi sætter ild til store flader, står der altid delarealer tilbage, hvor vegetationen enten er for kort, eller hvor det er for vådt til, at det kan brænde. Så også efter afbrændingen vil der være føde og skjul for den fine, lille birkemus,” siger Inken Breum Larsen.

Derudover overvejer Naturstyrelsen lige nu at iværksætte særlige tiltag, som vil gøre heden mere birkemusvenlig.

Læs mere om birkemusen 

Læs mere om Projekt Birkemus

Læs mere om LIFE-projektet på Randbøl Hede

Kontaktperson: Inken Breum Larsen, , 72 54 35 88