Aggressiv musvåge i Jægersborg Hegn passer på sin rede

01-06-2015

undefined

Alle ved man skal gå forsigtig til værks, når der er vrede forældre i vejen. Det gælder også for musvågen. De to musvåger, der bor i den sydlige del af Jægersborg Hegn tåler ikke der kommer nogle nær deres rede. Det har indtil flere løbere der har passeret tæt forbi reden på Stampevej måtte sande. Musvågeren angriber typisk helt lydløst bagfra og efterlader nogle dybe flænger i hovedbunden på den uheldige løber. I yngletiden forsvarer musvågen sit territorie mod fjender og konkurrenter. Og nogle musvåger er desværre også aggressive overfor folk, der løber eller jogger på en skovvej, der går gennem territoriet.

”Hvis man vil undgå at blive angrebet, kan man selvfølgelig løbe en anden vej, eller gå roligt på den korte strækning, som musvågen forsvarer. Den angriber normalt kun folk der løber. Det er også vores erfaring at angreb kan undgås ved at løb flere sammen. Vi har ikke hørt om musvåger der har angrebet folk, der fulgtes ad”, fortæller Jes Aagaard Naturvejleder i Naturstyrelsen

Det er Naturstyrelsens opfattelse, at musvågerne skal have lov at være i skoven, hvorfor vi ikke skyder eller på anden måde fjerner disse territoriehævdende fugle. Så snart den har ungerne på vingerne i begyndelsen af Juli, vil den ikke længer angribe. 

undefined