Efterårsferien er lige om hjørnet

16-09-2014

I uge 42 er der efterårsferie og skoven står nu i al sin pragt og byder publikum velkommen med gode oplevelser for alle aldre.

Skoven iklædt efterårsdragt

Der er vandreruter, løberuter, hundeskov, mountainbikeruter, samt en masse gratis familiearrangementer der kan friste.

Se Naturstyrelsen Himmerlands offentlige ture i efterårsferien her:

Snitteværksted i skoven i Jenle Plantage

Tirsdag 14. oktober kl. 13–15.
Mødested: Naturbasen i Jenle Plantage. Drej ned ad markvej overfor Kelddalvej 68.
Arrangør: Naturvejleder Lars Wachmann, Naturstyrelsen og naturvejleder Karin Winther Vesthimmerlands kommune. www.naturekspeditionen.dk
Træsløjd for både børn og voksne. Vi snitter legetøj og spisegrej af materialer fra skoven.

Familietur med sjove efterårsaktiviteter på Røverknolden ved Rebild

Onsdag 15. oktober kl. 10-14.
Mødested: P-pladsen på Himmerlandsvej ved Rebild (Røverknolden) mellem Rebild og Skørping
Turleder: Geolog Kirstine Skov Nielsen, Skov- og naturtekniker Kim Øbro og Naturvejleder Lars Wachmann, Naturstyrelsen
OBS: Børnevenlig tur. Husk mad og drikke.
På Røverknolden vil der denne dag være flere forskellige aktiviteter. Der vil være en gåtur, hvor man skal ud og samle naturting, der vil blive bygget fantasivæsener af det I har fundet, der laves et snitteværksted, hvor vi snitter palletter til den senere pandekagebagning. Du kan på dagen låne en GPS med forslag til en rute, hvor du kan finde sjove ting i skovbunden. Efter ovenstående ”strabadser” tænder vi bål og hygger os med kaffe og kakao fra bålet, samt bager pandekager.

Natskovtur til grævlingegrotterne i Jenle og Søttrup Plantage

Fredag 17. oktober kl. 19–21.
Mødested: Naturbasen i Jenle Plantage ved Aars. Drej ned ad markvejen overfor Kelddalvej 68.
Arrangør: Naturvejleder Lars Wachmann, Naturstyrelsen og naturvejleder Karin Winther Vesthimmerlands Kommune. www.naturekspeditionen.dk
I nattens mulm og mørke inviteres du på natskovtur i Jenle Plantage. Tag en kraftig lommelygte med og følg reflekserne rundt på en spændende rute i skoven, der til sidst vil fører dig frem til grævlingegrotten. Er du heldig, møder du måske grævlingen, hvis øjne vil lyse op når lygtens lys rammer den.

Åbent hus på Vedsted Skovhus og Rørbæk Savværk

Lørdag den 18. oktober kl. 12-16

Mødested: P-pladsen på Himmerlandsvej ved Rebild (Røverknolden) mellem Rebild og Skørping
Turleder: Rebild Savværkslaug, Spillemands,- Jagt- og Skovbrugsmuseet og Naturstyrelsen Himmerland.
Savværkslauget levendegør Rørbæk savværk, starter saven og fremstiller brædder. Der fortælles om savværket og projekterne på Vedsted Skovhus. Der er aktiviteter for både børn og voksne og børnene kan få lov at fælde et træ. Tag madkurven med,  og der vil være åbent i madpakkehuset.

Få mere inspiration til ture ved at se i ”Naturguiden for Himmerland og sydlige Vendsyssel” her

Vandretursfolderen for Rold Skov kan du se her:

Guiden til Rold Skov finder du her

Er du til mountainbike i Rold Skov så kig her

Folder for Jenle/Søttrup Plantage ved Aars ses her

Rød fluesvamp