Skovningsmaskine rydder op i Sollerup Skov og Svanninge Bakker

10-11-2014

Omtrent et år efter at Allan og Bodils hærgede de danske skove, med tusindvis af væltede træer til følge, er det nu blevet tid til den sidste oprydning af stormfaldet i Sollerup Skov og Svanninge Bakker.

Stormfald efter stormen Allan, oktober 2014. Arkivfoto.

Efter stormene fjernede Naturstyrelsen hurtigt væltede træer langs de veje og stier, der fører publikum rundt i skovene. Mange af de væltede løvtræer fik lov til at blive liggende i skovbunden, hvor de nu skaber nye levesteder for de svampe og dyr, der er afhængige af dødt ved. 

Enkelte steder i Svanninge Bakker og ved Gåsebjergsand, var stormfaldet mere omfattende, og her er det først nu, at skovningsmaskinerne er klar til den sidste oprydning efter stormene. Det skyldes, at der samlet set kun er faldet omkring 1000 kubikmeter træ i Sollerup Skov og Svanninge Bakker, hvilket er meget begrænset i forhold til nogle af de Jyske skove, hvor Naturstyrelsen hidtil har koncentreret oprydningen af stormfald. 

Vi forventer, at oprydningen af stormfaldet i Sollerup Skov og Svanninge bakker er afsluttet midt i november. Vi er mange der glæder os til, at oprydningen i skoven er afsluttet, men særligt skovbørnehaven, der i lang tid har været henvist til at bruge naturlegepladsen ved Gåsebjergsand som base for deres aktiviteter, glæder sig til igen at komme hjem til deres base i Sollerup Skov.