Se nisseskægget gro ved Ekkodalen

17-02-2015

Nisseskæg (håris) er et meget mærkeligt fænomen. Når det er vådt og lige omkring frysepunktet, kan man være heldig at se det i våde skove med mange døde grene på skovbunden. I løvskovene omkring Chistianshøj og Gamleborg ved Ekkodalen er der tit nisseskæg.

"Skægget" er snehvidt og kan blive mange centimeter langt. Det består af is, som opstår, når vand bliver presset ud af vandmættet træ. Ny forskning viser, at en svamp i træet er hemmeligheden bag nisseskægget. Svampens fysiske overflade og kemi er tilsyneladende årsag til fremvæksten af de hårfine iskrystaltråde, når vand af forskellige fysiske årsager trænger ud af træet.

Nisseskæg på gren ved Christianshøj i Almindingen 14. december 2015. Skægget er omkring syv centimeter langt. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

Nisseskæg (håris) er et meget mærkeligt fænomen. Når det er vådt og lige omkring frysepunktet, kan man være heldig at se det i våde skove med mange døde grene på skovbunden.

"Skægget" er snehvidt og kan blive mange centimeter langt. Det består af is, som opstår, når vand trænger ud af vandmættet træ. Der kan tænkes mange grunde til, at vandet trænger ud af træet: At flydende vand begynder at udvide sig, når temperaturen nærmer sig eller kommer under frysepunktet (bliver underafkølet), at kystaliseringen på træets overflade trækker det flydende vand ud af træet, og at CO2 i luftform (som følge af nedbrydning i træet) presser vand ud.

Det er meget omdiskuteret og stadig uklart, hvordan de hårfine istråde opstår. Trådene er blot omkring 1/100-1/50 mm i diameter. Den nyeste forskning har afsløret, at svampe inde i træet er en del af hemmeligheden bag nisseskægget. Hidtil er 11 forskellige svampearter registreret i grene med nisseskæg, men kun arten smuk bævrehinde (Exidiopsis effusa) fandtes i samtlige grene. Smuk bævrehinde kan ses som et blådugget skær på de barkløse, døde grene. Meget tyder således på, at smuk bævrehinde er nødvendig for dannelsen af nisseskæg. På vandmættede grene uden svampen dannes der ikke de spektakulære istråde, men bare en en ordinær isskorpe.

Svampehindens kemiske og fysiske overflade er på en eller anden måde, der ikke er helt klarlagt, årsag til fremvæksten af de hårfine iskrystaltråde, når vand af forskellige fysiske årsager trænger ud af træet. Der er formentlig indvolveret et stof, som modvirker, at de fine krystaltråde vokser sammen. Svampehinden bliver spirebund for de ultratynde iskrystaltråde, når det iskolde eller underafkølede vand trænger ud af grenen. Der er masser af luft mellem de hårfine istråde, så derfor bliver ganske lidt vand til et ordentligt, hvidt "fuldskæg", når det bliver til nisseskæg. Der bliver kun en lille teskefuld vand tilbage, når et stort skæg smelter.

Her er en artikel om fænomenet med en timelapse videooptagelse, hvor man kan se nisseskægget vokse. Der er også mere i denne grundige tysksprogede artikel fra 2012 af Gerhart Wagner og Christian Mätzler.

I de gamle løvskove omkring Christianshøj, Gamleborg og på skråningerne ned mod Ekkodalen er der masser af dødt træ med smuk bævrehinde i skovbunden. Her er der tit nisseskæg i store mængder om vinteren efter klare nætter, hvor temperaturen efter fugtige perioder med tø har dykket ned under frysepunktet.


Nisseskaeg_Almindingen_17-2-2015_detalje_foto Michael Stoltze.jpg  

Nisseskæg ved Christianshøjkroen 17. februar 2015. Vandet trænger ud af det svampeinficerede træ og fryser til istråde. Her er de ved at smelte, så der er små dråber i "skæggets" spidser. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


Det er muligt at se nisseskæg i naturen, hvis man leder de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. De fleste steder er det et ret sjældent fænomen, men lokalt kan det være udbredt, når vejrbetingelserne er til stede. Det er de blandt andet tit i de højtliggende dele af Almindingen i vintermånederne. Her forekomer det mange gange hvert eneste år. Det er især synligt og spektakulært, når der er barfrost uden sne og rim af betydning.

Det besynderlige fænomen kan opleves fra sidst i oktober og helt frem til omkring 1. april - bare det er vådt, og temperaturen er omkring frysepunktet. Man skal lede efter noget hvidt på halvrådne grene på jorden eller i lav højde i faldne og døde træer.

God jagt på nisseskægget!


Her er flere billeder:

undefined
Nisseskæg ved Christianshøjkroen 14. december 2015. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

undefined
Nisseskæg på gren ved Christianshøj i Almindingen 17. februar 2015. Den blågrå, voksagtige overflade på træet skyldes svampen smuk bævrehinde, som er ansvarlig for dannelsen af nisseskægget. Svampene i baggrunden er broget læderporesvamp. De er dekorative, men har intet med fænomenet at gøre. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

 


Nisseskæg på gren i to meters højde ved Christianshøj i Almindingen 8. november 2016. Der er stadig gyldent løv på træerne. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).



undefined
Langt nisseskæg på gren ved Christianshøj i Almindingen 10. november 2016. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


undefined
Nisseskæg på gren ved Christianshøj i Almindingen 8. november 2016. Istrådene har skubbet barken til side. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


undefined
Kraftigt nisseskæg på gren i skovbunden ved Christianshøj i Almindingen 10. november 2016. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


undefined
Langt nisseskæg på gren ved Christianshøj i Almindingen 10. november 2016. Detalje. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).

undefined
Tværsnit af gren med nisseskæg. Ekkodalen 14. december 2015. (Foto: Michael Stoltze, Naturstyrelsen).


----- 

PS: Artiklen oprindeligt skrevet 17-2-2015. Opdateret 14-12-2015 og igen 15-11-2016.