Gøgen kukker tidligt

05-05-2014

Allerede nu kan du høre gøgens kukken i skoven.

"Jeg har lige hørt gøgen kukke - det er næsten en måned tidlligere end normalt". Sådan lød det idag fra skovarbejder Bent Erik Kjær Pedersen, der som erfaren skovarbejder altid følger årets gang i skoven.

Bastemose
Moseområder, som her Bastemose, er et af gøgens foretrukne levesteder.

Gøgen cuculus canorus er en almindelig yngletrækfugl i Danmark. Fuglen er især kendt for sin karakteristiske kukken og for at lægge sine æg i småfugles reder. Gøgeungen klækkes tidligt og smider de andre æg eller unger ud af reden. Den lille fugl, der byggede reden, tror at gøgeungen er dens egen og fodrer den derfor - også selvom gøgeungen hurtigt vokser sig meget større end "moderen".

Hør gøgens kukken og læs mere om fuglen på DOFs hjemmeside:
http://www.dofbasen.dk/ART/art.php